Efter hvad derfra flere Sider meddeles os, er den Zigøjnerbande, der for en Tid siden landsattes her i Byen og som endnu færdes her paa Egnen, en sand Landeplage; thi ikke alene hjemsøges enhver Gaard og ethvert Hus af tiggende Kvinder og Børn, hvis Paatrængenhed er uden Lige, idet de aldeles ikke er til at drive af Stedet, forinden man har givet dem, hvad de ønsker, men Mændene selv gaar omkring og udøver en Virksomhed, der er langt mere bekostelig og ubehagelig for Beboerne.
De tigger og presser Folk til at udlevere dem Kjedler til Reparation, og samtidig giver de det Udseende af, at det hele kun vil koste en ren Bagatel. Sagerne, som de har repareret, tilbageleverer de imidlertid først, naar der ikke er mere at presse ud af Befolkningen, og de som en Følge heraf er færdige til at forelægge deres Virksomhed, da kommer de frem med dem, og da faar Folk at føle, hvad de koster, og det er ikke smaa Summer, de forlanger.
Hos en Mand forlangte de 25 Kr. for nogle Lapperier, men efter et meget langt Skjænderi fik han dog Fordringen sat ned til 15 Kr., og det maatte han kalde naadig sluppen. Andre maa betale fra 5 til 10 Kr. for rene Smaatterier, der kun er nogle faa Øre værd, og saaledes gaar det i det uendelige.
Folk betaler i Reglen, hvad de forlanger og er glade, naar de har forladt Huset; thi de er af et alt andet end tillidvækkende Ydre og møder i Reglen mandstærke, naar de opkræver Betalingen.
Der er derfor al Grund til at advare Folk imod at indlade sig med disse Mennesker, som, hvor ubegribeligt det endogsaa er, jo nu en Gang færdes i vor Nærhed, uden at Politiet i ringeste Maade lægger deres Virksomhed nogen Hindring i Vejen. Rart var det rigtignok, om dette var anderledes, om Øvrigheden saa dem en Smule paa Fingrene.
(Aarhus Amtstidende 2. september 1895).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar