Det er ikke underligt om Lysten tabes til at bade i Kvindernes Badeanstalt i Pilestræde, thi man skal lede længe efter en mere forsømt og skandaløs Institution, og det er en Anstalt, der sorterer under Kommunen.
For Øjeblikket findes ikke et Badekammer i Orden; ituslaaede Ruder og raadne Tremmer i Gulvet er almindeligt. Af flere Suore, hvori der trækkes, er Dørhaandtaget borte, saa man sønderriver sin Haand paa Jernkæden. Brusen til Fod- og Sæbebad er saa slidt at den ikke kan benyttes opad eller er saa forstoppet, at den kun giver nogle Draaber Vand. Om der i en fjern Tid har været malet i disse Rum, viser der sig ingen Spor til, og hvad der er det værste af det hele er, at Bruserne i Loftet ikke sidder tilstrækkeligt fast, saa for nogen Tid siden skete det Tilfælde, at hele den tunge Jærnbruse styrtede ned; kun ved et Mirakel reddede Badegæsten Livet, thi var den falden paa hendes Hoved, havde hun været død paa Stedet. De Tilstedeværende blev selvfølgelig grebet af Panik.
I Paaklædningsrummet mangler ofte Tøfler, eller der staar et Par lasede Klosser. Man kan søge efter Krogen til sit Uhr, den er selvfølgelig brækket af, saa man maa lægge Uret paa Hylden, hvorfra det dejligt kan glide paa Gulvet. Ens Hat og Tøj kan man faa gennemblødt af Dampen, da den ituslaaede Glasvæg ikke hindrer Dampen i at fylde Paaklædningsværelset.
Et Kloset findes der ganske vist i Anstalten, men det er af saa primitiv Beskaffenhed, at man maa antage, at det tilhører en Tid, da man ikke kendte "lugtfrie Klosetter". Meningen er maaske, at alt det kan være godt nok til ubemidlede Kvinder.
Kvinderne er taalmodige Væsener, de tier nok stille. - Og saa lader man hen ene Sæson gaa hen efter den anden uden at der gøres det aller fjærneste. Jo, det er sandt, man maler lidt i den yderste Gang og skriver med smukke Bogstaver over Kontoret "Billetsalg for Kvinder", saa er Huset prydet. Det indre mener man ikke at Kvinderne tænker over. Badekonerne er ofte, helt undseelige over den Tilstand Anstalten ligger i, naar de skal sige: "Ja, her kan vi nu ikke byde Dem ind, her drypper den kolde Bruse, og her kan vi nu ikke byde Dem ind, thi her vil Snoren ikke gaa ned" osv. Naar man saa spørger: "Men hvorfor i Alverden giver De da ingen Meddelelse om alle disse Mangler?" saa svarer de: "Det har vi gjort utallige Gange, men enten bliver der sagt: "Ja, nu skal det blive gjort!" eller ogsaa svares der, at de Herrer kan jo ikke komme og se, da der hele Dagen bades, osv." Som om Badeanstalten ikke blev lukket om Aftenen og om Helligdagen. Er det Grunden, at Herrerne ikke kan komme paa anden Tid, end naar der bades, hvorfor ansætter man da ikke en kvindelig Inspektør, som kunde have Tilsyn baade under og efter Afbenyttelsen af Badene? Som det er nu, lokker man virkelig ikke Kvinder til at bade Og det var netop det, en saadan Anstalt burde. Syersker, Tjenestepiger, Kvinder, der sidder i de støvede Fabriker, skulde længes efter deres smukke og indbydende Badeanstalt, saa de dobbelt friske og sunde kunde gaa til deres Arbejde. Ingen trænger mere til Bade end de københavnske Arbejdere.
Plads og Lys er ganske vist sparsomme i Pilestræde, og i Grunden er Lokalerne ikke tidssvarende, men en Velgærning er Anstalten alligevel, og det er uforsvarligt, at den ved Forsømmelighed skal fuldstændig synke sammen.
Er det paa den Maade, at vor ærede Kommune forvalter og opretholder de betroede Legater, saa er det virkelig paa Tide, at Publikum selv kontrollerer. J. M.
(Social-Demokraten 1. september 1895).
Kvindernes Bade Pilestræde.
At vor Klage over den skandaløse Forsømmelighed i Badeanstalten i Pilestræde var i høj Grad betimelig, det maatte selvfølgelig alle indrømme, som benytter Badene, og at selve Anstalten har været enig med os heri, er det os en Glæde at meddele. Allerede samme Dag, da vor Artikel var i "Social-Demokraten", blev der om Middagen sendt Haandværkere, der arbejdede til Kl. 1 Midnat, og der hersker nu hver Nat i Anstalten en priselig Travlhed af Murere, Smede og Snedkere, saa det tegner til, at nu skal det være Alvor med en grundig Reparation. Der hugges Hul i Taget og indsættes matte Ruder for at give bedre Lys, Bruserne tages ned for at efterses og for at blive i Stand til at give et bestemt Maal Vand osv.
Alligevel mærker man, at det er Smaalighedens Aand, der dikterer disse Forandringer, thi hvis Meningen er, at der kun skal arbejdes i nogle Timer hver Nat, saa kan Publikum faa Lov at benytte et malpropert Lokale mindst et halvt Aar, saa forfaldent som det er blevet, hvorimod, hvis man lukkede Anstalten og satte fuld Arbejdskraft paa Nat og Dag, vilde ca 14 Dages Tid være tilstrækkelig.
Hvis man ikke har Raad til at lukke, vil det Hele dog kun blive Flikker og Lapper.
Trappen, som er af Træ, bør nemlig afløses af en Stentrappe; er den noget dyrere i Øjeblikket, betaler det sig let i Længden, da en Trappe af Træ raadner i Løbet af nogle faa Aar. Der maa indrettes et Toiletrum med moderne Bekvemmelighed, men fremfor alt maa der indrettes et lille Værelse, hvor Badekonen kan holde Maaltid, da hun ikke har Lov at gaa til Middag; thi det er lidet tiltalende for Badegæsterne og højst uhyggeligt for hende selv at sidde og spise i Gangen med sin Mad paa Bænken eller i Vindueskarmen, samtidig med at hun skal betjene de Besøgende.
En offenlig Institution som denne maa være et Mønster paa Hygge og betænksom Orden. Har Anstalten ikke Penge nok, saa kan Kommunen jo let sætte et Par Tusind Kroner i en Sag, der har den allerstørste Betydning for Sundheden. Pilestrædes Bade har den allerbedste Beliggenhed for hele det tætbefolkede Kvarter midt i Byen, hvor der bor talrige Arbejderkvinder, som ikke har Tid at gaa langt bort for at faa et Bad. Var Anstalten i Orden og sirlig og net, vilde sikkert mange flere benytte den, end der nu gør; men vi afventer nu den grundige Restavration, som maaske vil overgaa vor Forventning, og skal fremdeles holde Publikum a jour med Badeanstalten.
J. M.
(Social-Demokraten 8. september 1895).
Den Hambroske Vadske- og Badeanstalt i Pilestræde 67 blev opført 1875-1876, bl.a. for Hambroske Legatmidler. Anstalten lå mellem Trinitatis Kirke og Nina Bangs Plads. Den blev taget i brug i 1877. Mandsafdelingen havde 27 kamre til bade, 4 styrtebadesrum og 16 kamre til brusebad. Kvinders nestod af 10 kamre til bade, et styrtebadsrum og 15 brusebade. Badeanstalten blev bestyret af Borgerrepræsentationen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar