I Onsdags, mens Arbejderklassen Verden over demonstrerede for en forkortet Arbejdsdag, har det samme Spørgsmaal fremkaldt en større delvis Strejke ude paa det store "Frederiksholms Teglværk". For nogle Aar siden var Arbejdstiden derude fra 5 Morgen til 8 Aften. Denne umenneskelig lange Arbejdejdstid blev senere indskrænket saaledes at Arbejdstiden sidste Sommer var fra 5 Morgen til 6 Aften uden Vesperkost. Saa paabegyndte Arbejdsmændenes Forbund en energisk Agitation mellem Arbejderne paa de herværende Teglværker, og Arbejderne paa Frederiksholm blev derved organiserede. Ved Forhandling mellem Forbundet og Frederiksholms Teglværks Direktør, den kendte og agtede Murermester Vilh. Køhler, blev Arbejdstiden straks sidste Sommer forkortet med 3/4 Time, saaledes at der derefter kun arbejdedes fra 5½ Morgen til 6 Aften med 1/4 Times Vesperkost. For at undgaa Kamp rejstes der da ikke videre Krav fra Organisationens Side, medens det dog mellem Undertegnede og Hr. Kohler var en Aftale, at for saa vidt det i Almindelighed holdt Stik, at Arbejderne trods den stedfundne Forkortelse af Arbejdstiden var i Stand til at præstere det samme Kvantum Arbejde, skulde Arbejdstiden i Aar yderligere blive forkortet til del her i Byen gængse. Da denne Forudsætning fuldt ud blev opfyldt, indførte Hr. Køhler saa i Aar ved Kampagnens Begyndelse den normerede Arbejdstid fra 6-6 med 1½ Times Hviletid. Det tegnede saaledes til, at det rejste Spørgsmaal ved Forbundets moderate Optræden og Hr. Køhlers venlige Imødekommenhed skulde blive løst uden nogen Konflikt. Det er desværre ikke blevet Tilfældet.
Værkets Arbejdsleder, Hr. Forvalter von Halle, en ældre, ilter Mand med gammeldags Syn paa Nutidsforhold, har slet ikke kunnet forlige sig med de nye Arbejdsforhold og vel sagtens af den Grund overfor Folkene stillet sig noget akave. Han forlangte strængt overholdt, at alle Folkene skulde præstere fuldtud det samme Kvantum Arbejde som før med den 1½ Times længere Arbejdstid. Arbejderne, der var glade for den indførte Reform, anspændte alle deres Arbejdsævner og præsenterede virkelig hvad han forlangte paa nogle enkelte Arbejdshold nær, nemlig Ovnfolkene. Disse Folk, hvis Arbejde bestaar i at indsætte og udtage Sten af de stærkt ophedede Ovne, der som oftest er saa varme, at de svider Træet paa Trillebørene, havde mest ondt ved at følge med. De havde helt igennem arbejdet i Akkord med trykkede Priser og i Forvejen inden Arbejdstidens Forkortelse drevet deres Arbejdsydelse op til det yderste, de sakkede bagud og maatte have Ekstrahjælp. Saa kulminerede Hr. von Halles Indignation, og i Fredags forlangte han af det Hold Ovnfolk, der var længst tilbage, at de skulde forpligtige sig til at arbejde før og efter Arbejdstid, hvis det gjordes nødvendigt for at følge med. Oprørte over dette Forsøg paa at berøve dem den forkortede Arbejdstid nægtede de dette, hvorefter de straks paa en brydsk og udfordrende Maade blev afskedigede.
Efter at alle Forsøg paa at bringe Hr. von Halle til at indse den Uret, han havde begaaet, var strandet, og efter at Hr. Køhler havde erklæret intet at ville paalægge den gammeldags Forvalter i saa Henseende, nedlagde, som nævnt, alle Ovnfolkene, ca. 50 Mand, Arbejdet Onsdags Morges.
De strejkendes Fordring er nu, at deres 8 afskedigede Kammerater skal antages igen og at der gives en Forhøjelse af Ovnenes Akkordpriser, saaledes at den gamle Fortjeneste kan holdes.
Et efter Forholdene fuldt berettiget Forlangende.
Ophidselsen mellem Værkets øvrige ca. 400 Arbejdere er meget stor. Kun ved Arbejdsmændenes Forbunds Indflydelse er det lykkedes at forhindre en Strejke over hele Værket.
I Gaar har von Halle endnu mere ophidset Stemningen ved yderligere at afskedige 7 Mand, fordi disse ikke vilde gaa i de strejkendes Arbejde.
I alt har denne ensidige Mand ved sin latterlige stritten imod Tidens store Krav naaet at faa afskediget 15 Mand, som, det bør bemærket, har arbejdet fra 1 til 13 Aar paa Teglværket. Forbitrelsen imod ham er herved blevet saa enorm, at man trøstig kan sige, at vel næppe noget Menneske her i København i Øjeblikket har saa mange Fjender som han.
Da Værkets 400 Arbejdere ikke alle er i Arbejdsmændenes Forbund, er det ikke sikkert, at Organisationens Indflydelse er stærk nok til at hindre hele Værkets Standsning, hvis Striden yderligere tilspidses.
Det er imidlertid at haabe, at Hr. Køhler, der som Murermester er kendt som en human Arbejdsgiver, vil gøre en hurtig Ende paa Striden i Stedet for ved en Forlængelse af denne at gaa glip af den Ros, han i øvrigt fortjener for sin hidtidige udviste Medgørlighed.
(Social-Demokraten 3. maj 1895).
Fredag den 3. maj 1895 blev der med direktør Køhler indgået en overenskomst. Arbejdet blev herefter genoptaget, og de 15 afskedigede blev genansat. Under den 3 dage lange konflikt var der 4 betjente stationeret fra Svendsgade politistation.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar