Blandt de sølvmedaillerede Udstillere i Malmø er den kvindelige Ciselør, Frøken Hanna Gabrielle Hoffmann. Allerede paa Kvindernes Udstilling ifjor vandt hun Opmærksomhed i visse Kredse, men videre vil hendes Navn og Anseelse sikkert gaa, og den anførte Prisbelønning ovre i vor skaanske Gjenboby tør sagtens bidrage dertil. Forøvrigt synes Frøken Hoffman at have vundet god, fast Fod i Frankrig, ja paa et af de fornemste Punkter, i selve Paris. Hun fortjener derfor særstilt Omtale.
Født af en dansk Moder, der havde ægtet en Grosserer i det norske Molde, kom kun i en ung Alder til Kjøbenhavn 1865 og begyndte efter sin Konfirmation at tegne og male under Professor Kyhns Vejledning, frekventerede enere Professor Kleins Tegneskole og blev derefter Elev i Professor Steins Atelier, fik dernæst Beskjæftigelse hos Sølvvarefabrikant Christesen, modellerede en Tid hos Professor Saaby og fik derefter fremdeles Arbeide paa Værkstedet hos Hof-Juveler Michelsen. Saaledes gik en Række strenge, lidet lønnende Arbeidsaar, indtil Frøken Hoffman i 1884 fik 300 Kr. fra den Reiersenske Fond, og nu drog hun udenlands, studerede paa tydske Musæer for Kunst-Industri og slog sig endelig ned i Paris. Hun mente her at skulle finde noget Nyt eller selv at kunne komme frem med noget Nyt og da navnlig paa andre Baner end paa de altfor længe fulgte Efterligninger af Styles Louis XIV, XV, XVI.
Det gik just ikke let. Den danske Kunstnerinde, hvem baade Savn af tilstrækkelige Referencer og Mangel paa fuld Sprogfærdighed lagde Hindringer i Veien, fandt de franske Døre lukkede og de parisiske Producenter lidet villige til at slaa ind paa nye Ideer i det dekorative Fag. Den gode gamle, unægtelig smukke men ubestridelig ogsaa forbrugte Smag beherskede Markedet, og uden synderlig Virkning blev der hist og her, bl. A. af Gast. Geffroy i Le journal skrevet mod den altfor stagnerende Konservatisme med Bibeholdelse af stiliserede Former, Sving og Snirkler. Han henviste til de dristige men vellykkede Innovationer, som f. Ex. den kgl. danske Porcellænsfabrik havde forsøgt ved at gaa Naturen nærmere. "Og hvad er vel mere rimeligt?" spurgte han, idet han henviste til "den evig unge, evig stiftende Natur, der ved sin Frodighed paa nye Indfald giver nye Impulser, nye Ideer, ogsaa i Henseende til det rent Dekorative".
Netop i den Retning ønskede Frøken Hoffman at gaa; netop i Overensstemmelse med hine Tanker er det langt om længe lykkedes hende at gjøre sig gjældende. Til sit lille Kvistkammer fik hun Planter og Blomster fra de botaniske Haver, og det lykkedes hende at benytte dem som Modeller til Kobber- og Sølvgjenstande, Skaale, Kander og Bægere.
Man maatte anerkjende hendes Kompositionstalent saavel som hendes tekniske Dygtighed, og hun fandt Afsætning samt stadige Bestillinger, fik Indpas hos det store Firma Christofle, modtog Ordre hos den verdensberømte Juvelerer Auioe i Rue de la Paix, bl. A. paa en fyrstelig Serie af tolv drevne Sølvvaser, dekorerede efter levende Blomster. Ogsaa andre notable Firmaer saasom Boins, Falise o. Fl. have ydet hende lignende Opmuntring og Velvillie.
Medens hun som sagt benytter levende Blomster til Studier, arbeider hun efter egne Tegninger, idet hun gjerne matterer eller skraverer Bunden, for et Blomsternes Former kunne træde blødere frem. Hun kommer altsaa til en vis Grad "Naturalismen" i Møde men vogter sig dog for dens Udskeielser, viser Kiækhed i at drage noget Nyt frem men staaer dog paa det solide Grundlag af gammel Teknik og god Kunst med ædel, frisk Smag. Hendes Virksomhed gaaer Haand i Haand med de mange andre kunstindustrielle Bestræbelser i Nutiden, der have forladt de uendelige Gjentagelsers Kjedsommelighed og vundet Seire ved modige, muntre Ideer, ved sindrig Forening af det Geniale og det Gjennemstuderede som ikke behøver at gaa det Originale, det Individuelle forbi. Ovre i Malmø har dansk Kunst-Industri i den ene og anden Art paany gjørt sig glimrende gjældende. At den kgl. Porcellænsfabrik hævder sin Forrang, er sikkert nok men ikke underligt, da den nu har tilkæmpet sig universelt Ry som Numer Et i sin Genre, endogsaa forud for de store Nationers største Berømtheder paa samme Omraade, beundret af Franskmænd, efterstræbt af Russere og Englændere, søgt af Amerikanere, blandt hvilke den snart synes at have sin bedste Kundekreds - man har fortalt om Bestillinger paa mange Tusinder af transatlantiske Kjøbere. Og vi benytte Lejligheden til en supplerende Bemærkning i Anledning af, at vi tidligere i et Referat fra Malmø have nævnt 500 Kr som en ret dyrebar Pris for det udstillede, enkelte Tallerken-Fad med Billede af en Ko. Man har misforstaaet denne Sums Nævnelse, som om vi havde ment, at den var overdreven høi.
Det maa imidlertid erindres at, naar man kommer til de Omraader, hvor dels den egenlige Kunst, dels det rent Specielle træder frem, bliver Pengespørgsmaalet til en vis Grad vilkaarligt, for ei at sige underordnet. En Gjenstand som den nævnte maa naturlig sammenlignes med anden, kunstnerisk Produktion, f. Ex. med et Oliemaleri, og allerede af den Grund bliver det anførte Beløb mindre paafaldende. Sagen er jo at Mangen, som har Sans for saa fine Ting, vil sætte større Pris paa et enestaaende Porcellæn end paa et Landskab, malet paa Lærred. Og just "enestaaende" er en saadan Produktion, thi den gjøres ikke i flere Exemplarer, undtagen for saa vidt som der stundom maa fabrikeres adskillige, forinden man naaer Fuldendtheden i Udførelsen; men da bliver man staaende ved det enkelte Exemplar.
I en anden kunst-industriel Genre have vi fremhævet Køhler's Keramik-Udstilling og kunne nu kun konstatere, at denne Produktion ligeledes har tildraget saa stor Opmærksomhcd, vundet rig Anerkjendelse og opnaaet anseelige Salg. Dens ejendommelige Blanding af det Barokke i Former og af det Fuldkomne i metalglinsende Glassur har vistnok sine Forbilleder i Paris men møder her med fuld Selvstændighed og vinder tilsvarende Indgang hos Kjøbere med Forstaaelse og Evne, fyrstelige Personer, Godseiere og andre Rigmænd samt - ikke mindst - amerikanske Agenter, af hvilke en enkelt ovre i Malmø skal have gjort omfattende Bestillinger paa den Køhler'ske Keramik.
Frøken H. Hoffmans Sfære er en tredje Art af Kunst-Industri, udrunden fra dansk Grund, gjennemført med Ihærdighed og Dygtighed under mange Kampe, men nu ogsaa naaet til et Punkt, som skjænker Ære og forhaabentlig tilbørlig Løn til denne dansk-franske, kvindelige Ciselør.
(Dagens Nyheder 14. august 1896).
Billedhugger og kunsthåndværker Hanna Gabrielle Hoffmann (1858-1917) var uddannet som elev hos Vilhelm Kyhn, Oluf August Hermansen og billedhuggeren Th. Stein. Hun var elev på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder 1885-1889, fra 1888 på den nyåbnede Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder. Hun som den første kvindelige billedhugger afgangseksamen i 1892.
Fra 1905 uddannelse Hanne Hoffmann sig som væver hos Kristiane Konstantin-Hansen og Johanne Bindesbøll. I 1904 deltog hun med sølvgenstande i udstillingen "Moderne dansk Kunsthaandværk" på Kunstindustrimuseet i København. Efter at have studeret garnfarvning i Mora, Sverige, oprettede hun i 1913 et garnfarveri og væveri i Birkerød. Planterne til indfarvningen af garnerne dyrkede hun i egen have.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar