Eugen Petersen samt Fnat og Væggetøj. (Efterskrift til Politivennen)

Kristianshavns Arrest.

Ved Borgerrepræsentationens Møde i Mandags forelaa en Bevilling til nye Senge i Fængslet paa Kristianshavn, da de nuværende Senge var fyldt med Væggetøj i den Grad, at de var ubrugelige.

Sagen fremkom, fordi Fængslet skal indrettes til Tvangsarbejdsanstalt i Stedet for Ladegaarden. Der maatte kasseres 206 Senge, og til Nyanskaffelser forlangtes der en Bevilling paa 500 Kr.

Hagemann spurgte, om ikke Sengene kunde reddes fra Undergang ved at desinficeres.

Borgmester Hansen: Det er umuligt; Sengene er i den Grad fyldt med Væggetøj og anden Uhumskhed, at en Desinfektion intet vilde nytte. Desuden vilde Desinfektionen koste mere end Sengenes Værdi.

J. Jensen udtalte sin Beklagelse over de stakkels Mennesker, der i de forløbne Aar er bleven tvungne til at sove i saadanne Senge. Jeg haaber, at sligt ikke findes i andre Fængsler, og at i det Hele taget vore Fængselsforhold vil blive betydeligt bedre.

Borgmester Hansen: Jeg slutter mig ganske til Hr. Jensen; det maa have været frygteligt at ligge i de Senge, og jeg haaber, at Forholdene de øvrige Fængsler er bedre. Heldigvis er disse Senge jo nu kun Minderom en svunden Tid, - Minder fra en Fortid, som er i Færd med at forsvinde. Nu er det jo helt anderledes.

Borgmesterens Udtalelse modtoges med forstaaende "Hør!" fra Tilhørerpladsen.

Men hvorfor har Magistraten eller Politiet ikke tidligere funden Anledning til at foretage denne Udtydning, da der dog saa ofte fra Publikum er klaget over Svineriet i vore Fængler. Der synes næsten at ligge en dybere, en symbolsk Betydning i den Omstændighed, at den første Aften, den voksende Opposition tager Sæde i Raadhussalen, saa erkender Magistraten, at nu skal alt det gamle Utøj ryddes ud, der i de tidligere Aar under Højres idylliske Regimente har floreret trods Borgernes Protest.

Hvor ofte har vi ikke paatalt, at Varetægtsarrestanter eller Personer, der afsonede Bøder, maatte lide en Ekstra Tortur i disse Senge. Ikke mindst har vi haft Klager fra de stakkels Værtshusholdere, som ved Magistratens Fejl er bleven tvungne til at tilbringe en Del af deres Liv i Kristianshavns Celler. Blandt andre Eksempler skal vi erindre om et Tilfælde, hvor en Vognmand, der havde afsonet en Bøde i Kristianshavns Fængsel, henvendte sig til os med en Klage. Mandens Arme, Haandled, Hals og Nakke var i den Grad forbidt af Væggetøj, at Huden var tyk og opsvulmet, dækket af Vabler og af en saa betændt, ildrød Farve, at det saa ud, som om han havde en Slags Hudsyge. Manden fortalte, at han havde tilbragt det meste af Nætterne med at spadsere frem og tilbage i Cellen, kun iført Skjorten, eftersom Tøjet blev taget fra ham. Det var ham umuligt at sove. Saa snart han lagde sig paa Sengen og forsøgte at saa Blund i Øjnene, myldrede de smaa, blodtørstige Væggelus frem og kastede sig over ham. Manden henvendte sig til et Par Læger for at faa en Lægeattest, bl. a. var han ogsaa hos den daværende Fængselslæge, Dr. Holm; men d'Hrr. nægtede at udstede en Attest, og hverken Politi eller Magistrat tog Hensyn til hans Klage her i Bladet.

Fra den sidste Tid vil erindres den Toepferske Fnathistorie. Grosserer Toepfer var som bekendt indsat i Varetægtsfængsel i Anledning af Branden i Frihavnsskuret; som det senere viste sig, var den opstaaet fra en elektrisk Ledning. Under Opholdet i Arresten fik Toepfer Fnat, som var paaført ham ved Smitte fra Sengetøjet, og da han kom ud af Fængslet, maatte han underkastes Lægebehandling.

Toepfer klagede over Svineriet, fortalte at Lagenerne var skidne og Madratserne besat med Blodpletter. Men Politidirektøren erklærede ugenert, at det var ikke sandt - vore Fængselsforhold var upaaklagelige og i en ligesaa udmærket Orden som paa vore bedste Hoteller; naar Toepfer havde Fnat, saa kunde han altsaa ikke have faaet det i disse "mønsterværdige" Arrest-Senge - han maatte selv have paadraget sig Smitten ude i Buen.

Nu er Politidirektøren endelig bleven desavoueret, og det af selve Borgmester Hansen - men det er jo ikke første Gang, at Politidirektøren er kommen galt af Sted med sine Erklæringer.

Og det vil heller ikke blive sidste Gang. Nu, efter Valgsejren, skal jo alt Utøjet grundig ryddes ud!

(Social-Demokraten 7. april 1897).