Gaar man fra Lyngby langs Aaen til dens Udløb i Øresund ved Strandmøllen, er der rig Lejlighed til allehaande Betragtninger.
Det første Stykke fra Lyngby til Fuglevad er jo af Hr. Proprietær Mürer, Formand for den stedlige Sundhedskommission, erklæret for at være et livsfarligt Opholdssted for Fisk. Allerede der er Vandet ikke frisk. Dammen ved Fuglevad er saa opfyldt af Snavs, at det er vanskeligt at forstaa, at Vandet overhovedet kan skaffe sig Vej derigennem. Over et rørbevokset og surt Morads løber Aaen videre til Brede, hvor man er i Færd med at rense Dammen, den er dog langtfra ren endnu. En Hovedrendesten, der løber langs Arbejderboligerne ved Fuglevadsvejen, var meget slem, forleden da vi saa den, laa der sine Steder 4 Tommer Snavs i den. Mærkelig nok føres Spildevandet frem foran Buen, saaledes at det en Gang til skal passere Boligerne sammen med Vandet i Strømmen. Det burde være en Regel ved alle Fabrikerne, at Rendestenene fik Udløb i Bagstrømmene. , Her er langt stærkere Strøm og sjælden beboede Bygninger i Nærheden. Forbi Ørholm, hvor Dammen omtrent er ren, men hvor der er saa lidt Vand, eller rettere saa meget Mudder, at Bunden snart naar Vandskorpen flere Steder, kommer man til Nymølle. Her er Dammen lige saa slem som ved Fuglevad, men da Husene her saa vel som ved Ørholm ikke er de slemme Kaserner og ikke ligger klods op ad Dammen, gør det ikke saa meget, naar undtages, at Aaens Vand bliver endnu mere forpestet, end det er i Forvejen. Saa naaes den gyselige Stampedam, hvor Fiskene i de senere Dage begynder at dø og flyder ovenpaa Vandet, udsendende en modbydelig Stank. Derefter kommer Raavad. Lad os gaa udenom, ellers møder Hr. Læge Brodersen med en ny Erklæring. Og endelig kommer Strandmølledammen, der langtfra er ren men ikke saa sundhedsfarlig, da Arbejderboligerne ligger langt derfra.
Hvad bør der gøres for, at Opholdet ved disse Fabriker kan blive nogenlunde sundt for Arbejderne?
Ja, først maa Bygningerne, særlig de paa Stampen og Raavad underkastes en grundig Forbedring. Alle de Huse, der ligger paa og ved Sumpe bør rives ned og andre grundmurede Bygninger opføres, saaledes indrettede, at der ingen Lejligheder bliver i underste Etage. Det er en Sag, som selv de vilde Folkestammer i Afrika, der beboer sumpede Egne, forstaar. For at undgaa Feberen, bygger de deres Hytter paa høje Pæle, saaledes at de altid boer 5-9 Alen over Jorden. Som flere af Bygningerne nu er, burde det ikke tillades Mennesker at bo i dem; mange Steder ligger Gulvet i Stuen under Dammens Overflade, og der er saa fugtigt, at Vandet løber i Strømme ned ad Væggene.
Dernæst maa Aaen og Dammene renses grundig. Det er ikke tilstrækkeligt, at en Del af det Snavs, der flyder oven paa, kommer bort. Nej, Mudderet bør fjærnes eller i hvert Fald saa meget af det, at Dammene atter bliver taalelig dybde. Og Fabrikerne vil, hvor nødig de end skrider til det, blive tvungne til denne Oprensning en Gang. Aar efter Aar danner de raadnende Plantedele fra Aaen det ene Lag Dynd efter det andet, selvfølgelig vil Dammenes Bunde stige, disse vil lidt efter lidt blive omdannet til Sumpe og senere til Enge. Dette vil ikke være til Fabrikernes Gavn. Dammene maa være foran disse, som et Opsamlingssted for Vandet, saaledes at den nødvendige Kraft altid kan være tilstede. Fabrikerne maa før eller senere skride til Oprensning, og Bekostningerne vil ikke blive saa enorme. Da Størsteparten af Mudderet er forraadnede Plantedele, altsaa det samme som danner vore Tørvemoser, vil dette lagt op paa en Slette og tørret, udmærket kunde afgive Tørv. en Handelsvare, der vil kunne betale en god Del af Omkostningerne ved Rensningen.
For det tredie bør der af Sundhedskommissionen stilles langt større Fordringer til Renligheden i disse Fabriksbyer, end der gøres nu. Der er stor Forskel paa disse med deres kaserneagtige Bygninger og paa almindelige Landsbyer, hvor det samme Antal Mennesker boer paa en ti Gange saa stor Grund. Der bør anskaffes lukkede Beholdere til Dagrenovationen, og disse bør tømmes til bestemte Tider. Det bør ikke tillades, at Skarnet - som nu - kastes i en aaben Bunke midt i Byen og faar Lov at ligge her i halve Aar. Andre Renovationsforhold bør ligeledes ændres, det kan vel næppe siges at befordre Sundheden, at en stor Del af Arbejderne, som f. Eks. paa Raavad, ofte er tvungne til at benytte den omkringliggende Skov til Retirade.
Maatte vi blot snart opleve at se disse Forbedringer indførte. Kunde den udbrudte Epidemi skræmme Autoriteterne op af deres aarslange Døs, saa har den i hvert Fald gjort den Nytte.
Det undrer mig meget, at Aktieselskabet "Stampen" endnu ikke er mødt op med en eneste Attest eller Erklæring fra en eller anden Autoritet om, at den Bygning, jeg forleden omtalte i Artiklen: "Raavad og Stampen", var fuldstændig farefri for Beboerne. Har Aktieselskabet ikke kunnet skaffe en saadan, eller hvad er Grunden? Et havde jeg for Resten glemt i Artiklen: Det er kun Halvdelen af Bygningen, der er ombygget til Lejligheder, den anden Halvdel skal være Lager. Her skal sandsynligvis Uldballerne opbevares. Siden Skodsborg Klædefabrik brændte sidste Gang, har Ejeren maattet bygge en ildfast Kælder til at opbevare Raamaterialet i, da alle var enige om, at Ilden var opstaaet ved Selvantændelse i Ulden. Saadan kan det jo ogsaa gaa her, og hvad Følgerne vil blive af en Ildebrand her, har jeg tidligere vist.
Hans Petersen
(Social-Demokraten 2. september 1897).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar