Lille Kongensgade. (Efterskrift til Politivennen)

Drama i Lille Kongensgade.  

En Moder dræber sig selv og sine Børn

Der er igaar Eftermiddags i en 2 værelsers Lejlighed paa 3. Sal i Lille Kongensgade Nr. 31 foregaaet et af disse Familiedramer, der snart synes at skulle høre til Dagens Begivenheder. En stakkels, forladt Kvinde har dræbt sig selv og sine fire Børn i et Anfald af Fortvivlelse over den haabløse Fremtid, baade hun og Børnene saa i Møde.

I den lille Lejlighed boede Madam Gustafson med sine i Børn, tre Smaapiger i Alderen 12, 9 og 7 Aar samt en lille Dreng paa 5 Aar. Madam Gustafson var gift med en Skomager, der imidlertid havde forladt hende for 3-4 Maaneder siden. Nu havde hun og Børnene intet Andet at leve af end, hvad hun nu og da fik fra Manden, der har Forretning her i Byen. For at faa lidt Hjælp til Huslejen havde hun taget en ung Pige i Logis hos sig.

De øvrige Beboere i Nr. 31 saa ikke meget til Madam Gustafson, og de talte  næsten aldrig med hende, da hun var af en meget indesluttet Natur. Derimod udtalte de sig meget rosende om Børnene, der vare artige og velopdragne. Nu, efterat Katastrofen er skeet, mener En og Anden af Beboerne, at Moderen flere Gange tidligere har gjort Forsøg paa at ombringe sig selv og Børnene. Det er nemlig hændet et Par Gange, at den ældste Datter er kommen løbende ned og har sagt, at hun var saa bange for at være hos Moderen, der var saa underlig.

Igaar Eftermiddags ved 4 Tiden har Moderen endelig fuldbyrdet sin frygtelige Gjerning.

I Aftes Kl. 7 kom den unge Pige, som boede i Lejligheden, som sædvanlig hjem fra sit Arbejde. Hun fandt imidlertid Døren aflaaset; Nøglen sad indvendig i Laasen. Trods al hendes Banken og Kalden blev der ikke lukket op. Forskrækket løb den unge Pige ned til nogle af Husbeboerne og fortalte dem, at der vist maatte være noget Galt paa Færde, da hverken Madam Gustafson eller noget af Børnene lod sig se. Fra Husbeboernes Side blev der gjort et nyt Forsøg med at banke paa den lukkede Dør; men inde i den lille Lejlighed forblev Alt stille.

Man besluttede nu at sende Bud efter Politiet, og da en Betjent var kommen til Stede, sprængtes Døren. I Lejligheden mødte der de Indtrædende et frygteligt Syn. Paa en Krog i Væggen i et af de smaa Værelser hang alle de fire Smaabørn døde, og paa et Søm ved Siden af hang Moderen. Politiet lod strax sende Bud efter Dr. Klingemann, som boer i Nærheden, og han kom hurtig til Stede. Han konstaterede, at ethvert Oplivningsforsøg vilde være unyttigt, det var fem Lig, som laa paa Gulvet i Lejligheden; men af den Tilstand, hvori Ligene vare, skjønnede Lægen, at Døden maatte være indtraadt for 3-4 Timer siden, altsaa ved 4-Tiden om Eftermiddagen.

Det var et gribende Syn at se Moderen og de 4 Børn ligge Side om Side paa Gulvet i den fattige Lejlighed. Børnene vare alle smukke og kraftige, om Smaapigernes Hoveder flød det lyse Haar som en gylden Strøm. Udtrykket i Ansigterne var hverken forpint eller rædselsslagent, men paa Forsiden af Halsen og op langs Hovedet saaes den dybe Fure, som Snoren, med hvilken Moderen havde dræbt dem, havde fremdragt. Hvorledes Madam Gustafson har faaet Børnene til at følge sig i Døden uden Kamp, vil altid blive en uopklaret Gaade. Selv laa hun der med et forpint og forgræmmet Udtryk i det af Døden stivnede Ansigt. Hun var tilsyneladende en Kone i Alderen mellem 30-40 Aar.

Senere paa Aftenen kom Politiassistent With tilstede. Efterat han havde seet Ligene, beordrede han Lejligheden aflaaset. Først Dag vil det legale Ligsyn blive foretaget.

I det tæt beboede Kvarter vakte Dramaet selvfølgelig den største Bestyrtelse, overalt saa man blege og forskræmte Ansigter. Børnene i Ejendommen gik smaagrædende omkring; aldrig mere skulde de lege med de smaa, flinke Kammerater fra 3. Sal. 

Foruden de dræbte Børn fandtes i Lejligheden endnu et lille Barn, den omtalte unge Piges. Dette viste sig at være meget sygt og blev af Politiet bragt til Kommunehospitalet. Man mente at have Formodning om, at dets Sygdom var fremkaldt ved Forsøg fra Mad. Guftassons Side paa at tage ogsaa det med i Døden.

(Nationaltidende 1. december 1897).

Johannes Hauerslev (1860-1921): Lille Kongensgade ulige numre. ca. 1887-1918. Nr. 31 er det første hus til højre. Nummeret står på huset. Det var på 3. sal begivenheden fandt sted. Bygningerne er nedrevet til fordel for Magasin du Nord. Kbhbilleder. Public domain.

Dramaet i Lille Kongensgade.

Manden i Forhør

Det gruopvækkende Mord og Selvmord i Lille Kongensgade minder i meget om det Drama, som fandt Sted den 3. November ved Landsbyen Karlebo i Nærheden af Hørsholm. Da dræbte ogsaa en Moder sig med sine fire Børn, idet de fandt Døden i en Tørvegrav ved Stadsevang. Begge Mødrene er af svensk Fødsel, og begge tager de alle deres Børn med i Døden.

Det naturligste er vel at søge Aarsagen til disse uhyggelige Begivenheder i Sindssyge og i stor social Elendighed. Endvidere har Eksemplet fra Karlebo vel nok paavirket Madam Gustafsson i Lille Kongensgade. Hysteriske Mennesker, der kues af Sindslidelser, lader sig let paavirke.

Men først og fremmest bærer den sociale Elendighed Skylden, og sandt er det, at vore Dages talrige Forbrydelser og Selvmord rejser en frygtelig Anklage mod det kapitalistiske Samfund. Tusinder og atter Tusinder lever et Liv, der ikke alene er glædesløst og trangt, men en fortsat Række Lidelser under Kamp for Brød og Husly, Lidelser saa meget bitrere, som andre Mennesker pralende kan bære deres Rigdom og Lykke til Skue.

Ved Begravelser lyder Følgets Ord atter og atter: "Herregud nu har han det godt. Lad ham hvile i Fred, thi Livet var bittert nok for ham!" Saaledes er de Tanker, hvormed største Delen af Befolkningen lever. De smaa Nyfødte modtages med Beklagelse og med Frygt, fordi Spisekamrene er tomme og Fremtiden mørk, og de Døde hilses som dem, der nu endelig er friede fra denne Verdens Nød.

Men dette kan ikke være Skaberens Mening med Livet. Det er rovbegærlige Kapitalisters, egoistiske Magthaveres og dumme Menneskers Værk, og det maa forandres, og det kan forandres den Dag Folket selv vil.

*

Ligene af Skomager Gustafssons Hustru og deres fire Børn, der ligger i St. Johannes Stiftelsens Lighus, vil blive underkastet det legale Ligsyn af Retslægen, Prof. Gædecken. Dette vil dog ikke kunne bringe noget nyt, da Dødsaarsagen jo ligger saa klar for alle, al Ligsynet nærmest vil blive en Formalitet.

De er nu døde, og man bør da kun haabe, at Eksemplet ikke atter vil smitte; men at disse 3 Lig vil mane til alvorlige Tanker og anspore til Kamp mod det herskende System.

Inden Skomager Gustafssons Hustru døde, havde hun fortalt til Naboerne og hendes Logerende, at Gustafsson havde været hos Husværten og opsagt hendes Lejlighed, idet han havde erklæret, at han ikke mere vilde betale Huslejen. Et Par Dage før hun døde, fortalte hun, at hun havde været i Forretningen i Admiralgade 21 for at bede Manden om nogle Penge til Mad til sig og Børnene, men han havde nægtet hende enhver Hjælp.

I Gaar var Gustafsson i Forhør hos Politiassistent With, og følgende Forklaring blev her afgivet:

Gustafsson forklarer, at da han for ca. 13 Aar siden var paa Rejse i Tyskland, blev han kendt med sin Kone, der den Gang tjente i Hamborg. Hun var 3 Aar ældre end han, men det mente de ikke gjorde noget, og da de ikke havde noget at vente efter, giftede de sig og flyttede straks hjem til hendes Hjemsted, Rønneby i Skaane. Hun havde der hjemme et Barn, som var født udenfor Ægteskab og nu var 6 Aar gammel. Dette Barn hadede og mishandlede hun i en saadan Grad, at hendes Slægt satte det i Pleje hos dets Gudmoder.

Trods Konens Karakter forløb deres Ægteskab dog ret roligt, men hun havde imellem Anfald af Jalusi, og de havde flere Gange været hos Overpræsidenten for at blive separerede. Hver Gang fortrød hun det og nægtede sit Samtykke, og saa fortsatte de Samlivet en Tid igen. Helt galt blev det først, da Manden virkelig blev kendt med en anden Kvinde. Saa flyttede han fra hende, men hver Uge hentede den 12aarige Datter Anna 12 Kr. og han betalte desuden Lejligheden.

Gustafsson, der er meget nedbøjet, fik nu af Politiassistenten udleveret et Brev fra Datteren, hvori denne tager Afsked med Faderen og meddeler ham, at Moderen og hun har besluttet at berøve sig selv og de smaa Sødskende Livet.

Den lille Pige, som fandtes i Lejligheden, og som blev bragt til Kommunehospitalet, er nu udenfor Fare.

*

Mandens Forklaring er vel rigtig, skønt det maaske ikke er sikkert, at han har betalt saa ganske regelmæssigt. Men i alle Tilfælde har dette Ægteskab været uhyggeligt nok, med Mistanke, Scener og Spektakler indenfor en lille Lejligheds snævre Vægge. Manden gaar sin Vej, og Konen sidder tilbage med de smaa Børn, hvis Part af Livets Glæder har været Synet af den daglige Kamp mellem Forældrene.

Og Konen har tænkt: "Hvad har jeg at leve for? Og hvad har mine Børn at vente?" Har hun haft den ringeste Tendens til Sindssyge, er den blusset op under hendes triste Grublerier - og Dramaet fandt sin endelige og sørgelige Afslutning!

(Social-Demokraten 2. december 1897).

Dramaet i Lille Kongensgade.

Nu har det legale Ligsyn fundet Sted paa St. Joh. Stiftelsen, og har givet det selvfølgelige Resultat, at saavel Moderen som Børnene ere døde ved Hængning, uden Spor af Anvendelse af anden ydre Vold. Sagen vil derefter blive beskreven, og Dokumenterne sendt til Politidirektøren.

Der har i flere Blade staaet, at der ganske sikkert vilde blive indledet Undersøgelse ved et Kriminalkammer for at komme til Bunds i denne Sag. Paa Grund af den totale Mangel paa Vidner, der med Sagkundskab kan udtale sig om denne Sag, har vi allerede tidligere udtalt, at det sikkert vilde være umuligt at oplyse mere om Sagen; men vi gik alligevel i Gaar til Politiassistent With for at kunne bringe vore Læsere ganske paalidelig Besked.

Hr. With udtalte sig ganske i Overensstemmelse med "Social-Demokraten": Gustafsson erklærer, at hans Kone og Børn absolut ikke har manglet noget, hverken til Føde eller Husly, og saavel Konen som Børnene er jo døde, saa de kan ikke vidne. Saa er der Beboerne i Huset. Ikke en eneste af dem siger, at han eller hun ved Besked med Mishandlinger, som Gustafsson skulde have udført, eller om, at hans Familie skulde have lidt Mangel for det daglige Udkomme. Tilbage er der saa enkelte Husbeboere, der siger, at den afdøde Kone har klaget over den Maade, hvorpaa Manden behandlede hende; men det beviser jo intet, da der ogsaa er nogle, hvis Vidnesbyrd gaar i den flik modsatte Retning.

Kan der være Tale om Ansvar for Skomager Gustafsson, da maa det være af moralsk Natur. Juridisk Ansvar kan der sikkert ikke paalægges ham. Akterne er endnu ikke sendt til Politidirektøren, men det sker en af de nærmeste Dage. Naar det er gjort, vil han formodentlig resolvere, at det skal have blivende med den Undersøgelse, der er foretaget her ved Stationen.

Saa vidt Politiassistent With. Vi modtog i Aftes et Brev fra Skomager Gustafsson, hvori han meddeler os, at han har følt sig forarget over en Sætning i vor Artikel i Onsdagsbladet. Der stod: "Det er den gamle Historie om igen med Konen, der forlades af Manden og overgives til Sult og Nød." Han anmoder os om at tilbagekalde denne Beskyldning imod ham. Vi er lidt i Tvivl om, hvad han mener. At han har forladt sin Hustru, det turde vel ikke en Gang Hr. Gustafsson benægte. Det kan altsaa kun være Ordene "overgives til Sult og Nød", han ønsker afkræftet; men i den Retning maa han vel være tilfreds med ovenstaaende Udtalelse af Politiassistent With, der er kommen just til samme Resultat som vi ved vore Undersøgelser.

(Social-Demokraten 4. december 1897).

Nogle af Gustafsons folk blev også afhørt og vidnede næsten alle i hans favør, mens de omtalte fru Gustafson som urimelig jaloux.