Bortrømt Sogneraadsformand.
Stor Underbalance - Uorden i Regnskaberne
I Gaar Eftermiddag gik det Rygte her i Byen, at Sogneraadsformand Farver H. P. Holst ved Hadsten Station var rejst bort, sandsynligvis til Amerika, og havde efterladt sine Sager i en sørgelig Forfatning, idet der skulde være en større Underbalance i Kommunens Kasse - Folk nævnede endogsaa en saa fabelagtig Sum som 30-40,000 Kr. Men dette vil forhaabentlig ikke bekræfte sig.
Vi sendte strax en Reporter til Hadsten Station for at søge nærmere Oplysninger; men disse var kun meget sparsomme, idet det jo ikke er faa let en Sag at komme til Bunds i Forholdene saadan lige paa en Studs.
Holsts' Bortrejse.
Der meddeltes os, at Holst for en halv Snes Dage siden var rejst bort under Foregivende af, at han skulde til Sønderjylland for at begrave en afdød Søster. Holst er nemlig Slesviger, men forlod Sønderjylland som ganske ung og har i nogle og chve Aar boet i Hadsten Stationsby, hvor han navnlig for en Del Aar siden drev en betydelig Forretning som Farver og Manufakturhandler, medens Forretningen i de senere Aar kun har været drevet i mindre Stil. Holst har i over 14 Aar været Formand for Galthen-Vissing Kommune. Han spillede i det Hele taget en mere fremtrædende Rolle i Galthen Kommune - for øvrigt til Forundring for mange, der ikke mente, at hans Person eller hans Kvalifikationer gjorde ham særlig skikket til at spille første Violin i Kommunen og ved forskellige Lejligheder, hvor der skulde trædes mere offentlig frem.
Hvor stor er Underbalancen?
I Gaar blev der ved Holst's Søn, der er medicinsk Student, og en Svigersøn, der begge bo i Kjøbenhavn, overrakt Gaardejer Rasmus Jensen Kok i Vissing et Brev fra Holst, hvori han gav en længere Fremstilling af sit Forhold. Han angav sin Underbalance til 7,500 Kr. Rasmussen Kok er Næstformand i Sogneraadet, og fungerer altsaa nu som Formand
Holst vil vende tilbage!
Det forlyder ligeledes, at Holst i sin ovennævnte Skrivelse til Sogneraadet havde ytret, at han vilde vende tilbage og være behjælpelig med Opgørelse af Regnskabet, saafremt der kunde opnaas Overenskomst mellem ham og Sogneraadet, og saaledes at han blev fri for at blive kriminaliter tiltalt.
Der fortælles, at Sogneraadet i et extraordinært Møde i Gaar foreløbig har forlangt en Kavtion paa Halvdelen af de 7,500 Kr., som Holst angiver at have i Underbalance. I Morgen skal der atter holdes et Sogneraadsmøde.
Paa Tirsdag er et Beløb paa 2000 Kr til Landmandsbanken i Kjøbenhavn forfalden. Desuden er der en Del Refusioner til forskellige Kommuner, som ogsaa skulde dækkes, men ikke er blevne refucerede.
Underbalancen bliver dækket.
Efter at ovenstaaende er nedskrevet, erfarer vi, at det eventuelle Underskud vil blive dækket af Familjen, der har gjort store Anstrængelser for at faa den kedelige Sag ordnet uden Tab for Kommunen eller de nuværende Sogneraadsmedlemmer.
(Randers Dagblad og Folketidende 6. marts 1897).
Farver Holst var omkring 50 år gammel. Han havde været medlem af sognerådet i 17 år, som formand siden januar 1882. Ifølge Demokraten 10. marts 1897 var han drikfældig og førte "et ret forargeligt liv", bl.a. som slagsbroder. København 10. marts 1897 ville vide at han for 2 år siden foregav at skulle giftes med en rig enke for at styrke hans kreditevne.
Farver Holst.
Er han rømt? - Vi kendte Manden - 10,000 Kroners Underskud. En ulykkelig Familie.
Det er nu snart et Aar siden, at "Demokraten" indeholdt en Artikel, hvori vi gjorde opmærksom paa, at det efter alle Solemærker at dømme stod ilde til med Sogneraadsformanden, Farver Holst, i Hadsten. Vor Artikel vakte meget Røre i Egnen, og man ventede fra Befolkningens Side, at der nu vilde blive skredet, om end kun undersøgende, ind. Men Hr. Farver Holst sad tilsyneladende lige uanfægtet og urokket i sin Stilling som Kommunens øverste Tillidsmand. I Sogneraadet præsiderede han med vanlig Sikkerhed, og Skumlerne begyndte at fatte Tvivl. Holst maatte alligevel være en ærlig Mand, thi han havde jo Sogneraadets fulde Tillid. Ganske vist var der ogsaa i dette Mænd, som ikke i et og alt var tilfredse med Holst's offentlige Virksomhed, men det kunde jo være as saa mange forskellige Grunde. I Virkeligheden nærede hele Sogneraadet Mistillid til Holst. Mand og Mand imellem talte man om Opgørets Dag, men man havde ikke det borgerlige Mod at gaa ham paa Klingen og sige: Op med Papirerne! Frem med Regnskabet! Man nænnede det ikke for 3 Aar siden, da det først rygtedes, at det var galt fat, og man nænnede det ikke senere, trods de mange mærkbare Tegn.
Det havde dog været det klogeste, om man var skredet ind, da vi raabte Vagt i Gevær. Kommunen vilde da i dette Øjeblik have været skaanet for ca. 2000 Kr.s Tab. Naturligvis var det af Hensyn til Familjen, at Sogneraadet lod sig nøje med Holst' Forsikringer. Dertil kom jo, at Holst havde været første Sprøjte i Byen i mange Aar. Ingen havde som han taget til Orde mod de fæle Socialister, der vilde Ejendomsretten til Livs, og endelig var han en dygtig og foretagsom Mand med stærke kommunale Interesser.
Det vakte i sin Tid megen Opmærksomhed, at den konservative Holst i sin Egenskab af Formand for Egnens Haandværkerforening indbød en bekendt Socialdemokrat som Taler ved en Fest og var til det yderste forekommende imod ham. Det blev udlagt og kunde vistnok ogsaa udlægges som et Forsøg fra Formanden paa at sikre sig mod eventuel Kritik fra vor Partipresses Side. Hr. Holsts fidele Optræden havde imidlertid den modsatte Virkning.
At Sogneraadsformandens offenlige Finanser var i Uorden, maatte de Personer, der oppebar offenlig Understøttelse, bekende, og Spørgsmaalet er, om ikke Holst har bedraget de fattige, ved at udbetale dem mindre Summer, end der var dem bevilget.
Et ret mistænkeligt Tilfælde af slig Art forelaa for et Par Aar siden.
Holsts Adfærd var overhovedet meget mistænkelig, og skal han dømmes, maa Hensyn ogsaa tages til de formildende Omstændigheder. Han ofrede sig for en lille Løn i Kommunens Tjeneste, og havde hans Regnskaber fra Kollegerne i Sogneraadet været Genstand for mere Kontrol og Revision end Tilfældet var, vilde han ikke være kommet saa langt ud paa Skraaplanet.
Underslæbet skal andrage over 10000 Kr.
Hvor vidt Holst er i Amerika, vides ikke med Bestemthed, men det forlyder, at hans Familje skal have faaet Telegram derovre fra. Holst havde en stor Familje, hvilken er i højeste Grad at beklage.
- I Følge Privattelegram til "Berl. Tid." er Holst rømt til Amerika. I et Brev til Sogneraadet meddeler han, at der findes en Underballance af ca. 8000 Kr. i Kommunekassen. Der menes dog, at Beløbet vil vise sig at være betydelig større. Sogneraadet holdt Møde i Fredags, men har endnu ikke truffet nogen Bestemmelse.
(Demokraten (Århus) 8. marts 1897).
Demokraten 11. marts 1897 noterede en sag hvor 2 familier havde modtaget 2 kr. om ugen, men Holst havde noteret 7 kr. i regnskabet. Den 13. marts 1897 oplyste Social-Demokraten at Holst var vendt tilbage til Hadsten dagen før efter et ophold i København. Sognerådet havde da frafaldet tiltale mod Holst hvad angik de kommunale forhold, hvilket dengang ikke var ualmindeligt hvis familien betalte gælden - og desuden havde flere medlemmer og byens velhavere lånt Holst penge. Den 13. marts 1897 indsendte en snes beboere i Galthen-Vissing et andragende til Randers Amt (herredsfogeden for Rørhald m. fl. herreder) om at få sagen undersøgt. Et møde med medunderskriverne i gæstgivergården i Hadsten førte dog ikke til noget.
Forklaring fra H. P. Holst i Hadsten.
Da jeg tror, at jeg skylder saavel mig selv som Læserne af dette Blad og andre Blade, der have funden Anledning til at omtale min Bortreise fra Hadsten, en Forklaring, saa vil jeg ikke undlade at meddele følgende.
Det er jo selvfølgelig almindelig bekjendt, at en Kassemangel var Aarsagen til, at jeg fjernede mig for nogen Tid, og naar jeg valgte at handle saaledes, saa skyldes dette, at jeg troede en Ordning vilde falde lettere, end om jeg havde været nærværende; ikke fordi jeg havde den mindste Grund til at tænke mig det værste fra Dhrr. Sogneraadsmedlemmers Side for at faa de 7 a 6000 Kr. dækket, thi Dhrr. vilde i Forening let kunne have reist 1/4 Million, nei, men Erfaringerne have dog lært, at man under slige sørgelige Situationer ikke turde se Sagen udelukkende fra den lyse Side. Jeg var naturligvis heller ikke blind for, at der vilde reise sig en Storm og jeg har ikke taget Feil.
En Kassemangel var til Stede, det er Faktum, men at den er fuldstændig dækket, det turde være lige saa sikkert, og jeg veed derfor ikke af at have ødelagt Samfundet, lige saa lidt som jeg veed noget af at sige, at denne Affære har eller vil berøre Nogens Existens.
Men hvad er Grunden til min sørgelige Ulykke?
Alle, der kjender mig, veed og vil vist indrømme, at jeg har ofret saa godt som hele min Tid for de offentlige Sager. Min Bestilling som Sogneraadsformand i 15 Aar i Forbindelse med alle de andre offentlige Hverv, jeg har havt, (Medlem af 12 Bestyrelser), førte med sig, at jeg kom alt for meget ud; ikke en Dag har jeg næsten i de sidste 10 Aar oplevet, hvor ikke min Tid var beslaglagt i det Offentliges Tjeneste, og let forstaaeligt er det da, at min egen forretning i allerhøjeste Grad led derunder. Hertil kommer, at jeg ved Kjøb af en Landejendom for nogle Aar tilbage tabte flere Tusinde Kroner, ja saa godt som hele min Formue, og saaledes er jeg da gleden hen i den sørgelige Stilling, uden at jeg i Grunden rigtig har vidst deraf. Jeg veed ikke af, at jeg, som flere Blade har skrevet, har henlevet et uvirksomt Liv; jeg har ofret mig for andre og glemt mig selv, men under saadanne Omstændigheder kan der vel endnu paaregnes Overbærenhed, om ogsaa der er kollideret lidt med de danske Loves Forskrifter.
Naar nogle Blade angive mig som Høiremand. saa er dette jo en velbekjendt Usandhed; jeg har lige siden "Randers Dagblad"s Oprettelse været Venstremand.
Men nu nok om det; jeg skal kun sluttelig tilføie, at jeg ikke har tabt Hovedet, fordi min Person er gjort til Gjenstand for saa megen ufordelagtig Omtale; jeg kan og vil endnu arbeide, men ikke for Politikens eller det Offentliges Sager. Havde jeg været saa klog for 15 Aar siden, da havde jeg vel ogsaa været en anden Mand idag.
Jeg tilbageviser herved paa det bestemteste de Rygter, der have svirret rundt i Luften, om at jeg vist har opholdt mig i Kjøbenhavn under Sagens Ordning, idet jeg er villig til at bevise min Families Uvidenhed om, hvor jeg var i de Dage, da der blev forhandlet, samt villig til at bevise, at jeg har opholdt mig i Udlandet.
(Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 15. marts 1897).
Den 20. marts 1897 blev Holst ved generalforsamling i Hadsten Haandværkerforening ekskluderet. Han var ellers valgt til at repræsentere fællesrepræsentationens delegation i Aalborg. Stemningen mod Holst skal have været meget bitter. I januar 1904 blev H. P. Holst ved overretten dømt til at overlevere gæstgiver N. Nielsen Fischer en obligation på 3000 kr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar