Spekulationen.
Der tales om Dronningens Velgørenhed. Vi tør da maaske minde om, hvilket udstrakt Snobberi der gaar i Svang, naar man vil knytte en Konges eller Dronnings Navn til filantropiske Foretagender. Etatsraad Dit eller Kapitalist Dat udbeder sig Dronningens Tilladelse til at give f. Eks. et Asyl eller et Hospital Højstsammes Navn. For d'Hrr. kan det blive til en Orden, for Foretagendet til en lille Sum Penge, der opføres aarligt paa Dronningens Regnskab, og som hører med til de løbende Udgifter i hendes Finanshusholdning. Det er muligt, at Dronningen med Glæde har givet saadanne Bidrag, men heller ikke her har hun noget Fortrin fremfor mange almindelige Dødelige.
Nu viser da ogsaa Kendsgærningerne, at der i den danske Befolkning næppe har været nogen ualmindelig Trang til at lægge Hengivenhed for Dagen for den gode Dronning. Bisættelsen havde ikke Karakter af en stor Folkedemonstration, hvor man reves for at faa et Glimt at se af den Kiste, der førte hendes jordiske Rester til Roskilde Domkirke. Tydeligst i den Henseende taler den 1200 Personers-Tribune i Roskilde. Dens Bygherre havde spekuleret i en smuk Gevinst. Pladserne løb fra først op til 50 Kr., senere dalede de til en halv Snes. Men endda var der kun faa Mennesker, som under Sørgeprocessionen havde Sæde paa Hestetorvets Tribunepladser. Spekulationen, der i Materialier og Arbejdsløn havde kostet 6000 Kr.. viste sig at være en Hestedumhed. Disse Penge er tabte for den entreprenante Mand, en københavnsk Restavratør.
En anden Kendsgærning er det, at der kun solgtes et meget ringe Antal Billetter til Ekstratogene, som løb mellem København og Roskilde.
Et Blad har anført, at det utvivlsomt havde været en bedre Spekulation at bygge en Tribune ved Socialdemokraten Holms Jordefærd. Det er rimeligt. Men i saa meget desto stærkere Grad fortjener det da at fremhæves, at de Fattiges afdøde Repræsentant samlede Titusinder af Mennesker om sin Ligfærd, skønt her hverken var Uniformer eller trekantede Hatte. Arbejderføreren fulgtes til Jorden af en mægtig Hær, som trods alt anerkendte hans Betydning og Virksomhed i Kampen for de Smaa, medens al den loyale Virak for Dronningen er ofret forgæves, naar Talen er om at fremhæve hendes Virksomhed for dem, der kæmper mod Nøden og Trykket.
Dette er et Tidens Tegn. Det viser, at Popularitet ikke skabes, selv om loyal Smiger og snobbet Ærbødighed er til Tjeneste, men kun ved et alvorligt, personligt Arbejde for at fremme den store Befolknings økonomiske, politiske og aandelige Velvære.
(Social-Demokraten 18. oktober 1898).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar