Blaagaards-Parken. (Efterskrift til Politivennen)

Nørrebros Historie. Hvorledes bliver Parken

Vi meddelte i Tirsdags, at Københavns Kommune for en Sum af 325,000 Kr. har købt Jærnstøber Anker Heegaards mellem Blaagaardsgade, Todesgade og Bagergade beliggende Ejendom, som indtager et Areal as ca. 18,000 Kvadratalen for her at indrette en træbeplantet aaben Plads.

Denne Meddelelse er sikkert bleven hilst med Glæde fra mange Sider og ikke mindst af den store Arbejderbefolkning i det tætbefolkede Blaagaardskvarter.

Det er jo ganske vist ingen ringe Købesum, der her er Tale om, men Nutiden faar bøde for Fortidens Synder. For blot 50 Aar siden anede man ikke, at København vilde udvikle sig med saa rivende Fart, som sket er, sprænge sine Volde, flytte Befolkningens brede, arbejdende Lag ud i Kaserner, som rejstes i Forstædernes Haver og Rhabarbermarker.

*

Først ved Lov af 6. Januar 1852 blev Københavns gamle Fæstningsgrænse brudt, idet der gaves Tilladelse til al bygge udenfor Fæstningens Demarkationslinje. Og der blev bygget betydeligt men desværre uden ordnet Plan. I de første Aar manglede Øvrigheden lovmæssig Indflydelse paa Byggeriet, og skønt der senere kom en Ændring i dette Forhold, var de trufne Foranstaltninger ikke i Stand til at forhindre, at den ene Kaserne klistredes op ved Siden af den anden, og at hver Tomme Jord udlagdes til Byggegrunde, uden at man tænkte paa offenlige Pladser eller Anlæg for Arbejderne.

Det var den Gang Højre regerede baade i Stat og Kommune.

Af de her nævnte Grunde fik Københavns "Belleville", Nørrebro, ikke et eneste Anlæg, ikke en en eneste større offenlig Plads, og det skønt Befolkningens Vækst herude var overordenlig. I 1850 var Københavns Befolkning udenfor Voldene 7,300,

i 1870 var den vokset til 42,000, og den største Del af Tilvæksten faldt paa Nørrebro.

Først nu vil denne forsømte Bydel altsaa saa sit Anlæg. I den Anledning kan det have sin Interesse at meddele nogle Oplysninger om hin "Blaagaard", som har givet Kvarteret og Gaden sit Navn.

*

Blaagaard var oprindelig en større Lystejendom og ejedes paa Frederik den Tredies Tid af Statholderen. Kristoffer Gabel. Den kom nu i Hænderne paa forskellige Ejere, indtil den i Aaret 1706 solgtes til Frederik den Fjerdes Broder, Prins Carl, som opførte en Hovedbygning, der fik Navn Blaagaard efter sit blaa Skifertag. Han indlemmede Dele af Akcisebodvænget mellem Farimagsvejen og Søen i Ejendommen, anlagde prægtige Lindealleer og skabte i det Hele et særdeles smukt Anlæg, som bevaredes lige til Begyndelsen af dette Aarhundrede. En senere Ejer, Overkammerherre Carl Adolf von Plessen, udvidede Ejendommen betydeligt, saa Peblingesøen blev en Indsø i den. 1765 solgtes Blaagaard til Knud Jakobsen Lyne, Digteren Rahbeks Grandonkel, der indrettede Hovedbygningen til et Slags Hotel for "højfornemme Folk", men denne Ide synes ikke at have slaaet an, thi i Kristian den Syvendes Ungdomsperiode søgte denne Konge og den da værende Ejer, Grev Holch et lystigt Liv paa Blaagaard i Selskab med Skuespillerinder og andre Damer.

Blaagaard vedblev at vandre fra den ene Haand til den anden. Aar 1780 er den omdannet til Klædefabrik, og en stor Del af Haven, omkring nuværende Slotsgade, blev bebygget med Fabrikshuse. I 1786 ophørte Fabrikens Virksomhed, hvorefter Finanskollegiet overtog Ejendommen. Bygningerne udlejedes til forskellige Industridrivende og andre Borgermænd, medens Jordtilliggendet bortforpagtedes. I 1790 blev Hovedbygningen og nogle andre Bygninger overladt til det nyoprettede Skolelærerseminarium, der i 1807 under Englændernes Belejring af København skyndsomst maatte forlade Blaagaard og senere flyttedes til Jonstrup. Englænderne vansirede meget af Blaagaards tidligere Skønhed, og i Krigsaarene 1807-14 gik Hovedbygningen over til at blive Hospital for Landmilitæretaten.

*

Den 4. December 1816 solgtes hele det store Kompleks af Staten til Oberst von Rømeling og Kaptejn von Scholten. Købesummen, som Staten imidlertid aldrig fik udbetalt, paa nogle smaa Afdrag nær, udgjorde 100,000 Rigsdaler Sedler. Derimod viste de to Købere sig som meget praktiske Folk, idet de solgte væk af Jorderne til egen Fordel, og til Slut maatte Staten paa ny overtage Ejendommen og give Penge til for at dække en af Rømeling stiftet Gæld med Pant i Parcellerne. Først i Aarene 1825-28 afsluttedes Salget endeligt og indbragte Staten ca. 94,000 Kr. efter Nutids Pengeværdi, vel en Hundrededel af den nuværende Pris. Blaagaardskvarteret bebyggedes derefter stærkt, særlig i Halvtredserne, men blev et i alle Maader grimt Kvarter med store Kaserner og fuldkommen Mangel paa anden Plads.

*

Det nuværende Jærnstøberi, der indrettedes efter Salget i 1825-28, ligger altsaa paa Blaagaards gamle Have. Og her, hvor i gamle Dage Konge og Adel sværmede under de grønne Lindetræer, vil Folket faa sin Friluftsplads. Den gamle Kommunalledelses Synder og Manglen paa Lovgivningens Beskyttelse af den brede Befolknings Interesser er veget for det hygiejniske og demokratiske Hensyn, takket være hin borgerlige Oppositionsaand, som Socialdemokratiet har ikke mindst Ære at have baaret frem i Folkets København, og Fremtidens Historikere vil skrive: Da Nørrebro sluttede sig til Socialdemokratiet, fik det Blaagaards-Parken.

*

Den nye Park vil blive over 18.000 Kvadratalen stor og indtage Pladsen mellem Blaagaardsgade, Todesgade, Bagergade og Baggesensgade. Da imidlertid denne sidste Gades Baghuse vil komme til at vende ud mod det købte Terræn, er det Meningen at udlægge en Del af dette op mod Baggesensgade, for at der kan opføres en Række Huse, hvis Facader kommer til at vende ud mod den nye Park.,

Antagelig vil der da her blive bygget med mere Stil, end der hidtil har udmærket Husene i dette Kvarter. Og Kommunen vil tjene en Del paa Salg af Byggegrunde her. De vil komme op paa mindst 30 Kr. pr. Kvadratalen. Paa den Maade gaar Kommunens faktiske Udgift ved Købet af den Anker-Hegaaardske Grund ned til ca. 200,000 Kroner.

Hr. Heegaard flytter bort til December Maaned, hvorefter der strakt tages fat paa Rydning og Beplantning af det nye Anlæg. Det tør formodes, at man vil indrette det saaledes, at der ikke alene vil blive taget Hensyn til, hvad der tager sig ud, men tillige skaffe den store Arbejderbefolkning og dens Børn Adgang til aabne Plæner, hvor de kan bevæge sig frit eller nyde Hvilen i det bløde Græs. Endvidere vil der her blive udmærket Plads for den offenlige Musik, og man vil da kunne glæde sig over et Folke- og Friluftsliv, som hidtil har været savnet i det tætbebyggede Kvarter.

(Social-Demokraten 13. januar 1898).

Ukendt fotograf: Anker Heegaards Smedie, senere Blågårds Plads. 1895. Fotoet er taget fra vest mod øst.  Husene i baggrunden er Blågårdsgade. Kbhbilleder. 

Bagergade blev i 1915 en del af Blaagaardsplads.