De 3 Slottes Modsætning.
For kort Tid siden trak jeg Læseren ind i en Lejlighed i en af Nørrebros Sidegader - en af de herskabelige 1-Værelses Lejligheder med Køkken og Alkove.
Jeg skitserede for Dem Lejligheden og dens Beboere: den brystsyge Mand, Alkovesengen og det spæde hostende Barn i Vuggen klods op ad en rygende Kakkelovn. De gøs, kan jeg forstaa, ved Læsningen, dem, der ikke af Selverfaring kender de uhyggelige Beboelsesforhold, hvorunder en meget stor Del af vor pyntede Hovedstads Indvaanere lever, medens en ung Mand, der aldrig har bestilt noget, skal have 3 (tre) Slotte til eget Brug, skønt hans Familie allerede raader over 8 (otte) Slotte i København og Omegn, og vil nok kunne give ham Plads i dem.
Jeg skal i Dag føre Dem et Sted hen, der er værre end Ejendommen paa Nørrebro. Denne Gang gælder Turen Kristianshavn.
Huset Nr. 3 i Brogade derude ligger nær Havnen ved Knippelsbro. Bygningen er ærværdig paa Grund af sin Alder: Anno 1652 pranger paa dens Facade. Og dens Etager er fine og beboes af Fine. Men dens Kælderetage er grim og uhyggelig som bare Fanden og beboes af Smaafolk. Lad os gaa derned.
Lejeren er Cigarhandler, men sælger kun for saa Øre om Dagen trods 300 Kr., han giver i Leje.
Stød ikke Hovedet, ja, der er langt ned; nu er vi halvtredje Alen under Jorden. De ser, at Højden fra Gulv til Løft kun er tre Alen, men kun den halve Alen er over Gadens Niveau.
De hoster - ja, det er Kakkelovnen. "Den ryger altid," siger Husfruen; "men det er vi saa vant til, fra hvor vi har boet; naar bare her ikke var værre Ting, - men her skal De se!"
Og hun viser os Rottehuller i Panelerne, slimet Svamp paa Væggene og store Huller i Loftet, mens hun tvinger Gulvbrædderne i Gyngen, saa de siger: Svup, svup!
"Men kom herhen, saa skal De se," siger Manden, idet han ivrig trækker mig i Frakkeærmet, "dér fra Loftet drypper Urin stadig ned til os fra et Pissoir, der er oppe i Gaarden. Hvad synes De om det?"
Ja, det er unægtelig et stivt Stykke, mener vi. Men vi faar næppe udtalt, før Manden trækker os ind i et bælgmørkt Køkken og ved Skinnet af en Lampe lader os se ækle Svampe i Krogene og bogstavelig rindende Vand ned ad Væggene.
"Her sover jeg," siger den 80-aarige gamle Mand, idet han peger paa en Seng, der er trukket en Kvart Alen ud fra Væggen; "men min Hustru maa hver Morgen og Aften med en Gulvklud tørre de fugtdrivende Vægge af, - glemmer hun det bare en Gang, er de overklistret med ækel grøn, glasagtig Svamp."
"Men hvad er det for en kvælende Ammoniak-Stank?" spørger vi, gispende efter Vejret.
"Det er fra en Hestegødningskule her oven over," svarer Manden, "kan De se den store gule Skjold paa Væggen og Loftet der."
Uh ha! Og Konen hoster.
"Ja, min Hustru har i lang Tid havt Brystlidelse; men hun maa ikke ligge til Sengs - det vil sige nok om Natten. Her skal De se."
Og han viser os en Lægeattest, hvori der blandt andet staar:
"Hendes Tilstand har været saaledes, at jeg har maattet tilraade hende Sengeleje; men paa Grund af Forholdene i hendes Lejlighed, som er i høj Grad sundhedsskadelige, har hun ikke kunnet ligge tilsengs."
"Det er dog for galt, det er oprørende," siger vi. "Men har De ikke foretaget Skridt mod Værten?"
"Jo, jeg har før mange Gange bedt ham gøre noget; men, ser De, han er en rig Mand, og saa ved De nok. Han har ikke gjort noget som helst. Saa har jeg været hos Politiet, gaaet fra den ene og til den anden, og endelig efter syv lange og syv brede, som man siger, har jeg faaet Sundhedspolitiet til at give ham Tilhold. Det har jeg her."
Og vi læser et Dokument angaaende et Forbud, Sundhedskommissionen har nedlagt den 28de December. Deri hedder det bl. a. :
"Da Kælderlejligheden Nr. 3 i Brogade er af en saa slet Beskaffenhed, at Beboelsen deraf efter Sundhedskommissionens Skøn er skadelig for Sundheden, bliver der herved i Henhold til Sundhedsvedtægtens § 43 givet Ejeren, Grosserer Davidsen, Tilhold om inden 2 Maaneder fra Dato at underkaste Lejligheden saadan Rensning og Istandsættelse, at den bliver uskadelig for Sundheden, da Sundhedskommissionen i modsat Fald vil finde sig foranlediget til at forbyde dens Benyttelse til Beboelse."
*
Dette Paalæg, Sundhedskommissionen her har givet Værten, kan være meget godt, men lider dog af den væsenlige Fejl, at den nuværende 80 Aar gamle Mand er tvungen til med den syge Hustru at bo i Lejligheden under den gennemgribende Reparation, her er Tale om, og efter hvilken Lejligheden forøvrigt heller ikke vil blive beboelig som Følge af Grundforholdene. Det bliver den aldrig.
Og her foreligger sikkert et Kontraktbrud fra Husejerens Side, idet Lejligheden jo ikke har været i "god og forsvarlig Stand" - et Kontraktbrud, der synes at maatte kunne berettige Lejeren til i hvert Fald at faa noget af den erlagte Husleje tilbagebetalt. Men det viser sig vel i dette som i saa mange andre Tilfælde, al Fattigmand trækker det korteste Straa.
*
Efter disse Betragtninger kommer vi igen ud i Værelset til Gaden, der hvor den rygende Kakkelovn udspyer sin Velsignelse.
"Men luk dog et Vindue op," undslipper der os uvilkaarlig.
"Aa, Gud hjælpe os," siger Manden og Konen i Forening, "vi har kun den lille Trækrude."
Og ved Trækken i en Snor øjner vi en Aabning af en Lineals Størrelse.
- Saa gaar vi. Og nu kan Offenligheden igennem "Social Demokraten" saa dømme om: hvorledes Folk boer i København, og hvorledes Sundhedspolitiet arbejder i København. Argus.
(Social-Demokraten 9. januar 1898).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar