I Søndags Middag blev Pianofortearbejder Münckenberg begravet fra "Folkets Have" paa Enghavevej.
Som Læserne bekendt havde Præst Volf ved Stefanskirkes nægtet at medvirke ved Begravelsen, fordi Münckenberg var borgerlig viet, men Præst Carstensen fra Herrens Kirke paa Georgsvej havde med sædvanlig Liberalitet tilbudt sin Assistance.
I Havens bagerste Del foran Teatret stod den blomstersmykkede Kiste, garneret af Faner, deriblandt Pianofortearbejderforeningens og 11te Kreds' socialdemokratisk Vælgerforenings.
Efter at en Salme var sungen, holdt Præst Carstensen en lang Tale. Han betonede særlig, at Aarsagen til, at han stod ved den Baare, var et Bevis for Statskirkepræsternes Intolerance; "denne Mand, her hviler, har ikke forbrudt andet end villet løsrive sig fra Præstetyranniet, og derfor hævner Præsterne sig paa hans Hustru og Børn og nægter at tale ved hans Død".
Efter en smuk Bøn for den efterladte Hustru og Børn slyngede Hr. Carstensen med Varme og Kraft disse Ord udover Forsamlingen: "Tro ikke paa Præsternes Trusler om Helvede og evig Fordømmelse; det er en Bespottelse af Gud, thi Gud er Kærlighed og Barmhjærtighed "
Saa blev "Dejlig er Jorden" sungen, og Kisten blev baaret gennem Haven til en Rustvogn ude paa Vejen og kørt over til Vestre Kirkegaard, fulgt af flere Tusinde Mennesker.
Og saa havde Statskirkepræsterne igen en Gang agiteret mod dem selv og mod deres egen Sæbekælder.
(Social-Demokraten 21. juli 1898).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar