23 oktober 2024

Ligbæring. (Efterskrift til Politivennen)

Forslag til Begravelseskasserne og Begravelsesvæsenet.
Kisten køres.

Med de vidtstrakte Kirkegaards og disses afsides Beliggenhed, langt borte fra Hovedstaden, bliver det ofte højst besværligt at møde til Begravelse og besørge Liget baaret til Graven. Bl a. paa Vestre Kirkegaard, hvor Ligene skal bæres oppe fra det nye Kapel og helt ned til det nye Areal, som er indlemmet i Kirkegaarden og som er beliggende langt ude ved Kalveboderne, er det en trættende Marsch at bære et Lig, enten saa Begravelsen foregaar i Sommerens smæltende Hede eller i Vintertidens Snesjap og deraf følgende Lerælte.

Ved flere Syge- og Begravelseskasser er Medlemmerne efter Tur forpligtede til at møde ved Begravelser; ved Udeblivelse skal de betale en Mulkt af 2 Kr., men Mulkten afskrækker ikke. Mange udebliver for ikke at forsømme deres Arbejde og betaler hellere de 2 Kr., men det gaar saa ud over dem. der er mødt, da disse maa slæbe saa meget mere.

Ved en Begravelse forleden Søndag var tilsagt 25 Mand, men de 17 udeblev. Liget og Kisten havde tilsammen en Vægt af 4-500 Pund, som de mødte 8 Mand maatte bære. En af disse, der var lille af Vækst, fik til Sidekammerat en meget høj Mand, og som Følge heraf hvilede hele Vægten paa den ene Mand, der ved delte Slæben fik et Hold i Ryggen, ligesom han yderligere, ved at blive svedt og senere gennemblæst ved Graven, paadrog sig stærk Forkølelse.

Det er naturligvis meget uheldigt, at Folk skal være udsat for saadanne Ubehageligheder, fordi de viser en Afdød ven sidste Tjeneste. Resultatet vil blive, at alle, der ikke staar i nært Familieforhold til den paagældende Afdøde, undlader at møde ved Begravelsen, og dermed kan den Afdødes Efterladte jo ikke være tjent.

Det var derfor heldigst, om Syge- og Begravelseskasserne, eller maaske rettest Begravelsesvæsenet, indførte en Forandring deri. Bl. a. kan henvises til, at der i Udlandet ved Begravelser anvendes en let, lav, firhjulet Haandvogn, dækket med et Klæde, paa hvilken Kisten stilles, ligeledes overdækket med et Klæde eller smykket med Kranse. En saadan Vogn er ulige lettere at flyde frem eller trække af flere Personer, der placeres foran, paa Siderne og bagved Vognen, og det hele ser langt mere tiltalende tid, end ved den nuværende Ordning, hvor Følget pustende og svedende slæber paa en tung Kiste.

Vi henstiller Forslaget til rette Vedkommendes nærmere Overvejelse, og henviser forøvrigt til et Billede af Gladstones Begravelse, der fandtes i "Illustreret Tidende", og hvor Kisten føres fra Gladstones Slot Howarden paa en lille, firhjulet Vogn, altsaa paa samme Maade, som her er foreslaaet.

B.

(Social-Demokraten 21. juli 1898).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar