Harald Holms politiske karriere startede i 1876 hvor han opstillede til Folketinget for Venstre i Kertemindekredsen uden at blive valgt. Det gjorde han til gengæld i Verningekredsen i oktober 1876 ved et suppleringsvalg, og den kreds holdt han til sin død. Holm repræsenterede Høgsbro-Bojsen-fløjen i Venstre (De Moderate). Mod de fleste af sine partifæller havde han i 1881 stillet forslag om kvinders kommunale valgret og blev fortaler for borgerligt ægteskab.
Verningekredsen.
Folkethingsmand Harald Holm holdt igear sit tredie Vælgermøde i Fangel Kro, hvor der var mødt ca. 130-140 Mennesker. Ved den ved Mødets Slutning foretagne Afstemning var Ingen, der stemte imod Holm, Mange stemte ikke.
Af Mødet bringe vi følgende
Referat
Folkethingsmand Harald Holm bød Velkommen og foreslog Lærer Frederiksen til Dirigent, han valgtes og modtog Valget med det Forbehold, at han maatte have Lov til at deltage i Diskussionen.
Har. Holm holdt samme Indledningsforedrag som i Sdr.-Næraa og N.-Lyndelse, hvor han dog stærkere pointerede, at Landsthinget stod ved Siden af Folkethinget, og at han altid stærkt havde fremhævet dette og betragtede Provisoriet som en Ulykke, hved enten det anvendtes af Højre. Venstre eller Socialdemokratiet, senere rettede han et ret stærkt Angreb paa Agrarerne i Verningekredsen, særligt i Anledning af deres Spørgsmaal til ham. Han oplyste ogsaa at af Folkethingets Medlemmer havde 1/3 kun været der i denne Valgperiode, 1/3 henimod 7 Aar og 1/3 i flere Aar. Det var farligt at skifte hvert Øjeblik og at gjennemføre Klassepolitiken; toge Gaardmændene nu en Kandidat, fordi han var Gaardmand, saa vilde Husmændene og Arbejderne snart møde med Kravet om at faae en af deres Egne. Vi maa arbejde paa hele Samfundets Tarv.
Lærer Larsen (Stenløse) vilde angaaende det storpolitiske Spørgsmaal sige, at det ikke var Befolkningen, men Førerne, der havde rejst det. Forfatningen var som en Dampkjedel, hvor Folkethinget og Landsthinget hver især vilde passe Sikkerhedsventilen, og det endte med, at vor Frihed stod i Fare, og derfor bare Førerne Skylden. Nu anker jeg over, at Førerne vente paa, hvad vi herhjemme i de smaa Samfund lave, og først saa komme Førerne, nu gaaer vi i stærk Stemning igjennem Landbruget, og det drager dem til os. Mulig at Socialdemokratiet senere vil tage Forfatningskampen op. Ved Reformlovene er ikke Alt saa rart, se nu Alderdomsloven, der er og var Stemning for, at der skulde Selvhjælp til Hjelpen f. Ex. 10 pCt. af Lønnen, med Hjælp fra Stat og Kommune (Modsigelse). Nu ligger det for at faae at vide, hvad vi i den nærmeste Tid kunne vente af vor Rigsdag.
Holm indrømmer Førernes Skyld Forfatningskampen, men troer, at Larsen undervurderer Vælgerbefolkningen. I 1866 tog man store Rettigheder fra den, men senere kom Regjeringen for at trodse Grundloven, og alt dette følte Vælgerbefolknikngen særlig godt; i 1877 sagde Taleren, at Regjeringen skulde komme ud af det med begge Thing, og betonede, at det ikke hjalp Noget, om Folkethinget gav efter, saa vilde der komne andre" Førere. Taleren vil ikke fralægge sig og sit Parti Skylden, men Kampes stod om Befolkningens Ret, og der maatte Enhver tage Parti. Taleren betragtede den midlertidige Finanslov som Ventilen, og da den fastnagledes, sprang Dampkjedlerne; først skjeldte vi ud, senere reparerede vi og nu er den i Orden igjen siden Forliget; om det holder, vide vi ikke, men det gaaer jo saa i alle Forhold, se blot paa Fredstraktaterne, hvor Evigheden kun varer i en halv Snes Aar. Ingen har Fred længere, end hans Nabo vil, men vi skulle se at komme bort fra at føre Politik som Krig af Alle mod Alle, vi skule prøve at hjælpe hinanden. Den politiske Kamp var en sørgelig Historie, som Taleren ikke ønskede igjen, men derom ere vist Alle enige.
Mejeriejer Jens Nielsen, Bellingebro, var Tillidsmand for Agrarerne i Sognet og Holms gamle Stiller og vilde fremdeles være det, fordi han stadig havde fulgt Holms Politik og billiget den. Han vilde virke af alle Kræfter for Holms Valg, men han vilde ikke være med til at sætte sin politiske Frakke paa Assistenshuset; vi maa ikke fordre Rigsdagsmænd, der helt ville gaa bort fra Storpolitikken. Nu have vi foruden Holm to Repræsentanter, hvoraf M. Chr. Jensen for 8 Dage siden lovede at være Holms Stiller, saa den Kandidat vejer ikke meget. Taleren anbefalede stærkt Holms Valg og særlig at vælge ham denne Gang; lad os komme bort fra det Slagord, at det skal være en Bonde. Holm havde virket godt tiltrods for, at han havde havt store økonomiske Tab derved.
Holm takkede Jens Nielsen og fremdrog som paa de andre Møder Agrarforeningens Optræden ved Forligets Afslutning og oplyste, at M. Chr. Jensen havde skrevet til en af Talerens Venner, at han vilde støtte Holms Valg. Taleren troede, at M. Chr. Jensen blot havde lovet at ville være Agrarforforeningens Kandidat, men for Resten var det Hele "meget fint". Hvis Jensen faaer de fleste Stemmer ved Soneafstemningen, maa vi huske, at Agrarerne kun ere en Trediedel of Kredsens Vælgere, men lad Sogneafstemningen endelig gaa sin Gang, forat Sagen endmere skal blive forplumret; nu ligner det Historien om Molboernes Ben.
Jens Melsen: Kun Medlemmerne Agrarforeningen for 1898 kunne afgive stemme, men selv om Holm falder ved Afstemningen nu, vilde Taleren dog stærkt anbefale Holms Valg og bad Vælgerne i Fangel blive tilbage efter Mødet.
Lærer Frederiksen har været Medlem af Agrarforeningen fra først af og forstod ikke, at Tillidsmænderes Flertal var utilfreds med Holm, dernæst forstod han ikke, at de kunde rette saadanne Spørgsmaal, thi een Nar kan spørge om mere, end ti Vise kunne svare paa. Taleren var bange for, at Agrarforeningen var en Højreforening og vilde takke Holm for Svaret; han opfordrede stærkt til at gjenvælge Holm. Det vil være en Skamplet paa Valgkredsen at vrage ham.
H. Holm vilde tage Agrarforeningen lidt i Forsvar. Agrarsagen er en god Sag, og lad os passe paa, at den ikke tager Skade. Taleren raadede til at føre Foreningen ind i at sundt Spor. Han havde hele sin Rigsdagstid ønsket at gaa lempeligt frem.
Joh. Madsen, Stige, glædede sig over, at Agrarbevægelsen har ramt Holm, fordi han var den Mand paa Fyen, der bedst kunde taale det, men det er fortjent, og Taleren haabede, at det ogsaa maatte hjelpe paa Agrarbevægelsen, saa den kommer indenfor sine rette Grænser. Taleren fremsatte derefter Reformpartiets Krav, berørte Misfornøjelsen med Holm og kom ind paa Storpolitikens vilde Veje.
H. Holm vilde gjerne udsætte en Præmie for at faae paaviist Forskjellen mellem Reformpartiets og de Moderates Arbejde. Taleren raadede til at søge at overvinde Landsthinget ved at erobre det, ikke ved at snakke derom; deri ligger en Opgave for Agrarpartiet. Efter nogle Repliker mellem Holm og Madsen (hvorunder en Stemme fra Salens Baggrund under megen Munterhed raaber: Holm er ren Højremand) afsluttede Dirigenten Mødet med at forlange Afstemning, hvor ingen stemte mod Holm. Mange undlod at stemme. (Hurra for Holm og hans Sejr paa Valgdagen!)
Holm udbragte et Leve for Fædrelandet.
(Fyens Stiftstidende 13. januar 1898).
I Folketinget var Holm 1890–95 finansordfører, formand for toldudvalg og statsrevisor 1893–95. Forligstilhængernes nederlag ved valget 1895 fik ham til at søge forstanderstillingen ved Jonstrup seminarium, uden at få den.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar