Hvad er der i Vejen?
Præsten i Tølløse.En Menighed i Oprør.Fra Missionens MarkGuds og Verdens Børn holder Møder.Lys over Rygterne.
Søndag afstod den Tølløse Præst, Hr. Jacob Holm, fra at bestige sin Prædikestol, hvorfra han hidtil talte med megen Kraft; han lod Degnen bringe Menigheden en Undskyldning; om Onsdagen derefter vilde han have talt til sine Venner om Grunden, men da Andre mødte end Vennerne, tav han for ikke at glæde Satan; og i Lørdags holdt en stor Del af Menigheden Møde og indgav en Adresse til Kultusministeriet, hvori det forlangtes, at det skulde paalægges Præsten at slaa de Rygter ned, der svirrede mellem Mand og Mand Sognet over som Fluer om en Mudderpøl.
I Gaar tog vi en Tur ud til Tølløse for paa Stedet at danne os en Mening om, hvad der er i og volder saa stort et Bulder.
-
Tølløse ligger mellem Roskilde og Holbæk, ca. 1½ Mil S. S. Ø. for sidstnævnte By, i en smuk, let bakket Egn, med store Skove ned mod Syd og vide Udsigter fra Højderne nord- og vestover. Egnen er ret frugtbar, der boer henimod et Par Tusind Mennesker i Sognet, Halvdelen af de noget over 80 Gaarde er Fæstegaarde, Resten paa nogle saa Stykker nær Arvefæstere; af over halvandet Hundrede Huse er henved 100 Fæstehuse. Over al Bondejorden knejser paa en Bakke syd for Byen Tølløse Hovedgaard - Peder Oxes, Christian Barnekovs og mange andre hedenfarne Herrers, nu Grev C. F. W. Schulin-Zeuthens gamle Herresæde - med sine ca. 100 Tdr. Hartkorn og 800 Tdr. Land Ager, Eng og Skov. Omkring Stationen, en Fjerdingvej fra den gamle By, er der i de senere Aar vokset en lille, kødstadmæssig Samling af grundmurede og tegltækte Huse op, hvori der bor Næringsdrivende af alle Slags; som den fornemste Forretningsmand paa Stedet der nævner de Hellige Fanden, endda de selv har bygget et Missionshus midt i stationsbyen.
Paa Opdagelsesrejse.
Turen minder os om hin for Halvandet Aars Tid siden til Øster Hornum, hvor Præsten Gade for sine erotiske Bedrifter var kommet paa Kant, først med Menigheden, siden med Justitsen. Men Egnen derovre i Jylland var mørkere, Bakkerne dristigere; der var ingen Herregaard, men Kirken tronede højt over Byen med sine hvide, ottehundredaarige Mure og sit brede, takkede Taarn. Der var Urkraft over Landskabet, som det viste sig, der ogsaa havde været i Præsten. Tølløse Kirke ligger lavt og lyserød blufærdig ved Vejen, og man skal ind i den og se Christian Barnekovs Sværd, som han svang sidste Gang paa Skellinge Hede, for at føle fjerne Tiders Sus under dens Hvælvinger.
- Men da vi kom Beboerne i Tale, saa mange gode Mænd, som vi i nogle Timer kunde overkomme, fandt vi, at det ogsaa her var Kvinder, Rygtet tumlede med. Lige fra Stammemoderen var det jo Kvinden, der voldte Theologien den værste Kval og satte Paradiset overstyr og gjorde Helvede hedt.
Og unægteligt syntes det hedt nok i Tølløse. Mellem
Præsten og hans Menighed
synes Forholdet at have udviklet sig saaledes, at det nødvendigvis maa ende med en Katastrofe, uden at det er muligt at trænge til Bunds i, hvem det vil gaa ud over.
Pastor Holm var oprindelig Grundtvigianer og havde sidst Embede i Badum i Jylland. Han blev der uenig med sin Menighed, nok mest om Politik. Her i Tølløse har han været i faa Aar, men hans dømmesyge Forkyndelse har skilt den største Del af Sognebørnene fra ham; hans Flok er nu Indremissionens Folk, der er talrige især blandt Husmændene og tildels Gaardmændene.
Blandt dem, der ikke er hellige, vækker det Forargelse, naar Præsten ved Ligbaarer lader forstaa, al man i hvert Fald aldrig kan vide, om ikke den Hensovede sveder i Helvede; og at den nidkære Præst forleden nægtede at meddele et Par gamle Folk Alterens Sakramente paa deres Guldbryllupsdag, har vakt ærlig Harme.
Medens Præsten da samles i sin "Menighedssal" ved Præstegaarden eller i Missionshuset "Mamre Lund" med sine egne "Venner" og Vilh. Bechs Missionsfolk, følger de fordømte Vantro hans Færd med kritiske Blikke og det tusindtungede Rygte breder sig Vejen hvorledes hans Sjælesørgervirksomhed særlig kommer Sognets ikke just mest ansete Kvinder tilgode.
At Præstens Forkyndelse vitterligt har trængt ind i Familier og skilt Hustru fra Mand og Søn fra Fader, øger selvfølgelig de Verdsliges Harme.
Forargelsen
har man dog særlig taget af en noget ældre, men smuk Mejerske, som hører til Pastor Holms Menighed. Hun er Svensker, kom til Tølløse som Roepige, lærte Mejeri og har nu i nogle Aar været Mejerske paa Gaarden.
For hende nærer Præsten en varm Interesse og et Venskab, som efter Beboernes Paastand nylig gav sig Udslag i, at de to vekslede Venskabsringe og mødtes oftere, end det efter Opfattelsen i Tølløse var rigtigt af en Præst, og især af en gift Præst.
Ikke fordi man vilde have forarget sig derover eller opholdt sig derved, naar blot Præsien ikke havde fyret saa kraftigt under dem, han holdt for Ugudelige. Men da han nu gjorde det og tilmed gjorde det lidet heldige Træk med ikke at præke om Søndage øg saa at sige narre dem for en "Bekendelse" om Onsdagen, - da var det, de sagde, at nu skulde det have en Ende. Og saa tog Stationsbyen fat og fik paa et Par Timer i Lørdags fuldt Hus og Adresse vedtaget til Ministeren: Nu skal der skaffes Klarhed!
Imens man venter herpaa hersker der
stor Ophidselse
mellem de Vantro, mens de Hellige tavst klumper sig sammen. De har hele Ugen holdt Møde hver Aften i Missionshuset.
I Aftes talte Hr Pastor Holbech fra Snoldelev til en Forsamling paa et Hundrede Kvinder og halvt saa mange Mænd og Drenge.
Det var øjensynligt, at Bevægelsen havde grebet dybt derude. Salmesangen lod med fanatisk Kraft i det lille, beklumrede Lokale, og mange af Ansigterne havde det verdensfjendske, mørke Præg, der er saa kendt fra Vestjylland, Pastor Holbech vævede Kirkens Vadmel for dem, men fandt ikke ret Sangbund alligevel, thi han advarede mod at være hovmodige og fordømme "de Faldne". Man var vant til kraftigere Kost derude.
Pastor Jacob Holm var der ikke; han prækede i Annekssognet Aagerup, en lille Mil nordligere.
-
Hvor meget eller hvor lidt der er i Klagerne over Pastor Holm, er det umuligt nu at afgøre. En Uforsigtighed i den reneste Hensigt kan misforstaas, og "hellige" Mænd og Kvinder bliver ofte misforstaaede.
Men saaledes som Stemningen er i Menigheden, er det den alvorligste Nødvendighed, at Kultusministeriet forlanger Sagen undersøgt til Bunds; og Pastor Holm har Uret i, at det er en Sag, der kun vedrører hans Venner.
»John.
(København 23. februar 1899).
Tølløsesagen.
Sognepræst Jacob Holm i Tølløse har været Gjenstand for nogle nedsættende Rygter, der have været sat i Omløb angaaende Hr. Holms Forhold til kvindelige Medlemmer i hans Menighed, hvilke Rygter endog ere fremkomne i nogle Blade, ligesom de have foranlediget en Henvendelse til Ministeriet fra en Del Sognebeboeres Side Det nævnte Ministerium har fundet sig foranlediget til at lade Sognepræst Holms Embedsforhold undersøge ved en Provsteret, som har gjort alle de mod ham fremførte Klager til Gjenstand for indgaaende Undersøgelse.
Efter at denne nu er tilendebragt, er "Berl. Tid." bleven sat i Stand til at oplyse, at der Intet er fremkommen, der i nogen Henseende kan begrunde de mod Sognepræsten fremførte grove Sigtelser, hvorfor Ministeriet ikke har fundet Anledning til at lade den foretagne Undersøgelse efterfølge af Tiltale mod ham.
(Jyllandsposten 23. juli 1899).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar