04 december 2024

Omflytningen godkendes ikke. (Efterskrift til Politivennen)

Som meddelt fik en Pige, der var i Tjeneste hos Gaardejer P. Jensen i Tombøl, forleden af Amtsforstander Bruhn paa Skovbølgaard Tilhold om at forlade sin Plads, da Jensen var dansksindet og Piger dansk Undersaat. Gaardejer Jensen byttede derfor Pige med sin Nabo, en tysksindet Landmand. Efter Tilskyndelse fra Landraad v. Uslar i Aabenraa har Amtsforstander Bruhn imidlertid igen i Forgaars holdt Forhør i Tagen og krævet, at den ny Pige, som Jensen har antaget, skulde vende titbage. Jensen var imidlertid ikke til Sinds at lade Pigen forlade den Plads, hun lige havde tlltraadt med Forældrenes Samtykke. Nu har Landraaden løst Knuden ved at lade Amtsforstander Bruhn udvise den jydske Pige, der fra Jensen flyttede over til Gaardejer Bendix Clausen. Idag førtes den uskyldige Tjenestepige ved en Amtstjener over Grænsen. Det er saa vidt vides det første Eksempel, man har paa, at en Tysker har faaet et Tyende udvist. Som bevis for, at den udviste Piges sidste Husbond ikke hører til de "fanatiske Principaler", skal vi anføre, at Gaardejer Bendix Clausen for har været Kommuneforstander og er dekoreret med en preussisk Orden.

Landraad v. Uslar vil aabenbart lede Udvisningspolitikken ind i andre Gænger. Han vil ikke gøre Forskel paa Danske og Tyske. Maaske kan det interessere den samme Landraad at erfare, at Gaardejer Jensen i Tombøl ingenlunde er bleven bragt i Forlegenhed ved Landraadens overraskende Fremgangsmaade. Han har allerede haft flere tilfredsstillende Tilbud til den omstridte Plads.

Omflytningen faar altfaa i hvert Tilfælde intet andet Resultat, end at den nævnte Forholdsregel vækker en Del Misnøje hos Egnens tysksindede Landmænd, der ikke ønsker, at Vanskelighederne i Tyendeforholdene øges mere, end Tilfældet er for Tiden. Det er saaledes Udsigt til, at der ved en Fortsættelse af denne Fremgangsmaade vil opnaaes det modsatte af den tilsigtede Virkning. Landraaden vil let kunne overbevise sig om, at han kun høster liden Tak baade hos politiske Venner og Modstandere ved paa denne Maade at gribe ind i Tyendeforholdene.

(Hejmdal 14. februar 1900).


Tyskland led på daværende tidspunkt på arbejdskraft, også i Slesvig. Her var mange tysksindede gårdmænd ikke særlig begejstrede hverken for udvisningerne, eller for de tyske arbejdere og tjenestefolk sydfra som eventuelt skulle erstatte dem. Heimdal berettede også om flere sager hvor tysksindede anmodede om og antog de arbejdere som var truet af udvisning pga. at de var ansat hos dansksindede. Herved undgik de udvisning. Köllers udvisningspolitik var generelt ikke særlig populær i Slesvig uanset sindelag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar