Overretssagfører og politiker Carl Anton Johan Becker (17. maj 1863 – 28. juni 1938) var søn af godsforvalter, landvæsenskommissær Carl Christian Theodor Becker og hustru Juliane Caroline Binder. Han blev cand. jur. 1889 og herefter sagførerfuldmægtig i Aarhus, 1891 fuldmægtig hos overretsprokurator R.B. Lehmann og overretssagfører I.R. Lund, København, hvis forretning han overtog 1896. Samme år blev han overretssagfører i København. Han førte 1909-19 offentlige og beneficerede sager ved Landsover- samt Hof- og Stadsretten, Københavns Kriminal- og Politiret samt Sø- og Handelsretten i København.
Carl Becker var 1904-1921 medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Antisocialistisk Borgerliste (et samarbejde mellem Venstre og Højre, senere Det Konservative Folkeparti). 1909-1910 som viceformand, 1910-12 formand og 1912-21 viceformand. Becker tilhørte højrefløjen i Højre. Han benægtede i lang tid bolignødens eksistens. I december 1920 udbrød der en fejde mellem Højres borgerrepræsentanter og den konservative presse (bl. a. København og Berlingske Tidende). Berlingske Tidende havde bragt en leder som omtalte Højregruppen i Borgerrepræsentationen som bl.a. trætte mænd og politisk opslidte m.v.. I protest nedlagde Carl Becker hvervet som formand for den kommunale vælgerforening og nægtede at modtage genvalg til borgerrepræsentationen. På et møde i vælgerforeningen fik Becker og meningsfæller et tillidsvotum.
Carl Becker anlagde i marts 1925 sag mod tømrermester Peder Jensen for at have bedrevet jagt i Søborg Mose, han havde truffet ham med skjult jagtgevær og en jagthund. Peder Jensen hævdede heroverfor at han var på vej til et andet sted. I Nordre Birk blev han dømt for med ladt gevær at have færdedes på en privat sti og fik en bøde på 30 kr. Men Østre landsret frikendte efterfølgende ham da stien ansås for at være åben for almindelig færdsel.
Carl Becker udtalte sig den 24. januar 1925 stærkt imod et forslag til en ny jagtlov. Han mente at alt vildt blive udryddet og Dansk Jagtforening nødsaget til at lukke. Han så en trussel fra "lejehusmændene" som nu fik større ret til jagt. Jagtlovforslaget byggede på ornitologer og naturfredningsinteresserede: Svaner og rovfugle blev fredet, jagtret skulle knyttes til brugsret osv. Forslaget blev ikke vedtaget direkte, men medførte dog på længere sigt en skrappere regulering.
Jagten gaar ind - .
Jægerne har ingen Grund til at være pessimistiske.Kun hvad Fasanerne angaar, er Jagtudsigterne sløje.
Høj og solbrændt, med sin langhaarede Hønsehund i Hælene gaar Overretssagfører Carl Becker, Jægeren par excellence, gennem Søndagsbyen - lige hjemkommen fra en Udflugt til sin kære Mose ved Utterslev.
Han svinger den grønne Filthat med den lille brune Fjer til Hilsen og giver den blonde Moustache et Strøg ....
- Jo, siger han, nu gik Jagten ind paa Agerhøns, fra paa Tirsdag maa vi skyde Fasaner og Raavildt, fra paa Fredag Harer .... denne Lammende Høstsol i Dag, kan man tænke sig en festligere Indledning til Jagtsæsonen .... længes De ikke allerede efter Haresteg med Ribsgele og et godt Glas Bourgogne - hvor er det Maaltid, som passer bedre til en snehvid Dug, smykket af blodrode Rønnebær eller Hyben?
Vi forlader Poesien, skønt den er dejlig at dvæle ved, for et Øjeblik at tale praktisk.
- Fortæl lidt om Vildtets Talrighed, beder jeg Overretssagfører Becker.
- Ja, svarer han og ser pludseligt helt alvorlig og saglig ud. Jeg har studeret Beretninger fra bele Landet derom ogfaaet det bestemte Indtryk, at Jægerne absolut ikke har Grund til at se pessimistisk paa Udsigterne for en god Jagt. Jeg har nok hørt, at nogle klager sig - men de maa være paa Vildspor.
Det er bl. a. rygtedes, at Harerne skulde være faa .... alt for faa, indskyder jeg, med Tvivl i Sindet.
- Det passer slet ikke, siger Overretssagfører Becker og ryster paa Hovedet. De fleste Steder bliver Harejagten god .... hvor der har været en ordentlig Harebestand, er der ogsaa godt med Harer nu. Og paa samme Maade er jeg heller ikke bange for at gige, at Raavildtjagten de Heste Steder tegner pænt.
- Men nu Agerhønsene, er det ikke lidt sløjt med dem?
- Det kan man ikke saadan i al Almindelighed paastaa. Det ligger saaledes, at paa de stærke, de lerede Jorder har Kyllingerne ikke kunnet taale Fugtigheden, men paa de lettere Jorder er der mange Agerhøns at jage. Jeg talte med en Mand i Gaar, som et Sted her pna Sjælland havde set tre Flokke, hvoraf den ene var paa 32! Og i det nordlige Jylland skal det være rent forbandet godt.
- Og saa Fasanerne?
- Ja, de er det mørke Punkt. Navnlig i de sydlige Dele af Landet .... Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland .... slaar det forfærdeligt daarligt til med Fasanerne. Der er faldet for megen Regn, Kyllingerne har ikke kunnet klare sig. Endelig - hvad Vildænderne angaar, saa har der været mange af dem oprindeligt, men de var for "stærke", for tidligt udviklede, de forlod Smaasøerne og Moserne inde i Landet og gik i Stranden, som det hedder. Farvel, Kyllinger - kunde vi saa sige. Det er lidt trist, men det er der ikke noget at gore ved. Vi maa trøste os med, at Harejagten kan blive meget fin.
- Hvordan virker iøvrigt Jagtloven?
- Udmærket. Resultaterne af Fredningsbestemmelserne er meget glædelige. Urfuglejaglen er flere Steder laget til, og med Ænderne gaar det ogsaa frem.
Clerk.
(Nationaltidende 20. september 1926).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar