Et Angreb paa Missionær Schrøder.
Vi modtog i Aftes følgende:
"Samaritanen"
En vigtig Forudsætning for, at et saa velsignelsesrigt Samfundsspørgsmaal som det, "Samaritanen" paa Nørrebro virker for, kan løses, er utvivlsomt, at man kan have Tillid til de Mennesker, der leder det. For at ikke Godgørenheden her i Byen skal blive beskæmmet, vilde jeg gærne bidrage mit til at faa Klarhed over denne Sag. Fortjener Hr. Schrøder, der leder Arbejdet, vor Tiltro?
Jeg skal begrunde mit Spørgsmaal.
Hr. Schrøder forener med sit Bespisningsforetagende en Missionsvirksomhed. Men jeg har foran mig klare Beviser for, at Hr. Schrøder sætter sig ganske ud over det Ord, han forkynder, idet han lever et Liv i kødelige Lyster, og herhos end ikke tager sig af de Kvinder, han ved sin Adfærd bringer i Ulykke.
Jeg vil derfor advare Godgørenheden, for at hin gode Ide ikke skal lide Skade; men jeg vil i alt Fald nedlægge en alvorlig Protest imod, at Foretagendet sejler under Kristendommens eller Kirkens Flag, saa længe Ledelsen ikke er i andre Hænder.
København N., den 1. Marts 1832.
Jul. Ifversen,
Præst ved Bethlehemskirken.
Da det lader sig forudse, at foranstaaende Indlæg vil skade Indsamlingen til de Fattiges Bespisning paa Nørrebro, henvendte vi os i Aftes til Hr. Pastor Ifversen. Vi traf ham ikke hjemme, men erfarede, at en Skrivelse som foranstaaende var tilstillet flere Blade, der altsaa publicerer den i Dag. Under disse Omstændigheder offenliggør vi Hr. Ifversens Indlæg.
Det meddeltes os, at Pastoren i Løbet af Gaarsdagen havde besøgt Hr. Schrøder og forlangt, at han skulde afgive sin Missionærvirksomhed. Schrøder vægrede sig derved og truede Ifversen med Sagsanlæggelse, hvis han offenliggjorde sit Angreb.
Nu kommer det altsaa formodentlig til Proces.
(Social-Demokraten 2. marts 1892).
Angrebet paa Missionær Schrøder.
Fra Hr. Missionær Schrøder har vi i Anledning af Pastor Ifversens Angreb modtaget følgende:
Hr. Redaktør!
Aldrig har jeg set noget, der saa lidet ligner Kristendom som det, Hr. Pastor Ifversen har skrevet i "Social-Demokraten" i Gaar. Derimod har jeg set en Mængde Misundelse, Brødnid og ortodoks Fanatisme, som ligner det paa en Prik.
Sidste Vinter fik jeg den Ide at skaffe de Fattige og Hungrige Mad gennem det, jeg har kaldt "Samaritanen". I denne Vinter har jeg udstrakt det til at mætte Hundredetusinder.
Spørgsmaalet har kun for mig været at skaffe dem Mad - og intet andet. Aldrig har jeg blandet Religion ind i dette Spørgsmaal, aldrig har jeg gjort Sultens Tilfredsstillelse afhængig af, hvorvidt de Sultne hørte til den eller den Tro eller slet ingen havde. Vore Døre stod aabne for alle.
I Aarhundreder har denne Gærning staaet de avtoriserede kristne Præster aaben. Hvad har de udrettet? Hvorfor har de aldrig baaret sig ad, som jeg gør, naar de nu hitter paa at falde over mig af Misundelse eller endnu lavere Bevæggrunde? Hvad er Hr. Ifversens Bevæggrund? Jeg skal oplyse den: Da jeg først i denne Vinter - inden Hr. Ifversen endnu havde stukken sin Næse i mit Privatliv - henvendte mig til ham om Støtte i den Bespisningsgærning, jeg vilde genoptage, svarede han mig, at han ikke vilde støtte min Virksomhed, fordi jeg var "Sekterer", fordi jeg ikke tilhørte Folkekirken. Dette var Hr. Pastor Ifversens eneste Grund, og det er den samme, som ligger paa Bunden af hans Angreb i Gaar, men i Følelsen af, at den i den oplyste, bidragydende Offenligheds Øjne nærmest rammer ham selv, som den intolerante fanatiste Indre Missions- Præst, han er, vælger han sig et andet, jeg drister mig til at sige, for en Præst uværdigt Vaaben.
Altsaa: Fordi jeg ikke hører til de privilegerede og avtoriserede Kristendomsforkyndere, men - i Modsætning til dem - i Fattigdom og Brydsomhed udretter det, som min Overbevisning driver mig til, derfor skal jeg lægges for Had! Fordi jeg ikke sidder i et fedt Præstekald og nøjes med at aflire de gængse Fraser uden at sætte andet end Ord ind derpaa fordi jeg forsøger at gøre Kristendommens Ord til Handling, - derfor skal jeg forfølges!
Det er betegnende, at det er en Statskirkepræst, som tager dette Kors paa sig!
Nu kommer jeg til det, hvorfor Hr. Pastor Ifversen mener, at jeg ikke er værdig til at skaffe de Fattige Mad. Jeg "lever et Liv i kødelige Lyster", siger han, og "tager mig end ikke af de Kvinder, som jeg ved min Adfærd bringer i Ulykke".
Jeg har ikke set noget grimmere end dette, allermindst af en Kristen. Kender Hr. Pastor Ifversen ikke Lignelsen om Farisæeren og Tolderen? Man skulde ikke tro det. Sandheden er, at én Kvinde for ca. 4 Aar siden fik et Barn, som jeg er Fader til, og overfor hvem jeg bestandig har opfyldt de Forpligtelser, som paahviler mig. Det er denne Kvinde - hvem jeg her ikke nærmere vil omtale - som Pastor Ifversen har allieret sig med, og som i hans raske Pen er vokset til Flertallet "Kvinder". Hvad kommer dette fire Aar gamle Forhold mellem denne Kvinde og mig de Fattiges Mad ved? Og hvad kommer det Hr. Pastor Ifversen ved? Er Pastorens tidligere Liv saa fuldstændig uden "Plet og Lyde", saa aldeles blottet for det, han kalder "kødelige Lyster", at han med god Samvittighed føler sig berettiget til at staa op og kaste Sten paa sine Medmennesker? Det turde dog være et Spørgsmaal, om han ikke her er i den skarpeste Modsætning med det, han bilder sig ind at være: en Kristen og oven i Købet en kristen Præst. Jeg kan herom citere ham Skriftsteder af Biblen, som sikkert vil være ham alt andet end behagelige.
Det har været mig meget ubehageligt at skulle give Tilsvar paa dette Angreb. Men jeg kan ikke roligt se til, at en Præst bogstavelig tager Brødet af Munden paa de Fattige, fordi jeg ikke vil bøje mig ind under hans egen fanatiske og selvgode Fortolkning af Kristendommen. Jeg beder derfor indtrængende den offenlige Velgørenhed, Svigt ikke Samaritanen! Husk at det kun drejer sig om, at skaffe de Hungrige Mad og hverken om den eller der Fortolkning af Religionen, om Pastor Ifversens eller mit Privatliv. Jeg er i alt Fald rede til at staa til fuldt Ansvar for min Gærning paa alle Punkter.
København, 2den Marts 1892.
C. F. Schrøder.
Forstander for "Samaritanen".
Missionær ved evangelisk fri Mission.
(Social-Demokraten 3. marts 1892).
Den umiddelbare reaktion på pastor Ifversen synes i hvert fald på den korte bane at have virket modsat: Ifølge forstander Schrøder var der betalt større beløb end tidligere efter bataljen. Og det fortsatte! Alene inden for bygningsfagene var der 15.000 arbejdere ledige. Affæren fik dog den betydning at Schrøder for en tid udvandrede til USA. Hans indsats som stifter af Samaritanen blev der dog ikke rykket ved, mens den indremissionske pastor ifversen mistede anseelse.
Udover missionær C. F. Schrøder, organiserede også fabrikejer Benny M. Goldschmidt (der var jøde), hans hustru og en kreds af unge kvinder Samaritanen. Det var også disse som tog over da Schrøder gled i baggrunden. Pengene kom fx ind ved salg af flasker, indsamling af enører, arbejdere i arbejde og mange flere.
I januar 1899 blev det afsløret at C. F. Schrøder havde startet et blad "Dansk Afholdstidende" med stort rod i regnskaberne. Før denne episode blev han anset for en man kunne stole på.
Indre missions forsøg på at sprede deres propaganda ophørte ikke. Fx stillede de i februar 1895 sig op ved indgangen til Samaritanen i Århus, ja gik endog ind i lokalet og uddelte deres "Traktater". Det blev kraftigt frabedt, og hvis ikke det ophørte, da med politihjælp. I 1904 forsøgte Indre Mission gennem et medlem i komiteen (Carl Bertelsen) for Samaritanen at uddele deres "Traktater" ved inspektion i Samaritanen. Dette blev påtalt da ingen andre religiøse retninger uddelte materiale.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar