Opraab fra DANMARKS FRIHEDSRAAD
angaaende Hjælp til tyske Flygtninge.
Under den sidste Tids Flygtninge transporter fra Tyskland til Danmark er det paa Grund af svigtende tysk Organisation forekommet, at tyske fødende, Kvinder, dødssyge Smaabørn og Mennesker lidende af farlige epidemiske Sygdomme har maattet indlægges paa danske Sygehuse og behandles af danske Leger og Sygeplejersker. Trods Tyskernes umenneskelige Behandling af danske Statsborgere har man ydet denne Nødhjælp.
Danske Læger og Sygeplejersker har stedse i Enkelttilfælde behandlet syge Mennesker i Nød, enten det var Tyskere, allierede eller danske Sabotører - selv under Trusel af Fængselsstraf; men det er ikke en Opgave for det danske Folk, som i Praksis anerkendes som allieret Nation, gennem sine Myndigheder og Organisationer at etablere Sanitetstjeneste for Tyskerne og derved lette deres Krigsførelse. Den Opgave maa løses af Tyskerne selv.
Naar der fra visse Sider har været fremsat Forslag om meget vidtgaaende Hjælp til Flygtninge som en Modydelse fra dansk Side i Haab om at opnaa en bedre Behandling af internerede danske Gendarmer, Betjente og eventuelle andre, maa det fastslaas, at der ikke kan handles herom. Hvis Tyskerne i den 11' Time indser, at Behandlingen af de deporterede danske Statsborgere er en Skamplet paa det tyske Folk og søger at raade Bod herpaa, er det godt, men det kan ikke berettige til Forventninger om Modydelser fra dansk Side.
Ung dansk Patriot, der netop var i Forhør, fortæller
- Jeg havde været anholdt i godt en Maaneds Tid, og jeg havde mange Gange været i Forhør. Hver Gang havde Gummikniplen og Pisken været fremme, og jeg var sommetider helt ude af mig selv af Smerte efter den Tortur, jeg blev udsat for. Jeg skulde tilstaa, skulde ud mod Navne og Bopæle. Slag i Hovedet med Gummikniplen, Pisk over Ryggen eller under Fodsaalerne var det almindelige Middel til at faa disse Tilstaaelser frem.
Det nye Forhør var lige begyndt. Jeg fik forelagt et Par Navne paa et Par af mine Kammerater og maatte indrømme. Saa lød der et voldsomt Motordrøn, i næste Øjeblik to voldsomme Eksplosioner og gennem Vinduet kunde jeg se en sort Røg stige op fra Gaden foran Shellhuset. Den saakaldte "Dansker" var blevet kridhvid i Ansigtet af Rædsel. Han sprang op fra sin Plads ved Skrivebordet og med et Brøl forsvandt han ud paa Gangen, Min tyske Afhører var ogsaa blevet bleg om Næbbet, men han var dog ikke mere chokeret, end at han huskede min Narværelse. Han greb mig i Armen og raabtes Kom, til Beskyttelsesrummet og jeg maa indrømme, at jeg ikke havde det mindste imod at blive slæbt frem gennem Gangene til Trappen. Her var dog trods alt en Mulighed.
Det viste sig, at jeg ikke tog fejl. Mens Bomberne bragede, og mens Tyskeren stadig holdt mig med et haardt Greb i Armen, naaede vi ud paa Gaden, og jeg vilde netop til at slaa mig fri, da der skete noget, som overflødiggjorde min Aktion. En engelsk Maskine kom drønende frem, Maskingeværerne knaldede, og først paa dette Tidspunkt glemte Tyskeren mig. Han kastede sig fladt ned paa Fortovet, mens jeg løb hen ad Farimagsgade alt hvad jeg kunde. Jeg vendte mig ikke engang om for at se efter ham, og jeg har ikke set ham siden!
Mange Patrioter naaede ud i Friheden.
Den unge Patriot var ikke den eneste gode Dansker, der slap ud af Gestapos Klør ved Angrebet. Mange andre Patrioter er naaet ud af Shellhuset og ud til Friheden og den fortsatte Kamp mod Fjenden. En af disse Mænd fortalte følgende om sin Flugt:
- Jeg var Fange i en af de 22 Celler, der findes paa 5. Sal i Shellhuset mod Kampmannsgade. Vi sad to og to i disse Celler som Gidsler, og jeg skal ikke nægte, at vi var forfærdede, da de første Eksplosioner lød, samtidig med at Maskinerne drønede over Hovederne paa os, Imidlertid var nogle af Celledørene blevet sprængt ved Eksplosionerne. En af Fangerne herfra bevarede Hovedet klart. Han styrtede hen til Vagtlokalet i den ene Ende af Cellegangen, og da Vagtmandskabet naturligvis var forsvundet, var det let at tage Nøglerne og faa os andre lukket ud. Saa gik det ned ad Trappen, og takket være vor koldsindige Medfange han var vist forresten Overbetjent tror jeg, at alle kom med ud i Friheden. Selv naaede jeg ned til Afsatsen mellem Stuen og første Sal. Her hørte Trappen pludselig op, den var sunket sammen. Jeg betænkte mig imidlertid ikke paa et vove Springet, jeg slap ogsaa godt fra det og nu er jeg altsaa atter ude af Gestapos berygtede Fængsel. Forøvrigt var allerede mange af Shellhusets Personale blevet dræbt, da jeg løb ned ad Trappen. Jeg tror, at der laa mindst 30 Døde og Saarede paa den Strækning. Der var en Del Kvinder imellem. Det var Tolke, Kontorpersonale og Skrivere baade Tyskere og danske Landsforrædere. Det er ogsaa mit Indtryk, at hele det Vagtmandskab, der opholdt sig i Vagtlokalet ved Siden af den ødelagte Treppe, var blevet dræbt. I hvert Fald var Lokalet styrtet helt sammen.
-- Saaledes lod de to Patrioters Beretninger. Begge bar de umiskendeligt Præg af den uhyggelige Tortur, de havde været underkastet under Gestepos Forher. Nu var de lykkelige over at vare sluppet bort fra det uhyggelige Hus.
En anden Mand, som sikkert ogsaa i Dag, naar det værste Chok har fortaget sig, er lykkelig ved at vare sluppet ud af Shellhuset med Livet i Behold, er Departementschef Høirup fra Arbejdsministeriet. Han var paa Vej ned fra 4. Sal, hvor han havde haft en Samtale med en Arrestant, da Bombardementet satte ind, og paa første Sal mærkede han pludselig, at Trappen forsvandt under Fødderne paa ham. Han styrtede ned i et mørkt Rum, men kom mærkværdig heldigt fra Faldet. Med nogen Vanskelighed lykkedes det ham derefter at naa frem til et andet Rum, hvor han fandt en dræbt og en haardtsaaret Soldat, og fra dette Rum maatte han klatre gennem en knust Dørrude ud til en Gang, hvis ur var styrtet ned. Først gennem dette Hul naaede han ud i Friheden.
Patrioterne tog Tyskernes Køretøjer.
Forøvrigt kan det tilføjes, at flere af de flygtende Patrioter satte sig i Besiddelse af on stor tysk Bil, som holdt med snurrende Motor paa Hjørnet af Kampmannsgade og Nyropsgade. De satte Kursen hen over Demningen, og da de naaede Pigtraadsafspærringen i Nærheden af Vodroffsvej, sprang Føreren ud, fjernede i Hast to spanske Ryttere, hvorefter han sprang ind i Bilen igen og fortsatte. Nogle tyske Politisoldater, som havde faaet til Opgave at holde Folk borte fra Svineryggen, hvorfra der var udmærket Udsyn til Shellhuset, skød som resende efter Vognen, men den kom uskadt forbi og forsvandt. Ogsaa et Par af Tyskernes Motorcykler forsvandt paa lignende Maade ved Patrioter ved Styret og i Sidevognene.
Om Ofrenes Antal eller Navne paa Dræbte og Saarede vides endnu intet. Der var knyttet en Stab paa omkring 400 Personer til det uhyggelige Kompleks- Tyskere og Landsforrædere mellem hinanden, og dertil kom Stikkerne, som havde deres daglige Gang i Shellhuset, Det menes dog ikke, at Folk som Pancke eller Bovensieben er komnet noget til.
SIDSTE
Indtil Kl. 10 Torsdag Formiddag forelaa der følgende Tal for omkomne og saarede Danske i Forbindelse med Bombardementet paa Shellhuset i København. Til Hospitalerne var der indbragt ialt 417. 117 er dræbt, deraf 82 Børn, 140 indlagte Saarede og 160 lettere saarede. De sidstnævnte har alle kunnet forlade Hospitalerne efter Behandlingen.
(Information nr. 440, 22. marts 1945).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar