Døde på dagen for bombardementet på Shell-Huset 21. marts 1945. (Efterskrift til Politivennen)

Under bombardementet af Shell-huset i København 21. marts 1945 døde en række tyskere og danskere i tysk tjeneste. Rigspolitiet opgjorde det samlede antal omkomne ved Shellhuset til omkring 125 personer. 51 kan navngives og identificeres, 42 omkom senere af deres kvæstelser. Information nr. 443, 26. marts 1945 mente at der normalt ikke var under 500 personer på Shellhuset om dagen. Da bombardementet fandt sted, plejede Gestapo-folkene at spise frokost, stikkerne aflagde rapport, og mente ikke det officielle tal på 150 var korrekt. Efter krigen blev der fundet rester af mellem 20 og 40 personer i ruinerne.

Verificerede personer:

Friedrich Bossen, Kriminalsekretär. 16.6.1905-21.3.1945. Døde under det engelske luftangreb på Gestapos hovedkvarter. (Shell-huset). D 1136-1135

Karl Döhrbeck. Kriminalsekretär. 6.10.1901-21.3.1945. Er starb während einem Britischen Luftangriff auf die Dänische Gestapo Zentrale in Kopenhagen. Shellhuset.

Ludwig Huf. Kriminaloverassistent. 21.12.1908-21.3.1945. Tysk medlem af Petergruppen. SS-Hauptscharführer Ludwig Huf (født 21. december 1908, omkom ved luftangrebet 21. marts 1945 på Shellhuset. Begravet på Vestre Kirkegård, København). D 1126-1125.

Herbert Christiansen, dansker. Vestre Kirkegård. I Information 26. marts 1945 angives han til at være stikker og dræbt i Shell-huset. D 1140-1139.

Til dette indslag er bl. a. brugt "Daglige beretninger om begivenheder under den tyske besættelse" (1946)

Fritz Renner, Kriminalassistent. 10.8.1912-21.3.1945. SS-Oberscharführer. Kom til Danmark i november 1940 fra Gestapo i Saarbrücken. Han skal have lært at tale udmærket dansk. I sommeren 1944 fulgte han som en af Gestapo-vagt med Røde Kors-udsendinge og danske embedsmænd til Theresienstadt. Renner blev dræbt under RAF-luftangrebet på Shellhuset 21. marts 1945.

Omtalt i Peter Øvig Knudsen: Birkedal (s. 151-152). Her beskrives indgående Renners torturmetoder mod lægen Aage Grut som læremester for Birkedal.

Fritz Renner var en af Hans Hermannsens nærmeste medarbejdere og medlem af Gestapo i Saarbrücken, før han kom til Danmark den 23. november 1940. Hans hovedopgave ser ud til at have været at registrere jøderne i Danmark. Tidligere forskning har præsenteret os for et udførligt eksempel på Renners arbejde som Heinrich Himmler havde beordret arrestationen af den formodede dansk-jødiske professor Walter Thalbitzer. Thalbitzer, ekspert i inuitkultur, skulle arbejde i koncentrationslejren Dachau på de forfærdelige medicinske fryseeksperimenter. Kanstein skulle finde på de passende årsager til Thalbitzers arrestation, og Fritz Renner skulle undersøge Thalbitzers arv via offentliggjorte genealogiske værker. I en fire-siders rapport optrevlede Renner Thalbitzers familiehistorie kun for at konkludere, at han ikke var jøde. Da spørgsmålet kom direkte fra Himmler, må hans overordnede have stolet på Renners evner, og han kendte tydeligvis sine kilder. Fritz Renner var en af de få personer, der ville blive tildelt arbejde i det officielle Gestapo-kontor for jødiske anliggender IV-4-B, som det blev etableret i september 1943. Han er også kendt for sine forsøg på at fange flygtende jøder i oktober 1943. Det gjorde han sammen med Paul Hennig (se afsnit 5.3.1) og under et skyderi i Tårbæk dræbte Renner eller Henning Claus Christian Heilesen, der hjalp jøder med at flygte. En af Renners medarbejdere til at indsamle efterretninger om jøder var Gustav Oehlerking, om Gustav Oehlerking vi ved meget lidt. Han kom til Danmark i januar 1943 som en af de femten nye tyske politibetjente, der blev indsat ved den tyske legation. Han var 53 år gammel, da han ankom til Danmark fra Hannover med titlen Kriminalobersekretär – en mellemrang.

Fritz Renner was one of Hans Hermannsen’s closest associates and member of the Gestapo in Saarbrücken before coming to Denmark on November 23rd, 1940. His main task seems to have been registering the Jews in Denmark. Previous research has presented us with one elaborate example of Renner’s work as Heinrich Himmler had ordered the arrest of the presumed DanishJewish professor Walter Thalbitzer. Thalbitzer, an expert on Inuit culture, was to work in the concentration camp Dachau on the horrible medical freezing experiments.470 Kanstein was to concoct the appropriate reasons for Thalbitzer’s arrest and Fritz Renner was to examine Thalbitzer’s heritage via published genealogical works. In a four-page report Renner unraveled Thalbitzer’s family history only to conclude he was not Jewish. 471 As the question came directly from Himmler, his superiors must have trusted Renner’s skills, and he clearly knew his sources. Fritz Renner was one of the few persons who would be assigned work in the official Gestapo office for Jewish affairs IV-4-B as it was established in September 1943.472 He is also known for his attempts to catch fleeing Jews during October 1943. He did so along with Paul Hennig (see section 5.3.1) and during a shoot-out in Tårbæk Renner or Hennig killed Claus Christian Heilesen who assisted in helping Jews escape.473 One of Renner’s associates in gathering intelligence on Jews was Gustav Oehlerking, of whom we know very little. He came to Denmark in January 1943 as one of the fifteen new German police officers who were instated at the German Legation. He was 53 years old when he arrived in Denmark from Hannover with the title of Kriminalobersekretär – a middle rank. 474. (Flere citater om Renner i dokumentet. PDF-dokument downloaded: JødereDK.)

(Jacob Halvas Bjerre: Excluding the Jews. The Aryanization of Danish-German Trade and German Anti-Jewish policy in Denmark 1937-1943. (2018).)

Fritz Renners gravsten på Vestre Kirkegårds tyske afdeling (D/1140-1139). Foto Erik Nicolaisen Høy.

På Vestre Kirkegårds tyske afdeling er hovedparten af afdeling D numrene D 1093-1370 på nær et par rækker, samt spredt i halvdelen af afdeling C, gravsten for personer døde den 21. marts 1945 eller i dagene derefter. Det er formentlig blandt dem man skal finde de døde tyske og danske håndlangere. Området rummer formentlig også personer der ikke døde som følge af bombardementet. Desuden er der sten hvor der blot er angivet: "Ein unbekannter deutscher Soldat/Toter" o. lign. 

Vestre Kirkegård, tyske grave afdeling D. Afdelingen rummer det formentlig største antal døde ved en enkelt begivenhed under 2. verdenskrig. Bortset fra den første række optræder der 2 navne på hver side af korsene, altså 3-4 navne pr. kors. Foto Erik Nicolaisen Høy 2026.

I alt 66 personer angives som døde den 21. marts 1945. Udover de ovenfor nævnte, disse:

Dyveke Hilden 6.3.1899-21.3.1945. Gustav Adolfsgade 3, 2. sal. Ifølge Bovrup-kartoteket indmeldt i DNSAP 14. oktober 1940. D 1124-1123.
Martin König, Kriminaloberassistent. 12.9.1913-21.3.1945.  D 1368-1367.
Paul Jensen, Soldat. 10.4.1920-21.3.1945. D 1368-1367.
Dr. Walter Gregor. Oberstarzt. 17.8.1898-21.3.1945.
Albert Malik. Polizeimeister. 20.11.1901-21.3.1945. Berlin, den 19. Juli 1950. Der Meister der Schutzpolizei, Albert Malik, wohnhaft in Litzmannstadt, Scharnhorststraße 18, ist am 24. März 1945, um 23.25 Uhr, in Kopenhagen/Dänemark, verstorben. Der Verstorbene war geboren am 20. November 1901 in Helbra, Mansfelder Seekreis. Der Verstorbene war verheiratet mit Gertrud, Margarete, Klara Malik, geborenen Malig. D 1161-1162.
Ludwig Wicht, Unteroffizier. 21.8.1895-27.3.1945. D 1161-1162.
Otto Rissmann. Kriminalsekretär. 27.12.1899-21.3.1945.  D 1149-1150.
Maria Theobald. D 1149-1150.
Leopold Kröpel. Kriminalsekretär. 18.8.1909-21.3.1945. D 1134-1133.
Erich Bostelmann. Kriminalassistent. 3.2.1911-21.3.1945. D 1134-1133.
Willibald Wiedemann. Polizeiinspektorenanwärter. 10.4.1909-21.3.1945. D 1132-1131.
Otto Schlehahn. Obergefreiter. 18.5.1910-21.3.1945. D 1132-1131.
Rudolf Hammerich. Oberscharführer. 12.1.1913-21.3.1945. D 1130-1129
Kurt Sinjen, Kriminalsekretär 28.1.1907-21.3.1945. D 1130-1129.
Marga Nielsen 31.10.1904-21.3.1945. D 1144-1143
Josef Sampl, Oberscharführer. 2.1.1905-21.3.1945. D 1142-1141
Jürgen Holm. 18.6.1922-21.3.1945. D 1136-1135
Friedrich Bossen, Kriminalsekretär. 16.6.1905-21.3.1945. D 1136-1135
Klärchen Westrup. 27.6.1927-21.3.1945. D 1128-1127.
Hans-Günther Flakowski, Unteroffizier. 28.7.1909-21.3.1945. D 1128-1127.
Christel Schramm. 25.12.1923-21.3.1945. D 1122-1121.
Hans-Joachim Stephan, Rottenführer. 5.2.1921-21.3.1945. D 1101-1102.
Adolf Wagner, Kapitänleutnant. 30.4.1885-21.3.1945. D 1335-1336.

Kurt Lischka, Unteroffizier. 29.12.1906-21.3.1945. D 1352-1351.

Flemming Larsen. -21.3.1945. D 1354-1353.

Hans Cullmann, Kriminalsekretär. 7.8.1907-21.3.1945. D 1370-1369.

Gustav Höhne, Grenadier. 8.2.1911-21.3.1945. C 840-839

Erwin Hahnel, Gefreiter. 1.5.1901-21.3.1945. C 841-842.

Friedrich Voigt, Unterfeldwebel. 22.10.1900-21.3.1945. C 872-871.

Leo Malik, Gefreiter. 15.3.1901-21.3.1945. C 874-873.

Iwan Benesch, Unteroffizier. 11.9.1921-21.3.1945. C 876-875

Iwan Aorowski, Gefreiter. -21.3.1945. C 878-877.

Erich Alter, Leutnant. 7.4.1911-21.3.1945. C 880-879.

Wolfhard Gräfe, Feldwebel. 9.11.1917-21.3.1945. C 884-883.

Paul Lischak, Gefreiter. 3.8.1906-21.3.1945. C 892-891

Franz Unger, Grenadier. 30.12.1925-21.3.1945. C 892-891

Adolf Lüdmann, Unteroffizier. 11.2.1915-21.3.1945. C 896-895.

Max Füller, Gefreiter. 19.9.1904-21.3.1945. C 896-895.

Werner Machnow, Unteroffzier. 13.4.1917-21.3.1945. C 923-924.

Erich Kölsch, Reiter. 13.11.1926-21.3.1945. C 921-922.

Rudolf Konnes, Obergefreiter. 23.10.1923-21.3.1945. C 921-922.

Franz Wendl, Gefreiter. 9.5.1925-21.3.1945. C 909-910.

Heinz Niemann, Stabsgefreiter. 8.3.1919-21.3.1945. C 905-906

Kurt Klatte. 10.4.1909-21.3.1945. C 936-935.

Adolf Baumann, Obergefreiter. 8.2.1906-21.3.1945. C 936-935.

Paul Pankonin, Obergefreiter. 19.12.1911-21.3.1945. C 938-937.

Max Hein, Obergefreiter. 30.6.1901-21.3.1945. C 942.

Werner Strieb, Unteroffizier. 6.6.1920-21.3.1945. C 950-949.

Josef Brabetz, Obergefreiter. 3.2.1910-21.3.1945. C 950-949.

Walter Volkmar, Stabsgefreiter. 24.11.1910-21.3.1945. C 977-978.

Gustav Robens, Grenadier. 30.8.1927-21.3.1945. C 967-968.

Herbert Buhl, Gefreiter. 30.8.1925-21.3.1945. C 963-964.

Artur Müller, Obergefreiter. 5.7.1909-21.3.1945. C 959-960.

Johann Koch, Unteroffizier. 16.12.1914-21.3.1945. C 955-956.

Gerhart Tag, Unteroffizier. 3.11.1922-21.3.1945. C 955-956.

Dr. Walter Gregor, Oberstarzt. 17.8.1898-21.3.1945. C 953-954.

Alexander Möller, Gefreiter. 3.8.1907-21.3.1945. C 998-997.

Heinrich Brackhage, Oberkanonier. 9.9.1914-21.3.1945. C 1002-1001.

Paul Lingnau, Stabsgefreiter. 24.12.1913-21.3.1945. C 1004-1003.

Gerhard Fritsch, Obergefreiter. 2.4.1923-21.3.1945. C 1006-1005.

Ernst Lotz, Obergefreiter. 13.3.1901-21.3.1945. C 1025-1026.

Walter Barth, Obergefreiter. 27.12.1910-21.3.1945.

Se også liste over de som døde mellem 22. marts 1945 og 1. april 1945 hvoriblandt der kan være døde som følge af kvæstelser pådraget under bombardementet.

Gravsted på Vestre Kirkegård for en af de over 86 dræbte børn på den Jeanne d'Arc Skolen (den franske skole), Tove Nielsen 29.1.1936-21.3.1945. Foto Erik Nicolaisen Høy (2025).

Gravsted på Søndermarkens Kirkegård for en af de over 86 dræbte børn på Jeanne d'Arc Skolen (den franske Skole), Vibeke Cederholm 10.12.1934-21.3.1945. Foto Erik Nicolaisen Høy (2020).