Et Ord for Tiggerbørn

Hvorledes kan det forebygges at en mængde bittesmå tiggerbørn vrimler om mellem vogne og trængsel på Østergade og omliggende stræder, mens fattigvæsnet endnu er under revolution, og før den konstituerende fattigdirektion har fuldendt sit arbejde? Anmelderen har med skræk set disse ulykkelige små, formodentlig tvungne af lige så ulykkelige og derved ufølsomme forældre, at være udsatte hvert øjeblik for at overkøres af de lynsnare kuske, der skaffer vokse folk nok at bestille med at tage vare på sig selv.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 53, den 27. april 1799, s  843-844)

Om Kirsebærgangen.

Det synes rimeligt at den eneste spadseretur af sin slags, Københavns indbyggere har, den dyrt betalte Kirsebærgang, var fri for ådsler og stank. For nærværende er der et forråd af døde hunde som forarger øjne og næse. Er det politiets eller militæretatens pligt at afhjælpe dette på behørig måde?

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 53, den 27. april 1799, s  843)

Varsko i Kaninlængden.

På hjørnet af Borgergade og Kaninlængden er et brændevinssted, Pølen kaldet, hvor i adskillige dage en karl har ligget i lugen som går ud til Kaninlængden og moret sig med at kaste sten og vand på de forbigående. Adskillige har meldt det til husbonden, men det varede ikke længe før han begyndte denne spøg igen. Indsenderen har selv været øjenvidne til det.

Han anmoder derfor enhver hvis vej skulle falde gennem Kaninlængden, da at gå på den side som bebos af Holmens folk.

6-5.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 53, den 27. april 1799, s  841-842)

Et Ønske til det Almindelige

Hvor meget bekvemmeligt ville det ikke være for de som ønsker at leje værelser, når det blev almindeligt til alle tider, at i aviserne hvor sådanne avertissmenter af husejerne anføres, tillige blev anført hvad leje årligt eller halvårligt gik af deres således udlejede værelser.

Herved undgik værterne selv en hoben ulejligheder, og de som søger værelser endnu meget mere, da det er begribeligt, at de som ønsker værelser til fx 100 rigsdaler årligt ikke behøvede undertiden at gå fra den ene ende af byen til anden, for at erkyndige sig om de værelser hvoraf derimod skulle svares 200 rigsdaler årlig leje, eller blandt 10 avertissmenter næppe at finde en prise som svarer til den leje de ungefær kunne tåle at erlægge. Vel kunne nogle husværter være af den formening at de ikke altid så får høj leje som forlanges og derfor tro det bedre, at sådant måtte være skjult indtil de ved samtale med vedkommende kunne afhandle sligt og derved nærmere komme til aftale.

Men dette behøvede heller ikke at afskrække de boligsøgende fra at erkyndige sig hvor kun en halv snes daler var forskellen af den leje som de kunne give, hvorimod de sparede ulejligheden for sig selv og værterne, hvor afstanden var så stor, at de forudså, at det ikke var for dem at entrere udi.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 53, den 27 April 1799, s  838-839)

Anmodning til Geheimeraad Scheel Plessen.

Da min sysler kræver at jeg daglig vandrer, såvel for- som eftermiddag gennem Amaliegade til Toldboden, og mangfoldige gange har måttet flygte fra fortovet ud på gaden uden for nr. 71, lit. K i samme gade på grund af skident vand som udkastes fra denne gårds anden etage, som jeg har forhørt mig om D. Ex. der selv på grund af Deres embede i staten er en slags politimester og altså kender lov og forordninger i landet, at tilholde de af Deres betjente der foretager sig sådanne ulovligheder at afstå for sådanne uskikke, så man kan vandre trygt for pludselige overskylninger, forbi dette fortov såvel som ethvert andet i denne gade. 

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 53, den 27 April 1799, s  837)