Det Synderlige.

Filosofgangen er nu således indhegnet at man kan gå der i fred for galopryttere og det hele respektive vognmandsvæsen. Men anmelderen begriber ikke hvorledes gadevognene har fået tilladelse til at aflæsse sne, ja også snavs i denne spadseregang og det tæt ved volden. Det er jo at fordærve det ene mens det andet forbedres. Mængde af snevand som intet afløb har, må sive i jorden og derved måske gøre volden skade. For ikke at tale om at gangen langs hen hvor al den uhumskhed er aflæsset, er ubrugelig for fodgængere. Man an ikke tro at skarnkuskene har fået tilladelse til at losse der, da al sne var bortført af gaderne inden de tog denne frihed.

II

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 54, den 4 Maj 1799, s. 859-860)

Spørgsmål om Øl og Ølkander

Da man erfarer, at bryggerlavet har fået den forhøjede takst til at gælde for hele året, i betragtning af at alle species til ølbrygning er steget i pris, så spørges, om der ikke kunne spares lidt mere på den species: Vand i sekstenmarks øllet? Item om øltappere og spækhøkere har ret til at måle med fynske trækander, om der ikke er justerede kander, og om ikke to potter bør gå på en kande efter dansk mål?

M

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 54, den 4. maj 1799, s 859)

Rådne Fisk i Stadsgraven

Den voldsomme frost i vinter har blandt andet haft til følge, at fiskene på nogle steder er frosset ihjel. Således finder man en mængde døde fisk flydende på stadsgravene, men da dette såvel forgifter vandet for de tilbageblevne fisk og fordærver luften med stank, som det tilbyder et væmmeligt syn, så anmodes vedkommende civile eller militære politi at besørge de rådne fisk bortførte.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 54, den 4. maj 1799, s 855-856)

Varsko i Landemærket

Huset 191 Landemærket i hvis stue bor en brændevinsskænker, har et brændevinsskilt hængende over fortovet som nu i 14 dage i det mindste har truet med at falde ned. Skiltet er af jern, og kan sagtens knuse hjerne på hvem det falder ned på

(Politivennen nr. 6, 1798 s. 96. [Estimeret dato: 1. juni 1798])

Bekjendtgjørelser.

I Filosofgangen oprettes nu bomme ved indkørslerne hvorved spadseregangen indfredet fra vogne og ryttere helliges de gående. En opmærksomhed som det almene vil vide vedkommende tak for. Gid også sælgerinderne kunne føres i det mindste hen til den ene ende, da det er ubehageligt for samtalende at kunne belures eller uagtet gangen er næsten tom, at måtte tale sagte. Tillige håber man at gangen bliver udjævnet og noget af den høje ryg borttaget da man ellers så let vil glide i regnvejr.

(Politivennen. Hæfte 5, nr. 53, den 27. april 1799, s  847)