Brandvæsnet Vedkommende

(Efter tilsendt)

I Størrestræde nr. 385 og 86 ved Holmens Kirke er der på taget anbragt et dueslag, bestående af lem med flere dertil hørende træstilladser. En mulig ild i den skorsten som går op tæt på kunne måske have skadelige følger generelt. Man tror derfor at man bør gøre den høje Brand- og Vandkommission opmærksom på samme. Man kan få vished om det fra gaden, hvor duerne daglig sidder på et bræt, der er anbragt på rygningen af huset. Men de øvrige brandbare stilladser ses daglig af genboerne til gården.
 
(Politivennen nr. 365, 20. april 1805, s. 5803-5804)

Omtrent på dette sted starter Størregade ved Holmens Kirke og fortsætter langs billedets venstrekant op mod Kongens Nytorv. Man tør dårligt tænke på hvad der kan ske hvis der gik ild i dueslagets træstillads, og ilden bredte sig ...

Redakteurens Anmærkning

Størrestræde 

Gik indtil 1877 fra Ved Stranden/Holmens Kirke til ca. der hvor Niels Juul står. Se Stadsarkivets kort. I dag en del af gaden Holmens Kanal.

Om de farlige alt for lave Kælderskure

I dette blad er der meget ofte blevet agiteret mod de afskyelige kælderskure, hvoraf vi har så mange til vansir af vore gader. Nogle husejere har lyttet til denne klage og berørte af at se deres medmenneskers lidelser, opsat højere skure, som folk godt kan gå uden at støde sig, og kældertrappen stadig være i ly.

Kælderskure er i sig selv en vansir for en stad, ligesom de ældre og nymodens karnapper. Når en husejer er forpligtet til ikke at opbygge sit hus anderledes end de bestående indretninger tillod, for stadens pryds skyld, når han ifølge lov må indskrænke sig til en vis højde for brandsikkerhedens skyld, så måtte han vel også uden mindste indvending fjerne sit skur aldeles, ifald det ved en lov befaledes, at en så styg indretning, der tillige er så farlig for de gåendes personlige sikkerhed, overalt  i hele Købehavn skulle afskaffes.

Dette kælderskur ved Kultorvet kan endda gå an, og kunne måske tjene som eksempel for andre som dels laver dem for lave, dels opsætter vægge og deslige vansirende installationer under taget. Det har også en passende højde (redakteurens kommentar).

Men dersom man nu hellere vælger at lade husejere selv som fornuftige væsener skille deres huse ved det vansirende end at tvinge dem dertil. Dersom øvrigheden anser husejerne for ikke ufølsomme over for de lidelser de påfører deres medborgere, da bør husejerne så meget mere af egen drift haste med at afskaffe hvad bør afskaffes og forbedre hvad bør forbedres.

Så meget mere er udgiveren bragt til her at agitere mod disse hæslige udbygninger som han i forgårs i Pilestræde uden for kandestøberens, var vidne til at en velklædt kvinde slog sig et stort hul i hovedet på det derværende alt for lave kælderskur, så hun med sit blodige hoved måtte føres ned i den nærved liggende vinkælder af de tilstedeværende for at modtage hjælp.

Man vil måske sige at dette godt nok kun er et tilfælde, Men der vil vist blandt læserne være mange, der ved disse tingester enten selv har fået eller set andre få meget ubehagelige slag.

(Politivennen nr. 365, 20. april 1805, s. 5805-5807

Krouorden på Kronborg Geværfabrik

(Efter indsendt)

Det er bedrøveligt at se og høre, hvorledes der drikkes og støjes hele nætter igennem på kroen på Kronborg Geværfabrik. Undertiden er der sådan en alarm og slagsmål, at de omkringboende ikke kan få nattero. Hvor mangt et ungt menneske er her i bund og grund blevet fordærvet ved nattesvir. Hvor mange mænd ødelægger her ved svir deres tjente penge, hvoraf kone og børn kunne have levet, og som måske undertiden savnes hårdt af disse.

Der er dejligt ved Kronborg (midten af stikket) nu som i 1754. Men idyllen længere ude i Hellebæk skæmmes af idelig støjen, drikken og hujen fra geværfabrikken.

Gid at denne i sine følger så skadelige nattesvir måtte blev hæmmet. Hvor megen taksigelse ville de ansvarlige, i hvis magt det står at hæmme denne uorden, ikke nyde af den bedre tænkende del af fabrikkens beboere, hvis denne uorden blev hæmmet. Man smigrer sig med det håb, at denne begæring ikke vil være forgæves.


(Politivennen nr. 365, 20. april 1805, s. 5802-5803)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen blev fulgt op i Politivennen nr. 382, 17. august 1805, s. 6074-6075.

Kronborg Geværfabrik

Det er en tilsnigelse at vise stikket fra Helsingør og Kronborg. For Kronborg Geværfabrik (før 1768 Cronborg Jernverk) lå i Hellebæk. Omkring år 1800 var ca. 500 mennesker knyttet til fabrikken. Fabrikationen var en del af trekantshandelen: Geværerne blev solgt i Guinea (Afrika) og betalt med slaver. De blev sejlet til Dansk Vestindiske Øer for at producere sukker og rom til Danmark. Det må have faldet ejerens søn for brystet, for han var medvirkende til at Danmark i 1792 fik slavehandelen forbudt med virkning fra 1803. I teorien. 

Gendrivelse af et falsk Rygte

Da det er kommet mig for øre at ondsindede mennesker har udspredt et rygte, ifølge hvilket jeg skulle være årsag til karlen Hans Ulriksens pludseligt indtrufne dødsfald hos mig, ser jeg mig nødsaget til offentligt at bekendtgøre disse nedriges skammelige hensigt: at forspilde min velfærd, gode navn og rygte. 

Omtalte Ulrik Jensen, som var kommet fra Lolland over isen her til staden for at fremme en proces, og havde medtaget alt hvad han ejede, blev anbefalet mig til at passe mine heste mv. i de 14 dage min tjenestekarl opholdt sig i Jylland. Jeg antog ham på det vilkår at han i samme periode kunne få løn som min karl ellers fik. Da han havde været hos mig omtrent 8 dage, gik jeg en morgen kl. 6 ud i gården for at kalde på ham. Men i stedet for at svare, bankede han på sit kammervindue. Jeg gik derpå op til ham, og fandt ham meget syg. På mit spørgsmål hvad han manglede, svarede han, at han siden kl. 2 om natten havde lidt meget af hovedpine og tørst. Da jeg kunne lide karlen for hans udviste gode opførsel og  omgængelighed, bad jeg ham blive og sendte straks pigen op til ham med tevand. Han drak nogle kopper af det, men var hen i mod kl. 11 ikke i stand til at drikke mere. Jeg sendte da bud efter min huslæge, hr. doktor Jakobsen, som i sit forfald sendt hr. Vinter, lægeassistent ved Almindelig Hospital. Da denne kom, erklærede han straks, at ingen redning var mulig. Imidlertid forblev han hos karlen til denne døde, hvorom omtalte hr. Vinter har meddelt mig attest så lydende.

"I hr. doktor Jakobsens forfald, som er huslæge hos hr. bager Jansen på hjørnet af Pilestræde og Antonistræde, gik undertegnede efter begæring den 23. marts om eftermiddagen kl. 5 slet til bemeldte hr. Jansen for at se en anmeldt syg, hvilken ved min ankomst fandtes i den tilstand, at han ikke kunne tale, men døde mens jeg var nærværende af kvælningsanfald af en brusten byld i brystet."
"Jeg forpligter mig til ved Gud at bevidne, at patienten, efter min skøn, ikke fik denne pludselige død af udvortes vold, og at alle de tilstedeværende i hr. Jansens hus enstemmigt ingen del har i den afdødes pludselige sygdom og dennes hastige tiltagen .
Den 17. april 1805
Vinter
Lægeassistent ved Almindelig Hospital

Da jeg var nødt til at antage en karl i den afdødes sted og derfor ikke havde plads til liget, blev jeg rådet til at henvende mig til underfogeden, som straks besørgede det fornødne, samt optog synsforretning over den afdøde. Alt dette skete på min bekostning, da denne var i yderste armod og ikke havde efterladt det mindste.

Efter således at have gennemgået hele min handlemåde i denne sag, håber jeg fuldkommen at være retfærdiggjort. Og jeg udlover derfor 100 rigsdaler til den eller dem, der bevisligt kan opgive mig ophavsmændene til føromtalte aldeles ubegrundede skammelige rygte.

København den 18. april 1805
Jakob Albrecht Jansen
Bagermester

(Politivennen nr. 365, 20. april 1805, s. 5797-5802)

Redacteurens Anmærkninger

Det er underligt at karlen omtales med to forskellige navne. Kraks Vejviser angiver en bager Jansen på hjørnet af Pilestræde og Antonistræde 89. Ifølge Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling, 29. marts 1842, døde han 68 år gammel det år. Han var altså 31 år i 1805.

Svar på det i Politivennen nr. 363 angående hr. Beautains Benefice

(Meddelt af hr. Beautain selv)

At hr. Beautain har givet hr. P. Øgaard fuldmagt til selv at gå om med en subskribtionsliste, det er sandt. Men om den omtalte pige vidste hr. Beautain aldeles intet. Det var om mandagen at en Mejer tegnede sig på listen for logen nr. 13 til 10 rigsdaler, men han betalte ikke pengene ej eller angav han nogen adresse hvor han var eller hvor han boede. Således blev det indtil fredag. I dette mellemrum solgte hr. Beautain logen nr. 13, da han ikke vidste hvor Mejer boede, og troede Mejer muligvis havde fået forfald, og ikke lod afhente nogen billet. Men om fredagen sendte Mejer bud med 10 rigsdaler om en billet og buddet erholdt en billet til logen nr. 17, som endnu var tilovers. Det var Mejer ikke fornøjet og kom selv til hr. Beautain og krævede enten billet til nr. 13 eller også sine penge tilbage, hvilket sidste han også erholdt. Dette er sagens egentlige sammenhæng, og enhver vil let indse at det ikke var hr. Beautains, men Mejers egen forseelse, ved i så lang mellemrum at lade hr. Beautain i uvished. I øvrigt håber jeg de højtærede publikum selv indser selv hvem skylden ligger på.

(Politivennen nr. 365, 20. april 1805, s. 5797-5798)

Komediehuset på Kongens Nytorv, midt i billedet. Om det var hertil hr. Beautain solgte benefice-billetter, fortæller historien ikke noget om.

Redacteurens Anmærkning

Artiklen er svar på Politivennen nr. 364, 13. april 1805, s. 5783-5787, som igen var et svar på Politivennen nr. 363, 6. april 1805, s. 5767-5769