Svar på Spørgsmålet Vor Frue Kirke angående

Hidtil har denne kirkegård ikke kunnet blive indhegnet fordi gaderne om samme skal udvides. Og den ansvarlige kommission har endnu ikke opgivet hvor eller hvor meget der skal rykkes ind. Der kunne ellers ingen tvivl være om, at indhegningen for længst var begyndt, hvis ovennævnte årsag ikke var indtruffet. Og et midlertidigt aflukke for så stor en plads ville være af den bekostning at man ikke har kunnet gøre forestilling om samme, da både materialer og arbejdslønnen er så dyr og intet bidrag af nogen til et sådant foretagende er indkommet.

København den 30. marts 1808
Friborg
Borgerlig værge for ovennævnte kirke

(Politivennen nr. 518, 2. april 1808, s. 8317-8318)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen er et svar på Politivennen nr. 517, 26. marts 1808, s. 8304-8305)

Forestilling for Vedkommende i Helsingør

(Efter indsendt)

Nu da denne stad er oplagssted for korn- og fodermagasiner, hvor let er det så ikke for et eneste skarnsmenneske at kunne afstedkomme ulykker. Det er altid muligt at finde en sådan ryggesløs blandt de mange af begge de nationer der anses for Danmarks fjender og som tjener og opholder sig i staden. Skulle det da ikke anses nødvendigt til stadens og indbyggernes desto større sikkerhed at en afdeling af brandvagten patruljerede om nætterne i byen, at udsætte fyldte vandkar og nøje efterse brandforanstaltningerne. Ubemærket bør det ikke være at mange vægtere er af svensk fødsel. For ikke så lang tid siden var det vægtere og deres slæng som blev dømt for indbrud og tyveri på den tid de burde våge for stadens tryghed og rolighed.

(Politivennen nr. 517, 26. marts 1808, s. 8305-8306)

Strandgade 95 ved havnen i Helsingør giver måske et billede af hvordan disse oplagssteder så ud. Foto: Erik Nicolaisen Høy.

Spørgsmål Frue Kirkegård angående

(Efter indsendt)

Hvorfor kan Frue Kirkegård ikke blive indhegnet, da der dog bliver begravet mennesker engang imellem. Formodentlig er kirken fattig og vil heller ikke blive rigere i denne tid. Men alligevel kunne den blive indhegnet, da der dog stadig er brædder og lægter at få. Og enhver som har grav ville vel gerne give til hjælp, når det kun kunne blive gjort. For hvem vil at den skulle ligge til fælles med gaderne længere?

(Politivennen nr. 517, 26. marts 1808, s. 8304-8305)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvares i Politivennen nr. 518, 2. april 1808, s. 8317-8318.

Eksempel på Menneskelighed og rå Umenneskelighed

Jeg ville i mandags den 21. marts ved middagstid gå ud på Trekroners batteri i et ærinde som var vigtigt for mig. Da jeg næsten var ved nævnte batteri, kom jeg til det uheld at falde gennem isen i en rende som var hugget i isen hvor bådene havde sejlet i. Den var nu overblæst med sne. Og da jeg kom oven vandet, råbte jeg til skildvagten på batteriet om hjælp. Og der samlede sig en del af mandskabet og så ud efter mig. Men der kom ingen af batteriets mandskab mig til hjælp. Men fra en bornholmsk fiskersmakke kom skipper hr. Hansen og en mand mig til hjælp. Den første faldt i vandet, men kom straks op igen, og ilede mig til hjælp. Og denne ædle reddede mig fra døden ved at sætte sit eget liv i fare. Den handling aldrig skal blive udslukket af mit hjerte.

C. Matthiessen
boende i Store Kannikestræde i hr.
prof. Münters Gård nr. 33

(Politivennen nr. 517, 26. marts 1808, s. 8303-8304)

Ønske til Bedste for vor Kaperfart

(Efter indsendt)

Det er blevet anmelderen forsikret at der ved kysterne er givet ordre til at intet fartøj eller båd må gå i søen ved nattetid. Anmelderen ved ikke om det forholder sig således eller ej. Men tør uforgribelig tro, at dersom kaperfartøjer eller kaperbåde ikke er undtaget fra reglen, vil dette især nu efter at krigen er udbrudt med Sverige være til afbræk for den nytte der kunne udrettes. Da fjendens kyst er så nær vor, og han forventeligt vil benytte sig af natten, for at sejle langs landet, der også i hans havne kunne ligge fartøjer som allerbedst kunne udskæres om natten når fjenden sover. Så foreslås det i den bedste hensigt at ovennævnte fartøjer og både til alle tider må løbe ud, når førerne er forsynede med kongelige kaperbreve og opgiver deres forehavende for den på kysten vagthavende.

Der kan endnu tænkes flere lejligheder hvor det var godt at gå ud om natten med bevæbnede både.

Ved denne lejlighed tør man ytre det ønske at det måtte pålægges vores kapere når de ved et foretagende i  eller ved en fjendtlig havn hindredes i at udskære et fartøj da at brænde det, hvis dertil er mindste mulighed.

(Politivennen nr. 516, 19. marts 1808, s. 8297-8298)