Om Tobaksrøgning paa Gaden

(Indsendt)

Uagtet det ved kan være helt behageligt at ryge tobak på gaderne fordi en sådan rygning som bekendt altid forekommer dobbelt så behagelig i frisk luft, synes den dog ikke at burde tillades, da den let eller endog muligt kunne afstedkomme ulykke. En uforsigtigt udblæst pibe eller en fra en tændt pibe udfalden gnist kunne let flyve ned gennem et åbent vindue i en kælder i hvilken der gemmes ildfængende ting, og der måske først sent ud på natten lade den længe ulmende ild bryde ud.

(Politivennen nr. 11, Løverdagen den 16. marts 1816, s. s. 171-172)

Brødmænd, Brødkoner og Brødpiger

(Indsendt)

Det er virkelig et harmfuldt syn at se så mange, gode unge og raske mennesker som er draget fra dem selv og staten gavnlige beskæftigelser til dagdriveri. De sidder i en port eller på et fortov bag et par brødkurve, eller at trasker med et par sådanne på armene fra hus til hus. Unægteligt er det for stadens indbyggere og broernes beboere en stor bekvemmelighed at kunne købe frisk brød ved sin dør hver dag. Men unægteligt er det også at disse omtrippende eller stående eller siddende sælgere og sælgerinder om morgenen meget tidligt buldrer på bagerens porte og døre, og derved vækker naboerne. 

At de udsøger det bedste brød. At brødet måske kunne sælges billigere, når bagerne ikke måtte give disse en vis fortjeneste. At brødet selv er hos dem udsat for solens og vejrligets påvirkning. At de unger som de ikke kan overlade i deres hjem til sig selv, og derfor må tage med, kan og bør læres og vænnes til nyttigere arbejde, end at sidde den hele dag bag en kurv og sælge brød. For sjældent ses nogen af disse sælgersker eller poder at have et sy- eller strikketøj, og de sidste vænnes derfor tidligt til dagdriveri og forsømme skolegangen. Ved at løbe omkring i husene åbnes dem også ofte fristende lejlighed til at rapse et eller andet, og når de således har strejfet om den halve dag, i vinterens kulde og uføre, samt i sommerens sløvende hede, er de vel næppe meget skikkede til at passe deres huslige dont, som altså til skade for deres familie må stå tilbage for fortjenesten ved brødsalget.

(Politivennen nr. 11, Løverdagen den 16. marts 1816, s. s. 170-171)

Spørgsmaal om Pompevandet?

Kan en husejer med rimelighed forlange vandskat af husets beboere, når han lader sit pumperedskab forfalde i den grad at man i over et år har måttet hente det til husholdning nødvendige vand fra en gadepost, og han på trods af påmindelser ikke har været at formå til at foretage sig nogen reparation på samme, da han ikke selv bor i huset?

Udgiveren som ved at flere gårde på den måde mangler vand på grund af ejerens ligegyldighed eller efterladenhed, tror endvidere man må spørge: Et det ikke utilladeligt og stridende imod den almene sikkerhed? Da sådan vandmangel i ildebrandstilfælde kan få sørgelige følger?

(Politivennen nr. 11, Løverdagen den 16. marts 1816, s. 169)

I Anledning af Skuespiller Knudsens Jordefærd

Ikke nok så meget kan indsenderen - og med ham sikkert ethvert rimeligt tænkende øjenvidne - påskønne den ypperlige orden der fandt sted uden for kirken. Da indsenderen kun var der, kan han ikke omtale andet ved vores for fædrelandet og kunst for tidligt afdøde hædersborger, skuespiller H. C. Knudsens jordefærd, eller rettere sagt bisættelse i Trinitatis Kirke den 11. denne måned. At mange ædle mænd fra alle klasser ville bevise den fortjenstfulde afdøde den sidste ære ved at følge hans lig var let at se. Især af et folk der ved enhver lejlighed viser at det påskønner fortjenester hos hvem disse end findes. Og derfor havde vores årvågne politi også truffet de fortræffeligste foranstaltninger til god ordens vedligeholdelse. Og lige så meget må det glæde enhver at disse foranstaltninger udførtes med en lempelighed, en sindighed der var beundringsværdig. Indsenderen tror derfor gennem dette blad, hvilket han anser som det rette sted dertil, at byrde yde enhver, høj eller lav befalende, være sig civil eller militær, sin hjerteligste tak. Og håber at den vil blive af alle vedkommende ligeså vel optaget som den er ment.

(Politivennen nr. 11, Løverdagen den 16. marts 1816, s. 167-168)

H. C. Knudsens gravsted på Assistenskirkegården eksisterer den dag i dag, over 200 år gammel. (Eget foto).

Tydske Gader i en dansk Stad

(Indsendt)

Hvorfor finder man på hjørnet af Østergade og Kongens Nytorv navnet Osterstrasse -? Mon tyskere i deres byer viser den opmærksomhed for de danske og besudler deres huse med gaders navne i fremmede sprog? Indsenderen er overbevist om at enhver dansksindet med ham bønfalder ejeren om at lade dette tyske kradse bort og lade det danske stå alene.

(Politivennen nr. 11, Løverdagen den 16. marts 1816, s. 165)