En synderlig men sand Tildragelse i Vimmelskaftet

(Indsendt)

For nogle dage siden gik et par velklædte personer efter en aldrende mand som de anså for beskænket. Han mærkede det og begyndte at spille den aldeles druknes rolle. Under foregivende af at hjælpe ham nærmede disse to personer sig til ham og tilbød at ledsage ham til sit hjem. Men den enes hånd begyndte straks at arbejde i det sted af benklæderne hvor man plejer at have sit lommeur. Hvilket den tilsyneladende drukne havde i forvejen vel forvaret. Idet grebet skete, blev denne med et fuldkommen ædru, og tiltalte lommetyven med vældige skældsord samt tilbød ham løn på rygstykkerne for sit forsøg. Enten det nu var utilfredshed over at dette mislykkedes eller utilbøjelighed til at modtage den fortjente løn der bestemtes ham. Nok, han tøflede af. Men nogle der gik bagefter skulle have kendt ham og føjede til at samme person førhen havde anstillet samme frugtesløse forsøg med dem

(Politivennen nr. 15, Løverdagen den 13. april 1816, s. 227-228)

Bekendtgørelse

1) Det i den senere tid i Skuespilhuset forefaldne synes at forudsætte at de anordninger der sigter til der at bevirke orden og rolighed undertiden misforstås. Det er derfor blevet min pligt at bekendtgøre følgende:

Skønt det ikke skal være de Skuespilbesøgende forment på en sømmelig måde at ytre deres mening over skuespillene og disse opførelse er det dog aldeles utilladeligt ved piben, skrålen eller på anden sådan støjende måde at forårsage uorden og forstyrre den rolighed der tilkommer de øvrige skuespilsøgende, hvilken usømmelig adfærd derfor, i medhold af den ved plakat af 24. september 1753 kundgjorte allerhøjeste resolution vil blive påtalt og straffet.

Københavns Politikammer den 8. april 1816
O. H. Hvidberg

(Politivennen nr. 15, Løverdagen den 13. april 1816, s. 227-228)

Om Kjøbenhavns Belysning

(Indsendt)

Ikke blot udlændingen som kommer hertil, men også de som kommer fra landet eller provinserne, må når de om dagen går omkring på Københavns gader og ser de mange lygtepæle som pranger med glaskugler og de mange lysearme af jern med samme, vist tænke sig at belysningen om aftenen er noget skønt. Men de finder sig forskrækkeligt bedraget. Sjældent er nogen af disse lygter tændt om aftenen, undtagen hvor der bor en hyrekusk, eller hvor noget højt eller lavt herskab er enten på maskerade, bal eller komedie. Og dog ikke længere indtil de er kommet hjem, eller har selskab eller bal hos sig selv, som et sandt varselstegn på at denne eller hin fornøjelse som hver anden har fået ende. 

Gadebelysning i Store Kannikestræde. Dog af lidt nyere dato. (Eget foto)
 
Men der er dog en politilov som befaler: At de der har lygtepæle uden for sin port og ikke tænder lamperne i samme om aftenen, når de på byens bekostning bekostede lygter tændes, skal borttage samme. Hvorfor efterleves denne lov ikke bedre? Dette være nok for de ansvarlige som af skånsomhed ikke nævnes. Men de som af efterladenhed, gerrighed og ringeagt for loven enten ikke tænder deres lamper om aftenen, som de stadser med om dagen, eller tager dem bort skal ved benævnelse af gade, nummer og ejer offentligt blive bekendtgjort i dette blad, og der tvivles ingenlunde om at vor driftige politidirektør nok vil vise at holde også dette lovbud i agt.

(Politivennen nr. 15, Løverdagen den 13. april 1816, s. 225-226)

Underdanig Bøn til Kjøbenhavns Gouvernement

(Indsendt)

At Christianshavns beboere, i særdeleshed oldinge, rekonvalesenter og børn ikke har et sted i nærheden til at nyde den lige så tjenlige og nødvendige friske luft som bevægelse, er højst beklageligt. Man er forbudt at betræde volden om Christianshavn, uagtet det ikke indses hvorfor disse er mere hellige end de om København. Den lange linje uden for disse, såvel som vejen til Qvinti Batteri er ligeledes forbudt. De var førhen alle tilladte, til dels endog under krigen, og dog er de ovennævnte de eneste steder, hvor man kan nyde en smule frisk luft, efter at man her har måttet døje den ligeså skadelige som ubehagelige natatmosfære som nu engang det lokale gør nødvendigt, at Christianshavns beboere må tåle fra København. At adgang til disse steder altså måtte tillades, er et rimeligt ønske. Om indsenderen ikke tager fejl har en underdanig bøn herom i fjor været offentligt kundgjort. Den må hændelsesvis, men uheldigvis ikke være kommet de høje ansvarlige for øjne. Han vover underdanigst herved at gentage den.

(Politivennen nr. 15, Løverdagen den 13. april 1816, s. 217-218)

Bekendgørelse Politie-Plakat

Politidirektøren i København gør vitterligt:

At de hyppige anmeldelser der indkommer om løse hunde løber om i gaderne, dels uden mundkurve, dels med uforsvarlige mundkurve, sætter politiet næsten dagligt i den ubehagelige nødvendighed at anse vedkommende med mulkter i overensstemmelse med den allerhøjeste plakat af 4. oktober forrige år. Uden at man dog kan erfare at dette lovbuds overtrædelse bliver sjældnere. Politiet har hidtil som oftest anvendt den mindste mulkt, uden tillige at lade de pågældende kunde dræbe. Men da denne blidere medfart ikke har haft den forønskede virkning, så finder jeg mig nu beføjet til at bekendtgøre: At allerhøjst bemeldte plakats bydende for fremtiden vil blive eksekveret på det strengeste således at enhver hund, som findes løs på gaden med uforsvarlig mundkurv eller helt uden mundkurv, af politiet vil blive foranstaltet dræbt og ejeren desuden straffet med mulkt fra 5 til 20 rigsdaler S. B.

København, politik. d. 22. marts 1816
O. H. Hvidberg

(Politivennen nr. 13, Løverdagen den 30. marts 1816, s. 198-199)