Bøh i Antoniestrædet

Forleden aften ledsagede anmelderen en dame hjem fra et selskab. Vejen faldt igennem Antoniestrædet. Og i det man kom ud for huset nr. 230 forskrækkedes hans ledsager ved et brøl der pludselig lod sig høre fra kælderen under dette hus. Ved at undersøge tingen nogle dage efter har anmelderen fundet ud af at der står køer i denne kælder, og at den utålelige stank som man så ofte mærker i denne gade, rejser sig herfra. Køer er vist nok meget nyttige og uundværlige husdyr og skønt deres ekskrementers duft næppe forvolder færre ubehageligheder for næsten og sundheden end svinenes, er det dog tilladt at holde en mængde heraf i København. 

Anmelderen har ofte prøvet den fæle stank man er udsat for, når man går forbi et sted hvorfra gødningen af disse dyr udbringes på vognen for at blive kørt bort. Han ønskede en sådan tilladelse blev indskrænket for så vidt at kun de der havde rummelige og luftige stalde der vendte ud til gården måtte holde køer. Og at disses ophold i kældrene ganske og aldeles måtte forbydes. Hvad omtalte kælder angår, da er stanken som derfra udbredes så meget desto farligere og ulideligere som vinden ikke tilbørligt kan gennemstrømme og rense luften i gaden, der er smal og består for størstedelen af høje huse. Ekskrementernes bortkørsel på en ubehagelig måde pirrer allerede næsen på de der bor i gaden. Hvor meget mere må denne bestandig tiltagende og fornyede stank da ikke falde disse til besvær?

(Politivennen nr. 66, Løverdagen den 5te April 1817, s. 1030-1031)

Møllerslaget i Store Kongensgade

Sidste søndag aften omtrent kl. 9 sås i Gothersgade henved en snes møllerkarle der ved at holde hinanden under armen spærrede hele gaden for andre fodgængere. De var iført deres hvide arbejdsdragt, og overmelede altså alle der kom dem i møde og ikke kunne komme til at vige. Fra Gothersgade gik toget til Store Kongensgade hvor der blev holdt en alvorlig batalje på og udenfor en derværende dansebod. Der vankede djærve hug og forbigående var ikke sikre for at angribes af den hvide skare der kendte hinanden på klæderne, men ikke såvel kunne kende de andre der hørte til modpartiet. 

"I Gothersgade sås henved en snes møllerkarle der ved at holde hinanden under armen spærrede hele gaden for andre fodgængere." De marcherede dernæst ud af fotoet til højre, til Kongens Nytorv. "Fra Gothersgade gik toget til Store Kongensgade hvor der blev holdt en alvorlig batalje på og udenfor en derværende dansebod". (Gothersgade. Indgangen til Kongens Have. Eget foto)

Efter slaget gik troppen i samme orden tilbage. Kun med den forskel at nogle af de hvide nu var blevet sorte på den ene side af gadeskarn: Hvilket dog ikke var nogen vinding for dem der var så uheldige at komme skaren i møde. Anmelderen heraf overlader til de ansvarliges bedømmelse om det ikke kunne være godt at forbyde møllerne såvel som frisørerne at indfinde sig i deres arbejdstøj der hvor mange mennesker er forsamlet eller således at spærre gader og alfarvej, at den rolige fodgænger ikke kan passere samme uden at få sine klæder der nu er så kostbare, tilsølede og ødelagte. 

Anmelderen har flere gange set sådanne melede personer begive sig ind i trængsel af mennesker ved Komediehuset og på andre steder blot for at have sjov med at aftrykke deres hvide mærker på de omkringståendes klæder.

(Politivennen nr. 66, Løverdagen den 5te April 1817, s. 1028-1029)

Spørgsmaal.

(Indsendt).

1) Er det ikke til fornærmelse for søetaten at det danske flag anbringes over og ved siden af de på stadens broer værende unyttige pengespildende gynger?

Så meget er vist at den som et øjeblik vil tillade sig at tænke over de skønne laurbær som især i gamle dage er høstede under det danske flag, vil vist ikke uden forbavselse gøre en sammenligning af den ære og værdighed som ydes flaget på det danske orlogsskib og den ringeagt det lider på det gøglested. Sømanden for hvem flaget er så vigtig, og som aldrig er gladere end når han ufostyrret kan hejse sit flag, må ærgre sig dobbelt ved at se sin kæreste genstand på havet benyttes på en så letsindig måde.

Det var derfor vist ikke urimeligt om vedkommende blev forbudt at bruge flaget på førstnævnte steder  eller i lignende tilfælde. En nar, en ræverumpe eller lignende kunne vel på gyngerne gøre samme nytte som flaget, så længe disse luftmaskiner tillades.

(Politivennen nr. 65, Løverdagen den 27de Marts 1817, s. 1014-1015)

Raad imod dobbelte Uteerligheder ved Hovedvagten

Ved at passere den lille gade bag og omkring hovedvagten har man et ubehageligt og væmmeligt syn ved at se denne nyligt afpudsede vagts sydlige facade overgydet og ødelagt af urin der efter at være nedløbet fra muren samler sig i store floder, oversvømmer gaden og bliver stående uden at kunne trække i jorden, fordi beholdningen hele tiden forøges og kilden hvorfra denne har sit udspring aldrig stoppes. 

Hovedvagten på Kongens Nytorv, den østlige facade. Så den sydlige må være den på den venstre side af billedet.

Den slemme stank og de fosforiske dunster som denne materie udvikler, vil sikkert tiltage med sommervarmen, og til megen ulempe for de omkringboende trænge ind i disses værelser, hvorfra man såvel som i forbigående undertiden må se på at en eller flere af vagtmandskabet uden at genere sig forretter denne nødtørft gennem det åbne jerngitter i stedet for at ulejlige sig uden for samme hen på et mere passende sted. 

Ønskeligt ville det derfor være om der til omtalte brug måtte anskaffes en eller flere tønder der kunne placeres i den lille gård bag vagten hvorfra der er indgang til latrinerne. Og at det måtte befales vedkommende at forføje sig derhen i påkommende tilfælde. De to skildvagter der er posteret på hver side af vagten, kunne meget let holde øje med og forbyde hvem som helst at kast sit urin på dette sted. 

Foruden at de omkringboende ved denne foranstaltning ville blive forskånede såvel for en væmmelig stank som for et utilbørligt skue, kunne mange hattemagere derved hjælpes til en væske der er nødvendig til hans håndtering og som han ofte er forlegen for. Da en lignende indretning finder sted ved livvagtskasernen og på flere steder der hverken er så beboede eller frekventerede som denne Københavns første plads, hvorpå hovedvagten ligger, har man ingen tvivl om at forslaget vil tages til overvejelse.

(Politivennen nr. 64, Løverdagen den 22de Marts 1817, s. 1007-1009)

Redacteurens Anmærkning

Kun gadenavnet Hovedvagtsgade (opkaldt sådan 1875) minder om hvor Politivennens Hovedvagt lå. I et af datidens værste kvarterer der bestod af gange snarere end stræder: Peder Madsens Gang, Fælleds Gang (Prammandens Gang) m.fl. Det var i forbindelse med saneringen af disse at Hovedvagten også blev fjernet. Og bl.a. Hotel d'Angleterre blev udvidet.

Hovedvagten var på Politivennens tid en af de få (for mange det eneste) gratis underholdssteder. Vagtens Musikkorps marcherede om formiddagen fra Rosenborg Kaserne til Kongens Nytorv og holdt en halv times messingsuppe, især med militærmusik. På en tid hvor dette for hovedparten af Københavns befolkning var eneste mulighed for levende musik, må det have gjort stort indtryk på folk. 

Hovedvagtens arrest på første og anden sal blev bl.a. brugt til fyldebøtter og slagsbrødre. Spil, druk mv var forbudt for vagtmandskabet, ligesom at "modtage besøg" (af letlevende damer). Hvilket måske siger lidt om hvad der også foregik i vagten. Og artikler i Politivennen fortæller om at hygiejneforholdene trods flere forsøg ikke blev ordnet. En artikel næsten 10 år senere i Politivennen nr. 566, lørdag den 4. november 1826, s. 733-734 beretter således om at vagterne stadig lader deres urin op ad muren.

Problemet synes at være et tilbagevendende fænomen, se fx "Tre Uordener, som finde Sted ved og omkring Hovedvagten" hvor der ligeledes klages over stank fra urinafløbet. (Politivennen nr. 592. Løverdagen den 5te Mai 1827, s. 280-282).

Lidt om Kranen i Qvæsthuusgaden

Kranen i Kvæsthusgade var før når den ikke blev brugt været lukket med en kæde og lås. Men det har ikke været tilfældet i den senere tid. Den er derfor for en stor del opslidt ved det at en del drenge har brugt den til deres fornøjelse og ridderlige øvelser. Men da mange børn allerede er kommet til skade ved denne leg, heriblandt en dreng på 12 år hvis forældre bor i Nyhavn i søndags og som fik brækket låret, tror anmelderen det nyttigt offentligt at ytre det ønske at kranen som før må låses når den ikke er i brug, såvel som også at de ansvarlige må have et øje med deres børn så de ikke kommer på steder hvor de er udsat for fare og hvor de intet har at bestille.

(Politivennen nr. 64, Løverdagen den 22de Marts 1817, s. 1005-1006)