11 december 2015

Lidt om Madam Lassens Kurer.

I bladet Telegraphen nr. 44 har en ven og velynder af madam Lassen ved en meget skøn ensidig lovtale fundet for godt at anbefale denne kloge madames kure. Men det lader til at manden desværre ikke har haft synderlig kundskab om den ting han har villet bedømme, så hele hans lovprisning bortfalder og frembringer meget mere den modsatte virkning hos det fornuftige publikum. 

Forfatteren ville næppe have udbredt en sådan lovtale dersom han vidste at et kronisk lokaltilfælde ikke er den virkelige sygdom selv, men alene et symptom på en indvortes fejl i organismen, ved hvilket naturen søger på en for legemet mindre skadelig måde at afhjælpe eller formilde den indvendige fejl i et af de ædlere og til livet nødvendige organer. At dette udvendige sygdomssymptom ikke kan fjernes med udvendige midler uden at forværre den indvendige sygdom og afkorte livet. At ville fjerne et sådant lokaltilfælde med udvortes midler alene, er at sætte livet på spil. Og da madam Lassen ikke betjener sig af andre indvendige midler end brændevin i store doser, så vil enhver der betror sig til hende, indse hvad de vover. 


"Alt hvad hun anvender består alene i hede omslag i stor masse, og dette kan enhver uden mindste begreb om lægekunst ligeledes eftergøre." (Mangors Landapotek, 1803 var en populærmedicinsk bog som var meget anvendt).

Man påberåber sig godt nok attester, hun har fra helbredte patienter. Men hvorledes er de helbredt? Dermed tier man. Hvad er følgen blevet af det? Dersom naturen ikke er stærk nok, som sjældent er tilfældet, til på anden måde at befri sig fra hovedsygdommen, enten ved efter kortere eller længere tid at frembringe de samme eller lignende lokaltilfælde igen, er det gerne ude med livet. En patient der iler fornøjet hjem med sine lægte sår, sørger og beklager sin uvidenhed og den ham tidligere eller senere forestående fare. Hvor mange er ikke draget bort fra hendes lazaret uden at deres lokaltilfælde er blevet helbredt, hvilket i grunden er en lykke for dem, ja mange er endog blevet meget værre end de var.

Alt hvad hun anvender, består alene i hede omslag i stor masse. Og det kan enhver uden mindste begreb om lægekunst ligeledes gøre efter. Hovedsagen er varmestoffet som smertestillende, de fugtige dunster, som blødgørende og fordelende, tilligemed luftens frahold. Og ved udvortes midler at læge et sår, vil vist nok enhver kirurg kunne gøre når han har samvittighed til at vove det. Det vil imidlertid altid blive et særsyn i medicinalhistoriens annaler at der midt i hovedstaden hvor de mest duelige læger findes, skal gives sådanne kvindelige subjekter til at udøve lægekunsten. Hvad mod efterverdenen vil tro om lægevidenskabens forfatning i vore tider!

(Politivennen nr. 385. Løverdagen den 17de Mai 1823, s. 6239-6241).

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvaredes i Politivennen nr. 385. Løverdagen den 17de Mai 1823, s. 6239-6244.

10 december 2015

Et Par Uordener i Trinitatis Kirke.

Den renlighed man finder i ethvert anstændigt hus på søn- og helligdage, kan man med god grund gøre krav på at finde i en kirke. Men at dette ikke altid er tilfældet, blev anmelderen overbevist om skærtorsdag formiddag da han kommunierede i Trinitatis Kirke. Sammen med familie var han i en stol 2. etage, og ved at læne os til væggen blev vi alle så oversmurt med støv eller limfarve at enhver kunne aflæse vores kirkebesøg på rygstykkerne. At denne stil såvel som flere andre i kirken trænger til afpudsning eller rengøring, kan de ansvarlige let overtyde sig om. Og man er aldeles ikke i tvivl om at de derfor vil foranstalte det fornødne, for sådant er jo kirkebetjentenes absolutte pligt.


"Tilligemed familie var han i en stol i 2. etage, og vi blev alle ved at læne os til væggen så oversmurt med støv eller limfarve at enhver kunne læse vores kirkebesøg på rygstykkerne.". (Trinitatis Kirke. 2. sal er aflåst, så man kan ikke se om der stadig var pladser der, endsige om hygiejneforholdene er kommet i orden. Eget foto 2015)

I lige måde ønskes en større nøjagtighed ved tavlerne der angiver nummer på de salmer som skal synges. I torsdags angav 2 af de tavler som kunne ses
fra nævnte stol, nr. 377, og en tredje tavle derimod 375. Det er soleklart at sådan ubestemthed ikke tjener til at vedligeholde eller forbedre andagten.

(Politivennen nr. 384. Løverdagen den 10de Mai 1823, s. 6227-6228).

Tak og Anmodning.

Ejeren af huset nr. 5 i Snaregade modtager herved indsenderens og fleres tak for istandsættelsen af den rådne rende på hans bygning. Men han ville endnu mere takkes hvis han kostede lidt på selve husets forskønnelse da det nu mispryder gaden og stikker ilde af mod de andre huse deromkring, på grund af dets yderst smudsige udseende.

(Politivennen nr. 384. Løverdagen den 10de Mai 1823, s. 6223-6224).

Usundt Gulv i Holmens Kirke.

Nogle gange har anmelderen været i Holmens kirke. Men næsten hver gang været nødt til at forføje sig ud af den igen, da han havde grund til at frygte for sin sundheds tab. For kirkens belægning med fliser har vist nok påført mange mennesker farlige forkølelser og brystsvaghed, som de måske aldrig bliver af med. Det ville vist ikke være så kostbart at lægge et bræddegulv, og tiden der blev anvendt på det, ville vel heller ikke hindre gudstjenesten mere end en højst to søndage, i hvilken tid menigheden vel kunne bruge en anden kirke, fælles med dens egentlige menighed. Denne begæring er fremsat flere gange før, men ikke lagt mærke til, skønt vist mange vist taknemmeligt ville anerkende en så gavnlig og heldbringende opmærksomhed og mange menneskers helbred blive skånet.

(Politivennen nr. 384. Løverdagen den 10de Mai 1823, s. 6223).

"Kirkens belægning med fliser har vist nok påført mange mennesker farlige forkølelser og brystsvaghed, som de måske aldrig bliver af med." (Som det ses anmodede skribenten forgæves efter at få lagt et bræddegulv i Holmens Kirke. Der er stadig fliser på gulvet. Men opvarmningen er formentlig også bedre end i 1823. Eget foto, 2015)

Spisekvarteers Priser.

Der er vist næppe mange af den nulevende generation der kan mindes at levnedsmidler har været solgt i København til en så lav pris som den de er solgt for sidste vinter. Mange ordentlige husholdninger har derved kunnet føle en behagelig besparelse i dens udgifter, men ikke så den ugifte eller den som er nødt til at tage sin middagsmad på et spisekvarter, for der har prisen været ved det gamle eller temmelig høj og ikke i forhold til fornødenhedernes indkøb. Talen er her ikke om de brillante spisekvarterer og restaurationer for lækkemunde. For at priserne der er høje, skader intet. Heller ikke om marketenderierne eller steder hvor den simpleste klasse tyer hen, men om spisekvarterer for folk af middelstanden. Her har man fx på en tid da det bedste oksekød efter taksten solgtes for 8 skilling, taget 24 til 28 skilling for en portion karbonade eller bøfsteg. Regner man at på en portion går 1/4 pund kød, så synes virkelig det øvrige at være for meget for sauce og tillavning, og således forholder det sig med flere andre retter. Antager man at en mand der ikke selv har husholdning, giver et ungt menneske der er i hans tjeneste, 300 rigsbankdaler årligt - en gage som dog vist er anselig - så vil dette menneske hvis han 2 gange dagligt skal besøge et spisekvarter, og give den omtalte betaling for en ret ret mad, næppe beholde noget til logi eller klæder, og hvad skal den sige som har en endnu mindre indkomst. Det var vist derfor ønskeligt om visse spisekvarterer for folk af middelstanden ville tage hensyn hertil og rette udsalgspriserne efter deres indkøb. For er et rimeligt at tage højere betaling for tillavet mad når de rå varer er dyre, så burde også afslag finde ted når varernes pris falder.

(Politivennen nr. 384. Løverdagen den 10de Mai 1823, s. 6220-6222).