Advarsel mod kaade Stræger.

Den velkendte person som man flere gange har bemærket tillader sig at køre hvor det ikke tilkommer ham, men som mandag den 8. i denne måned kl. halvti, ti i følge med sin søster på en af hr. Melkiors vogne forspændt med et par brune heste forgæves forsøgte at køre anmelderens vogn i grøften på Strandvejen, advares for eftertiden om at lade denne kåde uskik fare, da den kan forvolde ham store ubehageligheder og koste medmennesker liv og helbred. Skønt man let kunne overbevise ham om hans dumme og kåde streger, lader man det dog for denne gang blive ved en venskabelig advarsel. Men bærer det ikke frugt, skal han offentligt blive nævnt og har da kun sig selv at takke for følgerne.

(Politivennen nr. 393. Løverdagen den 12te Julii 1823, s. 6369-6370).

Redacteurens Anmærkning.

Strandvejen var ifølge Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, 6. juli 1819 blevet udbedret:

Strandveien har atter i Aar faaet en betydelig Forskjønnelse, til Fordeel for Fodgjængerne. Der er nemlig nu, lige fra det saakaldte Salpeterværk ved Begyndelsen af Østerfælled indtil Slukefter, afgrøftet en Vei, beplantet med Træer paa begge Sider, som ene maa benyttes af Fodgjængere, der nu kun have Uleilighed af Støv, men ere sikkre for enten at overkjøres eller overrides. Nogle Steder af Veien, hvor der er betydelige Fordybninger, ere blevne indhegnede med Rækværk, for at gjøre Passagen sikker.

Svar paa Stykket "Lidt om Dyrehavens Vaffelbagere" indført i sidste Politieven:

Næppe gives større bevis på den mest sorte og mest udtænkte ondskab end aldeles ubeføjet at søge at skade en mand i sin lovlige næringsvej, netop i det meget indskrænkede tidsrum da han skulle have en smule næring. Vel vil og må jeg på lovlig måde sagsøge og tiltale forfatteren af det nævnte stykke, men inden jeg får begyndt dermed er kildetiden - den periode hvori jeg skal fortjene lidt - udløbet. 

For nu at tilintetgøre den skadefro hensigt af dette løgnagtige stykke, tillader jeg mig foreløbig at bekendtgøre at de vafler jeg sælger både i Dyrehaven og hjemme, er renligt tillavet, og at intet andet kan betage den alt for vel bekendte skumler appetitten end det at han som sædvanligt kun har en tom lomme. Hvad mine hænder og mit hoved angår, da er begge dele altid og aldeles fri for de egenskaber han så urimeligt og ubegrundet har tilagt dem. Og skal jeg om det behøves med en autoriseret læges attest bevise at jeg intet skurvet hoved har eller har haft. I øvrigt finder jeg ingen skam i enten at være murersvend eller ved en anden lovlig næringsvej at tjene brødet til mig og mine.

H. Zachariasen.

(Politivennen nr. 393. Løverdagen den 12te Julii 1823, s. 6368-6369).

Redaurens Anmærkning.

Artiklen er et svar på Politivennen nr. 392.

Kaadhed udøvet paa Veien fra Dyrehaugen til Charlottenlunds Skov.

Søndag den 29. juli d. å. om eftermiddagen mellem kl. 6 og 7 slæt blev et fruentimmer som va i følge med en mandsperson på vejen fra Dyrehaven til Charlottenlund Skov overredet af en mandsperson som kom fra Dyrehaven. Fruentimmeret og mandfolket gik på en fodsti tæt ved grøften, højre side af vejen, og på venstre side af dem kørte en vogn så tæt ved dem at intet kunne komme mellem dem og vognen. Desuagtet ville den ridende som kom i den stærkeste fart, med magt mellem dem og vognen, så at det var umuligt at komme til side i det afgørende øjeblik, og han derfor i den stærkeste fart red lige på fruentimmeret som blev kastet henimod 5 til 6 skridt til højre side over grøften, hvilket var en lykke for hende, da hun ellers ved at falde på stien ville være blevet nedtrådt ganske. I faldet fik hun foruden at hendes klæder blev ødelagt, desuden et hul på hagen og kinden, men det værste var at den venstre arm ophovnede så stærkt at hun i de 3 første dage derefter ikke kunne røre den det mindste. Da det ikke var muligt at indhente gerningsmanden, uagtet en betjent gjorde sig største umage derfor, så tror indsenderen af dette at det er hans pligt at advare andre for sådanne personer som ikke tager i betænkning med fri vilje at ride på mennesker der går på en fodsti hvor den ridende intet har at gøre, da hele vejen står dem åben.

(Politivennen nr. 393. Løverdagen den 12te Julii 1823, s. 6366-6367).

Bøn til Vandvæsenets Foresatte.

En betydelig uorden som nu over et år har fundet sted uden at de ansvarlige har afhjulpet det, er at de vandrender som går under Langebro til Christianshavn, er så utætte og dårlige at en mængde af vandet spildes ved at løbe i stranden, til stor skade for christianitterne da mange af dem sikkert må savne det vand som af mangel på fornøden istandsættelse ganske går tabt til unytte, skønt de sikkert dog må betale. Man håber at vedkommende ville sørge for det fornødne i henseende hertil.

(Politivennen nr. 392. Løverdagen den 5te Julii 1823, s. 6347-6348).

Om Landboernes Svirelyst.

Regeringens omhu for at fremme landbruget er umiskendelig. Ved anordninger og opmuntringer søger den at fremme samme, og vist vil den stræbe at formindske og om muligt at afskaffe enhver hindring for at opnå denne hensigt når den gøres opmærksom på det. Krobesøg og den deraf følgende hang til drukkenskab og svir er et onde som virker ikke så lidt imod landbrugets fremme og agerdyrkernes fordel, da tjenestetyendet og arbejderne derved gøres uvillig og ikke sjældent uduelige til at opfylde deres pligter mod husbonden. Men hvilke er de sikreste og hurtigst virkende midler til hos landalmuen at standse hangen til krobesøg og svir som frembringer lyst og vane til drukkenskab og andre deraf følgende laster? Sikkert ville den som var i stand til at opgive passende og virksomme midler der kunne afhjælpe dette onde, gøre sig fortjent af almenheden .

(Politivennen nr. 392. Løverdagen den 5te Julii 1823, s. 6346-6347).

"Især på de lange vinteraftener keder han sig hjemme, da hverken han eller familie finder stof hos sig til lærerig og nyttig samtale. Han går da på kroen." (Store Bøllegård, Utterslev, nedbrændt 1913 og nu Bispebjerg Hospital)

Redacteurens Anmærkning

Artikler i denne serie: Politivennen nr. 392. Løverdagen den 5te Julii 1823, s. 6346-6347, Politivennen nr. 397. Løverdagen den 9de August 1823, s. 6426-6427,  Politivennen nr. 401. Løverdagen den 6te September 1823, s. 6491-6493 og Politivennen nr. 402. Løverdagen den 13de September 1823, s. 6514-6516