(Politivennen nr. 418. Løverdagen den 3die Januar 1824, s. 6763)
01 januar 2016
Bøn til en Svineslagter
(Politivennen nr. 418. Løverdagen den 3die Januar 1824, s. 6763)
Mangel af Fortougsbrætter i Dronningensgade.
I Dronningensgade på Christianshavn har nu over år og dag manglet rendestensbrætter over næsten en snes af de på fortovet værende udløbsrender. Dette er især tilfældet med det stykke af nævnte gade som går fra torvet op til volden.
Denne uorden er ikke alene til megen ulejlighed for fodgængerne, der hvert øjeblik er udsat for at snuble i de på fortovet værende åbne rendesten. Men den kan også på mørke afteener afstedkomme ulykke.
Således var det tilfældet der forleden aften at et barn faldt med en flaske og slap med en lille skade. Men hvor mange kan ikke let brække arme eller ben ved en sådan lejlighed.
(Politivennen nr. 418. Løverdagen den 3die Januar 1824, s. 6756-6757)
Svar fra Humlebæk.
Bonden J. Jensen var meget beskænket. Han blev af politiet ført ud af kroen og af to bønder som var særdeles utilfredse med hans opførsel, lagt på vognen. Politiet søgte vel at få ham afsted, men flere gange kom han dog af og på vognen og var ikke til at styre. Han kom derefter atter ind i krostuen og begyndte at omtale måden hvorpå hestene blev takseret, hvorved han brugte et udtryk som jeg nu ikke kan erindre mig, men som jeg dengang fandt i det hele at være fornærmende mod toldvæsenet. Og det var først da og derfor at jeg tiltalte ham. Hans naboer som han kalder dem, giver ham det rygte at han i beskænket tilstand er et meget urimeligt menneske.
Humlebæk den 30. december 1823.Kuhmunch
(Politivennen nr. 418. Løverdagen den 3die Januar 1824, s. 6755-6756)
Redacteurens Anmærkning
Artikler i denne meningsudveksling: Nr. 415, 13. december 1823, nr. 418, 3. januar 1824 og 420, 17. januar 1824.
Blodigler.
En mand her af staden som blev tilrådet at lade sig sætte igler, sendte bud til en barber og lod spørge hvad sådant kostede, hvorpå han fik det svar: 3 mark for stykket. Manden lod nu på et apotek forhøre hvad en blodigle kostede når man købte den, og erfarede at prisen da for samme var 1 mark. I den tanke at når han nu selv havde igler, ville han spare penge ved at lade en barber sætte dem, købte han 3 igler og sendte bud til en barber for at få dem påsat. Der kom da en barberdreng som påsatte iglerne, men da man spurgte ham om hvad man skulle give ham for sin ulejlighed, forlangte han 2 mark for stykket, ialt 16 mark. Denne betaling forekommer anmeldren at være alt for stor, og melder derfor dette for vedkommende for om muligt kunne skaffe en forandring i prisen. En arbejder er vel sin løn værd, men man kan også betale guld for dyrt. Desuden behøves der jo kun lidt kunst eller arbejde til at påsætte igler.
(Politivennen nr. 418. Løverdagen den 3die Januar 1824, s. 6753-6754)
Butten Blank binnen krank.
Mens vores klædefabrikker der dog leverer meget godt, findt og durabelt klæde, klager over næring og det kongelige klædeoplag der er forsynet med særdeles godt klæde af alle kulører og til forskellige priser efter boniteten kun har lidt afsætning, ser man dog at fremmed klæde må have god afgang, eftersom der næsten dagligt i aviserne bekendtgøres at hele partier af superfint klæde er arriveret og sælges til billigste priser. At mængden har mere lyst til det fremmede, er vel til skade for vore egne fabrikker, men er dog tilgiveligt når der tages hensyn til at enhver gerne ønsker at få gode varer til den billigste pris. Men at man ofte bliver narret, når man køber af sådanne i avisen udtrompeterede varer, er sikkert. I det mindste har anmelderen selv nyligt haft et bevis derpå.