Hunde Concert ved gammel Strand

I vejerbodens gård ved Gammelstrand er en hund som falder de i nærheden boende til meget besvær ved sin vedvarende gøen. I den tidligste morgenstund kommer en del herreløse hunde til slagterboderne for at søge deres føde i det affald som slagterne efterlader sig der. Når nu den indelukkede hund mærker deres nærværelse, stikker den snuden ud under porten og gør af alle kræfter. De andre hunde stemmer da i, og der opstår da en fæl og meget uharmonisk koncert der vækker alle der bor i nærheden længe før dag. For syge som forventer at blive styrket af den velgørende søvn, er dette hundeglam endnu besværligere og utåleligere. Man kunne derfor ønske at vedkommende ville søge at bringe den indelukkede hund til tavshed enten ved at lænke den inde i gården eller ved at tildække den åbning der er mellem porten og stenbroen.

(Politivennen nr. 419. Løverdagen den 10de Januar 1824, s. 6781-6782)

Mere om Nytaarsgratulation.

Nytårsaften kl. halvotte kom en person der efter påklædningen og skiltet at slutte hørte til brandkorpsets værkgeseller, ned i en butik i Gothersgade for at aflægge sit: Glædeligt Nytår. Da man sagde ham at der samme dag allerede havde været nogle af hans kammerater med en bøsse og fået penge, svarede han at de var i alt 7 som skulle gå i denne gade og at de fordelte dem i flere hobe. Han vedblev at trygle. Men da man forsikrede at han ikke fik noget, gik han brummende bort og slog døren så voldsomt i efter sig at 2 store ruder af de såkaldte galleruder som her i København er vanskelige at få fat i sprang itu. 

Man kan i den anledning ikke undlade at ønske denne uskik helt forbudt eller at de som man tror ikke bør nægtes tilladelse til at gå omkring i husene for at tiltrygle sig penge måtte forsynes med et bevis på sådan tilladelse, og hvori personens navne samt gaderne hvori de måtte gå, burde være anført. Man ville da være fri for voldsomheder, hvorved kvinder og børn indjages stor skræk især når ingen mandfolk er tilstedet.

(Politivennen nr. 419. Løverdagen den 10de Januar 1824, s. 6779-6780)

Redacteurens Anmærkning

Klagen besvaredes i nr. 422, 31. januar 1824.

Bøn til en Svineslagter

Det er en meget slem indretning svineslagteren i Møntergade har, da han slagter svinene i en kælder som vender ud til gaden. Forbigående studser ved det ynkelige skrig af disse dyr som  falder for den dræbende kniv. Og jævnligt (for eksempel i dag fredag den 2. januar) samledes mange personer uden for vinduerne for at være tilskuere til fæle, blodige optrin. beboerne der i nærheden som så ofte må høre at for dem meget ubehageligt skrig, kunne ønske at slagteren ville foretage sin dont inde i gården eller skaffe sig et lokale der mere end nuværende var passet efter hans metier.

(Politivennen nr. 418. Løverdagen den 3die Januar 1824, s. 6763)

Mangel af Fortougsbrætter i Dronningensgade.

I Dronningensgade på Christianshavn har nu over år og dag manglet rendestensbrætter over næsten en snes af de på fortovet værende udløbsrender. Dette er især tilfældet med det stykke af nævnte gade som går fra torvet op til volden.

Denne uorden er ikke alene til megen ulejlighed for fodgængerne, der hvert øjeblik er udsat for at snuble i de på fortovet værende åbne rendesten. Men den kan også på mørke afteener afstedkomme ulykke.

Således var det tilfældet der forleden aften at et barn faldt med en flaske og slap med en lille skade. Men hvor mange kan ikke let brække arme eller ben ved en sådan lejlighed.

(Politivennen nr. 418. Løverdagen den 3die Januar 1824, s. 6756-6757)

Svar fra Humlebæk.

I Politivennen nr.415 har J. Jensen, bonde på Kronborg Amt fremsat en klage over mig. Jeg kan ikke begribe hvorfor denne mand ripper op i en sag som er 1½ år gammel, hvor overfor han ikke før har klaget, og som ikke geråder ham til nogen ære, dersom jeg ikke antager at han har ladet sig forlede dertil af andre, der er fjendtligsindet mod mig og gerne skader mig hos mine foresatte. Da jeg imidlertid temmelig nøjagtig kan erindre hvad der skete, tror jeg ikke at jeg bør tie, men fremsætter det som et modstykke til mandens fortælling.

Bonden J. Jensen var meget beskænket. Han blev af politiet ført ud af kroen og af to bønder som var særdeles utilfredse med hans opførsel, lagt på vognen. Politiet søgte vel at få ham afsted, men flere gange kom han dog af og på vognen og var ikke til at styre. Han kom derefter atter ind i krostuen og begyndte at omtale måden hvorpå hestene blev takseret, hvorved han brugte et udtryk som jeg nu ikke kan erindre mig, men som jeg dengang fandt i det hele at være fornærmende mod toldvæsenet. Og det var først da og derfor at jeg tiltalte ham. Hans naboer som han kalder dem, giver ham det rygte at han i beskænket tilstand er et meget urimeligt menneske.

Humlebæk den 30. december 1823.Kuhmunch

(Politivennen nr. 418. Løverdagen den 3die Januar 1824, s. 6755-6756)

Redacteurens Anmærkning

Artikler i denne meningsudveksling: Nr. 415, 13. december 1823, nr. 418, 3. januar 1824 og 420, 17. januar 1824.