Sidste fredag den 15. september kom et selskab bestående af 3 mandfolk og 3 fruentimmer med en åben vogn til Roskilde hvor der netop var marked. Som følge af det mange rejsende og mangel på staldrum etc. En mand som vi anså for at være politi- eller retsbetjent, gav os en anvisning på en gård hvor den formodede betjent sagde der var plads.
Vi kørte derfor ind i gården hvor hestene også straks blev sat i stalden, hvorimod vognen blev stående i gården. Derefter begav vi os ind i stueværelserne som var nærmest og forespurgte om vi kunne få kaffe, hvilket blev os tilstået. Men mens vi var i gang med at nyde den, meldte vores kusk os at en mand som havde udgivet sig for at være gæstgiver og gårdens ejer. Han havde på en grov og uartig måde forlangt at heste og vogn øjeblikkelig skulle flyttes bort, hvilken han også vedblev efter at en af os og tillige den mand hos hvem vi var taget ind, havde gjort ham opmærksom på at vi som fremmede der i byen ikke havde vidst hvem der var værten eller at der var gæstgiveri på stedet. Vel ytrede den mand hos hvem vi var taget ind, at han selv blot var lejer og derimod den anden ejer og tillige gæstgiver. Men dette havde vi indtil da været uvidende om. Vi så os derfor nødsaget til at føje værten i sin lune og at flytte heste og vogne bort fra de steder hvor de var for at undgå flere uartigheder.
Den mand til hvilken vi var taget ind, fordrede ingen betaling for den skænkede kaffe da vi spurgte hvor meget vi skyldte for den. Da nu foranførte af gårdejeren som vi senere har bragt i erfaring skal være gæstgiver Thim der før har været farmaceuticus, viste inhumanitet og uartighed formenes at være høst påfaldende, så finder man det ikke unødvendigt at samme kommer til offentlig kundskab.
(Politivennen nr. 560. Løverdagen den 23de September 1826, s. 637-638)
"Sidste
fredag den 15. september kom et selskab bestående af 3 mandfolk og 3
fruentimmer med en åben vogn til Roskilde hvor der netop var marked." (Udsigt mod Roskilde fra et husmandssted. Jørgen Roed, ca 1835. Statens Museum for Kunst).
Hr. Udgiver!
Tidligere har De i Deres agtede og almennyttige Politivennen forbarmet Dem over de stakkels Christianshavns indbyggere, idet De har påtalt den uhumskhed som omgiver disse og som især finder sted på hele Amagerbro mv. I hele denne sommer var det end ikke muligt at stikke næsen udenfor porten uden at blive forpestet af stank. Det var derfor at ønske om sundhedspolitiet eller måske stadens politi ville være lige så virksomt udenfor Amagerport som udenfor de andre af stadens porte, hvor man ved mange lejligheder er overbevist om at grove synder ikke tåles eller ses gennem fingre med. For beboerne på Amagerbro huer sandelig lige så lidt sygdom og ufred som beboerne på andre steder.
De militære som har våbenøvelser på Amager, må dagligt marchere mellem 2 renovationsdynger så snart de kommer uden for Amagerports barriere og skal ind på fælleden. Hele dagen igennem aflæsses der gaderenovation som flyver omkring og fylder ethvert øje som skal passere broen så at man ser folk som blindebukke løbe mellem disse skarndynger med tørklæder for næse og mund indtil de har passeret disse. I denne hede sommer er det ofte sket at folk er blevet så betaget af stank at de har måttet lade sig ledes til nærmeste sted for at blive forfrisket eller få hjælp.
For den fordel disse oplagssteders ejer har af samme bør han ufejlbarlig i det mindste være forpligtet til at indrette disse oplagssteder så nær sig selv om muligt for i det hele selv at kunne profitere også af det han nu søger at undgå og som meldt alene vil påføre sine medmennesker. I dette tilfælde ville hans skarnmagasiner komme så langt fra vejen at passagererne ikke blev angrebet af den stank beholdningsmagasinet yder og som endvidere forøges derved at henved 50 stykker svin uophørligt roder i nævnte skarndynger, hvorved man da aldrig har mangel på en frisk og desto mere kraftig stank.
(Politivennen nr. 560. Løverdagen den 23de September 1826, s. 634-636)
"De militære som har våbenøvelser på Amager, må dagligt marchere mellem 2 renovationsdynger." (Borgerligt artilleri på øvelse på Amager Fælled. P. Klæstrup.)
Redacteurens Anmærkning
Der hentydes i indledningen af artiklen nok til et andet indslag, en veklage over forholdene på Christianshavn og Amager. I de kommende år fremkommer flere variationer over dette tema, herom de kommende endnu ikke publicerede årgange.
Det er vist nok sørgeligt at bemærke at civilisationen i vores oplyste tider har gjort så lidt fremskridt blandt utallige af den ringere almueklasse at deres rå håndteringer kunne have så stærk indflydelse på deres intellektuelle og moralsk dannelse at de på en vis måde kun har hævet sig lidt eller intet fra deres første rå tilstand. Dette er fx tilfældet med flere af slagterne der endnu er så vilde og uslebne, at de ikke engang lader sig afholde fra at overfalde folk på gaden ved højlys dag. Og hvad skal man vel gøre når man er så uheldig at falde i kløerne på sådanne barbarer? Arrestere dem! Men hvor søge hjælp? Og inden den kommer, kan man vel være slået ihjel hundrede gange.
Et sådant tilfælde hændte mig da jeg fredag den 1. september passerede Amagertorv. To slagterkarle (efter udseendet 25 til 30 år) kom mig nemlig i møde på fortovet. Og skønt jeg som har al respekt for disse, meget hurtigt gik af vejen, kunne den ene dog ikke undlade at slå en bog ud af hånden på mig. Jeg som ikke i fjerneste måde havde givet anledning til denne tølperagtige adfærd, ville i min rimelige vrede på stedet tugte ham, da ord vel mindst havde båret frugt. Men han og hans ledsager satte trugene og rustede sig til forsvar. Hvad skulle jeg vel udrette mod to? Enden på denne ulige kamp var sandsynligvis blevet at jeg, lemlæstet om intet værre hændte mig, var blevet på valpladsen, hvis ikke et vakkert menneske (hvilken ubekendte jeg ikke kan undlade at yde min varmeste tak) var kommet mig til hjælp, hvorved han dog ikke alene udsatte sig for snudedrag (som de kaldte det), men endog fik sin stok brækket itu.
"Da jeg passerede Amagertorv, kom to slagterkarle mig i møde på fortovet. Og skønt jeg som har
al respekt for disse, meget hurtigt gik af vejen, kunne den ene dog ikke
undlade at slå en bog ud af hånden på mig." (Amagertorv, 2015. Springvandet er kommet til senere. Eget foto).
Det var at ønske der kunne findes et middel til at hæmme disse især i den seneste tid så meget tiltagende gadeoptøjer som mestendels foranlediges af skomager- og slagterlavets kåde og tølperagtige underordnede.
Dette tror jeg let kunne forebygges ved anskaffelse af en dagvagt (plakat af 31. juli 1789 er formodentlig ophævet), der så tillige kunne påse at plakat 3. april 1769 §3, 11. december 1790, 14. februar 1810 § 3, 22. sept 1815, påny måtte træde i kraft, eftersom de drøje kurvestød og bræddepuf man får nok så meget, lader formode at de er gået i glemmebogen.
(Politivennen nr. 559. Løverdagen den 16de September 1826, s. 626-628
Søndag den 10. i denne måned gik to værgeløse fruentimmer på vejen mellem Frederiksborg og Asminderød. Lidt før den gård der tilhører hr. kaptajn Soelberg, kom en uvan tyr dem i møde. Og den havde vist nok gennemboret begge de vandrende hvis de ikke i største skynding havde retireret ind på den tilgrænsende mark og reddet livet ved at krybe op i en høstak. Her ville de dog kun have været sikre i en kort tid, hvis ikke to karle med knipler i hånden ved deres skrig var kommet dem til hjælp med at fordrive nævnte glubende tyr der havde skaffet sig adgang til den omgærdede mark ved med hornene at gennembore gærdet hvorefter den gav sig i færd med at splitte hæsen.
"Tyren
havde vist nok gennemboret begge de vandrende hvis de ikke i største
skynding havde retireret ind på den tilgrænsende mark og reddet livet
ved at krybe op i en høstak." (Sortbroget tyr. Johan Lundbye, 1844. Statens Museum for Kunst).
Da dette uvane dyr allerede skal have anrettet skade, ja endog efter sigende myrdet en røgter ved at jage hornene i siden på ham, så anmodes høje ansvarlige øvrighed om at skaffe den sat ude af stand til at beskadige de personer der færdes på alfar landevej. Nogle bønder som bor i Asminderød by, påstod at den tilhørte hr. kaptajn Soelberg. Andre mølleren på skæremøllen. Men da den opholdt sig ved den førstes mark og straks retirerede da den så karlene med kniplerne komme fra gården, så er det at formode at den kendte sine oppassere, og den løb da hen ad marken til de køer som stod på denne.
(Politivennen nr. 559. Løverdagen den 16de September 1826, s. 623-625)
Den forbindelse som finder og må finde sted mellem landet og hovedstaden, gør det nødvendigt for folk fra landet at rejse til byen ofte. Hvad det imidlertid koster at rejse endog med sin egen befordring, og holde sine heste nogle dage på en gæstgivergård i København, er vist lige så bekendt som at landmanden må forstå den kunst at spare. Alt hvad der derfor kan spare ham rejsens omkostninger, må nødvendigvis være meget kærkomment for ham. Og af den årsag må han også vist påskønne den indretning som befordringsvæsnet har truffet med hensyn til den kvasi-diligence som afgår til bestemte tider fra Roskilde og København.
"Skal
man indfinde sig om morgenen i Roskilde, er man nødt til enten at rejse
dertil om natten og da komme dårlig oplagt til byen." (Hestevogne og andre rejsende på vej til Roskilde fra øst, 1746)
Imidlertid tager indsenderen af dette sig den frihed at bemærke følgende: Det er bestemt at ovennævnte diligence eller hvad man vil kalde den, skal afgå fra Roskilde og morgenen og fra København om aftenen. For Roskilde by og nærmeste omegn kan dette muligvis nok være den mest bekvemme tid. Men næppe for hele det øvrige Sjælland. For skal man indfinde sig om morgenen i Roskilde, er man nødt til enten at rejse dertil om natten og da komme dårlig oplagt til byen. Eller også må man ligge over i Roskilde om natten hvorved igen spildes tid og penge. Den således fastsatte tid bevirker altså at folk længere ude fra landet enten slet ikke eller kun meget ubekvemt kan benytte nævnte befordring. Afgik vognen derimod om aftenen kl. 6-7 fra Roskilde og ved middagstid fra København, da ville man have formiddagen for sig i byen og kunne tage ud igen til en passende tid.
(Politivennen nr. 559. Løverdagen den 16de September 1826, s. 620-621)
"Sidste
fredag den 15. september kom et selskab bestående af 3 mandfolk og 3
fruentimmer med en åben vogn til Roskilde hvor der netop var marked." (Udsigt mod Roskilde fra et husmandssted. Jørgen Roed, ca 1835. Statens Museum for Kunst).
