Ganske vist havde hr. Timm der som bekendt er en åndelig taler, tiltrukket en talrig forsamling tilhørere til Trinitatis Kirke på anden juledag til aftensang. Men den uhyre tilhørerskare som skribenten i nyeste Morgenpost omtaler, må vel også for en stor dels vedkommende tilskrives den nysgerrighed og heftige ønske mange havde om at høre den kantate som var bebudet i anledning af julefesten i nævnte kirke, og som efter indsenderens mening rettere burde være afsunget efter end før prædiken.
Indsenderen af dette indrømmer gerne at kirkebetjentene som i embeds medfør med iagttagelse af den største ro og orden ombærer indsamlingstavlerne, i en så stor trængsel let kan forulempe adskillige af tilhørerne, især dem der står nærmest stolene i kirkegangene. Men skribenten vil sikkert som indsenderen finde at især på sådant sted er det både forargeligt og højst upassende at et eller andet individ af den grund burde tillade sig sådanne udtryk mod disse, såsom: Bort med graveren! Eller "væk med tavlerne! Ligeledes at en sådan adfærd forårsager en langt større tummel og forstyrrelse af andagten, end den som den blotte ombæring af tavlerne frembringer.
"Det er både forargeligt og højst upassende at et eller andet individ af den grund burde tillade sig sådanne udtryk mod disse, såsom: Bort med graveren! Eller "væk med tavlerne! (Trinitatis Kirke, eget foto, 2015)
For om muligt at se dette tavlebesøg under prædiken bandlyst af kirken foreslår skribenten i nævnte blad at sætte bækkener eller fast blokke ved døren, så de som ynder den stiftelse eller præst der skal have gavn af indtægten, måske endog mere frivilligt deri kunne yde deres bidrag. Så vidt indsenderen har hørt, skal man også engang for få år siden have gjort forsøg med det i en af stadens kirker. Men da hensigten med denne foranstaltning ikke blev opnået, og adskillige offentlige indretninger, der skulle nyde godt af disse bidrag, led et for stort tab ved det, måtte man igen ty til den gamle skik. Til slut bemærkes at da vores forfædre der nok næppe stod tilbage for os i andagt og gudsfrygt, altid uden nogen ophævelse har fundet sig i dette af anmelderen påankede tavlebesøg, så mener indsenderen at den nærværende slægt heller ikke vil misbillige en indretning der har et så gavnligt øjemed til følge, og som vedkommende for de indvendinger og forslag der hidtil er skrevet imod det, ikke heller endnu har fundet fornødent at afskaffe.
(Politivennen nr. 680, Løverdagen den 10de Januar 1829, s. 21-23)
Indsamlingsblokke i Frelser Kirke på Christianshavn. Det er formentlig sådanne faste blokke som skribenten hentyder til skal opsættes i Trinitatis Kirke. Sådanne blokke står også i Holmens Kirke og andre af Københavns kirker.
Der berettes også om forstyrrelser i Helligåndskirken i artiklen "Nogle slemme, andagtsforstyrrende Uordener i Helliggeistes Kirke," Politivennen nr. 798, lørdag den 16. april 1831, s. 264-266, om vandren ud og ind af kirken, ombæren af tavler mm.
Indsenderen af dette indrømmer gerne at kirkebetjentene som i embeds medfør med iagttagelse af den største ro og orden ombærer indsamlingstavlerne, i en så stor trængsel let kan forulempe adskillige af tilhørerne, især dem der står nærmest stolene i kirkegangene. Men skribenten vil sikkert som indsenderen finde at især på sådant sted er det både forargeligt og højst upassende at et eller andet individ af den grund burde tillade sig sådanne udtryk mod disse, såsom: Bort med graveren! Eller "væk med tavlerne! Ligeledes at en sådan adfærd forårsager en langt større tummel og forstyrrelse af andagten, end den som den blotte ombæring af tavlerne frembringer.
For om muligt at se dette tavlebesøg under prædiken bandlyst af kirken foreslår skribenten i nævnte blad at sætte bækkener eller fast blokke ved døren, så de som ynder den stiftelse eller præst der skal have gavn af indtægten, måske endog mere frivilligt deri kunne yde deres bidrag. Så vidt indsenderen har hørt, skal man også engang for få år siden have gjort forsøg med det i en af stadens kirker. Men da hensigten med denne foranstaltning ikke blev opnået, og adskillige offentlige indretninger, der skulle nyde godt af disse bidrag, led et for stort tab ved det, måtte man igen ty til den gamle skik. Til slut bemærkes at da vores forfædre der nok næppe stod tilbage for os i andagt og gudsfrygt, altid uden nogen ophævelse har fundet sig i dette af anmelderen påankede tavlebesøg, så mener indsenderen at den nærværende slægt heller ikke vil misbillige en indretning der har et så gavnligt øjemed til følge, og som vedkommende for de indvendinger og forslag der hidtil er skrevet imod det, ikke heller endnu har fundet fornødent at afskaffe.
(Politivennen nr. 680, Løverdagen den 10de Januar 1829, s. 21-23)
Redacteurens Anmærkning
Herman Andreas Timm var kateket ved Trinitatis Kirke 1826-1835. Han er før blevet belært i Politivennnen. Kateketerne udførte alskens præstearbejde og benyttede mest derse stilling til at avancere til et bedre lønnet embede. (M. Kirsten Sandholt: Præster i Trinitatis gennem 350 år. 2011).Der berettes også om forstyrrelser i Helligåndskirken i artiklen "Nogle slemme, andagtsforstyrrende Uordener i Helliggeistes Kirke," Politivennen nr. 798, lørdag den 16. april 1831, s. 264-266, om vandren ud og ind af kirken, ombæren af tavler mm.
