Om Musique ved henrettelser osv.

Som uindviet i en sag der hører under krigshærens værneting, vover anmelderen at fordriste sig til at spørge om grunden hvorfor soldaterne marcherede ud til og tilbage fra Hoffs henrettelse med en lystig musik. Var en alvorlig og højtidelig march ikke mere pasende? Før var det også skik at soldaterne ved tilbagemarchen fra militære begravelser i det mindste fra dem på Assistenskirkegård, drog hjem med en meget munter musik. Det ville vist nok være interessant at erfare grunden til dette fænomen.

(Politivennen nr. 820, Løverdagen den 17de September 1831, s. 657)

Redaktørens Anmærkning

Dødsannoncen kunne læses i Adresseavisen 8. august 1831. Indsat af den myrdedes bror som var kaptajn ved 1. livregiment:

Dødsfald.

At min kjere Broder, Carl Leopold Fabian Grev Sponneck, Stabskapitain ved Hans Kongelige Høihed Prinds Christian Frederiks Regiment, blev mig pludselig ved Døden berøvet den 7de August i Opfyldelsen af sine Pligter, i sin Alders 39te Aar, dette bekjendtgjøres sørgeligst for deeltagende Slægt og Venner. Han var nidkær i sit Kald, trofast i Venskab, agtet af sine Regimentsofficierer og savnes inderlig af sin bedrøvede Familie.

Kjøbenhavn, den 8de August, 1831

Sponneck, Kammerjunker,Capitain ved 1ste Liv-Regiment.

Det drejer sig om en underofficer J. H.. Hoff som blev halshugget den 23. august efter den 7. august at have skudt stabskaptajn Carl Leopold Fabian (rigsgreve af Sponneck) på Sølvgadens Kaserne. Der blev i den anledning trykt en skillingsvise. Faderen til morderen, skomagermester Hans Hendrik Hoff havde en gang før været omtalt i avisen:

Den meddeelte Efterretning, at et Menneske havde nedstyrtet sig fra Rundetaarn i Kbhvn, var optaget i denne Avis af Politivennen. Nu læses i Dagen følgende Avertissement: "Da et falsk Rygte er kommet i Omløb her i Staden, at jeg Undertegnede af Fortvivlelse skulde have styrtet mig ned fra Rundetaarn og paa denne Maade endt min jordiske Bane, seer jeg mig beføiet til at anmærke, at det er en Usandfærdighed. Vel er det sandt, at jeg, over et Aar, ikke har havt noget Humeur som i Fortiden; men Himmelens naadige Gud, beder jeg, vil bevare mig fra saadan en ynkværdig Tanke, og i dette Haab vil jeg bede, at Gud vil styrke mig til min Død. - Jeg vover tillige ved denne Leilighed at anmelde for mine Venner og Bekjendtere, saavel som og til enhver Anden, at min Bopæl er paa Christianshavn, lille Amagergade Nr. 318, hvor jeg nu som før forfærdiger alle Slags Skomagerarbeide efter Maal, og modtager til Reparation Alt muligst billige Prise. Ærbødigst Hans Hendrik Hoff." 

(Aalborg Stiftstidende, 25. august 1825)

Faderen til den i fjor henrettede Grev Sponnecks Morder, Skomagermester Hans Hendrik Hoff paa Christianshavn, erklærer i Dagen det Rygte, at han af Forvildelse skulde have styrtet sig ned fra Runde Taarn, for en Usandfærdighed.

(Dagen, ifølge Fyens Stifts Adresseavis den 30. august 1832)

Om dette drab blev der udgivet en bog, "Skinsygens Magt, en Criminalhistorie, samt et Par Ord om Mord i Almindelighed, med Hensyn til det nys udøvede Drab paa Capitajn C. L. F. Greve af Sponneck". Denne publikation er digitaliseret af Det Kongelige Bibliotek. Ifølge den skulle Underofficer Hoff den 7. august 1831 have skudt kaptajn grev v. Sponneck, efter at han havde irettesat Hoff for nogle kompagniforseelser, og som straf skulle paradere med sit gevær. I stedet skød han altså kaptajnen. Han flygtede, men blev fundet og pågrebet samme dag. Ifølge bogen blev morderen af nogle ikke blot beklaget og ynket, men også forsvaret.

Morderen Hoff i Fængslet og paa Retterstedet

Skrivtet, foruden at indeholde Betragtninger til Eftertanke for enhver Fader, Moder og Yngling, berører tillige hiin høitidelige Fængsels-Scene, da Morderen communicerte med sin Elskede, m. v. Det faaes (ligesom det foreegaaende om Snigmordet, samt Morderens Ungdom og Vandel), paa Adressecomptoiret og i følgende Boghandlinger: Wahlske, Ulfeldsplads 118, Schovelins, store Grønnegade Nr. 282, samt hos Kreiser, lille Torvegade Nr. 180, for 8 sk. Expl.

(Dagen, ifølge Fyens Stifts Adresseavis den 30. august 1832)

Mord var godt stof dengang, og som det fremgår af Adresseavisen 27. august 1831 var der da allerede udkommet et skrift om mordet og retterstedet. En udførlig beretning findes i Kjøbenhavnsposten 9. august 1831. Heri fremgår bl.a. at Hoff gik ud til sin far som sammen med broderen indvilligede i at hjælpe ham med flugten. De blev opdaget af nogle gardere og alle tre blev arresteret. Hans henrettelse blev beskrevet i Kjøbenhavnsposten den 4. august 1831.

Han kan derfor ikke være identisk med den Hoff som er optaget i Folketællingen i 1845 . Han var han indlagt på Københavns Almindelige Hospital. Her er noteret følgende oplysninger: Hans Hendrik Hoff, enkemand 61 år (født 1784). Skomagermester, L. Amagergade nr. 331.

Uorden.

Sølvgades beboere bliver meget forulejliget af en flok på omtrent 50 ænder og høns der dagligt har deres ophold på gaden og af hvilke de sidste ofte anretter megen skade i gårdene, fx på sengeklæder osv. Ligesom de også på gaden adsplitter de sammenfejede skarnbunker så at skarnageren nægter at tage dem op. Da man flere gange har påanket dette, såvel hos ejerinden af nævnte høns som også hos gadekommissæren, men hidtil uden nytte, så tager indsenderen sig herved den frihed at gøre højere ansvarlige opmærksomme på denne uorden, idet han håber at den da snarere vil blive afhjulpet.

(Politivennen nr. 819, Løverdagen den 10de September 1831, s. 643-644)

"Sølvgades beboere bliver meget forulejliget af en flok på omtrent 50 ænder og høns." (Sølvgade 2015. Hverken høns eller gæs ville ikke have haft en chance i nutidens trafik. Eget foto.)

Mangel paa Inscriptioner.

Med sand fornøjelse så indsenderen for nogen tid siden den smagfuldt ordnede fuglesamling i det naturhistoriske museum i Stormgade, men savnede derved navnene på de fleste fugle som menes at burde findes anbragt såvel på latin som dansk.

Et lignende savn finder sted i billedgalleriet på Christiansborg Slot. Hvis der under hvert maleri var bemærket mesterens navn og genstandens betydning, ville beskueren betragte det med større nydelse og nytte. Eller hvis i ethvert værelse fandtes nogle tabeller over de i samme værende malerier lig det indsenderen så i det ene værelse, indeholdende de nyere stykker, ville det medføre stor behagelighed for de besøgende, ifald det blev dem tilladt at benytte disse tabeller.

Vel er katalogen en sikker vejleder, men det er ikke enhvers sag måske kun for brug en enkelt gang at betale samme med flere rigsdaler ligesom eftersynet i samme ikke heller er så bekvemt som på den her omtalte måde.

(Politivennen nr. 819, Løverdagen den 10de September 1831, s. 638-639)

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares i Politivennen nr. 825, 22. oktober 1831, s. 732-733.

Overfald paa Slotspladsen.

Da undertegnede mandag den 22. august overværede blikkenslagersvendenes kvartalsfest, blev den afgående oldgesel, Madsen, opfordret til at aflægge sit halvårlige regnskab, og da man nu i højeste grad var utilfreds med hans ligegyldighed, fik han såvel af mig som af hele selskabet en irettesættelse. Derpå havde han den frækhed tirsdag morgen kl. 3.30 at overfalde mig på slotspladsen da jeg var i begreb med at gå til mit logi. Det lykkedes ham at kaste mig til jorden, men ved brug af alle mine kræfter lykkedes det mig omsider at blive denne onde gast kvit. Jeg advarer derfor herved enhver af mine kolleger at vogte sig for ovenanførte persons snedige overfald, og tillige beder jeg Dem, Madsen, ikke oftere på sådan en måde at nærme Dem min person, da jeg ellers søger Dem ved retten.

J. Petersen.
p.t. anden oldgesel ved Blikkenslagerlauget.

(Politivennen nr. 818, Løverdagen den 3die September 1831, s. 620-621)

Redacteurens Anmærkning.

I Politivennen nr. 824, 15. oktober 1831, s. 718 bekendtgjordes at sagen mod hr. Madsen var afgjort med forlig, og at J. Petersen nu ikke havde noget imod hans personlighed.

Spørgsmaal og Ønsker.

(Fra en militær-og borgerven).

Af hvilken grund lader marketenderne i de militære kaserner sig betale 2 mark for potten af dansk brændevin da man hos stadens brændevinsbrændere kun betaler 24 skilling? - Det kan vel antages at marketenderne i tøndevis heller ikke giver mere end 24 skilling potten, godt og vel om så meget. Og 8 skilling i ren avance for at tappe en pot brændevin - er dog virkelig enenorm fortjeneste. Det er 11 rigsbankdaler 2 mark pr. tønden. Og da nogle marketendere ugentlig sælger 7 til 13 tønder, så er det så nemt som ugentligt at vinde en terne i lotteriet på 80 indtil 150 rigsbankdaler. - Tjener brændevinsbrænderne lige så klækkeligt, så var det artigt nok at vide hvorfor årligt af dette laug en halv snes stykker går bag af dansen.

I Stokhuset for eksempel bestemmer en kommission marketendernes arbejdsløn for at måle eller udskænke en pot brændevin til 4 skilling, hvilken også synes passende for et så let arbejde. Og denne kommissionsbestemmelse sker hver måned. - Hvorfor sættes der ikke  lignende kommissioner og bestemmelser for marketenderne i kasernerne og i Kastellet?

Endeligt var det at ønske om det blev en almindelig vedtægt hos de herrer brændevinsbrændere ligesom det er sket på Store Kongensgade og nogle andre steder, af og til offentligt at bekendtgøre priserne på deres varer, da disse efter priserne på sæden falder og stiger ligesom kursen. Almenheden vidste da prisen og man havde ingen grund til at mistænke sit bud når det snart giver 2 mark, snart 28 skilling, og snart kun 24 skilling for potten af brændevin af lige kvalitet, alt efter de forskellige sælgeres afvigende priser.

(Politivennen nr. 818, Løverdagen den 3die September 1831, s. 619-620)