Ønske for Hr. Nathanson i Randers.

Når man har læst i de offentlige blade hvorledes hr. Nathanson fra Randers er blevet behandlet ved 5 gange at berøves sin frihed som han kun genvandt ved at tage flugten, men har tillige erfaret at sundhedskommissionen har meddelt ham sundhedsattest, og når vi næsten hver dag ser denne af skæbnen forfulgte man blandt os, vil vist nogen tillægge ham prædikat af gal mand. Men når man derimod læser i avisen hvorledes borgerne i Randers ved hjælp af politi og vægtere tvinger bønderne til på offentlig gade at sælge deres produkter til den pris borgerne finder passende at byde dem, så må man hælde til den mening at hr. Nathansons offentlige klager over vilkårlig behandling næppe har været aldeles grundløse, hvorfor det var at ønske at denne familiefar som før har ernæret sin talrige familie ved hestehandel, atter kan sættes i stand til at forsørge den.

Som man erfarer skal hr. Nathanson have haft en temmelig lang audiens hos vor allernådigste konge og vi ønsker ham al muligt held tiil at afsløre hele den med ham foregåede vidunderlige historie. 

(Politivennen nr. 1267, Løverdagen, den 11te April 1840. Side 237-238) 

Varsko.

Ved tirsdag aften omtrent kl. 10 at passere gården nr. 333 i Gothersgade blev fra et vindue i en af etagerne udkastet en ildelugtende væske hvoraf anmelderen fik en portion på den ene arm. Det er den anden gang i kort tid at denne operation samme sted er foretaget, formodentlig af  et dovent tjenestetyende som finder det mageligere at skille sig ved sådant ved at kaste det på gaden end at nedbære samme i gården. Da det var meget mørkt, kunne det ikke bemærkes fra hvilken etage udskylningen skete, dog observeredes at et vindue stod åbent i den første. Anmelderen vil derfor råde samtlige gårdens beboere at undersøge hvem af deres tjenestetyende der har den vane at foretage sig sådan ulovlig handling, og indskærpe den pågældende at han eller hun derved har forbrudt sig imod politilovene og kan vente at blive straffet når handlingen gentages og derover klages for politiet.

(Politivennen nr. 1258, Løverdagen, den 7de Februar 1840. Side 95-96) 

Nyt Leiebibliothek.

Hr. boghandler Nielsen på Store Købmagergade nr. 50 har i disse dage åbnet et lejebibliotek bestående af danske og tyske bøger af de for tiden mest yndede forfattere. Bøgerne er alle nye og propert indbundne, hvilket meget sjældent er tilfældet på lejebiblioteker. Med hensyn hertil og når samlingen der vel nu kun er lille, efterhånden forøges med ny udkommende læseværdige skrifter, vil det undskyldes at den månedlige leje af bøgerne er 1 rigsbankmark større end i de gamle lejebiblioteker.

(Politivennen nr. 1254, Løverdagen, den 11te Januar 1840. Side 32) 

Redacteurens Anmærkning.

Ifølge vejviseren er Store Købmagergade 50 nutidens Købmagergade 43.

Claus Anton Kølle (1827-1872): Folkeliv i Købmagergade. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Ønske.

Til at se højsalig Kong Frederik den Sjette på lit de parade var der givet adgang for corps diplomatique, de højere statsembedsmænd, det herværende militær, samt for borgerkorpsene og endelig for alle og enhver.

Men der gives en klasse af borgere som føler sig forbigået eller på en måde udelukket fra denne adgang, nemlig civile og militære embedsmænd på ventepenge eller pension. Mange af disse kunne vel have ønsket at se den konge for sidste gang de tjente i mange år, og som de har at takke for deres livsophold. Men da de ikke længere bærer uniform, kan de ikke slutte sig til deres fordums embedsbrødre, ligesom også den med alderen tiltagende svaghed forbyder dem at blande sig imellem alle og enhver for at stå flere timer i tryk og trængsel på åben gade udsat for ubehageligheder af vejrligets ublidhed.

Man vover derfor at fremsætte det ønske at sådanne embedsmænd måtte få adgangskort til at se hans højsalige majestæts sarkofag på castrum doloris, når de ved korets modtagelse foreviste deres bestalling eller den dem allernådigste meddelte afsked.

(Politivennen nr. 1253, Løverdagen, den 4de Januar 1840. Side 10-11) 

Et billigt Ønske til den respective Bestyrelse for Kjøbenhavns Veivæsen, betræffende Sørgeprocessionen den 15de Januar 1840.

Indsenderen tillader sig herved at fremsende efterskrevne ønsker, som sikkert flere af hovedstadens som de der bor i nærheden af samme, deler med ham.

a) Det ville utvivlsomt være af stor vigtighed hvis der i anledning af den nært forestående sørgeprocession måtte blive foranstaltet et lægterækværk trukket mellem træerne på begge sider af alleerne udenfor stadens Vesterport fra den yderste stakitport indtil accisseboden.

Det er udenfor al tvivl at den største trængsel netop vil finde sted der for at se sørgeprocessionen helt samlet såvel fra staden som fra landet, og hvor megen skade kan ikke rimeligvis forudses muligvis at kunne ske om et sådan rækværk savnedes da der er dybe grøfter på begge sider af alleerne. Ganske vist er et sådant forsigtighedsmiddel forbundet med bekostning for det offentlige, men dog på ingen måde i den grad der kan svare til den skade som derved kan forebygges, selv om kun et eneste menneske forulykkede. I øvrigt er de medgående materialer ikke forbrugt ved afbenyttesen, men kan successivt anvendes til stadens andre vejarbejde.

b) Det ville sikkert være nødvendigt at der i tide blev anskaffet et oplag strandsand om samme ikke allerede haves, til vejenes bedækning hvor den skal befares af den kongelige sørgeprocession i tilfælde af at muligt islag indtræffer.

Idet indsenderen tillader sig at fremsende disse ærbødige ønsker, nærer han tillige den fuldkomne overbevisning om at den respektive bestyrelse af hovedstadens vejvæsen også her vil give publikum et bevis mere på den særdeles opmærksomhed der allerede så ofte er vist samme.

(Politivennen nr. 1253, Løverdagen, den 4de Januar 1840. Side 8-9)