Efter Bombardementet, October 1807. (Efterskrift til Politivennen)

De engelske have siden deres Ankomst her til Sjælland hvervet henved 1400 Recruter, til hvilke der nu syes Uniformer.

En af de første Reisende, som siden en rum Tids Forløb er ankommen her, er Grev v. Moltke, Dansk Minister ved det Svenske Hof. Han er paa en lille Baad passeret Beltet, uden at blive bemærket. Han har medbragt den Efterretning, at H. M. Kongen og Collegierne ere i Rendsborg, men at Prindsesserne ere i Pløen.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 102, 3 October 1807)

Hr. Simonsen, Chirurg ved Marineregimentet, har paa en hædervardig Maade benyttet den Adgang til de Engelske Feldthospitaler i Omegnen af Kjøbenhavn, som er enhver Lægekonstens Dyrker aaben. Han har i videnskabelig Henseende beseet Feldthospitalet i Ordrup, som er det betydeligste og største; Lazarettet i Lundehuset, hvor han var overværende imedens en vigtig Operation blev foretaget; et Sygehuus paa en af Blegdammene, hvilket omtrent havde 40 Syge, meest af Koldfeber. Som epidemiske Sygdomme iblandt de Engelske Tropper bemærkede han Blodgang i Husum og Omegnen af Brønshøi, og Øienbetændelse i Ordrup. De Engelske Læger have overalt vist Hr. Simonsen megen Beredvillighed og Høflighed.

Nogle givte Koner, hvis Mænd ere ansatte ved Collegierne, der nu befinde sig i Holsteen, staae i Begreb med at reise did, og heraf ville da somme formode, at disse Embedsmænd ikke ville komme saasnart tilbage.

I Dag er der holdt Revue over de Engelske Tropper paa Nørrefælled.

Capellet i den afbrændte Nicolai Kirke frembyder et rædsomt Syn. De fornemste Familiebegravelser, især det Rosenkrandseske, ere i den ynkeligste Forfatning. Kisterne ere sønderknuste, Hjerneskaller og Menneskebeen ligge omspredte, og Harnisker, som Danske Helte have baaret, ligge omkringslængte paa Jorden. Billigheden kræver i det mindste at Benene burde opsamles, og Harniskerne gjemmes i en eller anden Antiquitetssamling.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 103, 7 October 1807)

Læredreng. (Efterskrift til Politivennen)

Da jeg har erfaret, at min Dreng Niels Olsen tilligemed hans Fader Ole Nielsen, gaaer omkring blandt mine Kunder og indbilder dem, at jeg efter det engelske Bombardement, der satte mig ud af Stand til at virke med min Profession, ikke vil løsgive Førstnævnte af sin Lære, for igien paa andet Sted at vorde anbragt; saa bedes mine Velyndere, der saaledes let kunde forledes til at miskiende mig, vel at lægge Mærke til: at jeg tvertimod villigen frafalder min Paastand paa bemeldte Dreng, naar denne med sin Cautionist Peter Nielsen indfinder sig hos mig, og paa lovlig Maade hæver den med mig oprettede Lærecontract. Med Faderen derimod, kan og bør jeg ikke af flere Aarsager indlade mig.

Niels Jensen, Kleinsmedemester i Dronningensgade paa Christianshavn No. 260.

(Kiøbenhavns Kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger den 8. oktober 1807)

Tyv i Vanløse. (Efterskrift til Politivennen)

En Karl navlig Peder Jensen, svensk af Fødsel, kom et par Dage efter Engellændernes Ankomst ud til mig fra Friderichsberg, hvor han havde hjulpet at høste, da der nu ikke maatte høstes; jeg lod ham da hielpe mig for Kost og Løn indtil Krigen var endt, da han listede sig bort med et Par saa gode som nye mig tilhørende, med 6 Rd. bekostede, og i min Stue ophængte Støvler, og lod, enten af Godhed, at ingen uskyldig skulle blive mistænkt, eller af Hastværk, sine gamle, ubrugelige Støvler blive efter sig. Efter røgtet skal denne Vagabond forhen have rapset; hvorfore jeg, skiønt det ikke vel kan formodes, at jeg faaer mine Støvler igien, bekoster denne Bekiendtgiørelse til Advarsel og Efterretning for Enhver nu og i Tiden. Hans Skudsmaal viser, at han engang meget kort har tient hos sal. Hofslagter Heckendorff. Hans Fader tiener som Koerøgter hos Dr. Hunæus i Friderichsberh.

Søren Sørensen. Gaardmand i Vandløse ved Kiøbenhavn.

(Adresseavisen 1. oktober 1807)

Efter Bombardementet, Slut September 1807. (Efterskrift til Politivennen)

En Kjøbmand fra Hamborg, som var kommen her til Kjøbenhavn over Sverrig, har i denne Tid opkjøbt en stor Mængde Caffebønner, hvilket skal være Aarsag til, at Priserne paa denne Artikel stige. 

Aarsagen, Hvorfor Grønningen ved Citadellet er indhegnet med Pallisader, skal egentlig være den, at denne Plads betragtes for Øieblikket som Engelsk Bund. En Mariner, som i disse Dage kravlede over Pallisaderne, og i det samme igjen blev paagreben af de der vagthavende Livjøgere, skal være bleven reclameret af de Engelske og derpaa udleveret.

I Løverdags ankom her 4 Skibe fra Holsteen med Fødevare. De havde lagt ved Lolland og det var 8 Uger siden de gik fra Holsteen; de torde ikke komme herover af Frygt for at blive tagnee af de Engelske. De begyndte at udsælge i Mandags og Tilløbet af Kjøbere var saa stort, at de maatte have Politievagt, og ingen maatte faae mere end 1 a 2 Oste. Prisen for Holsteensk Ost var 8 Mr. Lispundet. Eiderstedske 16 Mk. Lpd. og for en Fjerding Smør 17 Rdlr.

Petri Fattigskole blev i Bombardementet et Rov for Luerne og den fattige Ungdoms Undervisning maa for nærværende Tid standse af Mangel paa beqvemt Huus mm. Den Dannemand som vilde overlade Forstanderne beqvemme Leiligheder, hvor Underviisningen kunde fortsætte, vilde gjøre sig høilig fortjent.

Ved de Bomber, som nylig sprang i Luften paa Nyholm, bleve adskillige Engelske skrækkelig lemlæstede. Een af dem mistede begge Fødderne. 

Ogsaa af Livvagten ere tre gaaede over til de Engelske, men rigtig nok kun Personer, hvorraf de to høre til Musiquen og en var Officiertjener. En Livvagtskarl, som i Fægtningen i Classens Hauge var bleven tagen til Fange af de Engelske, er endnu ikke kommen tilbage.

I Morges blev en Mariner arquebuseret paa Amager og derpaa jordet paa Fattigkirkegaarden.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 101, 30 September 1807)

Efter Bombardementet. (Efterskrift til Politivennen)

Den 9de September Kl. 4 udbragtes paa Amager Marineren Gerts, en Hollænder, for at hænges. Han havde et Par Dage i Forveien, da det var alle Marinerne forbudt at gaae ud af Kasernen, med Magt villet stødt Underofficieren og Skildvagten tilbage, for at komme ud. Da den Inspectionshavende Kapitain var ved Allarmen kommet til, havde han brugt Uqvems Ord imod Officererne, sagt han var Engelsk og vilde over til sine Landsmænd; tilsidst var han endog gaaet saavidt, at han havde et Par Gange slaaet til Captainen og efter en tililende Major. Han bragtes endelig i Hullet, hvor han brød Lænkerne af sig, og i Forhøret Dagen efter udviste han endnu den største Frækhed; men hans Mod forlod ham endelig, da han blev bragt ud af Amager Port. Der ude paa Retterstedet holdte Standret i et Telt, Galgen opreistes, og under Delinqventens jammerlige Beden for sig ophængtes han af Mühlhausen. - En stor Mængde af Marinerne ere bortløbne, som deels ere oversvømmede til Engelskmanden og deels have nødt deres Officerer, med Geværet for Brystet, til at sætte dem over til Kalkbrænderiet, da de skulde gaae i Land fra Batteriet.

( Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 17. september 1807)

De Engelske Tropper, som ligge i Frederiksberg, regnes for 2000 Mand. Udenfor Slottet er der plantet to smukke Metalcanoner. Adskillige Gaarde i Frederiksberg By have over hundrede Mand Indqvartering. Paa det at Indbyggerne ikke skulle mangle Brød er der føiet den gode Foranstaltning, at Bageren i Bredgaden ikkun bager for samme, og til alle Vedkommendes Efterretning er dette bekjendtgjort ved en i det Tydske og Engelske Sprog forfattet Bekjendtgjørelse, som er opslaaet i hans Vindue. De fleste af de Tropper, som ligge her, bestaae af Bjergskotter. De have qvinder med sig; som koge, vaske etc. for dem.

I Ordrup Kroen have de Engelske et Sygehuus, hvori der ligger 150 Syge og Saarede.

Paa Holmen og de øvrige af de Engelske besatte Poster holdt de hver Aften, naar deres Tappenstreg gaaer, smuk Musik med blæsende Instrumenter.

Admiral Gambier har samtykket i, at alle Fartøier, bestemte fra Kjøbenhavn til Provindserne, som forevise et Pas fra General-Major Peymann, contrasigneret eller paategnet ved en Capitain af et af Hs. Brit. Majestæts Skibe, under benævnte Admirals Commando, maa frit og ubehindret passere.

I denne Tid besøges Kjøbenhavn daglig af mange Engelske Officierer. Den indkjøbe især Kort over Kjøbenhavn o.s.v. Det mærkelige er, at de næsten alle meget opmærksomt betragte den afbrændte Nicolai Kirke, da de formodentlig staae i den Tanke, at den er brændt under Bombardementet. 

I Søndermarken have de Engelske Soldater strax da de vare landede her paa Øen, bygt sig Hytter med Straatag, som, med Hensyn til den korte Tid ere forfærdigede i, ere ret vakkre. Der findes ogsaa opslaaet en Deel Telte, hvori Artillerister ligge. Frederiksberghauge har, efter Omstændighederne, næsten aldeles ikke liidt noget. I de Kongelige Stalde ligge Engelske Tropper. Man kan ikke noksom rose den strænge Krigstugt, der nu holdes. Da Tropperne hidtil selv maatte forsyne sig med Brændeved til Kogning etc. saa var det en nødvendig Følge, at meget Træfang blev sønderhugget. en Soldat, som blev overbevist om at have sønderhugget et Skab i den Gaard, hvor han var indqvarteret, fik 100 Tamp. Fra i Gaar af ere Uordener af den Natur aldeles foreebyggede; thi efter den commanderende Generals Befaling indkjøbes nu Brændeved, hvormed Tropperne forsynes.

Langs med Esplanaden ved Citadellet, lige fra Toldboden tiil store Kongensgade, er der bleven opreist store Pallissader.

Af Marinercorpset er der hidtil ialt deserteret 800 Mand. En Deel deraf have de Engelske ikke villet antage, og vandre derfor vildfarende omkring i Landet.

(Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. No. 95 og 96, 17. september 1807)