S. T. Hr. Consul C. H. Rooth! (Efterskrift til Politivennen)

Jeg tager mig herved den Frihed at anmelde, at jeg Tirsdagen den 28de Juli, da jeg med min Baad forlod Helsingborgs Brygge, blev anholdt af en Person, som man kaldte Reinhardt, og opfordret til at forevise vort Pas; men da de Passagerer, som jeg havde ombord, bestode deels af min egen Familie, og deels af gode Venner, hvis Passe alle vare foreviste for den paa Bryggen værende Rotmästrar, der havde tilladt os at afreise naar vi ønskede, fortsatte vi vor Fart. Vel saae jeg at han (Reinhardt) trak sin Sabel og gav os Skieldsord, men da jeg ikke havde nogen Grund til at frygte for ham, fortsatte vi vor Reise. Kort derefter saae jeg ham sætte ud fra Land og hørte ham løsne tvende Skud, men observerede ingen Kugle, førend da det tredie Skud løsnedes, hvilken Kugle surrede tæt agter om os; en anden Kugle slog ned i Vandet tæt ved Siden af os; da min Baad seilede hastigere end hans, saa slap vi ham snart ud af Sigte, og havde intet videre at frygte, men hans Skud foraarsagede, at et i Baaden værende Fruentimmer blev meget sygt af Skræk og førtes næsten bevidstløs til Helsingør. - Da vi leve i fredelige Tider, hvor ingen Krig er paa Færde, er det haardt at blive behandlet paa en saa skamløs Maade; og at min Klage er sand, vil jeg med vidner bevise, saavel med de paa Bryggen nærværende svenske Færgemænd, som med de Passagerer jeg havde i min Baad. Jeg kom i Dag og anmeldte det Passerede hos Commandanten, men denne bad mig, at jeg, som dansk Undersaat, vilde foredrage min Klage for den danske Consul, og i Haab om at Hr. Consulen vil antage sig denne Sag paa det alvorligste, tegner jeg mig etc. - Helsingborg-Posten tilføier, at en anden Klage er indkommen over at det i Helsingør værende Kongelige sicilianske Consulats Lystbaad ogsaa samme Dag af Reinhardt blev anfaldet med skarpe Skud, omenskjøndt det sicilianske Flag blev heist. Reinhardt skal, efter denne sidste Klage, ei have været ædru.

(Bornholms kongelig allernaadigst ene privilegeret Avertissements-Tidende 29. august 1828. Citat fra et brev af C. F. Bache i Helsingør til den danske konsul i Helsingborg, udgivet i Helsingborgs-Posten)

Svendborg Klosterkirkes Nedbrydelse. (Efterskrift til Politivennen)

Ifølge lærer ved Borgerskolen i Svendborg, B. Nielsen (se Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 25. august 1818) var der i Svendborg på daværende tidspunkt 400 skolesøgende børn, hvilket skabte et behov for et bekvemt og rummeligt skolelokale. Han havde i 14 år boet og undervist 130 børn dagligt i et snævert og ubekvemt lokale, og erklærede at have tilsat den bedste del af sin sundhed.

Ifølge Morgenposten 29. januar 1846 og flere andre artikler var enten klokketårnet i Fåborg eller Klosterkirken i Svendborg under krigen 1807-1814 blev brugt til opbevaring af Nyborg Amts tingbøger, og som sådan anvendt til patroner.   

Klosterkirken i Svendborg.

Forleden Dag liste man i Kjøbenhavns Skilderie et udførligt Forslag angaaende den for Svendborg By fordelagtigste Anvendelse af den gamle Klosterkirke, som efter kongelig Resolution stal roere solgt til Nedbrydelse. Anteacta i Sagen læses i Begtrups Beskrivelse over Svendborg S. 60 saaledes :

- I 1805 blev en Kommission nedsat, for at indkomme med Forslag til denne Kirkes bedre Anvendelse. Kommissionen bestod af General Juul, Etatsraad Koefod, Justitsraad og Ridder Bojesen, da praktiserende Læge i Svendborg, begge Byens Præster, Amtsprovst Wedel og Pastor Bredsdorff, Distriktslige Murer, og Byeskriver Bager, som Kommissionsskriver. Denne Kommission skulde tage i Overvejelse, om Kirken kunde anvendes til en nye Raadstue, et Sygehuus for Amtet, en Arbejdsanstalt eller Skole for Byen. Kommissionen indsendte et dobbelt Forslag, et af Hr. Justitsraad Bojesen om dens Anvendelse til Sygehuus for Amret, og et andet af Amtsprovst Wedel og Bredsdorff, om dens Anvendelse til Skole for Byen.

I 1806 foreslog afdøde Amtmand Schumacher at bruge den til en Veierbod og Oplagssted for Transitgods.

Under den nu endte Krig er den anvendt til Arsenal for Søe- og Landetaten, samt til Korn- og Fouragemagasin, og har derved lidt meget indvendig.

Til gudelig Brug som Kirke synes den overflødig, da Byen har tvende Sognekirker, omendskjøndt een, efter Folkemængden, kunde ansees tilstrækkelig.

Ønskeligt var der, om dens Anvendelse snart blev bestemt og realiseret, thi ved saaledes at henstaae, forfalder den daglig mere og mere.

For Dhrr. Amtsprovst Wedels og Pastor Bredsdorffs Forslag er især der overvejende: at Kirken er stiftet for Oplysningens og den moralske Kulturs Fremme, og at dette Øiemed bedst synes opnaaet, naar den blev anvendt til Skolebygning, hvilket var saameget mere ønsteligt, som Byen høiligen trænger til en saadan."

Tegning fra Illustreret Tidende 13. januar 1861 af klosterkirkens portal. 

(Kjøbenhavnsposten 15. august 1828).

Kommissionens forhandlinger brændte ifølge Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 19. august 1828 imidlertid under Københavns Bombardement 1807, og der skete ikke videre i sagen før 1817. Også da var kommissionen delt, og endnu flere år forløb hvor bygningssagkyndige erklærede at den gamle bygning ikke hensigtsmæssigt kunne anvendes til offentligt brug. Kongen besluttede derfor at kirken skulle nedrives, enten ved offentlig auktion, eller af kommunen. Beløbet skulle anvendes til skolevæsnet. Auktionen over nedbrydningsarbejdet startede i juli 1828, og arbejdet gik i gang 1. september 1828. Avisens artikel blev senere imødegået:

( Indsendt. )

Af hvad der er passeret i de 2de Kommissioner, som have været Nedsatte til at indkomme med Forslag om Klosterkirkens Anvendelse, kjender man kun hvad Begtrup melder derom i sin Beskrivelse over Svendborg; Resten er ei videre kommen til offentlig Kundskab, som slige Ting ei komme, for det for Andre er for sildigt at tale. Blandt de anmærkede Forslage var det saa rimelige, at anvende Kirken til Skoler; men omsamme var ledsager med nogen egentlig Plan, Tegning og Overslag vides ikke. Underlig skulde det derfor være, at Kirken da ei var bleven bestemt til nogen Anvendelse, dersom man havde gaaet datailleret frem med dens nøiagtig undersøgende Tilstand og Beskaffenhed. At den Tids Kirke- eller Skoleinspektion skulde have stemt for Kirkens Anvendelse til Stole, er ei tænkeligt efter hvad Begtrup - der var i 1817 Formand i disse Autoriteter - anfører om hiint Forstag, eller ikke anfører om Kommissionen 1817. Denne Forretning er det derfor at formode, var gaaet ud paa Erklæringer, og det Ønske: "hellere at have noget Nyt end noget Gammelt at reparere paa," har sagtens foranlediget Nedbrydelsesdommen nu, ligesom og, at de Underordnede, der have afgivet de første Erklæringer, vist nok ei har kunnet skaffe dem fornøden Lokal-Kundskab om Kirkens Tilstand og hvad den kunde anvendes til. Der skal imidlertid derfor ikke kunne modbevises, at Kirken jo kan anvendes saaledes som er forestaaet i Skilderiet No. 64. Kun burde man ei ængstet sig ved Forestillingen af det usædvanlige Arbejde ; en god Villie overvandt og overvinder meget, og især den, at Klosterkirken kan og bør i det mindste indrettes til Skoler. Lad saa end Byen erholde en ny Raadstue paa Torvet, siden samme nu er bortliciteret; men endnu engang : Klosterkirkens Mure bør staae! Hvad Vinding eller Fortjenstlighed var der vel i, at en nye Skole blev lagt tværs paa Pladsen; der kostede Byen mere end Kirkens Indretninger til i betydelige Skoler og Boepæle for Lærerne, hvis Lønninger derved formindskedes, eller ei for Huusleiens Skyld forhøiedes?

Jøvrigt er der mathematiske og arithmetiske Beviis i nærværende Henseende letteligt at præstere. At Kirken vilde blive nedbrudt uden Betaling har man ei troet, da dens Mure ere saa stærke, og at disse ville sælges for 500 Rbd. (under Haanden og ikke af Kommisionen) har man ei heller troet , men haabet, at Kirken just derfor, da Vindingen er saa ubetydelig, vilde i det mindste været anvendt nærmest dens oprindelige Hensigt - til Skole.

Dette være Svar til Anmeldelsen i No. 129 af disse Aviser. Svendborgeren

(Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 28. august 1828).

Fra Svendborg meldes under 2den Septbr.: "Idag er Arbeidet paa Klosterkirkens Nedbrydelse her i Byen begyndt, og snart vil denne altsaa, liig Graabrødre i Odense, være udslættet af Templernes Tal i Fyen, og saaledes vil den unavngivne Svendborger, som saa varmt har i de offentlige Blade talt om denne Bygnings Anvendelse til Skole m. m., ikke see sit og vist Fleres Ønske opfyldt; thi at Murene ere suffisante og Tagværket, i Særdeleshed Tagstenene af en Størrelse og Beskaffenhed, at disse frem for de nyere Sorter burde anvendes til andre Bygninger, og Kirke-Eiere vilde spare betydeligt aarlig ved at have slige Steen at oplægge, er upaatvivlelig en Sandhed. Ved de stedfundne Undersøgelser og Gravninger i Kirken er aldeles intet af antiqvarisk Mærkværdighed opdaget; thi de opgravne forraadnede Fyrekister vidne om, at det have været nyere Liig; saaledes skal være fundet deriblandt en ganske tom, hvorom gaaer adskillige gamle Traditioner, nemlig at en Byfoged for mange Aar siden skal være foregiven begravet paa Stedet, men derimod skal han være død i Kjøbenhavn, og Familien saaledes ladet den tomme Kiste begrave i Kirken.

(Den Nord-Cimbriske Tilskuer eller Thisted Amts allernaadigst privilegerede Avertissements-Tidende 16. september 1828)

Auktionerne over mursten mm. annonceredes februar 1829. I marts måned meddeltes at kirken nu var helt nedrevet.

Grundtvig. (Efterskrift til Politivennen)

I Allg. Kirchenzeitung No. 56, April 1828, læses fra Kjøbenhavn en lille Artikkel om Pastor Grundtvig, hvori det, blandt Andet, hedder om hans literaire Testament, at "det er saa poetisk, at Læseverdenen sikkert vil fælde den Dom, som en fransk Forfatter sagde om det enkelte og dobbelte Gallimathias: det enkelte Gallimathias er, naar Forfatteren veed hvad han skriver, men Læseren ikke; det dobbelte, naar hverken Forfatteren eller Læseren forstaaer hvad han skriver. Saameget er imidlertid sandt, at en utempereret Forfængelighed i høi Grad fremlyser af alle Grundtvigs Skrifter." Forf. gaaer derpaa tilbage til at omtale den Grundvig-Thorkelinske Feide, "der beviste G. Ukyndighed i det angelsachsiske Sprog." "Men," tilføier han, "disse og flere andre Blottelser, han har givet sig, have, som det synes, ikke i mindste maade ydmyget ham, men han vedvarer desværre at skrive, indtil Døden gjør en lykkelig Ende derpaa." - (Ukjærligere kan vel næppe nogen Antagonist yttre sig.)

(Kjøbenhavnsposten, 29. juli 1828)

Mølle-Ulykke. (Efterskrift til Politivennen)

Igaar Middags indtraf det ualmindelige Tilfælde, at en af Stubmøllerne paa Volden, den anden fra Østerport udtil Grønlandsgaden, styrtede ned ad Voldbakken og søndersplittedes. Til al lykke kom ingen Mennesker til Skade derved, hvilket saare let kunde have været Tilfældet, saameget mere som Grønningen ved den underneden værende Reberbane ofte tjener til Legeplads for Børn. En Svend, som var i Møllen, blev indeklemt mellem endeel Meelsække, og frelstes saaledes fra Beskadigelse. Tilfældet foranlediges alene ved Møllens Brøstfærdighed, da den, i stille Veir, styrtede, i det man ville dreie den. Den tilhører Hr. Møller Rohde, der ogsaa er Eier af en anden af de paa Østervold liggende Møller.

(Kjøbenhavnsposten, 6. juni 1828)

Mord ved Gisselfeldt. (Efterskrift til Politivennen)

Ifølge et Privatbrev har en frygtelig Mordbegivenhed nylig funden Sted i Bondebyen Braabye, omtrent 1/4 Miil fra Gisselfeldt. En herboende Kone, som er 26 Aar gammel, har nemlig aflivet tvende af sine Børn, af hvilke det ene var 1½ Aar og det andet 3 Aar gammelt, ved at ihjelstikke dem paa samme Maade som man pleier at stikke Sviin. Et ældre Barn, en 7 Aars Dreng, vilde hun have dræbt med en Øxe, men han undveg hende, hvorved hun bibragte sig selv i Hug i Armen. Efter Gjerningen lagde hun Ild under Sengen, lagde Børnene paa denne, og skal, naar Alt var i Brand, have villet kaste sig selv i Luerne. Men ved den undløbne Drengs Anskrig kom Folk til, og Ilden sluktes. Man angiver ingen anden Grund til denne afskyelige Gjerning, end et ondt Sind og et hidsigt Temperament; hun skal i forrige Vinter have forsøgt at ville hænge sig, men blev hindret derfra ved sit eget Skrig. Det passerede skal hun aldeles ikke angre. I Onsdags skulde hun fra Nestved Arrest føres til Braabye, for at see Børnene inden de stædes til Jorden.

(Kjøbenhavnsposten, 30. maj 1828, side 176)