Embedsmænd Husum, den 31 August. (Efterskrift til Politivennen)

Samtlige Embedsmænd i Byen og Husum Amt har afgivet følgende erklæring: "Vi undertegnede Embedsmænd i byen og Husum Amt, med Henvisning til den bekendtgørelse, der er udstedt af statholderskabet for Hertugdømmerne Slesvig-Holstein den 23. denne måned, erklærer hermed offentligt: ​​1) at vi som den legitime statsregering stadig kun anerkender statholderskabet; 2) at vi i overensstemmelse med statholderskabets anmodning vil fortsætte den virksomhed der er forbundet med vores officielle stilling i landets interesse, selv under den administrative kommissions faktiske eksistens, så længe og så vidt vi er i stand til at forlige os sådan med vor pligt og vor samvittighed og så land i særdeleshed, ikke på nogen måde forventes at deltage i hertugdømmet Slesvigs underordning under kongeriget Danmark og i dets adskillelse fra Holsten." - Lignende erklæringer er udstedt i forskellige andre steder.

Husum, den 31 August.

Sämmtliche Beamte in der Stadt und dem Amte Husum haben folgende Erklärung erlassen: "Wir unterzeichnete Beamte in der Stadt und dem Amte Husum, Bezug nehmend auf die von der Statthalterschaft der Herzogthümer Schleswig-Holstein unterm 23. d. erlassene Proclamation, erklären hiermit öffentlich: 1) dass wir als de rechtmässige Landesregierung nach wie vor allein die Statthalterschaft anerkennen; 2) dass wir in Befolgung der Aufforderung der Statthalterschaft die mit unserer amtlichen Stellung verbundenen Geschäfte im Interesse des Landes auch während des factischen Bestehens der Verwaltungscommission fortsetzen werden, so lange und so weit wir solches mit unserer Pflicht und unserem Gewissen zu vereinigen vermögen und so land uns namentlich nicht zugemuthet wird, zur Unterordnung des Herzogthums Schleswig unter das Königreich Dänemark und zur Trennung desselben von Holstein irgendwie mitzuwirken." - Aehnliche Erklärungen zind an verschiedenen andern Orten erlassen worden.

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger. 4. september 1849).

Der var tale om ca. 20 embedsmænd. Også embedsmænd i Slesvigs overret udsendte en lignende erklæring. Det skete i protest mod at danskvenlige embedsmænd (stadssekretær Davids fra Friedrichstadt) afløste amtmand v. Kaup og borgmester Thomsen i Husum som blev afsat. Herefter kom turen til de ansatte embedsmænd. Amtmand Kaup, amtmand Bruhn og politimester Jensen fra Haderslev indfandt sig den 10. september i Kiel. Davids måtte dog efter 24 timer skyndsomt forlade byen igen, og en preussisk militærstyrke måtte træde til og tvinge beboerne til at sige undskyld til Davids og føre ham i fejringstog fra Friedrichstadt til Husum den 11. september 1849. På et borgermøde den 14. september 1849 meldte der sig imidlertid ingen til at udføre dette, men man udtalte at ville bøje sig for landsregeringen. Magistraten blev herefter afsat, en preussisk major udnævnte tre borgere til at erstatte magistraten, men de ville ikke frivilligt påtage sig hvervet. Og Davids frabad sig en æresdeputation. Fra Slesvig afgik den 18. september en deputation til støtte for Husum magistrat og dens fasthed overfor bestyrelseskommissionen. 

Tyske Præsters Hyrdebrev. (Efterskrift til Politivennen)

De tyske præster holdt i slutningen af august et møde for at beslutte hvad de skulle gøre under våbenstilstanden. Efter det udsendte superintendent Nielsen i Slesvig et hyrdebrev underskrevet af alle byen Slesvigs præster. Han nød stor anseelse og var den øverste gejstlige talsmand i begge hertugdømmer. Nielsen havde før udsendt en proklamation hvori han erklærede at Frederik 7. selv havde opløst det undersåtlige forhold til slesvig-holstenerne ved at påføre den en krig. I den nye hyrdebrev gentog han at slesvig-holstenerne ikke var oprørere, men kongen som havde brudt sit løfte om Slesvig og Holstens uadskillelighed (helstats-udkastet af 28. januar 1848). Punkterne i hyrdebrevet var:

1. Vi kan da den definitive fred endnu ikke er afsluttet, fremdeles som hidtil kun ene anerkende hertugdømmernes statholderskab for vor retmæssige øvrighed og er besluttet på i enhver henseende at vise samme den lydighed som en kristen efter Guds ord er skyldig at vise sin øvrighed.

2. Finder dette vort statholderskab efter dets indsigt i alle de omstændigheder der kommer i betragtning, tingenes stilling således, at det til hele fædrelandets vel, må tilstede indsættelsen af den regeringskommission der omtales i den under 10. juli mellem Preussen og Danmark afsluttede våbenstilstandskonvention, så venter og udbeder vi os af statholderskabet selv nærmere anvisning om hvorledes vi har at forhold os, for at vi ved vore handlinger ikke hindrer dets hensigter til Slesvig-Holstens bedste, men at vi hvad vi alene ønsker kan fremme samme.

3. Skulle så denne anvisning gå ud på at vi har at føje os efter nævnte våbenstilstandsregering, så vil vi så længe den lader os uforstyrret udøve vores embedspligter, ikke forlade vores menigheder uden for den truende magt, men efterkomme den faktiske regerings befalinger indtil det punkt at den gør den anmodning til os, på nogen som helst måde at virke med til hertugdømmet Slesvigs underkastelse under kongeriget Danmark og til dets adskillelse fra Holsten.

Dette kan vi, efter vores mest samvittighedsfulde indsigt, ikke anse for andet end en urigtig handling, som vi aldrig kan slutte os til, mens vi ved Guds nåde håber at kunne lide uret, når det behøves, og være stærke og forblive dette til enden.

(Ribe Stifts-Tidende, 31. august 1849)

Danske Krigsfanger, August 1849. (Efterskrift til Politivennen)

En artikel omtalte de danske krigsfanger:

Fra Rinkenæs hedder det under 14. d.s. i "Alt. Merc.": "I går middag kom de danske krigsfanger herigennem under en bedækning af grønne preussiske husarer. Folkene så alle meget muntre og sunde ud, det bedste bevis for at de er blevet godt behandlet under deres fangenskab. I den lille landsby Trappe (i nærheden af Gråsten) havde nogle børn bragt kurve med blomster til landevejen og bestrøet samme, men nogle slesvig-holstenske dragoner tog denne i grunden uskyldige demonstration ilde op og adsplittede børneflokken med den blanke sabel, hvorved flere såredes. Ligeledes blev også en gammel mand temmelig hårdt såret, fordi han ville tage sig af børnene og undskylde dem. To af gendarmerne blev arresteret (mon af preusserne?) og derved en større ophidselse forebygget som så let kan fremkaldes ved en brutalitet der altid må oprøre, den komme fra hvilken side den vil."

(Ribe Stifts-Tidende, 27. august 1849)

Om vores politiske fanger fra Hygom har vi ved overordentlig lejlighed fået følgende underretning: Degnen Lycke er i lørdags blevet løsladt og er hjemkommet. Han skal være blevet behandlet ret tåleligt i sit fangenskab. Om han for at blive fri har måttet indgå nogen betingelser er os ubekendt. Derimod holdes gårdejer Dolberg fra Hygom endnu i et hårdt og ærerørigt fængsel, idet han er eller i det mindste i nogen tid har været, indespærret i et værelse med en tyv. Han har endog måttet tåle fysisk overlast, idet en gendarm tildelte ham flere slag fordi han ikke ville give de oplysninger og maler Hense som man forlangte af ham. Det har kun været ham tilladt at røre sig i frisk luft 1, skriver et kvarter i døgnet. - Andre avisredaktører bedes at optage dette. Det er referentens inderligste ønske at den danske regering må komme til ret tydelig kundskab om hvorledes dens tro undersåtter i Nordslesvig bliver behandlet af nogle æresløse oprørere der har sveget deres troskabsed mod en krone som i sin tid har agtet dem embeder og ærestegn værdige.

(Ribe Stifts-Tidende, 27. august 1849)

Med våbenhvilen blev Slesvig overdraget til en bestyrelseskommission som 25. august 1849 udstedte en bekendtgørelse om regeringsforretninger. Der var udpeget to kommissærer, kongelig dansk geheimerråd baron v. Pechlin og kongelig preussisk overpræsident v. Bonin. De skulle i Frederik 7.'s navn bestyre hertugdømmet Slesvig. Opmand var oberst Hedge, kongelig charge d'affaires under dronningen af Storbritannien. Alle embedsmænd og øvrighedspersoner skulle fungere under disse.

Hertugdømmerne. (Efterskrift til Politivennen)

Hertugdømmerne. Nedenstaaende Skrivelse fra Altona, som er indrykket i "Hamb. Corresp.", giver en Skildring af Stemningen der. Skrivelsen lyder:

"Det Liv, som herskede i vor Stad i de sidste Uger ved Gjennemmarschen af de forskjellige Rigstropper af alle Vaabenarter, er nu ganske forsvundet, efter at disse have forladt os, og den gamle sædvanlige Stilhed er atter indtraadt. Kun i Havnen hersker ved den nu atter aabnede Skibsfart Livlighed; i Stadens Indre findes dyb Rolighed. Men ved Siden af denne udvortes Rolighed kan man siden Rigstropperne have forladt os, siden den tydske og med den ogsaa vor Politik har taget en anden Vending, men navnlig siden den rystende Efterretning om Ungarernes sidste Nederlag har naaet os, ikke miskjende en vis Frygt for det fælles Fædrelands Vel og Existents i vor ægte tydske Befolknings Gemytter. Her hersker en større Forsagthed end nogensinde før, og Haabet om at vort Fædreland vil blive frelst fra det danske Voldsherredømme (?!) er sunket dybt, meget dybt. Dog endnu er Haabet ikke ganske opgivet. Vi og med os den store Majoritet af Befolkningen i Hertugdømmerne stole paa vor Regjering og fremfor Alt paa vor Landsforsamling, som ved dens rolige og besindige, men tillige kraftige Holdning, som den har lagt for Dagen ved alle alvorlige Spørgsmaal, maatte opvække vor Tillid. Vi stole paa vor unge og tappre Hær og paa vore tydske Brødres Hjælp, som ogsaa fremdeles i Nødens Øieblikke ikke vil blive negtet os. Vi stole endelig paa Gud, som ikke vil unddrage os sin beskyttende Haand ved Forsvaret for vore Rettigheder. Disse Haabets Straaler ville da ogsaa snart bortjage vor Trøstesløshed og gjøre Plads for en Glæde, som forestaaer os i de næste Dage. Paa Torsdag eller Fredag ankomme nemlig to Batailloner af vor hæderkronede Armee hertil. Et Antal Mand og Qvinder i vor Stad er traadt sammen til en Comitee, for at gjøre de nødvendige Forberedelser til en festlig Modtagelse af vore Fædrelandsforsvarere. Tropperne skulle holde deres Indtog gjennem Æresporte og smykkes med Blomsterkrandse, flettede af Konerne og Jomfruerne i Altona. Senere gives dem et glimrende Festmaaltid."

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23. august 1849, 2. udgave).

Markedet i Rosenborg Have. (Efterskrift til Politivennen).

Tilstrømningen fra Kjøbenhavns Omegn til Markedet i Rosenborg Have var saa overordentlig stor, at "Aarhuus Av." erklærer det for "ganske factisk", at flere Fremmede have Ranen imellem Torsdag og Fredag maattet tage tiltakke med en Kjælderhals, "under Vægternes Beskyttelse". Af ve mange interessante Momenter fremhæves følgende: Ved Brøndsalen, hvori der var en Udstilling af Malerier, Kobberstik, Lithographier og andre Kunstgjenstande, var Trængselen meget stor, og man kan antage, at det ikke er lykkes en Tiendedeel af de Besøgende at komme ind der, selv iblandt dem, der besøgte Markedet hver Dag. Ogsaa Tærningspillet var saa stærkt besøgt, at der den første Dag maatte regvireres Borgermilitair, som havde sin Vagt ved Springvandet. En Visehandler (Cand. B., bekjendt for sine aandrige og vittige Indfald) gjorde megen Lykke ved den Maade, hvorpaa han falbød sine Varer. Hvad der især tiltrak sig den almindelige Opmærksomhed, var den særdeles charakteristisk arrangerede Dandseplads, forestillende Dækket af et Skib, med Master og Ræer. Den første Dag udførte Bournonvilles Elever, foruden andre smukke Dandse, en Husar-Polka, og den næste en Matros-ditto, der begge gjorde megen Furore. Sidstnævnte Dands havde Bournonville specielt componeret hertil. Masterne og Ræerne vare besatte af den virkelige Ungdom fra Nyboder, og Dandserne vare iførte Costumet af Holmens faste Stoks Drenge; de smaae Damer i tilsvarende Dragt. Trængselen om Dandsepladsen var desværre saa stor, at endeel af Nydelsen gik tabt. - I Damegangen var, for begge Ender af Alleen, opført særdeles smagfulde pyramideformige Emblemer for Land- og Sø-Etaten. Om Fredagen var Ryes Portrait opstillet; paa hver Side paraderede en af de i Kjøbenhavn værende Invalider af hans Corps.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 23. august 1849)