Af et Brev fra det indre Jylland. (Efterskrift til Politivennen)

Højst paafaldende er det for den , som i sit daglige Liv er omgivet af Civilisationens Frembringelser og som i mange Aar har været Vidne til den stadige Forandring, som Industriens Fremskridt medføre i saa mange Forbold, pludselig i løbet af et Par Dage at være hensat i en Egn, hvor Alt endnu har vedligeholdt sit Præg fra den gamle Tid. Det er ikke blot Bygningerne og de til Avle brugte nødvendige Redskaber, som endnu stedse have det samme Udseende og vidne om, c: Beboerne endnu ikke bare tænkt paa at giøre Industriens Fremskridt i disse Henseender frugtbringende for sig, men det er selve Forholdene, som ere uforandrede. Trods Postvæsenets Udvikling ere Landsbyerne endnu stedse udelukkede fra dets Benyttelse, naar de ikke selv holde Postbud, der paa deres egen Risiko henter og afieverer Breve paa nærrmeste Station. Et saadant Postbud koster betydeligt for de tenkelle, da hele Byen naturligligvis ikke vil deeltage i Betalingen, men kun de Faa, som holde Aviser og føre en Smule Correspondance. Man maa da indskrænke sig til to Gange om Ugen at faae Noget fra den øvrige Verden. Et Brev fra en Landsby i Viborg Amt til en dito i Aarhuus eller Randers Amt naaer ikke saa hurtig sit Bestemmelsessted, som et Brev fra Kjøbenhavn til London eller Paris: Ja ofte afhænger dets Ankomst til dets Bestemmelsessted af det blotte Tilfælde, idet mange Landsbyer slet intet Postbud holder. Betroer man slige Bud Penge, da hænder det sig vel, at de tabe dem eller blive udplyndrede, idetmindste foregive de Saadant, og Pengene seer man da aldrig mere. Kan man sige, at Postvæsenet er organiseret, naar der kun findes Bureauer i Stæderne og hele Landet staaer udenfor? Hvorfor har ikke den nye Postlov taget Hensyn til dette mislige Forhold? Og nu Befordringsvæsenet. Der gives hist og her vistnok Stationer paa Landet, hvor man kan faae Extrapost, men kun faa og i Reglen er man indskrænket til Bønderne og kan altsaa af dem, naar man fører Bagage med sig, nagles fast til Pletten. En Bonde er i Reglen højst utilbøjelig til at udleie sin Befordring; i de Egne, som nyde en vis Velstand, maa man anvende alle tænkelige Overtalelseskunster og fornemmelig love ublu Betaling (en ussel Vogn, hvor man er udsat for Radbrækning, maa betales en halv Gang saa dyrt som Extrapost) for at bevæge en Bonde til at kjøre. Man har ondt ved at troe Sligt, naar man ellers er vant til at benytte de lette Kommunicationsmidler i alle Retninger tillands og Vands, som Nutiden kan levere.

---

Den politisk Bevidsthed et ingenlunde udbredt hos Landbefolkningen, navnlig ikke en saadan, som svarer til Øieblikkets Krav. Man har kun sine egne særlige Anliggender for Øie og mangler en klar Forestilling om Betydningen af den forestaaende Ordning af de almindelige Statsforhold. Femte Juni, Grundejerforening, Bondevenner prædike i den Henseende for døve Ørenn. Vi vare saaledes Vidne til, at en Rigsdagsmand af Bondestanden, som Femte Juni regner til sine Tilhængere, i en offentlig Forsamling snakkede paa en Maade om disse sager, som om han ingen Anelse havde om hiin Forenings Princip; under Tilhørernes almindelige Ligegyldighed opstillede han den Sætning, at man i denne Sag ubetinget maatte følge Regeringen. Hvad vilde Schack og Monrad sige dertil? Bonden er tilfreds, naar der blot ikke bliver rørt videre ved Sagen, han frygter formeget enhver Forstyrrelse og stoler foreløbig paa at Regeringen nok skal sikkre ham Fred og Ro. Vistnok taler han gjerne om Krigen, hvori enten han selv eller hans nærmeste Slægtninge have deeltaget, men han ønsker ingenlunde at begynde Historien fra 1848 forfra. Gode Veie og Jernbaner, som kunne bringe hans Hjemstavn i nærmere Forbindelse med Verdensmarkedet, have for ham langt større Interesse end alle Slags politiske Løsninger af Statsanliggender, hvis Natur han ikke forstaaer. 

- 4. -

(Kjøbenhavnsposten 20. juli 1852. Forkortet).

Folkethingsvalg. (Efterskrift til Politivennen)

 Kjøbenhavn, den 14de Juli 1852.

- Der er kun tre Uger til Valgdagen for det nye Folkething og endnu synes der slet ikke at være vakt nogen almindelig Interesse for denne vigtige statsborgerlige Handling. Flere af vore offenlige Blade have vel allerede i længere Tid gjort sig megen Umage i denne Retning, men med en saa aabenbar Hensigt derved fornemmelig kun at anbefale visse Personer og politiske Kammerater til Candidater og nedsætte andre, af hvem der kunde befrygtes Concurrence, at Enhver strax har kunnet see, at det kun er indskrænkede og personlige Parti-Bestræbelser, der gjøre sig gjeldende. Og dette kan nu ikke længer andet end vække Mistillid hos den store Mængde og skade den virkelige rene Interesse for Sagen selv. Thi den Tid er visselig forbi, da man stolede paa de lovpriste parlamentariske og oratorisle Størrelsers Capaciteter, da man tog deres Anbefaling i de nationale Oppositionsblade for gode Vare og ansaae dem istand til at løse Tidens politiske og sociale Opgaver; - og denne Mistillid er ikke andet end en ganske simpel, uundgaaelig Følge af at man desværre har prøvet alle disse Størrelser, ligefra en Clausen, Monrad, Lehmann og Krieger indtil de forskjellige Oster-, Opper- og Kampmanner, og erfaret, at de kun kunne tilstrives den Fortjeneste, at de forstaae at konfundere Forholdene, sætte Staten i Tvivl og Fare og slaae paa den store Tromme. - Derfor bliver enhver yderligere Anbefaling af alle disse Herrer, - som desværre ikke synes at kjende noget til den politiske Anger, kun et Middel til at sverkke og undergrave Interessen for det repræsentative System i Danmark, og gjøre den store Maengde, der eengang for alle har tabt Tilliden til de afbenyttede Propheter, ligegyldig for Valgene. Men herom bekymrer det nationale Rigsdelings-Parti sig vist mindre, end om at faae dets store og smaa Hoveder gjenvalgte, og dette turde vel endog paa mange Steder lettest lade sig udføre ved hos Mængden af Vælgerne at vække Ligegyldighed og Modbydelighed for Valghandlingen og saaledes faae den til at overlade Afgjørelsen til Partiet og Kammeratstabet. - Det Eneste, som med afgjørende Virkning kunde forebygge Sligt vilde være en klar og bestemt Tilkjendegivelse af den danste Regering, forinden Valgene, angaaende Regeringens og Rigets nuværende Stilling og om den Opgave, i hvis Interesse den forestaaende Rigsdag vil blive sammenkaldt. - Men desværre er der kun ringe Udsigt til, at den nuværende Regering skulde foretage et Skridt, der forudsætter saa megen Enighed og Kraft.

(Kjøbenhavnsposten 14. juli 1852)

Rendestensrensning. (Efterskrift til Politivennen)

- "Stadens Fædre" ere uenige angaaende de mutige Følger af en forøget "Udrensning af Kjøbenhavns Rendestene" i denne varme Sommertid. Nogle af dem antage, at den forpestende Stank derved kun vilde blive værre, saaledes som dette virkelig ogsaa var Tilfældet ifjor, da man efter mange kjærlige Opfordringer havde faaet næsten alle Stadens Kjeldermænd til at staae hver Formiddag i flere Timer og røre i bemeldte Rendestene med en Kost eller Kjep; og man er jo ikke ganske overbevist om, iaar at kunne bringe det noget videre. Andre af samme Corporation udgaae derimod fra den maaskee heller ikke aldeles forkastelig Paastand, at bemeldte Stank endda ikke er saa usund som mange andre Uddunstninger i Kjøbenhavn, og at Udrensningen derfor nok kan foretages paa bemeldte Maade. Men da nu ingen Enighed derom kan opnaaes, er Sagen naturligviis stillet i Bero, hvorhos man dog har opfordret Politidirecteuren til at erklære, om han veed noget bedre Raad. - Dersom denne Embedsmand nu vilde, saa kunde han vistnok meget let sætte den ærede Communalbestyrelse i en stem Forlegenhed, ved at foreslaae at lade Stadens Gader og Rendestene rense om Natten. Dette vilde aldeles ikke være vanskeligt og det skeer ogsaa i flere store Stæder i Syden, hvor man ikke engang har saa lyse Nætter som her.

(Kjøbenhavnsposten 13. juli 1852).

- I Adresseavisen har en "'Indsender", "der har haft Lejlighed  til at gjøre sig bekjendt med ("Gaderenovations-) Forholdene" - , paataget sig at rense kommunalbestyrelsen for hvad den med Hensyn til denne Gjenstand i disse Dage bar været udsat for af "Journalisterne". - Naar Indsenderen af dette Arbeide gaaer ud fra, at "den umiddelbare Forsorg for Gadernes og kanalernes Reenholdelse ikke henhører under Communalbestyrelsens Ressort, men at denne kun har at gjøre Udveie til de dertil fornødne Ressourcer", saa turde man vel - i passende Afstand - tillade sig at spørge ham, om da ikke ogsaa Kæmnercontoirets Bekjendtgjørelse om at det paa Blegdamsveien oplagte Mudder "ønskes« bortskaffet paa de "billigste Vilkaar", er et Product af denne kommunalbestyrelsens Omsorg for at tilveiebringe de fornødne Ressourcer? Og naar saa er, saa fremgaaer deraf jo, at Communalbestyrelsen selv hylder og følger den Maxime, først at see sig om efter Bortførelses-Midler, eller Ressourcer, efterat de forpestende Ureenligheder ere blevne henlagte paa alfare Veie. - Men beklageligt er det rigtignok , at Kiøbenhavns kommunalbestyrelse skal lade sig forsvare ved Paastande om, at den ikke har eller vil have Magt til at lade udføre hvad enhver af kommunens Borgere er berettiget til at vente af den. Det er en Umyndigheds-Erklæring for Kommunalbestyrelsen, som denne snarest mulig burde protestere imod og ved Handlinger vise, at den er ubegrundet; thi ellers ledes Borgerne til at ønske, al Kommunalbestyrelsen i Virkeligheden snarest mulig sattes under et passende Formynderskab.

- For at nedenstaaende Avertissement kan komme "til Stadens vise Mænds Kundskab", og herved muligen noget Lignende her kan blive paatænkt, optage vi det efter Hels. Av. :

"For al forhindre det i det nuværende tørre Vejrlig ved Gadefeiningen opstaaende Støv, anmodes Byens samtlige Huuseiere herved om, forinden Feiningen, at lade deres Gadestrækninger vande, ligesom i det Hele, saalænge den stærke Varme vedvarer, idetmindste een Gang daglig at vande udenfor deres Huse. Helsingørs Politikammer, den 9de Juli 1852."

(Kjøbenhavnsposten 15. juli1852).

Randers. (Efterskrift til Politivennen)

 --Dannevirke" indeholder følgende Correspondence fra Randers:

--Vor By har altid været anseet for en af de bedste og meest velhavende Kiøbstæder i Jylland, og det er der vel ogsaa Noget i, men i de senere Aar bar Byen unegtelig gjort betydelige Fremskridt i flere Retninger, byggelysten er her, som i flere andre Kjøbstæder, stor, og foruden det, at der opføres nye Bygninger i de gamles Sted, er der opstaaet næsten et heelt nyt Qvarteer i den nordre Deel af Byen, der for aldeles ikke var bebygget. Ligeledes opstaae efterhaanden flere aldeles nye Bygninger i den saakaldte Allee, der fører fra Havnen til Rugtorvet, smukke  og smagfulde. En Besynderlighed er der imidlertid ved en stor Deel af disse nye Huse, de ere - skjæve! Man skulde foranlediget deraf let falde paa, at man i Randers hyldede skjæve Anskuelser, hvilket dog i det Hele taget ikke er Tilfældet. Solide Gader af hugne Steen, med gode Fortoug, ere tildeels anlagte. Men hvad der især i de senere Aar er i Tiltagende, er Skibsfarten, og dette skriver fig navnlig i Særdeleshed fra, da Dampbaaden "Martello" blev anskaffet til Bugseerfartøj paa Fjorden. Denne 5 Miil lange og tildeels meget smalle Fjord fremb'd mange Vanskeligheder for Sejladsen. Skibe kunde undertiden ligge flere Uger ved Udbyhøi for indgaaende uden at det var muligt at komme op til Randers. Ligesaa var det Omvendte Tilfældet fra Randers til Udbyhøi. Dette foraarsagede naturligviis, at mange udenrigske Skibe, især svenske og norske, der egentlig helst vilde til Randers, maatte, naar de kom til Udbyhøi, og Vinden var imod, seile andetsteds hen med deres Last, og Randers gik saaledeS Glip af mangt et Skib og mangen en Handel. Nu derimod ere Skibsførerne altid visse paa at kunne komme op ad Fjorden og ud igjen, naar Leiligbeden byder det, for en moderat Betaling. Imidlertid var dette Dampskibsforetagende, der blev paatænkt og realiseret af Byens intelligente Handlende, i Begyndelsen underkastet megen Kritik, om Noget, der ikke vilde betale sig, og hvad der synes det Besynderligste er, at efter Sigende Randers Skippere, især de, der seilede paa Kjøbenhavn, var dem, der syntes mindst derom. Ja man fortæller endog, at disse Sidste havde isinde at indgaae en Forening og Forpligtelse til ingensinde at benytte Dampbaaden til Bugsering. I saa Fald er det et slaaende Beviis paa, til hvilken Grad indgroede og nedarvede Fordomme kan gaae. Men de Handlende lode sig, siger man, ikke forbløffe deraf, men vedtoge paa den anden Side, ikke at give den Skipper nogensomhelst Fragt, der negtede at benytte Dampbaaden, naar dette saaes at være nødvendigt for at komme ud eller ind af Fjorden. Det hjalp og Skipperene bleve paa den Maade tvungne til deres egen Fordeel; thi nu gjøre de det dobbelte Antal Reiser paa Kjøbenhavn imod før. Skibsfarten er, som sagt, nu tiltaget i en meget høi Grad, og man seer nu næsten altid Skibe ved Bryggen af forskjellige Nationer, som norske, svenske, hollandske, engelske, hannoveranske, at losse og lade. Især er det forbavsende at see den store Mængde af Tommer og Brædder, her oplægges. Fra Skibsfartens Begyndelse tidlig i Foraaret til dens Ende om Efteraaret seer man daglig Tømmerlast udlosses. Ingen Provindskjøbstad her i Landet kan i denne Henseende maale sig med Randers (?), og den afgiver nu ogsaa de største Toldintrader i det Hele, næst Odense. En stor Deel af de omtalte Tømmerlaster blive videre forhandlede og prammede op ad Gudenaa, lige til Silkeborg; og naar Gudenaa engang i Tiden, som vi haabe, bliver ved Opmuddring og Fordybning gjort tilgjængeligere for Seilads, vil det upaatvivlelig end mere fremme Handelen og Skibsfarten paa Randers, især da Byen tæller flere dygtige og driftige Handelshuse. Den indirekte Nytte, Dampbugseer-Foretagendet har gjort og gjør Byen, er saaledes uberegnelig, og at det nu skatteres rigtig, vidner, noksom den Kjendsgierning om, at vi nu have 2 Dampbaade dertil. Det sidste er nyt og bygget her paa Pladsen. Skibsbyggeriet florerer ogsaa her. To duelige og særdeles dristige Skibsbygmestere bygge bestandig, og saasnart det ene Skib er færdigt, lægges strax Kjølen til et nyt, hvoraf nogle ere temmelig store. Herved beskjæftiges Mange, og forskjellige Haandværkere tjene naturligviis godt derved. Det er saaledes meget glædeligt at see vor By saaledes i Opkomst og at blomstre i flere Retninger. En Ting er der dog i Veien endnu, og det er, at Fjorden ikke er dyb nok.  Heraf følger, at de større Skibe maae losse eller lade en Deel af deres Last over 2 Miil herfra, ved Mellerup. Men det staaer til at haabe, at der med Tiden ogsaa vil blive raadet Bod herpaa.

(Kjøbenhavnsposten 8. juni 1852).

Grundlovsdag. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbenhavn, den 4de Juni 1852.

- Til imorgen, Grundlovens Aarsdag, er berammet forskjellige private Festligheder her i Kjøbenhavn, i Egebæksvang og paa nogle andre Stever i Landet. Naar disse sammenkomster endnu stedse have mere Lighed med den tidligere Oppositions Maigilder end med almindelige Folkefester, saa bør Skylden derfor vistnok ikke tillægges Regeringen eller Kjøbenhavns Communalbestyrelse, men snarere Folkets egen Uimodtagelighed for Betydningen af en saadan Fest, hvilket da igjen nærmest maa tilstrives den ringe Virkning, som de hidtilværende Rigsdage, uagtet deres Længde, have udøvet i saa Henseende. Den værste Opposition mod en ny Institution er noget nær Ligegyldigheden, men den fremgaaer meget ofte af Institutionens egne Haandhæveres Feil og Mangel paa Dygtighed. - "Fædrel." har nu en anden Mening om denne Sag og antager, at naar Kjærligheden og Tilliden til Grundloven svækkes, saa er det nærmest en Følge af at Regeringen ikke imorgen lader skyde fra Voldene og Kjøbenhavns Communalbestyrelse ikke foranstalter et Fyrværkeri idetmindste. Denne sidste Begiæring er dog næsten alt for naiv. Men maaske "Fædrel." kan movere den velvise Magistrat til slige høitflyvende Foretagender, ligesom man i Marts 1848 bevægede den til at gjøre sig en ganske usædvanlig Motion. Det kunde ikke være saa ilde. - Hvad der iøvrigt turde afholde mange fra at deltage i de tilsigtede Festligheder paa Grundlovens Aarsdag, er uden Tvivl Frygten for Eidergrændsepartiets Hensigt at benytte samme som Demonstration mod Heelstatssystemet. Anledning hertil giver allerede den Maade, hvorpaa "Fædrel." omtaler, al HS. Maj. Kongen paa en Invitation til al bivaane Festen i Egebæksvang har givet Haab om at ville komme.

(Kjøbenhavnsposten 4. juni 1852).

Kjøbenhavn, den 8de Juni 1852.

- Aarsdagen for Grundlovens Stadfæstelse feiredes baade her og i Egebeksvang. Paa forstnævnte Sted deeltoge omtrent 150 Personer, af de forskjellige Samfundsclasser (iblandt hvilke f. Ex. den nye Cultusminister Simony og den forhenværende Dito, Madvig, i et Middagsgilde, ved hvilket Kongens Skaal først udbragtes af Festcomiteens Medlem, Capitain og Brygger Jacobsen, hvorefter Bankdirecteur H. P. Hansen udbragte en Skaal for Grundloven. I Egebeksvang udbragte Skibsclarerer Kirck Kongens og den inviterede Ærcsgjest, Byens Folkethingsmand Professor Clausen, Grundlovens Skaal. Ved Middagsgildet dersteds - som kun var lidet talrigt besøgt - udspandt der sig iøvrigt en Art Valgkamp angaaende Ønskeligheden af Clausens Gjenvalg, som understøttedes af Partiet Olrick, imod hvem Skibsklarerer Gad optraadte. (Man siger at der virkes i dette Distrikt for at formaae Geheimeconferentsraad Bluhme til at stille sig imod Clausen.) Den folkelige Deel af Festen, som foregik ved HaabetS Steen, var derimod særdeles besøgt, vel omtrent af 10 til 12,000 Deeltagere, og vedvarede til den lyse Morgen.

(Kjøbenhavnsposten 8. juni 1852).