Huuslæger. (Efterskrift til Politivennen)

Huuslægehonoraret. Det er, som bekjendt, her i Vandet en - fornemmelig blandt Kjøbstadbefolkningen - almindelig Skik, at Familier, som have nogenlunde Evne dertil, vælge sig en fast Læge, for i paakommende Sygdomstilfælde at yde den hele Huusstand fornøden Lægehjælp og forøvrigt være deres Raadgiver i Sundhedsanliggender. Herfor erholder Lægen en vis aarlig Betaling, hvad enten der forekommer hyppige Sygdomstilfælde eller aldeles intet, dog er det ikke ualmindeligt, at de, der have Evne, betænke Lægen med et høiere Honorar, naar særdeles Sygdomme har gjort mere end sædvanlig Krav paa hans Tid og Kræfter. Forholdet er saaledes en Art Assurance. Men medens det paa Landet og i nogle Kjøbstæder, overeensstemmende med naturlig Orden, er Brug, at Lægen efter Billighed bestemmer Honorarets Størrelse, er det derimod i Hovedstaden og endeel Kjøbstæder blevet almindeligt, at Vedkommende, som have engageret Lægen, fastsætte Honoraret, og at denne i det høieste undertiden spørger om han er tilfreds dermed.

I en tidligere Periode har denne Skik muligen været til Fordeel for Lægerne, idetmindste for dem, hvis Praxis faldt blandt den mere bemidlede Deel af Befolkningen, der ved rundelige Honorar gjorde det lettere for Lægen at yde Ubemidlede sin Bistand, thi det tør vel antages som anerkjendt, at Lægen i Almindelighed med samme Ufortrødenhed opfylder sin Pligt hos den Ubemidlede som hos den Bemidlede. I de senere Aar derimod har mangen Læge paa disse Steder havt fuld Grund til at beklage, at hans naturlige Ret til at bestemme Lønnen for sit Arbeide, er gaaet tabt for ham; thi medens de mere uheldigt stillede Samfundsclasser, der ikke have erholdt forøgede Midler til at bære Dyrtidens Tryk, have været nødte til at formindske Lægehonoraret, have de Classer, hvis Indtægter enten middelbart eller umiddelbart ere forøgede, i Reglen ikke forhøiet Lægehonoraret, og deraf er opstaaet et særdeles ugunstigt Forhold for den især af Kjøbstadspraxis levende Læge, som ikke kan andet end virke meget nedtrykkende paa den Aandsfriskhed , der er saa nødvendig til en heldbringende Virken i hans Kald.

Der hersker vistnok i det Hele en ofte urigtig Mening i Publikum om Lægernes oekoncomiske Stilling, idet man fra de faa heldigere Stilledes Forfatning feilagtigen slutter til de Øvriges. Men selv blandt dem, som have en temmelig betydelig Praxis, findes der kun faa, som see sig istand til at opspare Midler, hvorved de kunde bære de Afsavn, mulige Sygdomme og Alderdom medføre. Et sørgeligt Vidnesbyrd om Sandheden heraf er, at det paa den sidst afholdte Lægeforsamling i Roeskilde blev erkjendt, at det vilde falde for trykkende for de fleste Læger at bidrage 10 Rd. aarlig til den for trængende Læger stiftede Understøttelseskasse. Ved denne Forsamling blev det og fremhævet, at Lægerne maatte ved indbyrdes Overeenskomst søge at faae det Misforhold hævet, der det de stigende Priser paa Livets Fornødenheder var opstaaet mellem det hidtil erlagte Honorar og Lægens Forretninger. Det er og Indsenderne af nærværende Artikel bekjendt, at det paa flere Steder er skeet, og Lægernes Forlangende er med Velvillie blevet opfyldt af Befolkningen i de forskjellige Egne.

I Hovedstaden og de Kjøbstæder, hvor samme Skik med Hensyn til Lægehonoraret følges, vil imidlertid, paa Grund af den engang herskende Brug, en saadan Overeenskomst være det sidste Middel at tye til, og det er at haabe, at det ei heller vil blive nødvendigt; thi det kan neppe betvivles, at jo den Velvillie, som i Regelen findes mod Lægerne, vil foranledige at Enhver, som har nogenlunde Evne dertil, vil, efter at være gjort opmærksom paa denne Sag, imødekomme deres billige Krav paa forhøiet Honorar, saa at de uopfordrede supplere det efter bedste Skjøn, eller saafremt de ikke maatte finde sig foranledigede dertil, da uden Uvillie modtage Lægens Erindring i saa Henseende.

Idet Ovenstaaende bringes i Pressen af en mindre Lægekreds med Overbevisningen om, at samme Anskuelser deles saagodtsom af hele Landets Lægestand, tør vi antage at dHrr. Redacteurer af Provindsaviserne ville yde Standen en Tjeneste ved at optage denne Artikel i deres respective Blade.

Flere Læger.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. december 1856)

Spaakone. (Efterskrift til Politivennen)

Spaaning i Kaart. Efterat det var kommet til Politiets Kundskab, at Sømand Frederiksens Enke, ogsaa kaldet Spaa-Stine, befattede sig med, for Betaling at spaae i Kaart, og at en for Tyveri arresteret Pige herom kunde give nærmere Oplysning, blev Sidstnævntes Forklaring modtagen, og gik i det Væsentlige ud paa Følgende. Medens hun for omtrent 3 Aar siden tjente hos en Præst her i Staden, var hun i lang Tid meget bekymret over et Kjæresteforhold, hvori hun stod til en Person, som hun troede ikke meente hende det ærligt. I et saadant Øieblik kom just en Kone til hendes Huusbond, og da hun saae, at Arrestantinden var bedrøvet og erfarede Grunden dertil, raadede hun hende at gaae til Spaa-Stine, hvis Adresse hun opgav, og som skulde kunne sige hende, om hun vilde blive gift med sin Kjæreste eller ikke. Samme Dag begav hun sig til Spaakonen. Denne - Sømand Frederiksens Enke - var i Besiddelse af forskjellige Slags Kaart og lagde strax disse op, samt lovede Arrestantinden, at hun nok skulde faae sin Kjæreste, idet hun viste hende et Kaart , hvorpaa var malet et Huus, med den Bemærkning, at der laae hendes tilkommende Hjem. Efterat Arrestantøren havde spurgt, hvad hun var hende skyldig, og F. havde yttret, at hun pleiede at faae 3 Mk., gav hun hente disse, og forlod hende, med den Opfordring fra dennes Side om flittig at besøge hende, da hun ikke kunde sige Stort den første Gang, men jo oftere Arrestantinden kom, destomere kunde hun faae at vide, ligesom hun ogsaa bad hende at anbefale hende til Andre. Efter den Tid kom Arrestantinden jevnliden til hende, undertiden flere Gange om Dagen, og, naar hun ikke havde Penge at betale med, maatte hun sætte Pant. Under disse Besøg omtalte F. oftere et Middel, som skulde være aldeles probat til at vinde kærestens Gjenkjærlighed, og bestod det deri, at Arrestantinden skulde levere F. det Linned, som hun til en opgivet Tid havde baaret, hvorefter F. vilde brænde det og bringe Arrestantinden Asken, efter at have baaret den 3 Gange omkring Kirken. Denne Aske skulde Arrestantinten blande i Maden, som hun spiste, og da var hun sikker paa, at Kjæresten ikke kunde forlade hende. Dette Middel, hvormed F. forsikkrede at have hjulpet Mange, kunde Arrestantinden imidlertid ikke beqvemme sig til at bruge, da hun ansaae det for Troldom. Arrestantinden forklarede endvidere, at hun oftere havde seet forskjellige Tjenestepiger komme bærende med hele Kurve fulde af Madvarer til F. , og at denne gentagne Gange havde spurgt hende, om hendes Frue aflaasede sine Gjemmer, samt opfordret hende til, ligesom de andre Piger, at bringe hende Smør, Ost, Fløde og Andet, som da kunde gaae af i Betalingen for Spaaningen, men derpaa havde Arrestantinden aldrig villet indlade sig. Hun tilføiede, at F. gjorde sine Kunder, hvoraf der indfandt sig en stor Mængde af forskellig Stand og Alder, troskyldige ved at fortælle dem, at hun havde forudsagt Kiøbenhavns Politi, der jevnlig havde raadspurgt hende, vigtige Begivenheder, og at hun af det havde faaet Tilladelse til at praktisere. Foruden at benytte Kaart, havde Enken Frederiksen, efter Arrestantindens Forklaring, ogsaa spaaet af æggehvide i Vand, idet den Person, der skulde spaaes, maatte ved Juul, Nytaar og Helligtrekongers Aften bringe hente et Æg og et Glas. Hviden blev da heldt i de med Vand fyldte Glas, og af de Figurer, som deri dannedes, forudsagde F. de Paagiældendes Fremtid. Arrestantinden forsikkrede, at hun havde seet en Række af Glas paa et Bord hos F., der foregav, at Hviden maatte henstaae 8 Dage i Vand, før den kunde benyttes. Hun tilregnede forøvrigt F., at hun nu var "i Forlegenhed", idet hendes Spaadomme havde bragt hende til at holde fast ved en Kjæreste, der ikke var hende tro, og af Sorg herover havde hun slaaet sig til Drik, og denne Last tilstod hun, at hun nu havde ladet sig forføre til Tyveri. Under den imod Christine eIler Stine Iversdatter eller Hein, Frederiksens Enke, derefter indledede criminelle Undersøgelse vedblev hun stadigen at benægte, at hun for Betaling havde slaaet hvide op i et Glas, for deraf at spaae i Fremtiden: hun havde kun enkelte Gange gjort det i Spøg for sine Bekjendtere. Hun benægtede ogsaa de øvrige om hende afgivne Udsagn, med Undtagelse af at hun for Betaling havde spaaet af Kaart for de Personer, som indfandt sig hos hende, for at faae Kaart oplagte for sig, og havde hun i de sidste 3 Aar drevet dette som en Erhvervskilde. Kaartenes Betydning havde hun lært sig til af "Gamle Marene Hexebog", og rettede hun sine Udtydninger deels efter denne, deels efter hvad der forekom hente passende efter vedkommende Persons Forhold, og hvad disse helst ønskede. De dreiede sig om Kjærlighed, Embedsansættelser, Forbrydelser, som man ønskede opdagede o. s. v., og paastod hun, at hun altid havde sagt til dem, at de ikke skulde troe paa, hvad hun sagde, førend det var indtruffet. Paa Rettens Opfordring at erklære, om hun selv troede paa Rigtigheden af hvad hun forudsagde, bemærkede hun, at hun ikke troede derpaa, førend det, hun havde forudsagt, var skeet, og yderligere Forklaring desangaaende var ikke at opnaae af hende, dog anførte hun som et Exempel, at hun kort før hun blev anholdt havde lagt Kaart op for sig selv, og, ved at bemærke, at Knægtene derved kom sammen, antog hun af denne Omstændighed, at det forestod hende en svær Rettergang. Tiltalte Frederiksen, der er født den 17de Octbr. 1809, og i 1835 straffet for Utroskab i sin Tjeneste samt for Forfalskning af sin Skudsmaalsbog. blev nu anseet med Fængsel paa Vand og Brød i 3 Gange 5 Dage.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 19. november 1856).

Steen Møller & Comp., Østergade 75/10. 1856-1867. (Efterskrift til Politivennen).

I perioden 1855 eller 1856 til 1867 holdt et firma ved navn Steen Møller & Co(mp) til i Østergade 75 (senere Østergade 10). Det har ikke været muligt at finde uddybende oplysninger på internettet, men gennem årene bragte aviserne helsides og halvsides annoncer fra firmaet, hvorfra er plukket de nedenstående.

Annonce fra Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. november 1856. Vinter eller forår 1855 flyttede Steen Møller til Østergade 75 med et etablissement i mode- og manufakturfag..

Annonce fra Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. december 1857, 2. udgave.

Annonce fra Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. april 1859.

Efter 1859 var adresse Østergade 10. Bygningen eksisterer ikke længere. Den nuværende er opført i 1933, tegnet af arkitekt A. Skjøt-Pedersen. Omkring 1859 eksisterede et par år Brødr. Møller på adressen som solgte sørgeartikler. Det varede dog kun kort, og så dukkede det gamle navn op igen.

Annonce fra Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 16. september 1862.

Firmaet lukkede i 1867.

Fattigkvarteret i Klærke- og Rosengaden. (Efterskrift til Politivennen)

Fattigkvarteret i Klærke- og Rosengaden. I Ugeskriftet for Læger fortsættes Beretningen om Sundhedstilstanden af dette tætbebyggede Qvarteer, og Resultatet af de fortsatte Undersøgelser er desværre meget slet. Beklageligt er det, at der siden i forrige Aar intet synderligt er gjort fra det Offentliges Side til Forbedring i denne sørgelige Tilstand. Bemeldte Ugeskrift gives udførlige Lister over hvert Huus' Beboere og Antallet af Syge i et Aar, og om Resultatet hedder det derefter i Ugeskriftet:

"Man vil heraf see, at de tidligere Slutninger i fuldeste Maal blive bekræftede. Medens Oversigten over Aarets 9 første Maaneder viste, at næsten Halvdelen af hele Qvarterets Beboere havde været nødsagede til at søge Lægehjælp paa Grund af Sygdom, viser Oversigten over hele Aaret at fra Qvarterets 998 Beboere har været gjort 595 Sygeanmeldelser til Distriktslægen, eller næsten 60 pCt. Som fortrinlig usunde bleve dengang fremhævede Rosengade 438, hvor Sygeanmeldelserne vare 91 pCt af Beboerne; Rigensgade 468 og 469, som havde 80 pCt, Rosengade 440 med 56 pCt. og Klærkegade 430 med 55 pCt. Tabellen viser, at Forholdet ikke har forbedret sig, navnlig med Hensyn til de sletteste Huse: Rosengade 428 og Rigensgade 468 og 469, af hvilke det førstes 129 Beboere have leveret 152 Sygeanmelser (over 117 pCt.), og det sidstes 106 Beboere 118 sygeanmeldte (111 pCt.), hvilke Tal tillige tyde paa, at de samme Individer flere Gange have været sygemeldte, altsaa at flere af Husenes Beboere ikke blot en enkelt Gang, men jevnlig lide af Sygdom.

Forholdet er saaledes hverken i det Enkelte eller i det Hele bedre, end tidligere fremstillet. Saavel hele qvarteret, som enkelte Huse indeholde endnu i sig "Betingelser, der ere fortrinligt skikkede til at udvikle Sygdomme og til at gjøre det til et Brændpunkt under udbrydende Epidemier." Og der er god Grund for Huusværterne, navnlig af de nævnte Huse, til at "overveie, om ikke Hensyn til eget og Medmenneskers Vel bør sættes over pekuniær Fordeel,"og for Autoriteterne til at "anvende al den Magt, de have til deres Raadighed, til at forbedre Forhold, der ere saa slette, at de ikke blot tjene til at nedbryde Sundheden og forkorte Livet for de fattige Mennesker, som ere nødsagede til at underkaste sig dem, men ogsaa, under indtrædende Epidemier, kunne blive til en Fordærvelse for hele Byen."

Maatte man til Afhjælpning af dette store Onde, som kan have farlige Følger for hele Byen, dog endelig foretage alvorlige Forholdsregler og de fornødne Ombygninger!

Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 10. november 1856).

Postgangen over Fyen. (Efterskrift til Politivennen)

Postgangen. Herom indeholder "Fyens Avis" en Artikel, hvoraf vi optage Følgende:

Med Hensyn til Hamborgerpostens Hurtighed er der ogsaa skeet nogen Forbedring, om det end er frappant, at man i Kjøbenhavn kan have Hamborgerposten fra forrige Eftermiddag Kl. 5, fem Timer tidligere end i Odense, og i Aarhuus faaer den næsten lige saa tidligt som her. Generalpostdirectoratet har for et Par Maaneder siden været saa heldigt at træffe Overeenskomst med Bestyrelsen for den sydslesvigske Jernbane om Postens Besørgelse, og har som Følge deraf etableret en ny Diligence, der henimod Midnat (vi vide ikke bestemt Klokkeslettet) afgaaer fra Flensborg, er i Haderslev titligt om Morgenen og pleier at ankomme til Odense imellem Kl. 1 og 1½ om Middagen. Det er Bestemmelsen, at denne Post skal være i Kjøbenhavn med Aftentoget Kl. 10½, men for at kunne dette maa den være i Odense for Kl. 1, thi Dampskibet afgaaer fra Nyborg Kl. 4. I den sidste Tid, medens "Ceres" har besørget Overfarten over Lillebelt, er det i Reglen lykkedes at komme til Odense i rette Tid til Diligencens Afgang, men naar det gamle Dampskib "Maagen" efter fuldendt Reparation igjen overtager Farten, bliver det ligesaa galt som før. Det er dog virkelig for slemt, at paa samme Tid som Diligencen til Kjøbenhavn kjører ud ad den ene Port, kjører Diligencen fra Assens og Slesvig ind ad den anden Port i Odense, og de stakkels Passagerer, som havde glædet sig til at gjøre den beqvemme Reise paa en Dag til Kjøbenhavn, maae nu ligge 10 3/4 Timer over i Odense og komme 12 Timer senere til Hovedstaden. Efter Alt hvad vi have hørt, udvise samtlige Postcontoirer og Befordringsentrepreneurer mellem Flensborg og Odense den største Iver for at fremskynde Postens Expedition. Man maa derfor henvende sig til Generalpostdircctoratet selv for at faae Forandring heri. Entrepreneurerne for Færgefarten over Lillebelt havde med deres sædvanlige Omhu for Tjenestens Tarv foreslaaet Generalpostdirectoratet, at dette paa visse Betingelser skulde overtage "Maagens" Reparation og indrette dette Dampskib, der fra næste October skal gaae for Postvæsenets Regning, som Directoratet fandt for godt. Dette Forslag har Directoratet imidlertid afslaaet og maa vel have havt sine Grunde derfor. Men siden nu dette langsomtseilende Dampskib igjen skal overtage Færgefarten, maa Directoratet vel have betænkt, paa anden Maade at vinde den halve Time, som nu igjen vil spildes paa Lillebelt. Dette kan enten skee ved at kjøre hurtigere igjennem Slesvig og Fyen, eller maaskee bedst ved at beordre Dampskibet i Nyborg til, om Dagen (ikke om Natten) at vente noget længere paa Diligencen fra Odense, f. Ex. indtil Kl. 5; saa behøver denne ikke at gaae fra Odense før Kl. 1 3/4. Naar der er et ordentligt Dampskib i Fart paa Storebelt, er en Tid af 2 1/4 Timer tilstrækkelig til Overfarten samt Opholdet i Korsør ("Gerda" brugte kun 1 1/4 til 1½ Time). Der kan ogsaa spares Tid ved at opsætte Dampskibets Vending i Korsør Havn, indtil Passagererne ere komne iland; dertil medgaaer nemlig saavel ti Minutter. Disse Tidsrum, som kunne spares, ere kun korte, men det er ogsaa en kort Tid, der skal vindes. - En Reform i denne Henseende er virkelig en Velfærdssag for alle Stationer imellem Odense og Flensborg, altsaa for det sydvestlige Fyen og det danske Slesvig. Vi ere derfor overbeviste om, at det ærede Generalpostdirectorat paa en eller anden Maade vil gjøre det muligt for denne Diligence, at komme til Kjøbenhavn samme Aften.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. november 1856)

Postgangen. Med Hensyn til en fra "Fyens Avis" i den "Berlingske Tidende" for sidstafvigte Mandag optagen Artikel om Postgangen, hvori der ankes over, at Hamborgerposten oftere ankommer til Odense for sildig til efter Bestemmelsen at være i Kiøbenhavn med Aftentoget Kl. 10½, turde der Nem Anledning tit nærmere at belyse de i Artiklen paapegede Midler til at hæve den omhandlede Ulempe. Naar der saaledes henvises til et Forslag fra Entrepreneurerne for Færgefarten over Lillebelt, hvorefter Postvæsenet paa visse Betingelser skulde overtage Dampskibet "Maagens" Reparation, da maa dette Raisonnement formeentligen beroe paa en Misforstaaelse; thi det indsees ikke, hvorledes et saadant Forslag skulde kunne bringes i Harmoni med det for Tiden contractmæssig stedfindende Forhold, ifølge hvilket de nævnte Entrepreneurer i Henhold til en fra Aaret 1837 stammende Contract, for en Betaling af 10,000 Rd. besørge Posttransporten over Lillebelt med det Postvæsenet tilhørende og for dets Regning anskaffede Dampskib "Maagen", imod at afholde alle Driftsomkostningerne, og derunder selvfølgelig ogsaa alle nødvendige Reparationer paa Dampskibet. Ligesaalidt som der under disse Omstændigheder nemlig kunde være Spørgsmaal om, at Postvæsenet skulde, til den vistnok rundelige Betaling for Posttransporten, føie et yderligere Offer ved at fritage Entrepreneurerne for en dem paahvilende Reparations-Udgift, ligesaalidt kan det skjønnes, at der derved vilde være vundet Noget med Hensyn til Opnaaelsen af en større Hurtighed ved Posttransporten over Lillebelt.

Derimod er den med de nævnte Entrepreneurer i sin Tid afsluttede Contract om Posttransporten paa Lillebelt med det fastsatte Varsel af et Aar opsagt til 1ste Octbr. 1857, og der er allerede truffet Foranstaltning til Bygningen af et bedre indrettet og mere hurtigseilende Dampskib paa den omhandlede Route.

Naar Artiklen dernæst, som Middel til Opnaaelsen af en tidligere Ankomsttid af Posten til Odense, nævner en hurtigere Kiørsel gjennem Slesvig og Fyen, da synes dette at staae i Modstrid med den samme Artikels Ord, hvorefter "samtlige Postcontoirer og Befordringsentrepreneurer mellem Flensborg og Odense udvise den største Iver for at fremskynde Postens Expedition"; heller ikke vil en større Hurtighed i Befordrings Tiden paa den nævnte Strækning med Billighed kunne forlanges, allermindst i den nuværende Aarstid. - Som sidste Middel henvises endelig til en sildigere Afgang af Dampskibet fra Nyborg; men hertil maa bemærkes, at en saadan senere Afgang fra Nyborg, efter samtlige foreliggende Oplysninger fra rette Vedkommende, vilde have til Følge, at Dampskibet hyppigt ankom forsildigt til Korsør, og den foreslaaede Foranstaltning vilde saaledes medføre, at en stor Deel fra andre Router samlede Reisende i mange Tilfælde vilde paaføres en væsentlig Ulempe, uden at dog den tilsigtede Vinding for det forholdsviis ubetydelige Antal af i Giennemsnit 3 a 4 Passagerer fra Nordslesvig og Assens vilde opnaaes. De factiske Forhold have derfor ogsaa medført Nødvendigheden af i nærværende Aarstid at hæve den tidligere givne Bestemmelse om, at Afgangstiden af Dagposten fra Odense skulde udsættes fra Kl. 1 til Kl. 1 1/4 for at afvente Assens Posten. Væsentligt vilde derimod være vundet, saafremt Postvæsenet tildeeltes nogen større Indflydelse end hidtil paa Bestemmelsen af Driftsplanerne, eller saafremt en større Regelmæssighed end hidtil har været Tilfældet i al Fald kunde bevirkes med Hensyn til den ved Driftsplanerne bestemte Ankomsttid for Jernbanetogene. Ikkun paa denne Maade vil en fuldkommen forsvarlig Postgang kunne indrettes.

Forsaavidt der i een samme Artikel fremhæves som "frappant", at man i Kiøbenhavn kan have Hamborgerposten fem Timer (skal være 2 a 3) tidligere end i Odense, synes den Bemærkning at ligge nær, at der egentlig ikke er noget Frappant i, at af tvende Poster, som afgaae samtidig, den som befordres med Dampskib og Jernbane, maa komme adskilligt hurtigere frem, end den, som befordres kjørende; og naar der, som selve den heromhandlede Artikel indrømmer, udvises den største Iver for at fremskynde Expeditionen mellem Flensborg, hvortil Posten uden Ophold befordres med Jernbane, og Odense, saa synes der i saa Henseende ikke at kunne være Noget tilbage at ønske.

Naar det sluttelig hedder, at en Reform i den omhandlede Postgang er en Velfærdssag for det vestlige Fyen og det nordlige Slesvig, da skal det for Fyens Vedkommende bemærkes, at det ialfald kun er Assens og nærmeste Omegn, som paa Grund af de i Artiklen berørte Forhold ere noget uheldig situerede, medens det, hvad det nordlige Slesvig, altsaa nærmest Aabenraa og Haderslev, angaaer, ikke maa lades ude af Betragtningen, at disse Stæder endnu have en anden daglig Postforbindelse med Kiøbenhavn over Kolding og Snoghøi, hvorved den Correspondence og de Aviser, som indleveres i en af de nævnte Byer den ene Aften , regelmæssigt indtræffe i Kiøbenhavn den næste Dags Aften.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 6. november 1856).

Postgården i Assens. Foto Erik Nicolaisen Høy.