Grønland. (Efterskrift til Politivennen)

- Allerede fra den Tid, da Nordpolfareren Kapitain Graah underlagde Grønlands Østside og landede paa forskjellige Steder af den da mindre stærkt af Isen belemrede Kyst, har man vidst, at en Del af disse Egne ere beboede af Eskimoer, der endnu slet intet kjendte til Christendommen. Kun sjeldent har der fundet nogen Forbindelse Sted imellem Vestkysten, hvor som bekjendt alle vore Kolonier findes, og den langt mere vilde og barske Østkyst, og forskjellige Forsøg, som de mæhriste Brødre have gjort paa at sende Missionærer til disse Egne, ere aldeles strandede. Det er derfor en interressant Kjendsgjerning, at et Antal hedenske Estimoer i afvigte Foraar ere ankomne fra den grønlandske Østkyst til Kolonien Julianehaab, saaledes som det fremgaar af Løitnant Zeitaus Meddelelser om den sidste For-Expedition. Fire saakaldte Konebaade med en talrig Besætning havde nemlig fundet Vei omkring Kap Statenhuk, og iblandt dem fandtes nogle Personer, der boede endnu nordligere end de Strækninger, som Kaptain Graah undersøgte. Flere af disse Hedninger, der kunde gjøre sig forstaaelige for de andre Eskimoer, berettede, at de havde været paa Reisen lige siden 1855, navnlig havde de lang Tid maattet standse ved Kap Bille, fordi de derværende Isbræer ideligt styrtede over. Indtil 1860, berettede de, havde Isen bedækket Havet langs Østkysten saa langt man kunde øine fra de høieste Bjergtoppe. Men i forrige Aar havde Storisen pludseligt sat sig i Bevægelse og var hurtigt forsvunden, saa at Østkysten til forskjellige Tider havde været fuldkommen isfri. Denne Omstændighed havde gjort del muligt for dem at trænge frem til Kap Statenhuk, og paa Veien havde mange af de Indfødte paa Østkysten sluttet sig til dem paa deres Tog til de vestlige Kolonier. Imidlertid vare nogle af dem blevne bange paa Veien for den lange ukjendte Reise og vare blevne tilbage ved Prinds Christians Sund, imedens Andre vare dragne tilbage til deres Hjem. - I den omtalte Beretning om For-Expeditionen hedder det, at disse hedenske Eskimoers Fortællinger bleve stadfæstede ved de Erfaringer, som Expeditionen siden fik Lejlighed til at gjøre paa Østkysten. Man antog, at de nordlige Havstrømninger, navnlig fra Spitsbergen, havde forandret deres Retning og derved fremkaldt disse forandrede Forhold ved Grønlands Østkyst. Hermed staaer det sikkert ogsaa i Forbindelse, at usædvanligt store Ismasser i forrige Aar passerede Kap Farvel og i flere Maaneder afspærrede den grønlandske Vestkyst, foranledigede en slet Robbefangst og flere Ulykker og lagde Telegrafexpeditionen usædvanligt store Hindringer iveien. (Rand. Av-)

(Jyllands-Posten 6. januar 1862).

Termen "konebåd" er en dansk betegnelse. Den grønlandske navn er umiaq: en skindbåd med stor lastevne til fx børn, hunde, telte og andet udstyr, der samtidig er så let at den kan bæres over isen. Den muliggjorde sammen med hundeslæden og kajakken inuitternes indvandring i højarktis og Grønland. Danskerne kalde den for "konebåd" eller "kvindebåd" fordi den blev roet af kvinder. Båden blev brugt til transport af folk og tunge ting, mændene fulgte ofte med i kajakker. Båden afvendtes også af mænd til hvalfangst. Umiaqen anvendes stadig i Alaska.

Børnetyve i Randers. (Efterskrift til Politivennen)

Politiet i Randers er, efter Byens Av., nylig kommet paa Spor efter et vidtforgrenet Tyveri, i hvilket desværre et stort Antal Børn ere indviklede. Da der var lagt Mærke til at en Dreng jævnligt om Aftenen saaes med en Pose Kul paa Ryggen, blev han i Beg. af forr. Uge passet op af Politiet og man saae da, at han forsynede sig af en Kjøbmands Kulbunke, hvorefter han bragte Fangsten til Formanden paa den Fabrik, hvor han har Arbeide, og denne Mand betalte ham ogsaa derfor. Ved den Undersøgelse, dette gav Anledning til, indvikledes deri efterhaanden 14 Drenge, i en Alder af 10-14 Aar, som jævnligen stjal i Havnen og paa Torvene. Det Sørgeligste er, at Forældrene tildeels selv ere Skyld i Kultyverierne, da de udsende Børnene for at skaffe Brændsel, uden at føre videre Tilsyn med, hvorledes dette skeer. Torvetyverierne synes derimod at forestaaes af en 13 Aars Dreng Th. M. fra Kbhvn. , som i nogen Tid opholdt sig i Randers med sine Forældre, men nu er flyttet til Aarhuus, hvorfra han er kommen ud til Randers hver Løverdag, for at benytte Lejligheden. - Denne Sag gav Anledning til Visitation hos en Kulhælerske, hvor man var saa heldig at finde Oplagsstedet for en Tyv, der havde udseet Klubben "Harmonien" til Pladsen for sine Foretagender, idet han en Tid fra sin Tjeneste paa Landet kom ind til Byen, for at stjæle der, men senere havde taget Tjeneste i Randers som Droschkekudsk. - I forrige Uge anholdt Politiet ogsaa i Randers en svensk Tjenestekarl i Besiddelse af flere mistænkelige Sager. Han har nu tilstaaet at have begaaet 3 Indbrudstyverier i Østervclling Natten før han blev anholdt.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. december 1861).

Oppositionsmænd. Pastor Harz. Flensborg. (Efterskrift til Politivennen)

Flensborg, den 3die Decb. (Sammenkomst af  Slesvigholstenere. Pastor Hartz.) Man vil vide her, at der i forrige Uge har fundet en Sammenkomst Sted af slesvigske Oppositionsmænd og nævner de Personer, der fra Flensborg og Omegn have været sydpaa med Jernbanen. Noget Bestemt om Mødestedet og Mødets Formaal har hidtil ikke været at bringe i Erfaring. Efter et temmeligt rimeligt Rygte skal Sammenkomsten have fundet Sted i en holsteensk Grændseby og have tilsigtet en Aftale angaaende en fælles Optræden ligeoverfor den i Haderslev for kort Tid siden vedtagne politiske Erklæring. Maaske er der allerede fattet Resolutioner, der vel nærmest komme til at omfatte en Protest mod den i Haderslev fremsatte Paastand: at det i nævnte Erklæring udtalte Ønske skulde være et Udtryk for det "slesvigske folks" Attraa. De holsteenske og hamborgske Blade ville, hvis der er vedtaget noget Lignende, saa meget midre lade vente paa sig med Offentliggiørelsen af saadanne Resolutioner, som de have udtalt deres Mishag over de nordslesvigske Politikeres seneste Optræden i de bittreste Udtryk. - Det tydsksindede Parti har i den sidste Tid havt meget travlt her for til imorgen at forberede en Ovation for Diakonus Hartz, der paa nævnte Dag feirer sit 25aarige Jubilæum som anden Præst ved Nikolaikirken. Et Par Medlemmer af Menigheden have allerede for længere Tid siden sat sig i Spidsen for en Indsamling, der har indbragt over 300 Rigdater. Denne Sum er bestemt til at dække Omkostningerne ved Anskaffelsen af et Sølvservice med passende Dekorationer og Graveringer. Et stort Tæppe, broderet af herværende Damer, vil ligeledes blive overrakt Jubilaren. Desforuden vil der finde en almindelig Gratulation Sted, og om Aftenen skal der arrangeres Illumination i Nærheden af Pastor Hartz's Bolig. Der har tillige været paatænkt Afholdelsen af et storartet Festmaaltid i det tydske Hotel "Stadt Hamburg", men heraf bliver der, saavidt vides, Intet. Naar et holsteensk Blad hoverende har meddeelt, at alle Menighedsmedlemmer, saavel Dansksindede som Tydsksindede, have ydet deres Bidrag til denne Fest for den "almindelig afholdte" Præst, saa er dette en af de sædvanlige unøiagtige og urigtige Paastande, samme ofte fremkommer med. I Nikolaimenigheden gives der nemlig meget faa udpræget Dansksindede, da disse for Størstedelen have sluttet sig til den danske Frimenighed; til disse har man velviseligen ikke henvendt sig. Derimod have endeel Loyale, med Kancelliraad Schmidt i Spidsen, troet ikke at kunne undslaae sig for at yde deres Skjærv og have givet efter for det moralske Trvk, der, som bekiendt, altid giør sig gjældende i høiere eller ringere Grad ved Ombæringen og Forelæggelsen af en Subskriptionsliste til lignende Øiemed. Meget gierne have disse Medlemmer af Menigheden sikkert ikke underskrevet, da der ved denne Fest aabenbart tilsigtes en Slags Demonstration af det tydsksindede Parti der ofte har viist sin Forkjærlighed for Pastor Hartz, der langtfra er afholdt af alle, deres Konge og Fædreland tro Mænd i den flensborgske St. Nikolaimenighed.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. december 1861).

Flensborg, d. 5te December. (Festen for Pastor Hartz. En ulovlig Vielse.) Det tydsksindede Parti giorde igaar, som man kunde vente, stor Stads af Pastor Hartz, der, som alt meddeelt feirede sit 25 Aars Jubilæum som anden Præst ved den herværende Nikolaikirke. Jubilaren modtog om Morgenen en "Ständchen", af "Gesangvereins" Medlemmer, og om Aftenen kunde han tage den Illumination i Øiesyn, der var bleven arrangeret paa Søndertorvet og i de tilstødende Gader. Samme havde hidlokket en deel Deel Mennesker, der imidlertid ikke prøvede paa nogen Slags Moddemonstration. I den tydske Leir har det forresten vakt Splid og en levende Strid, at Komiteen for Indsamtinger af Bidrag til Festforæringerne har kjøbt et meget kostbart Sølvservice i Hamborg og derved forbigaaet de flensborgske Guldsmede, af hvilke især den bekiendte Beireis skal have smigret sig med at faae overdraget Forfærdigelsen - En Kollega af Diakonus Hartz, den ved Johanneskirken anstillede Pastor Dame, har i disse Dage maattet give Møde i et Krigsforhør, paa Grund af en af ham udført ulovlig Vielsen. En Underkorporal ved den garnisonerende Militærafdeling, der, efter de gjældende Bestemmelser ikke kunde erholde en attraaet Tilladelse til at gifte sig, havde nemlig - efter Pastor Dame's Udsagn - udgivet sig for at være Civilist, hvorefter denne havde lyst for ham og viet ham i Kirken. Efter den nævnte Militairpersons Udsagn vil denne derimod have givet Pastor Dame Underretning om, at han tiente ved 21de Bataillon, hvilken Meddelelse imidlertid ikke havde forhindret Pastoren i at vie ham. En ulovlig Vielse af nævnte Slags, er underkastet en temmelig betydelige Pengemulkt, og der kan i Gientagelsestilfælde endog risikeres Embedsfortabelse. I det foreliggende Tilfælde vil der imidlertid næppe kunne skrives ind mod nævnte Geistlige.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. december 1861).

Høiesteretsdom, betræffende Spørgsmaal om Embedsfortabelse for en Skolelærer og Kirkesanger paa Grund af Hang til Drukkenskab. (Efterskrift til Politivennen)

Efterat Skolelærer og Kirkesanger Bøttcher, der tiltaltes til Embedsfortabelse for Hang til Drukkenskab og derved given Forargelse, saavel i Kirken og Skolen som ogsaa i hans private Liv, baade ved den som Følge deraf nedsatte Provsterets og ved Aarhuus Stifts extraordinaire Landemødes Dom var bleven dømt til at være sit Embede forbrudt, blev Sagen derefter indanket for Høiesteret, hvor hine Domme, som alt tidligere der i Bladet refereret, bleve forandrede derhen, at den Paagjældende istedetfor Embedsfortabelse slap med en Mulkt. Hvad Sagens Realitet angaaer, da hedder det herom i Præmisserne til Høiesteretsdommen, at det efter de fremkomne Oplysninger vel maa antages, at Tiltalte i den senere Tid havde været noget hengiven til overdreven Nydelse af stærke Drikke, og at det navnlig af hans Udseende og Adfærd havde kunnet skjønnes, at han ikke var ædru. Men ligesom det dog ikke efter samtlige i Sagen foreliggende Forklaringer kunde statueres, at den nævnte Feil hos Tiltalte, forsaavidt den var bemærket i hans Færd udenfor hans Kaldsforretninger, havde viist sig i en saadan Grad, at det havde vakt særdeles Forargelse eller i noget enkelt Tilfælde fremkaldt Skandale, saaledes fattedes der Beviis for, at han i noget Tilfælde under Udførelsen af sin Bestilling som Skolelærer havde været beruset, og det kunde heller ikke ansees godtgjort, at han under Udførelsen af sine Kaldsforretninger som Kirkesanger havde befundet sig i saadan Tilstand, uden forsaavidt dette maatte kunne siges at have fundet Sted ved den i den indankede Dom omhandlede enkelte Leilighed, da Tiltalte under Gudstjenesten viste en anstødelig og forstyrrende Adfærd, der antoges at hidrøre fra Beruselse. Hvad dette Tilfælde angik, fandtes det imidlertid, efter hvad under Sagen var oplyst, i Forbindelse med enkelte Yttringer i en fremlagt Lægeerklæring, ikke aldeles tilstrækkelig Føie til at forkaste, hvad Tiltalte i sin Undskyldning havde paaberaabt sig, nemlig, at han paa den Tid var stærkt angreben af Koldfeber, og at han, ved som Middel derimed at have indtaget noget bittert Brændeviin, var bragt i en forvirret Tilstand. Paa Grund af Foranførte, og da det Dadelværdige, der i andre Henseender maatte have viist sig i Tiltaltes Embedsførelse, for hvilken han iøvrigt havde fordeelagtige Vidnesbyrd, ikke kunde antages at være af nogen væsentlig Betydning, fandtes han, som ommeldt, ikke qvalificeret til at fradømmes sin Bestilling, hvorimod han for den Overtrædelse af hans Embedspligt, hvori han ved uordentligt Levned i ovenanførte Henseende maatte antages at have gjort sig skyldig, ved Høiesteretsdommen af 1ste ds. blev anseet med en Mulkt af 50 Rd., foruden at han tilpligtedes at udrede samtlige Sagens Omkostninger.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. november 1861)

Laug i Nørresundby. (Efterskrift til Politivennen)

- Rand. Av. indeholder Følgende, af et Brev" her fra Aalborg:

"Vi have her Alt hvad der hører til et indgroet Laugsvæsen, og desuden, som eiendommeligt for os, et Færgelaug, hvis Privilegium trodser hver Bestræbelse efter hensigtsmæssige og tidsvarende Forbedringer i Henseende til Kommunicationen over Liimfjorden med Byens rigeste og bedste Opland, Vendsyssel; og fremfor Alt har Aalborg hidtil uantastet bevaret sit gamle Handelslaug, af hvis forældede men endnu gjældende Bestemmelser til Exempel skal anføres een, der iyder saaledes:

"Dersom nogen Ungkarl, som er udi Lauget, bortbærer nogen Mands Barn uden Lauget, og han det først anmelder for Oldermanden, tillader han det imod Erlæggelse til Kassen 2 Rigsdaler, men anmelder han det ikke, da 3 Rigsdaler".

Nu er det som bekjendt ved den nye Næringslov paabudt, at dette Laug skal hæves fra 1ste Jan. 1862 og at der skal gjøres Forslag til Indenrigsministeriet om,  hvorledes der bør forholdes med Laugets Formue, som bestaaer i det saakaldte "Compagniehuus", brandforsikkret for 24,260 Rd., med en Gjæld af 5500 Rd., en Capital af c. 3000 Rd. og nogle Legater, og da de iforveien existerer en velindrettet Hjælpekasse for Kjøbmænd, uafhængig af Lauget og eiende en Formue af c. 10,000 Rd., hvoraf dog omtrent Halvdelen stikker i jydske Kjøbstabcreditforenings-Obligationer, vare alle Betingelser tilstede for en heldig Ordning i Henseende til Laugets Formue, idet man kunde overgive den til Hjælpekassen, ligesom der ogsaa var ypperlig Leilighed til paa eengang og grundig at blive Laugsvæsenet qvit. Men den gamle Laugsaand trængte igjennem; istedetfor at følge den foran antydede Vei, blev det med stor Majoritet vedtaget, at andrage paa Oprettelse af en ny Forening (c: Laug), der skal komme den gamle saa nær som muligt, overtage Formuen og i Henseende til nye Interessenter kun være tilgjængelig imod en dobbelt saa høi Recognition som tidligere, kort sagt: det gamle Laug i en forynget og kraftigere Skikkelse. Et Minoritetsforslag i frisindet Retning er rigtignok samtidigt hermed indsendt; Ministeriets Resolution er endnu ikke modtagen."

Hvad i Spidsen af dette Brev er sagt om Færgelauget i Nørresundby, forholder sig vistnok rigtigt, men vilde alt have været uden Betydning, naar man havde villet behørigen realisere det Broanlæg, hvortil alt næsten for to Aar siden er beredvilligt af Ministerier og Rigsdag bevilget Penge og af Byen givet eenstemmigt Samtykke. Yttringer om en Bestemmelse i de fleste Kjøbmænds Liigbærerlaug kan vel være sand, saa nøie kjende vi ikke dette rigtignok meget antigue Institut. Men dette Liigbærerlaug, der var eller ansaaes forbindende for Medlemmerne af Kjøbmandslauget (forsaavidt disse ikke hørte til andre konfessioners Begravelsesritus), bliver fra Nytaar, da Kjøbmandslauget ophører retligt at existere, aldeles enestaaende, da hver Kjøbmand fra Nytaar, eftersom Kjøbmandslauget da er begravet og Liigbærerlauget ikke længere faaer nogen Function ved Kjøbmandslauget, kan gaae ind i hvilkensomhelst Begravelsesforening, naar han vil være i nogen, som han ønsker. At man derimod i Kjøbmandslaugets sidste Timer endnu har vedtaget den mere curieuse end bedrøvelige Indstilling, som den i Brevet omtalte, forholder sig ganske rigtigt. Forgjæves indvendtes der ved Mødet, at Ministeriet allerede maatte undres over at see Mangelen paa Kundskab til Grundloven, da derefter denne jo er Frihed til at danne Foreninger og der ikke længere skal spørges om Øvrighedstilladelse til at danne nye Foreninger. Selve Indstillingen er derimod, foruden at dens Mening er meget uklar, saa uskadelig, at den ikke kan have nogensomhelst Følge. Om Anvendelsen af det hidtil bestaaende Laugs Formue er heller ingen klar Indstilling gjort, saa at Ministeriel dog herom vistnok maa foranledige en ny. - Beklageligere er det, at Kjøbmandslauget ikke hellere endte sin Tilværelse som sluttet Handelscorporation med at foranledige Indstilling til Ministeriet, om at der foretages virkelige og snarlige Skridt samt for, beredende Arbeider der og andetsteds til Anlæg af Længdebanen. Saa havde den dog idetmindste gjort noget for Handelens Interesse, og hvortil fremfor Alt Handelen trænger saa meget. Vilde man endnu inden Nytaar foranledige Saadant, saa var det vist det bedste Gravøl og den smukkeste Virkeliggjørelse af en ny fri Handelsforening.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 27. november 1861).