Uro i Holsteen, November. (Efterskrift til Politivennen)

I Kiel, hvor det gjærer stærkt, beretter Aarh. Av., staae tre Compagnier under Vaaben. Efter Fkts. Av. af Torsdag Morges skulde vel, efter en Onsdag Aften indløben Meddelelse, Studenterne i Torsdags have oplæst Augustenborgerens "Proklamation" til Schleswig- Holstein, og Tropperne vare commanderede ud for at skaffe Orden tilveie, men bleve modtagne med Steenkast, der da bleve besvarede med skarpe Skud. Bladet tilføier dog: "Nærmere Efterretninger mangle imidlertid aldeles". Da nu ogsaa Telegrammet ovenfor fra Kjøbenhavn af igaar. Fredag, Efterm. Kl. 4 (der ogsaa var her igaar Aftes, dat. fra Kjøbenhavn Kl. 5, 16') melder: "Fra Holsteen intet vigtigt Nyt", og da Flks. Av., som bragte sin Meddelelse igaar Morges, er trykt Torsdag Aften, er det vel blot Rygte.

Altona Merc. siger, at en Beretning i Itzehoe Av. om, at der i Altona var fundet Muurplacater, som opfordrede til at "vælge Arveprinds Friedrich af Augustenborg til Hertug af Schleswig-Holstein", synes nu fuldkommen ubegrundet. Men man har paa Stedet intet derom.

Privatbrev hertil idag fra en anseet Dansk i Hamborg, af Onsdag Aften, betegnede Alt roligt, men at Hertugen af Augustenborgs Broder, Prindsen af Noer, den berygtede Oprørsgeneral fra 1848, som løb sin Vei i det første Slag alt hvad hans Hest formaaede, var ankommen derhen, vel for at melde sig igjen som den bedrøvelige Ridder. Sympathierne for Augustenborgerne vise sig imidlertid nok ialmindelighed, og selv hos Oprørsksindede, meget ringe; man har lært dem og deres ærgjerrige Hensigter tilstrækkeligt at kjente.

Hamborger "Reform" siger ibl. A.: "Maaskee ville Urostiftere i den nærmeste Tid foregjøgle Befolkningen i Hertugdømmerne, at den, for at værne om foregivne nationale Rettigheder, har at modsætte sig Christian IX.'s Arvefølge; men Slesvigerne og Holstenerne ville dog paa ingen Maade være tilbøielige til at offre Gods og Blod for augustenborgske Familieinteresser. Derimod er det nu, ved Landsregjeringens Overgang til andre Hænder, paa Tiden, at det folkelige Fremskridts Venner i Slesvig og Holsteen alvorligt forlange, al alle de i Lovgivningen grundede Indskrænkninger, der hindre samme, skulle ryddes tilside, og at Folkefriheden bliver stillet paa lige Fod med den, som findes i det danske Kongerige. Protester imod den af alle europæiske Stormagter forud anerkjendte Arvefølge, eller vel endog en Arvefølgekrig med Danmark, som for det Tilfælle sikkert kan gjøre Regning paa en mægtig Understøttelse, vilde hverken være i Tydsklands eller i Slesvigs og Holsteens tydske Befolknings Interesse."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 21. november 1863).

Carl Henrik Bøgh (1827-1893): Parti af Hestetorvet i Slesvig. 1865. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Oversættelse af tysk artikel, se original under oversættelsen:

Hamborg, 20. nov. I går aftes blev et folkemøde for slesvig-holstenere og lokale beboere i forstaden St. Pauli opløst af politiet på grund af nærheden til Altona. De gik tilbage over Alster til Uhlenhorst, besluttede sig for at tale til prinsen af ​​Augustenborg og bede ham som hertug om at stille sig i spidsen for sit folk. Det hedder: Mødet mellem slesvig-holstenske stændermedlemmer  skulle have fundet sted på et hotel. I går besluttede 24 stændermedlemmer i Kiel enstemmigt at bede forbundsforsamlingen om at beskytte statens rettigheder hurtigst muligt. Anmodningen er allerede sendt. De stændermedlemmer, der ikke mødte på grund af forbuddet, bedes følge op på ansøgningen.

Hamburg, 20 Nov. Gestern Abend ward eine Volksversammlung von Schleswig-Holsteinern und hiesigen Einwohnern der Vorstadt St. Pauli wegen der Nähe von Altona polizeilich aufgelöst. Sie zieht über die Alster zurück nach Uhlenhorst, beschliess eine Adresse an den Prinzen von Augustenborg, ihn als Herzog auffordernd, an die Spitze seines Volks sich zu stellen. Es heisst: Die Versammlung schleswig-holsteinischer Ständemitglieder hätte in einem Hotel stattgefunden. Gestern haben 24 Ständemitglieder in Kiel einstimmig beschlossen die Bundesversammlung un schleunigsten Schutz der Landesrechte zu bitten. Das Gesuch ist bereits abgegangen. Die Wegen des Verbots nicht erschienenen Ständemitglieder sind zum Anschluss an das Gesuch aufgefordert.

(Allgemeine Zeitung 21. november 1863).

Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (1829-1880) var egentlig den mest etnisk danske linje i det oldenborgske hus, og hans far havde gjort krav på den danske krone, hvilket Christian 8. afviste i 1848 da de var stærkt tysksindede. Faderen gav 1852 afkald på kravet om kronen mod et klækkeligt beløb. Hertug Friedrich udsendte den 16. november 1863 fra slot Dolzig (dengang Brandenburg, nu Polen) en erklæring om at han var villig til at være slesvig-holstenernes redning, og "die Rechte des Volkes aufrecht zu halten." Han udråbte sig senere som hertug af Slesvig-Holsten og lagde navn til den såkaldte augustenborgske bevægelse - herom i senere afsnit. 

Efter Frederik 7.'s Død. November 1863. (Efterskrift til Politivennen)

Frederik 7.s eftermæle i tyske aviser minder på visse punkter om danske: Populær, ukongelig levevis, godmodig, frisindet hvad angik indre reformer i Danmark (afskaffelse af feudalvæsenet, demokratisk regeringsform m.m.). Men hertil føjer en avis dette:

Desværre lod kongen sig rive med af national fanatisme, som bevægede ham til at lade Danmark trække sig fra hertugdømmerne, så lovgivningen i Slesvig, men endnu mere i Holsten, stadig er meget forkert. Undertrykkelsen af ​​det tyske befolkning og forsøgene på at tvangsfordanske hertugdømmerne husker alle.

Leider hat sich der König durch den nationalen Fanatismus hinreitzen lassen, was er in Dänemark gewährte, den Herzogthümern zu entziehen, so dass in Schleswig, mehr aber noch in Holstein die Gesetzgebung noch sehr im Argen liegt. Die Unterdrückung des deutsches Regiments und die Versuche einer gewaltsamen Danisirung der Herzogthümer sind in aller Gedächtniss.

(Nürnberger Abendzeitung: (Bayerischer General-Anzeiger) 18. november 1863).

Stemningen i Holsteen. (Db.) I Mandags Aftes udbredte sig temmelig pludselig det Rygte i Kjøbenhavn, at der skulde vare udbrudt en Bevægelse i Holsteen, og at der skulde være skeet revolutionaire Forsøg. Det viste sig ved nærmere Undersøgelse, at Rygtet var uden Hjemmel, og et yderligere Vidnesbyrd herom fik man derved, at intet af de indtil seent paa Aftenen indladende Telegrammer fra Hamborg talte det Mindste om Uroligheder. Sandsynligviis er Rygtet opstaaet ved Meddelelser om at der paa sine Steder i Holsteen hersker nogen Gjæring i Gemytterne, at Tidenden om Kong Frederiks Død er modtagen med Glædesyttringer, og at enkelte urolige Hoveder omgaaes med allehaande vilde Planer. Det vil være til Beroligelse at erfare, at saafremt Noget skulde skee i Holsteen, ere de fornødne Forberedelser trufne for med Magt og Energi at møde alle formastelige Forsøg. For os Danske, og navnlig for Hovedstadens Befolkning, indeholder Muligheden af et eller andet Attentat i Holsteen en forøget Opfordring til at undgaae Demonstration og med værdigt Alvor vente den korte Tid, inden hvilken der tør imødesees en Beroligelse af vore Bekymringer

- - -

"Kieler Wochenblatt" for i Tirsdags er bleven konfiskeret, fordi det i en Artikel om Kongens Død skal have sagt, at, efterat den kongelige Linie af det oldenborgske Huus er uddød, fremtræder nu det skjæbnesvangre Spørgsmaal om den legitime Arvefølge, og dertil føiet det Ønske, at Folket i Bevidstheden om Retten vil træde Begivenhederne imøde med Mod og Udholdenhed.

Slesvigholstenerne i Hamborg lægge ifølge "Fdl." utvetydig deres Glæde for Dagen og som et Tegn, der tilstrækkelig viser, hvorledes Thronskiftet der opfattes, anføres, at det slesvig- holsteenske Tvangslaan, som i flere Aar aldeles ingen Kours har havt, strax i Mandags noteredes til 17 paa Hamborger Børs.

Fra Holsteen skrives under 13de Novbr. til "Alt. Merkur": Efter Forlydende skal Regeringen have paalagt Magistraterne i Byerne og Oppebørselsembedsmændene ufortøvet at udlevere deres rede Kassebeholdning ligesom at inddrive de udestaaende Restancer.

Rygter i Altona. Ved Budskabet om Kong Frederiks Død bleve de meest forskjellige og taabeligste Rygter satte i Omløb i Altona. Snart hed det, at Preusserne strax vilde besætte Holsteen, snart at der var udbrudt Revolution i Kjøbenhavn, snart at man i Kiel vilde udraabe en provisorisk Regering osv. osv.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 19. november 1863).

 

Høisalig Kong Frederik VII's Sørgegemak paa Lyksborg Slot den 16. November 1863. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Efterretningerne fra Holsteen stadfæste, at der i visse Kredse, som altid have udmærket sig ved deres Fanatisme, hersker en meget ophidset Stemning, der brænder efter at give sig Luft. Kong Frederik den Syvendes Død har vakt den gamle slesvigholsteenske Fundamentalsætning: "In den Herzogthümern Schleswig-Holstein regiert der Mannsstamm" til nyt Liv, og de samme Ideer om en augustenborgsk Arvefølge, som i Coburg og Berlin træde aabent frem for Dagens Lys, søge ogsaa indenfor Monarchiets Grændse at finde en Tumleplads. Kiels eneste Organ, det slesvig-holstenske "Wochenblatt" er blevet lagt under Beslag for en Artikel, hvori det fortæller, at med Frederik den Syvende er den legitime Fyrstes stamme uddød, og derfor opfordrer "Hertugdømmernes" Beboere til at optræde med Mod og Fasthed. Endeel bekjendte Slesvigholstenere, blandt hvilke der nævnes Grev L. Reventlow, Advocat Rendlerff, Pastor Schrader, Professor Behn, Etatsraad Presser, Kjøbmand Lange o. Fl. (Alle Deputerede eller Suppleanter i Stænderforsamlingen), have udstedt Indbydelse til en Forsamling, som skulde holdes i Kiel den 19te (igaar) Kl. 12. Politimesteren har imidlertid forbudt denne Forsamling, formodentligt fordi Indbydelsen bebudede den oprørske Hensigt, og har sendt Meddelelse til den holsteenske Regjering i Plön, hvorfra nærmere Instructioner ventedes. Efter Beskaffenheden af de holsteenske Tilstande maa man være belavet paa, at Mødet desuagtet har fundet Sted, kun i en anden By, og i værste Fald ville Lederne formodentligt tye til Hamborgs neutrale Gebeet. Saa vidt man kan skjønne, sympathiserer den store Masse af Holstenerne ingenlunde med disse Bestræbelser, og Roligheden er hidtil paa intet Sted blevet forstyrret. Alle oprørske Forsøg synes ogsaa i dette Øieblik aldeles vanvittige, thi fra ingen Side vilde der kunne ventes nogen Bistand, og hele Europa vilde fordømme Attentater af denne Art. De militaire Authoriteter have Ordre til med al mulig Magt at undertrykke ethvert Tegn til Oprør, og til yderligere Sikkerhed er en Bataillon (11te) sendt fra Slesvig til Neumünster og en anden fra Flensborg til Rendsborg, imedens deres Pladse ville blive indtagne af tvende Batailloner fra Nørrejylland. Der er saaledes Nord og Syd for Eideren samlet en saa betydelig Troppestyrke, at den vil være istand til at holde de slesvigholsteenske Urostiftere fuldstændigt i!omme. (Dagbl.)

I Følge et i Onsdags Aftes fra Altona modtaget Telegram hedder det dersteds, at den i Kiel paatænkte Forsamling af de holsteenske Stændermedlemmer vil finde Sted til Trods for Forbudet. Det hedder, at man vil sende en Deputation til Forbundet, for at opfordre samme til øieblikkelig at foretage energiske Skridt for at varetage Holsteens Rettigheder og beskytte det imod Seqvestration af den offentlige Eiendom (!) (Berl. Td.)

Efter "Hemp. Av." skal i Kiel være afholdt et Par Forsamlinger i Augustenborgsk Retning, - men de have ikke fundet stærk Anklang. Regjeringen har imidlertid truffen enhver fornøden Foranstaltning for at møde eventuelle frække Forsøg.

Et idag modtaget Telegram melder, at de holsteenske Stænder(deputerede?) have afholdt det i Kiel forbudte Møde i en Sal i Hamborgs St. Pauli.

Efter alle Beretninger, der indløbe fra Stænderne i det sydlige Slesvig og i Holsteen, skrives i Flensb. Av. i Onsdags, "hersker overalt den dybeste Ro, og har den uventede rystende Efterretning om Hs. Maj. Kongens Hedengang kun fremkaldt Veemod og stille Sorg".

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 20. november 1863).

Kong Frederik VIIs Ligtog den 19de December 1863. Illustreret Tidende. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Johan Ludvig Schrader (1815-?) var født i Haderslev. Han var præst i Bedsted (Åbenrå) 1844-1849. Under Treårskrigen voksede modstanden mod ham da han var kendt som ivrig slesvig-holstener. Han erklærede fra prædikestolen at han ikke længere kunne blive i Bedsted. Stemningen var så ondsindet og lynchagtig at han i hast (formentlig mellem 7. og 11. oktober 1849) måtte flygte ud af byen, hjulpet dertil af naboen, gårdmand Nicolaj Ratenburg, der en nat i al hemmelighed kørte præsten i sikkerhed i Flensborg. En efterfølger blev først valgt april 1850. Han blev herefter arkediakon ved St. Nicolai i Kiel 1849-1868.

Schrader var slesvig-holstener, dvs. både kritisk overfor dansk som tysk. Han var medlem af den holstenske stænderforsamling i Itzehoe 1860-1863.  Efter nægtelsen af kirkebønnen blev han suspenderet. Han udgav en brochure til sit forsvar med titlen "Bøn om Belæring". Efter indrykningen af eksekutionskorpset blev han genindsat i sit embede januar 1864, og startede allerede med at prædike nytårsaften. I april 1864 var han med i en delegation som hilste og takkede kongen af Preussen - og samtidig udtrykte Slesvig-Holstens forhåbninger. 

Efter krigen tog han afstand fra Preussens annektion af Slesvig-Holsten. Juni 1866 entlediget af hertugdømmernes overpræsidium. Han blev  i juni 1867 blev afskediget fordi han ikke ville aflægge ed til Preussen. Februar 1867 blev han valgt til det nordtyske rigsdag for augustenborgerne, ligesom for øvrigt adskillige andre i Holsten. Partiet modarbejdede Slesvig-Holstens indlemmelse i Preussen. Han fik 2.617 stemmer ud af 3.152 mulige i Neumünster. 1867 blev han medlem af det nordtyske forbunds rigsdag. I 1868 nægtede han sammen med overretsråd Otto Jensen i Glückstadt at sværge troskab til den preussiske konge - noget han siden september 1865 havde udtalt at ville nægte. De blev herefter af overpræsident Scheel-Plessen afskediget uden pension. I februar 1868 fik han præsteembeder i det sydlige Tyskland (bl.a. som tredjepræst i Ansbach, Bayern) til i hvert fald begyndelsen af 1880'erne, hvorefter han trak sig tilbage og boede i Lübeck.

I 1873 vandt overretsråd Jensen en sag mod den preussiske statskasse på 15.000 pr. daler for at være blevet afskediget af samme grund. Pastor Schrader anlagde dog ikke sag. De to har formentlig kun villet aflægge ed til augustenborgeren. 

Frederik 7.s kiste i Roskilde Domkirke. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Tydske Musikanter i Jylland. (Efterskrift til Politivennen)

I flere år har vi her i Jylland været plagede med visitter af omrejsende tyske, især hannoveranske spillemænd, der af velvillige og forsonlige politiembedsmænd har fået lov til i byerne at spille for hvermands dør. Når et stykke er til ende, går en eller anden af dem op i husene for at tigge. Folk er naturligvis godmodige nok til at give dem så meget for den liflige musik, at de kære gæster er villige til at spille også på tilbagevejen og mulig komme igen ad åre. På rejsen mellem byerne driver de omkring på landet ligesom andre vagabonder langtfra landevejene, om med eller uden vedkommende politimesters tilladelse, er mig ikke bekendt. En enkelt politimester har haft takt nok til at forbyde denne uorden, og hele byen har været ham taknemmelig derfor, da musikken ikke altid er den bedste, og spillemændenes klædedragt ofte er så luvslidt og snavset som på de værste vagabonder, men tillige også for den alvorlige side af sagen. For sagen har en for øjeblikket meget alvorlig side. Så godt som alle disse spillemænd er tyske militære. Når de har udlært hjemme ved skolerne, og der i øvrigt ved deres afdeling ingen brug haves for dem, får de tilladelse til at søge føden i nogen tid på egen hånd, og jeg tvivler om, at noget land er dem så behageligt at komme til som det gæstfrie Jylland, hvor man endnu har så stor respekt for alt, hvad der taler tysk, at danske tiggere, når de er tilstrækkelig udlærte i den ædle kunst, tigger på tysk. Ved denne omstrejfen på landet og i købstæderne lærer disse folk på en behagelig og billig måde at kende veje, stier, åløb og andre terrænforhold, hvad der i en påkommende krig vil kunne gøre dem til fortrinlige vejvisere for tyskerne, når de kaldes til fanerne for at opflamme soldaternes krigslyst mod os, og vi jyder har da æren for deres opdragelse og har oven i købet betalt gildet. Hidtil er disse spillemænd optrådte i mere eller mindre militære dragter, men dog ikke ekviperede til krig; men i dag (1. novbr.) har jeg set en bande, der kunne stille sig i spidsen for en tysk bataljon, hvad øjeblik det skulle være, da medlemmerne var fuldstændig udrustede med mundering og tornyster, og i denne dragt spillede de ude på landet i kort afstand fra byen. 

(Dagbladet, 11. november 1863).

"Der kleine Geiger spielte lustig die Stücke herunter". Illustration fra: Heinrich Pfeil: Kleine Musikanten-Geschichten. Spamer, 1878.

Musikalsk set udspillede der sig allerede før kamphandlingerne gik i gang en slags "krig" mellem den slesvig-holstenske nationalsang "Schleswig-Holstein Meerumschlungen" og den danske "Dengang jeg drog af sted". Under krigen fik det tyske forbunds hære komponeret marcher til specielle anledninger i 1863 (fx "Gruss an Kiel" til sachiske troppers indmarch i Kiel 29. december 1863). Generelt set var den danske hær underlegen hvad angik musik. Danske regimenter var i starten af krigen ofte afhængige af holstenske spillemænd. Hornblæsere (signaler) kunne hurtigt få et bestemt budskab videregivet. 

I oktober 1863 havde den nationalliberale Alfred Hage (1803-1872) i Rigsrådet fundet ansættelse af tyske spillemænd til militæret for uhensigtsmæssig, med begrundelsen "Vi vare vist ligesaa musikalske som Tydskerne." (Dagbladet 12. oktober 1863). Det var ham der havde beskyttet den slesvigholstenske deputation i marts 1848 mod overfald. 

Slesvig. Folkebibliotheker. November 1863. (Efterskrift til Politivennen)

Frygten for en Krig, der for nogle faa Uger tilbage saa levende beskjæftigede Gemytterne hernede, har - skrives der fra det sydvestlige Slesvig til "Berl. Tid." - i den sidste Tid næsten ganske tabt sig, man glæder sig overalt ved Udsigten til en fredelig Løsning af de mellem Danmark og Tydskland bestaaende Stridsspørgsmaal og foretrækker almindeligt, hvad enten man hører til det ene eller til det andet Parti. Tilstanden, som den i Øieblikket er, fremfor alle de uforudseelige og mulige Eventualiteter, en Krig kan føre med sig. De udstrakte og storartede Befæstningsarbejder, der siden 1861 ere udførte i Sydslesvig, ere vel ikke uden en vis Indflydelse paa de derværende Beboeres fredelige Sindelag, idet det derved end mere er blevet dem klart, at Krigen med alle dens Byrder og Onder tungest vil komme til at trykke dem selv; men en ikke ringe Betydning i saa Henseende udøve vistnok endnu tillige de lidet misundelsesværdige og jammerlige Regeringstilstande i de nærmestliggende Lande af das grosse Vaterland, som Preussen, Mecklenburg, Hannover osv., Tilstande, i Sammenligning med hvilke selv de meest ildesindede Sydslesvigere ikke kunne Andet end prise deres egen Regering for dens Mildhed og Liberalitet.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 7. november 1863)

Comiteen for danske Folkebibliothekers Oprettelse i Slesvig har nylig udgivet sin 3die udførlige Beretning om dens Virksomhed. Det fremgaaer deraf, at Comiteen indtil nu har kunnet anvende ialt 14.895 Rd. 16 p. og uddele 65,145 Bøger og Smaaskrifter. Herved ere ikke mindre end 143 Bibliotheker oprettede over hele Slesvig lige ned til Sproggrændsen. Overalt har Comiteen kunnet finde paalidelige Mænd til at bestyre Bibliothekerne; paa ikke faa Steder have Beboerne forenet sig om aarlig at yde Bidrag til disses Vedligeholdelse og Udvidelse, og paa endnu flere staae Udlaanenes Antal i et meget glædeligt Forhold til Befolkningens Tal, endogsaa i de Dele af de blandede Distrikter, hvor Modstanden mod Sprogordningen har været meest haardnakket, f. Ex. i Angel. Naturligviis er det i disse Egne fortrinsviis Skoleungdommen, der laaner Bøgerne; men der er mange Vidnesbyrd om, at ogsaa de Ældre benytte dem, og der foreligger mange Vidnesbyrd om den Nytte, de stifte. Fra et Sogn i Flensborg Amt vidnes saaledes, at Ungdommen med Begjærlighed griber alle Børnebøger, og at de Ældre bede om Læsning af historisk Indhold og vedkommende danske Forhold; fra et andet Sogn i samme Amt hedder det, at Skolebiblioteket har en bestemt Andeel i Børnenes stærkt udprægede danske Sindelag; fra et tredie i samme Amt, at alle de sidst i Sognet konfirmerede 70 Børn efter Forældrenes Ønske konfirmeredes paa Dansk og at 4/5 af Ligtalerne i dette Aar ere begjærede holdte i samme Sprog. Selv i flere af te sydligste blandede Sogne have Bibliothekerne vakt Glæde og fundet langt flere Læsere, end det var at vente, saa der er Trang til at faae dem forøgede. Endog to tydske Præster og en tydsk Skolelærer have indsendt Begjæringer om danste Bøger. Paa den anden Side fordølges det heller ikke, at det saakaldte Confirmationspatent af 4de Januar 1861 paa enkelte Steder har viist sin hæmmende Indflydelse paa Udbredelsen af dansk Læsning, navnlig i et Par angelske Sogne, hvor Forældrene efter den Tid have forbudt deres Børn at laane danske Bøger. Naturligviis ere Fortællinger, digtede og sande, og anden Slags underholdende Læsning fortrinsviis de meest yndede Bøger, og ingen mere end Ingemanns historiske Romaner, som den slesvigske Almue kalder "Kongebøgerne", og som interessere den i den høieste Grad. - Comiteen slutter, da dens Midler nu ere udtømte, med den Opfordring til fædrelandssindede Mænd, at de ved yderligere Bidrag ville sætte den istand til at fortsatte sin Virksomhed. (Rd. Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 7. november 1863).

"Comiteen til Oprettelse af danske Folkebibliotheker i Slesvig" var blevet dannet 1851 af en række privatmænd i København. Den fungerede på basis af frivilligt arbejde. Af de 143 biblioteker lå 56 syd for den nuværende grænse. I Slesvig var det de nye danske præster og lærere som hjalp til, fx havde den her på bloggen nævnte pastor Gomme Frederik Graae et sognebibliotek for den danske menighed, med 334 lånere i 1853. Fra sidst i 1850'erne blev den slesvig-holstenske modstand stadig større i Sydslesvig, og på artiklens tidspunkt (1863) havde disse biblioteker mistet fremdriften og de danske biblioteksplaner strandede. Under krigen ophørte de praktisk talt omend komiteen fortsatte til 1876. Flensburg latinskoles bibliotek med ca. 16.000 bind af bl.a. dansk og nordisk litteratur indgik senere i Landeszentralbibliothek Schleswig-Holstein, hvis virke fortsatte i Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. 

Hs. Majestæt Kongen. En Meddelelse fra Altona til "Reform" fortæller om, hvad der er foregaaet ved den holstenske Regeringspræsident Moltkes Nærværelse nylig i Kjøbenhavn og Lyksborg. Blandt Andet siges Hs. Maj. Kongen at have udtalt sig meget mildt om Holsten, men meget bestemt med Hensyn til Slesvig. Hs. Majestæt skal gjentagende have forsikret at ville opfylde ethvert Ønske med Hensyn til Holstens Forbundsstilling, men kun forsaavidt som der ikke derved blev givet Lejlighed til Indblanding i Slesvigs indre Forhold. - "Jeg vil" - skal Allerhøjstsamme have ytret - "give Slesvigerne det fuldeste Maal af politisk Frihed, hvilket jeg af Hjertet under dem saavel som alle mine Undersaatter, men jeg har fast besluttet at bekæmpe enhver Tilbøjelighed til at arbejde hen imod Løsningen af det Baand, der rettelig forbindet Slesvig med Kongeriget. Dette skylder jeg saavel min Krones Ære som mit Folks Vel".

(Ribe Stifts-Tidende 7. november 1863).

Christian Friedrich Brandt: Jagel bei Schleswig, 1864. Landsbyen Jagel (Hjagel) ligger få kilomenter syd for Slesvig by ved Dannevirke. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Adalbert Baudissin. (Efterskrift til Politivennen)

Altona var i 1864 en af de største byer i Danmark-Slesvig-Holsten med ca. 53.000 indbyggere. Bl.a. med store patricierhuse tegnet af C. F. Hansen. Det var en vigtig havne-, handels- og industriby. I 1844 var der som det første sted bygget en jernbane mellem Altona og Kiel. København-Roskilde blev først anlagt 1847. I 1937 blev den indlemmet i Hamburg. Den i artiklerne omtalte Millerntor var en del af bymuren mellem Hamburg og Altona. Et vagthus (Millerntorwache) fra 1820 markerer stadig stedet. Den ligger i den park hvor rester af den gamle voldgrav ligger. Et stadion for fodboldklubben St. Pauli er i nyere tid blevet opkaldt efter porten. 

Grev Baudissin, der er arresteret i Hamborg, har indgivet flere Ansøgninger om at komme paa fri Fod, men de ere blevne afslaaede. Et Par Dage før Arrestationen var Baudissin, ledsaget af en anden Person, kommen ind i et Ølhuus i St. Pauli, hvor han søgte at gjøre sig gode Venner med nogle Søfolk som han ansaae for Holstenere. Han lod bringe Øl og holdt en lang Tale til dem, som de hørte paa i Taushed, og da han endelig rakte dem Ølkrusene, modtoge de dem, idet de Alle meget høfligt paa Dansk sagde "Mange Tak". Søfolkene vare Danske, som ikke havde forstaaet et Ord af hans tydske Tale.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 23. oktober 1863)

Efter "Eisenbahnz." blev Grev Adalb. Baudissin arresteret i Hamborgs St. Paulli fordi han havde opfordret den sammenstimlede Mængde til at synge "Schleswigholstein", og desuden skal have ophidset den til at gjøre Spektakler. Desuden er han beskyldt for i Forening med Dhrr. Eggers, Bahnson og Magnussen at have udsendt en Rundskrivelse, hvori Folket i Holsteen og Slesvig opfordres til at gjøre Opstand ligesom Polakkerne eller, hvis det ikke vil det, idetmindste sende Penge til Hamborg, for at Vedk. derfra kunde virke i denne Retning.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 25. oktober 1863).

Den i Hamborg forr. Løverdag fængslede Grev Adalb. Baudissin er i Torsdags igjen sluppen fri for Undersøgelsesfængslet, der blev regnet som Straf, og idømt Sagens Omkostninger samt inden 3 Gange 24 Timer at forlade Stad og Gebeet. I Dommen fremhæves, at han var overbeviist om: 1) at have opfordret den i St. Paulli hin Aften forsamlede Folkemængde til at synge "Schleswig-Holstein", 2) at han havde anmodet Officeren ved Hovedvagten om ved Tappenstregen at spille Melodien til hin Sang og endelig 3) at have underskrevet en oprørsk Rundtskrivelse, hvis Indhold indeslutter en Fornærmelse mod en med Hamborg venskabeligt forbunden Regjering.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 26. oktober 1863).

En noget mere detaljeret beskrivelse stod i en tysk artikel, hvis oversættelse følger neden for. Se original under oversættelsen. Kort resume af politisenator Petersens noget kancellis redegørelse er at Adalbert Baudissin havde tilsluttet sig en stor mængde i St. Pauli (Hamburg) og havde opfordret denne til at bevæge sig over grænsen til Altona under afsyngelse af "Schleswigholstein" m.m. i protest mod de danske myndigheder. Da dette imidlertid mislykkedes, nøjedes straffen med at blive udvisning, samt mindre bøder til et par af hans medimplicerede:

Hamborg 28. oktober. Hamb. N. meddeler følgende dekret udstedt af politisenator Petersen i sagen om grev A. Baudissin:

1) Vedr. anklager angående den anholdte Baudissin: da den samme er dømt og tilstår, om aftenen den 17. oktober, da en stor folkemængde efter tappenstregen bevægede sig i retning af Millernthor gennem St. Pauli til Altona, i nærheden af grænsen, til en række for ham ukendte mennesker at på plattysk at have bedt arbejderklassen gå ind i Altona, mens de sang sangen "Schleswigholstein", som er forbudt i Altona, og da en af ​​de tiltalte indvendte: "Vi er ikke nok," kun medførte en fornyede anmodning, og besvaret med at de ville "bare at starte, andre ville snart følge efter" for at have modsat sig det; hvortil kommer Zeska-vidnets vidnesbyrd om, at arrestanten også opfordrede folk til om at drikke øl; da arrestanten indrømmer, at de tumultariske begivenheder på grænsen mellem Hamburg og Altona i april d. å. var kendt, og at han fuldt ud forstår forargelsen ved en sådan begyndelse; - Endvidere at han havde tilstået, som det blev sagt offentligt den 17. oktober, at aftenerne i Altona ville blive livlige (urolige); da arrestationen ifølge vidnet Bahnsons vidneudsagn allerede havde fundet sted om eftermiddagen ved et møde med Dr. Eggers udtalte, at han ønskede at se, om "der foregik noget" i Altona, og bad ifølge hans eget udsagn på Millernttor en af ​​befalingsmændene om at lade melodien "Schleswigholstein" spille (som dog ikke blev diskuteret); da i lyset af disse kendsgerninger og i betragtning af den af ​​arrestanten medunderskrevne anke flere steder, især i indgangen, utvetydigt henviste til en beslutning, der skal træffes af underskriverne og deres venner med våbenmagt (se nr. 528 i Südd. Z.), dog den tanke, at det var arrestantens hensigt at starte alvorlige uroligheder i Altona, eller som han selv beskriver det, at "lave et kup", men i hvert fald baseret på førnævnte faktiske omstændigheder, hersker den påtrængende mistanke, at anholdelsen ikke skete efter en pludselig indskydelse (som han hævder), men efter forudgående nøje overvejelse; da dog, medens den for den arresterede mest gunstige dom her antages, er det stadig sikkert, at "at lave en vittighed", som han udtrykker det, "og forarge de danske myndigheder", ved at ophidse en del arbejdere til at bryde offentlig fred og orden ved at opfordre til en handling, der for kun få måneder siden gav signalet om at videreføre de pøbeludskejelser, der var begyndt på denne side af grænsen, til naboområdet til en tysk forbundsstat; Men da det ved udmålingen af ​​straffen anses for, at anmodningen forblev uden konsekvens, enten på grund af den efterspurgtes modstand eller på grund af en politibetjents indgriben; da arrestanten, der bor her som udlænding med opholdskort, har fortabt den ret til gæstfrihed, der er tilstået ham ved denne kriminelle og offentligt farlige handling; at den arresterede skulle tiltales for den tilbageholdelse, han har været udsat for siden 17. oktober, dømt til at betale omkostningerne ved undersøgelsen og efter at være blevet løsladt flere gange at evakuere byen og området med forbud mod at vende tilbage inden for 3 gange 24 timer; 2) Vedrørende den planlagte appel: da sagsakterne ikke viser, at de øvrige underskrivere af grev Baudissins opråb på nogen måde afviser det, men versionen af ​​appellen synes velegnet til at give plads til en sådan vurdering; da denne appel har politisk indhold, da dens forfatter ifølge Dr. Eggers' akter skal ses, selv om distributionen fortrinsvis er rettet mod folk fra Holsten og Slesvig, således fremstår som en pjece i presselovens § 5's forstand og et eksemplar skulle indsendes til politimyndigheden; at underskriverne af pkt. opfordringen til at advare alle demonstrationer, som ville forstyrre den offentlige fred i nabolandet, og Dr. Eggers at idømmes en bøde på 15 mark i henhold til presselovens § 6 med forbehold for enhver regres til de øvrige underskrivere."

Hamburg 28. October. Die Hamb. N. theilen folgendes in Sachen des Grafen A. Baudissin erlassene Uhrtheil des Polizeisenator Petersen mit:

1) Den Arrestaten Grafen v. Baudissin betreffend: da derselbe überführt und geständig ist, am Abend des 17. October, als sich nach dem Zapfenstreich eine grosse Volksmenge in der Richtung von Millernthor durch St. Pauli nach Altona bewegte, in der Nähe der Grenze an eine Anzahl ihm unbekannter Leute aus dem Arbeitertande in plattdeutscher Sprache die Aufforderung gerichtet zu haben, unter Absingung des in Altona verbotenen Liedes "Schleswigholstein" in Altona einzuziehen, und als ihm von einem der Angeredeten erwidert wurde: "Sie seien zu wenig," diesem Einwande nur mit der erneuerten Aufforderung, sie möchten "nur erst anfangen, Andere würden schon nachkommen," entgegengetreten zu sein; wozu noch die Aussage des Zeugen von Zeska kommt, dass Arrestat die Leute auch zum Biertrinken aufgefordert habe; da der Arrestat einräumt, dass ihm die tumultuarischen Vorgänge an der Grenze von Hamburg und Altona im April d. J. bekannt waren, und dass er das Frevelhafte eines solchen Beginnens vollkommen einsehe; - ferner, dass es ihn bekennt gewesen, wie am 17. October im Publicum die Rede gegangen, es werde Abends in Altona lebhaft (unruhig) werden; da der Arrestat nach der Aussage des Zeugen Bahnson schon am Nachmittag in einer Versammlung bei Herrn Dr. Eggers erklärte, sehen zu wollen, ob in Altona "etwas los sei" und nach seiner eigenen Erklärung am Millernthor einen der commandirenden Officiere ersuchte, die Melodie "Schleswigholstein" spielen zu lasse (worauf indess nicht eingegangen wurde); da bei diesen Sachverhalt und Angesichts des von dem Arrestaten mitunterzeichneten, an mehreren Stellen, insbesondere im Eingang, auf eine von den Unterzeichnerns und ihren Freuden auszubahnende Entscheidung durch Waffengewalt unzweideutig verweisenden Aufrufs (s. Nr. 528 der Südd. Z.) allerdings der Gedanke, dass es die Absicht des Arrestaten gewesen, ernstliche Unruhen in Altona anzusetteln, oder wie er selbst es bezeichnet, einen "Putsch zu machen", nahe liegt, jedenfalls aber nach den vorbezeichneten Thatumständen der dringende Verdacht obwaltet, dass der Arrestat nicht nach einer Eingebund des Ausgeblicks gehandlet (wie er behauptet), sondern nach vorheriger reislicher Ueberlegung; da indess, indem hier von einer dem Arrestaten günstigsten Beurtheilung ausgegangen wird, so viel immer feststeht, dass er, "um einen Jux zu machen", wie er sich ausdrückt, "und die dänischen Behörden zu ärgern", eine Anzahl Arbeiter zu einer Störung der öffentlichen Ruhe und Ordnung angereitzt hat, mittelst Aufforderung zu einem Acte, der noch vor wenigen Monaten das Signal abgab, um die auf diesseitiger Grenze begonnen Pöbel-Excesse in das benachbarte Gebiet eines deutschen Bundesstaates zu übertragen; da jedoch bei der Strafausmessung in Betracht kommt, dass jene Aufforderung, sei es wegen des Widerstandes der Aufgeforderten, sei es wegen der Dazwischenkunft eines Polizeibeamten, ohne Folge blieb; da der Arrestat, welcher als Fremder mit Aufenthaltskarte hier wohnt, durch diese strafbare und gemeingefährliche Handlung das ihm gewährte Gastrecht verwirkt hat; dass dem Arrestaten die seit dem 17. October erlittene Untersuchungshaft als Strafe anzurechnen, derselbe in die Untersuchungskosten zu verurtheilen und nach seiner nenmehrigen Entlassung Stadt und Gebiet unter Verbot der Rückkehr in 3 Mal 24 Stunden zu räumen habe; 2) anlangend den vorgedachten Aufruf: da freilich die Acten keineswegs ergeben, dass die übrigen Unterzeichner desselben an dem Excress des Grafen Baudissin in irgend dem sie denselben vielmehr missbilligen, da jedoch de Fassung des Aufrufs wohl geeignet erscheint, einer derartigen Beurtheilung Raum zu geben; da dieser Aufruf politischen Inhalts, als dessen Autor nach den Acten Herr Dr. Eggers anzusehen ist, wenn auch vorzugsweise an Personen aus Holstein und Schleswig gerichtet Verbreitung bestimmt ist, somit als Flugschrift im Sinne des § 5 des Pressgesetzes erscheint und in einem Exemplar bei der Politizeibehörde eingereicht werden musste: dass die Unterzeichner des Aufrufs zu verwarnen, sich jeder Demonstration, welche die öffentliche Ruhe im Nachbarstaate zu stören geignet wäre, zu enthalten, und Herr Dr. Eggers nach Massgabe des § 6 des Pressgesetzes mit Vorbehalt etwaigen Regresses an die übrigen Unterzeichner in 15 Mk. Strafe zu verurtheilen."

(Süddeutsche Zeitung 30. oktober 1863).

Adalbert von Baudissin 1820-1871. Baudissin deltog som frivillig i den slesvig-holstenske oprørshær i Treårskrigen. Om denne skrev han en historiebog i 1863. Efter krigen udvandrede han i 1852 til Nordamerika, indtil borgerkrigen brød ud i 1862. Han bosatte sig herefter bl.a. i Altona som forfatter og fungerede som "krigskorrespondent" under krigen 1864. Efter Krigen 1864 blev han digeinspektør på Vesterhavsøerne. Som medlem af den prøjsiske landdag lod han i 1864 udarbejde en betænkning om en havn på Rømø kombineret med en jernbanedæmning til fastlandet. Ukendt kunstner. Fra Wikipedia.

Grev Adalbert Baudissin har sendt følgende Skrivelse til Redakteuren af "Køln. Ztg.': "For ikke at lade mine Venner i Tydskland i Uvished om den mig viste Uretfærdighed, erklærer jeg, at jeg af det hamborgske Politi er bleven fængslet og udviist 1) fordi jeg om Aftenen den 17de Oktober sagde til 4 eller 5 forbigaaende Matroser, at de skulde synge "Schleswig Holstein", 2) fordi jeg bad Vagtkommandeuren istedetfor en Marche at lade "Was ist des Deutschen Vaterland' eller "Schleswig Holstein meerumschlungen" spille, og 3) fordi jeg paa et Cirkulaire til de i Tydskland boende Slesvigholstenere, hvori vi bade om Bidrag til et Fond, har været Medunderskriver. Til Illustration af Hamborgs Forholdsregler maa jeg omtale, at det regulaire Militair og Borgervæbningen næsten daglig spille "Schleswig-Holstein", at Lirekasserne spille den og at den daglig bliver sungen paa Gaderne. Det omtalte Cirkulaire har været aftrykt i mange tydske Blade og til Deres Underretning følger det hermed indlagt. Min egenlige Forbrydelse er, at jeg holder fast paa Schleswig-Holsteins Arverettigheder, og min efter dette Maal stræbende Virksomhed maa vel ved denne Tragoedie betragtes som "der Pudels Kern". I en Broschure, som om kort Tid vil udkomme, skal jeg give Publikum en detailleret Oversigt over den mod mig viste Fremgangsmaade."

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 30. oktober 1863).

Ved samme Kjendelse, hvorved Grev Baudissin udvistes fra Hamborg, har, efter Dbl., ogsaa en af hans Colleger og Medundertegnere af det omtalte slesvigholsteenske Opraab, Dr. Eggers, som er Forfatter til Opraabet, faaet en Advarsel fra Hamb. Politiet om at afholde sig fra hver Demonstration, som kunde forstyrre den offentlige Rolighed i Nabostaten, og er derhos i Henhold til Presseloven idømt en Bøde af 15 Mk. Cour. Grev Baudissin har, som nævnt, appelleret og i "Cöln. Z." ladet indrykke en Slags Protest med et Udtog af Kjendelsen. Men "Reform" viser, at dette Udtog er forvansket, og billiger fuldstændigt den afsagte Dom. "Freischutz" havde kritiseret denne, men er strax bleven imødegaaet af Dr. Dan. Herh, som i en indsendt Artikel har fremhævet, at de slesvigholsteenske Agitationer have været til stor Skade for Hamborg, og har takket Politiet, fordi det endelig er skredet ind. Et andet Vidnesbyrd om Stemningen i Hamborg er et i disse Dage udkommet Sendebrev fra en anseet hamborgsk Kjøbmand J. C. A. Mestern til d'Hrr. Chr. Magnussen og A. F. Woldsen, den Første som Medundertegner af det slesvigholsteenske Opraab, den Sidste som Kasserer for de indkommende (?) Bidrag. Den slesvigholsteenske Committee havde ogsaa tilstillet ham sit Opraab med Bøn om at understøtte deres Plan med Raad og Penge. Naar han i sit Sendebrev kun henvender sig til M. og W., er det, fordi han kun kjender dem iblandt Indbyderne, og i sit Svar til dem paaviser han det Daarlige i Fjendskabet til Danmark og det danske Folk, hvis Egenskaber som Nation han yder varm Anerkjendelse, og den Ulykke, som dette Fjendskab kan bringe over Hamborg. Han mener, at de Danske og Nordtydskerne ere saa beslægtede Folk, at de bør slutte sig sammen istedetfor at strides, og formaner til Maadehold paa begge Sider. Det, at man har sendt ham den nævnte Opfordring, betragter han som en personlig Fornærmelse, og istedetfor at indsende Bidrag til den slesvigholsteenske Sags Fremme giver han kun de to Mand, til hvem hans Sendebrev er rettet, det Raad, at de jo for desto hellere skulde vende om fra den Vei, de have betraadt. 

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 31. oktober 1863).

Politiretten i Hamborg dømte Baudissin for at opfordre til oprør i Holsten, og han blev udvist af byen. Appellen blev afslået. Baudissin blev efterfølgende udsat for rygter om at han ville kommandere friskarer mod Danmark, men det dementerede han selv med at udtale at dette kunne kun de forenede forbundstropper gøre. I februar 1864 blev han udnævnt til postmester og amtssekretær i Slesvig By. Han beskyldtes i august 1864 af danske aviser for at have fabrikeret nyheder om de permitterede slesvigeres ynkelige tilstand (se senere indslag herom).