Holsten: Christian IX - Hertug Friedrich? (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelsen af tysk artikel, originalen ses nedenfor:

Alle de steder, hvor militæret er udstationeret, blev det samme samlet den 17. november for at aflægge troskabsed til kong Christian IX. Ceremonien sluttede med et Leve for den nye hersker, som folkemængden kun tilsluttede sig i de slesvigske byer, der har en stor dansk befolkning. Der hersker en meget ophidset stemning i hele landet, og derfor blev militæret i nogle byer, især i Kiel, udsendt og vagten fordoblet. I Altona er tropperne blevet forstærket af to bataljoner. Censurmyndighederne har modtaget strenge ordrer fra distriktspræsidenten i Plön om at undertrykke enhver udtalelse om den aktuelle krises politiske betydning så afgørende som muligt. Derfor blev Kieler Wochenblatt inddraget den 17. på grund af en artikel, der ikke indeholdt andet end en henvisning til det historiske spørgsmål om arvefølgen. En almindelig landesorg er beordret af lovtidende for hertugdømmerne Holsten og Lauenburg. Samme blad indeholder "den kongelige pagt, der forkynder kong Christian IX's tiltræden og påbyder, at alle offentlige virksomheder skal fortsætte efter de allernådigst foreskrevne regler".

In allen Orten, wo Militär steht, ist dasselbe am 17. November versammelt worden, um den Könige Christian IX. den Fahneneid zu leisten. Die Ceremonie schloss mit einem Hoch auf den neuen Herrscher, in welches die herbei gekommene Menge nur in den Schleswigschen Städten einstimmte, welche eine stärke Dänische Bevölkerung zählen. Im ganzen Lande herrscht eine sehr aufgeregte Stimmung und deshalb wurde in einigen Städten, namentlich in Kiel, das Militär consignirt und die Wache verdoppelt. In Altona sind die Truppen um zwei Bataillone verstärkt worden. Von dem Regierungspräsidenten in Plön sind den Censurbehörden die gemessenen Befehle zugegangen, jede Aeusserung über die politische Bedeutung der augenblicklichen Krisis auf's entschidenste zu unterdrücken. Darum wurde am 17. das "Kieler Wochenblatt" wegen eines Artikels unterdrückt, der eben weiter nichts als eine Hinweisung auf die vergängnissvolle Frage der Erfolge enthielt. Durch das Gesetzblatt für die Herzogthümer Holstein und Lauenburg wird eine allgemeine Landestrauer angeordnet. Dasselbe Blatt enthält "die königl. Urkunde, wodurch die Thronbesteigung König Christian's IX bekannt gemacht und befohlen wird, dass alle öffentlichen Geschäcfte nach den allergnädigsten vorgeschriebenen Regeln ihren ununterbrochenen Fortgang haben sollen."

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 22. november 1863)

Hamborg den 21. november. (H. N.) Forleden aften havde mange slesvig-holstenere og lokale venner af den slesvig-holstenske sag til hensigt at samles i St. Pauli, selv om politimyndighederne havde taget forholdsregler for at forhindre offentlige politiske demonstrationer, der let ville forårsage mindre uroligheder så tæt på til Altona-grænsen. En kro nær den hellige Geistfelde på hjørnet af Glashüttenstrasse, som siges at være udvalgt primært til en forsamling af slesvig-holstenere, blev helt lukket. Alle vinduer var kulsorte, og nogle få forstadspolitibetjente var stationeret foran døren og nægtede enhver gæst adgang. På andre kroer i området, som blev besøgt åbent og livligt, siges nogle kroejere at være blevet gjort ansvarlige af politiet for, at der ikke fandt offentlige politiske møder sted i deres lokaliteter. De gik derefter til Walhalla på Uhlenhorst, hvor der efterhånden dannedes en meget talrig forsamling, som ved 10-tiden helt fyldte den rummelige sal. Efter at hertug Frederik af Slesvig-Holstens forkyndelse var blevet læst op, blev forsamlingen under ledelse af dr. Bahnsen sendte en lykønskningsadresse til hertugen, som blev besluttet i følgende form og blev fremsendt til telegrafkontoret omkring klokken 11 til øjeblikkelig afsendelse. Det samme lyder: "Til den regerende hertug Frederik af Slesvig-Holsten i Gotha. En forsamling af mere end 1000 slesvig-holstenere i Hamborg lykønsker Deres Højhed med Deres tronbestigelse og håber, at De snart vil stå i spidsen for Deres loyale landsmænd i Slesvig-Holsten, flytter ind og vil som protektor for vore hellige rettigheder på herlig vis forvise de dystre minder om vort fædrelands nære fortid." - En ny slesvig-holstensk forening blev konstitueret blandt de fremmødte. Statutterne blev underskrevet og godkendt. Bestyrelsens medlemmer var Dr. Friede, Dörr, Strodtmann og Griebel valgt. Endvidere talte man blandt andet om at sende en anmodning til alle tyske folkerepræsentanter, således at de ansøgte de respektive delstatsregeringer om øjeblikkelig handling for Slesvig-Holstens rettigheder. Der er dog endnu ikke taget stilling til dette. Forsamlingen blev først spredt ved midnat.

Hamburg, den 21. November. (H. N.) Vorgestern Abend beabsichtigten viele Schleswig-Holsteiner und hiesige Freunde der Schleswig-Holsteinischen Sache sich in St. Pauli zu versammeln, wogegen die Polizeibehörde jedoch Vorkehrungen getroffen hatte, um etwaige leicht zu Ruhestörungen Veranlassung gebende öffentliche politische Demonstrationen so nahe an der Grenze Altonas zu verhindern. Eine Gastwirtschaft bei'm heiligen Geistfelde an der Ecke der Glashüttenstrasse, welche zu einer Zusammenkunft von Schleswig-Holsteinern vorzugsweise ausersehen gewesen sein soll, war gänzlich geschlossen. Alle Fenster waren stockfinster und vor der Thür einige vorstädtische Polizeiofficianten aufgestellt, die jedem Gaste den Eintritt verwehrten. Bei andern Wirtschaften in dortiger Gegend, welche offen und lebhaft besucht waren, sollen einige Wirthe von der Polizei dafür verantwortlich gemacht worden sein, dass keine öffentliche politische Verhandlung, in ihren Localen stattfände. Man begab sich darauf nach der Walhalla auf der Uhlenhorst, wo sich nach und nach eine sehr zahlreiche versammlung bildete die etwa um 10 Uhr den geräumigen Saal gänzlich füllte. Nachdem die Proklamation des Herzogs Friedrich von Schleswig-Holstein verlesen war, berieth der Versammlung unter dem Vorsitze des Hrn. Dr. Bahnsen eine Glückwunschadresse an den Herzog, welche in folgende Fassung beschlossen und ungefähr um 11 Uhr zur sofortigen Absendung nach dem Telegraphenbureau befördert wurde. Dieselbe lautet: "An den regierenden Herzog Friedrich von Schleswig-Holstein in Gotha. Eine Versammlung von mehr als 1000 Schleswig-Holsteinern  in Hamburg bringt Ew. Hoheit ihren Glückwunsch zu Ihrer Thronbesteigung dar und hofft, dass Sie baldigst an der Spitze ihrer treuen landsleute in Schleswig-Holstein einziehen und als Schirmherr unsrer heiligen Rechte die trüben Erinnerungen der jüngsten Vergangenheit undres Vaterlandes glorreich verscheuchen werden." - Es constituirte sich unter den Anwesenden ein neuer Schleswig-Holsteinischer Verein. Die Statuen wurden entworfen und genehmigt. In der Vorstand wurden die Herren Dr. Friede, Dåörr, Strodtmann und Griebel gewählt. Ferner wurde unter anderm darüber gesprochen, wine Aufforderung an sämmtliche Deutsch Volksvertretungen zu erlassen, damit dieselben bei den respectiven landesregierungen die sofortige Ergreifung von Schritten für die Rechte Schleswig-Holsteins beantragten. Ein Beschluss wurde hierüber jedoch noch nicht gefasst. Die Versammlung trennte sich erst gegen Mitternacht. 

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 23. november 1863)

Kiel, 20. november. (A. M.) I Gaar og i Forgaar var der meget travlt i vor By, da Mænd fra alle Egne af Landet kom hertil for at faa Oplysning om den politiske Situation i Landet. Diskussioner i større og mindre kredse har fundet sted mange steder. Især en meget stor forsamling, hvori også nogle fra Kiel deltog, udtrykte misbilligelse over, at de lokale stænderdeputerede helt havde trukket deres indbydelse til et privat møde hos deputerede, efter at de fik forbud mod at holde forsamlingen her i Kiel. Det er blevet fastslået, at det var stændernes opgave at forestå arvefølgefølgen, og at de pågældende derfor skulle anmodes om at genoptage deres skridt. Her var også mange  til stede, hvoraf nogle havde gentagne konferencer med deres kolleger i forgårs og nogle i går. Skønt denne ene sag nu fylder alle, hersker her ydre uforstyrret ro og orden, da det er indlysende for enhver, at optøjer er det sidste, der må ske for at komme i mål. Hvis der trods dette også skulle ske en forøgelse af militærets antal her, kan det kun skyldes en fejlvurdering af situationen. - Man vil vide at i går rejste kong Frederik VII's enke, grevinde Danner, onsdag fra Glücksburg til Sverige (hvor hun som bekendt er født), ledsaget af kammerherre Berling.

Kiel, den 20. November. (A. M.) Gestern und vorgestern war es in unsrer Stadt sehr belebt, da aus allen Gegenden des Landes Männer hiergekommen waren, um über die politische Lage des Landes Aufklärung zu erhalten. Besprechungen in grösseren und kleineren Kreisen haben vielfach stattgefunden. Namentlich hat sich eine sehr grosse Versammlung, an der auch einige Kieler Theil nahmen, missbilligend darüber ausgesprochen, dass die hiesigen Ständeabgeordneten ihre Einladung zu einer Privatzusammenkunft der Abgeordneten ganz zurück genomen haben, nachdem ihnen die Abhaltung der Versammlung hier in Kiel untersagt sei. Man ist der Ansicht gewesen, die Stände hätten die Aufgabe, die Ordnung der Erbfolge in die Hand zu nehmen, und den Betreffenden soll deshalb das Ansuchen gestellt sein, ihre Schritte wieder aufzunehmen. Es sind hier auch viele Abgeordnete anwesend gewesen, welche theils vorgestern, theils gestern mit ihren Collegen wiederholte Conferenzen gehabt haben. Obgleich die eine Sache jetzt alle Gemüther erfüllt, so herrscht hier doch äusserlich ungestörte Ruhe und Ordnung, da es jedem selbstverständlich ist, dass man durch Krawalle am allerwenigsten zum Ziehle gelangt. Sollte dessen ungeachtet eine Vermehrung des Militärs auch hier stattfinden, so kann das nur in Verkennung der Sachlage seinen Grund haben. - Wie erzählt wird, ist die Wittwe König Frederik's VII., die Gräfin Danner, am Mittwoch von Glücksburg in Begleitung des Kammerherrn Berling nach Schweden abgereist (wo sie bekanntlich gebütert ist).

(Magdeburgische Zeitung : Anhalter Anzeiger 23. november 1863)

Th. Weber: Altona. Über Land und Meer, oktober 1864. Altona var "helstatens" næststørste by med over 45.000 indbyggere - I hertugdømmerne lå desuden Kiel med 17.600 indbyggere, Rendsburg med 10.700, Slesvig 12.200 indbyggere og Flensburg med 19.700 indbyggere. Af disse havde kun sidstnævnte havde et betydeligt "dansk" mindretal. Til sammenligning havde på samme tidspunkt Aarhus 12.000 og Aalborg 10.000 indbyggere.

Uro i Holsteen, November. (Efterskrift til Politivennen)

I Kiel, hvor det gjærer stærkt, beretter Aarh. Av., staae tre Compagnier under Vaaben. Efter Fkts. Av. af Torsdag Morges skulde vel, efter en Onsdag Aften indløben Meddelelse, Studenterne i Torsdags have oplæst Augustenborgerens "Proklamation" til Schleswig- Holstein, og Tropperne vare commanderede ud for at skaffe Orden tilveie, men bleve modtagne med Steenkast, der da bleve besvarede med skarpe Skud. Bladet tilføier dog: "Nærmere Efterretninger mangle imidlertid aldeles". Da nu ogsaa Telegrammet ovenfor fra Kjøbenhavn af igaar. Fredag, Efterm. Kl. 4 (der ogsaa var her igaar Aftes, dat. fra Kjøbenhavn Kl. 5, 16') melder: "Fra Holsteen intet vigtigt Nyt", og da Flks. Av., som bragte sin Meddelelse igaar Morges, er trykt Torsdag Aften, er det vel blot Rygte.

Altona Merc. siger, at en Beretning i Itzehoe Av. om, at der i Altona var fundet Muurplacater, som opfordrede til at "vælge Arveprinds Friedrich af Augustenborg til Hertug af Schleswig-Holstein", synes nu fuldkommen ubegrundet. Men man har paa Stedet intet derom.

Privatbrev hertil idag fra en anseet Dansk i Hamborg, af Onsdag Aften, betegnede Alt roligt, men at Hertugen af Augustenborgs Broder, Prindsen af Noer, den berygtede Oprørsgeneral fra 1848, som løb sin Vei i det første Slag alt hvad hans Hest formaaede, var ankommen derhen, vel for at melde sig igjen som den bedrøvelige Ridder. Sympathierne for Augustenborgerne vise sig imidlertid nok ialmindelighed, og selv hos Oprørsksindede, meget ringe; man har lært dem og deres ærgjerrige Hensigter tilstrækkeligt at kjente.

Hamborger "Reform" siger ibl. A.: "Maaskee ville Urostiftere i den nærmeste Tid foregjøgle Befolkningen i Hertugdømmerne, at den, for at værne om foregivne nationale Rettigheder, har at modsætte sig Christian IX.'s Arvefølge; men Slesvigerne og Holstenerne ville dog paa ingen Maade være tilbøielige til at offre Gods og Blod for augustenborgske Familieinteresser. Derimod er det nu, ved Landsregjeringens Overgang til andre Hænder, paa Tiden, at det folkelige Fremskridts Venner i Slesvig og Holsteen alvorligt forlange, al alle de i Lovgivningen grundede Indskrænkninger, der hindre samme, skulle ryddes tilside, og at Folkefriheden bliver stillet paa lige Fod med den, som findes i det danske Kongerige. Protester imod den af alle europæiske Stormagter forud anerkjendte Arvefølge, eller vel endog en Arvefølgekrig med Danmark, som for det Tilfælle sikkert kan gjøre Regning paa en mægtig Understøttelse, vilde hverken være i Tydsklands eller i Slesvigs og Holsteens tydske Befolknings Interesse."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 21. november 1863).

Carl Henrik Bøgh (1827-1893): Parti af Hestetorvet i Slesvig. 1865. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Oversættelse af tysk artikel, se original under oversættelsen:

Hamborg, 20. nov. I går aftes blev et folkemøde for slesvig-holstenere og lokale beboere i forstaden St. Pauli opløst af politiet på grund af nærheden til Altona. De gik tilbage over Alster til Uhlenhorst, besluttede sig for at tale til prinsen af ​​Augustenborg og bede ham som hertug om at stille sig i spidsen for sit folk. Det hedder: Mødet mellem slesvig-holstenske stændermedlemmer  skulle have fundet sted på et hotel. I går besluttede 24 stændermedlemmer i Kiel enstemmigt at bede forbundsforsamlingen om at beskytte statens rettigheder hurtigst muligt. Anmodningen er allerede sendt. De stændermedlemmer, der ikke mødte på grund af forbuddet, bedes følge op på ansøgningen.

Hamburg, 20 Nov. Gestern Abend ward eine Volksversammlung von Schleswig-Holsteinern und hiesigen Einwohnern der Vorstadt St. Pauli wegen der Nähe von Altona polizeilich aufgelöst. Sie zieht über die Alster zurück nach Uhlenhorst, beschliess eine Adresse an den Prinzen von Augustenborg, ihn als Herzog auffordernd, an die Spitze seines Volks sich zu stellen. Es heisst: Die Versammlung schleswig-holsteinischer Ständemitglieder hätte in einem Hotel stattgefunden. Gestern haben 24 Ständemitglieder in Kiel einstimmig beschlossen die Bundesversammlung un schleunigsten Schutz der Landesrechte zu bitten. Das Gesuch ist bereits abgegangen. Die Wegen des Verbots nicht erschienenen Ständemitglieder sind zum Anschluss an das Gesuch aufgefordert.

(Allgemeine Zeitung 21. november 1863).

Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (1829-1880) var egentlig den mest etnisk danske linje i det oldenborgske hus, og hans far havde gjort krav på den danske krone, hvilket Christian 8. afviste i 1848 da de var stærkt tysksindede. Faderen gav 1852 afkald på kravet om kronen mod et klækkeligt beløb. Hertug Friedrich udsendte den 16. november 1863 fra slot Dolzig (dengang Brandenburg, nu Polen) en erklæring om at han var villig til at være slesvig-holstenernes redning, og "die Rechte des Volkes aufrecht zu halten." Han udråbte sig senere som hertug af Slesvig-Holsten og lagde navn til den såkaldte augustenborgske bevægelse - herom i senere afsnit. 

Efter Frederik 7.'s Død. November 1863. (Efterskrift til Politivennen)

Frederik 7.s eftermæle i tyske aviser minder på visse punkter om danske: Populær, ukongelig levevis, godmodig, frisindet hvad angik indre reformer i Danmark (afskaffelse af feudalvæsenet, demokratisk regeringsform m.m.). Men hertil føjer en avis dette:

Desværre lod kongen sig rive med af national fanatisme, som bevægede ham til at lade Danmark trække sig fra hertugdømmerne, så lovgivningen i Slesvig, men endnu mere i Holsten, stadig er meget forkert. Undertrykkelsen af ​​det tyske befolkning og forsøgene på at tvangsfordanske hertugdømmerne husker alle.

Leider hat sich der König durch den nationalen Fanatismus hinreitzen lassen, was er in Dänemark gewährte, den Herzogthümern zu entziehen, so dass in Schleswig, mehr aber noch in Holstein die Gesetzgebung noch sehr im Argen liegt. Die Unterdrückung des deutsches Regiments und die Versuche einer gewaltsamen Danisirung der Herzogthümer sind in aller Gedächtniss.

(Nürnberger Abendzeitung: (Bayerischer General-Anzeiger) 18. november 1863).

Stemningen i Holsteen. (Db.) I Mandags Aftes udbredte sig temmelig pludselig det Rygte i Kjøbenhavn, at der skulde vare udbrudt en Bevægelse i Holsteen, og at der skulde være skeet revolutionaire Forsøg. Det viste sig ved nærmere Undersøgelse, at Rygtet var uden Hjemmel, og et yderligere Vidnesbyrd herom fik man derved, at intet af de indtil seent paa Aftenen indladende Telegrammer fra Hamborg talte det Mindste om Uroligheder. Sandsynligviis er Rygtet opstaaet ved Meddelelser om at der paa sine Steder i Holsteen hersker nogen Gjæring i Gemytterne, at Tidenden om Kong Frederiks Død er modtagen med Glædesyttringer, og at enkelte urolige Hoveder omgaaes med allehaande vilde Planer. Det vil være til Beroligelse at erfare, at saafremt Noget skulde skee i Holsteen, ere de fornødne Forberedelser trufne for med Magt og Energi at møde alle formastelige Forsøg. For os Danske, og navnlig for Hovedstadens Befolkning, indeholder Muligheden af et eller andet Attentat i Holsteen en forøget Opfordring til at undgaae Demonstration og med værdigt Alvor vente den korte Tid, inden hvilken der tør imødesees en Beroligelse af vore Bekymringer

- - -

"Kieler Wochenblatt" for i Tirsdags er bleven konfiskeret, fordi det i en Artikel om Kongens Død skal have sagt, at, efterat den kongelige Linie af det oldenborgske Huus er uddød, fremtræder nu det skjæbnesvangre Spørgsmaal om den legitime Arvefølge, og dertil føiet det Ønske, at Folket i Bevidstheden om Retten vil træde Begivenhederne imøde med Mod og Udholdenhed.

Slesvigholstenerne i Hamborg lægge ifølge "Fdl." utvetydig deres Glæde for Dagen og som et Tegn, der tilstrækkelig viser, hvorledes Thronskiftet der opfattes, anføres, at det slesvig- holsteenske Tvangslaan, som i flere Aar aldeles ingen Kours har havt, strax i Mandags noteredes til 17 paa Hamborger Børs.

Fra Holsteen skrives under 13de Novbr. til "Alt. Merkur": Efter Forlydende skal Regeringen have paalagt Magistraterne i Byerne og Oppebørselsembedsmændene ufortøvet at udlevere deres rede Kassebeholdning ligesom at inddrive de udestaaende Restancer.

Rygter i Altona. Ved Budskabet om Kong Frederiks Død bleve de meest forskjellige og taabeligste Rygter satte i Omløb i Altona. Snart hed det, at Preusserne strax vilde besætte Holsteen, snart at der var udbrudt Revolution i Kjøbenhavn, snart at man i Kiel vilde udraabe en provisorisk Regering osv. osv.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 19. november 1863).

 

Høisalig Kong Frederik VII's Sørgegemak paa Lyksborg Slot den 16. November 1863. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Efterretningerne fra Holsteen stadfæste, at der i visse Kredse, som altid have udmærket sig ved deres Fanatisme, hersker en meget ophidset Stemning, der brænder efter at give sig Luft. Kong Frederik den Syvendes Død har vakt den gamle slesvigholsteenske Fundamentalsætning: "In den Herzogthümern Schleswig-Holstein regiert der Mannsstamm" til nyt Liv, og de samme Ideer om en augustenborgsk Arvefølge, som i Coburg og Berlin træde aabent frem for Dagens Lys, søge ogsaa indenfor Monarchiets Grændse at finde en Tumleplads. Kiels eneste Organ, det slesvig-holstenske "Wochenblatt" er blevet lagt under Beslag for en Artikel, hvori det fortæller, at med Frederik den Syvende er den legitime Fyrstes stamme uddød, og derfor opfordrer "Hertugdømmernes" Beboere til at optræde med Mod og Fasthed. Endeel bekjendte Slesvigholstenere, blandt hvilke der nævnes Grev L. Reventlow, Advocat Rendlerff, Pastor Schrader, Professor Behn, Etatsraad Presser, Kjøbmand Lange o. Fl. (Alle Deputerede eller Suppleanter i Stænderforsamlingen), have udstedt Indbydelse til en Forsamling, som skulde holdes i Kiel den 19te (igaar) Kl. 12. Politimesteren har imidlertid forbudt denne Forsamling, formodentligt fordi Indbydelsen bebudede den oprørske Hensigt, og har sendt Meddelelse til den holsteenske Regjering i Plön, hvorfra nærmere Instructioner ventedes. Efter Beskaffenheden af de holsteenske Tilstande maa man være belavet paa, at Mødet desuagtet har fundet Sted, kun i en anden By, og i værste Fald ville Lederne formodentligt tye til Hamborgs neutrale Gebeet. Saa vidt man kan skjønne, sympathiserer den store Masse af Holstenerne ingenlunde med disse Bestræbelser, og Roligheden er hidtil paa intet Sted blevet forstyrret. Alle oprørske Forsøg synes ogsaa i dette Øieblik aldeles vanvittige, thi fra ingen Side vilde der kunne ventes nogen Bistand, og hele Europa vilde fordømme Attentater af denne Art. De militaire Authoriteter have Ordre til med al mulig Magt at undertrykke ethvert Tegn til Oprør, og til yderligere Sikkerhed er en Bataillon (11te) sendt fra Slesvig til Neumünster og en anden fra Flensborg til Rendsborg, imedens deres Pladse ville blive indtagne af tvende Batailloner fra Nørrejylland. Der er saaledes Nord og Syd for Eideren samlet en saa betydelig Troppestyrke, at den vil være istand til at holde de slesvigholsteenske Urostiftere fuldstændigt i!omme. (Dagbl.)

I Følge et i Onsdags Aftes fra Altona modtaget Telegram hedder det dersteds, at den i Kiel paatænkte Forsamling af de holsteenske Stændermedlemmer vil finde Sted til Trods for Forbudet. Det hedder, at man vil sende en Deputation til Forbundet, for at opfordre samme til øieblikkelig at foretage energiske Skridt for at varetage Holsteens Rettigheder og beskytte det imod Seqvestration af den offentlige Eiendom (!) (Berl. Td.)

Efter "Hemp. Av." skal i Kiel være afholdt et Par Forsamlinger i Augustenborgsk Retning, - men de have ikke fundet stærk Anklang. Regjeringen har imidlertid truffen enhver fornøden Foranstaltning for at møde eventuelle frække Forsøg.

Et idag modtaget Telegram melder, at de holsteenske Stænder(deputerede?) have afholdt det i Kiel forbudte Møde i en Sal i Hamborgs St. Pauli.

Efter alle Beretninger, der indløbe fra Stænderne i det sydlige Slesvig og i Holsteen, skrives i Flensb. Av. i Onsdags, "hersker overalt den dybeste Ro, og har den uventede rystende Efterretning om Hs. Maj. Kongens Hedengang kun fremkaldt Veemod og stille Sorg".

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 20. november 1863).

Kong Frederik VIIs Ligtog den 19de December 1863. Illustreret Tidende. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Johan Ludvig Schrader (1815-?) var født i Haderslev. Han var præst i Bedsted (Åbenrå) 1844-1849. Under Treårskrigen voksede modstanden mod ham da han var kendt som ivrig slesvig-holstener. Han erklærede fra prædikestolen at han ikke længere kunne blive i Bedsted. Stemningen var så ondsindet og lynchagtig at han i hast (formentlig mellem 7. og 11. oktober 1849) måtte flygte ud af byen, hjulpet dertil af naboen, gårdmand Nicolaj Ratenburg, der en nat i al hemmelighed kørte præsten i sikkerhed i Flensborg. En efterfølger blev først valgt april 1850. Han blev herefter arkediakon ved St. Nicolai i Kiel 1849-1868.

Schrader var slesvig-holstener, dvs. både kritisk overfor dansk som tysk. Han var medlem af den holstenske stænderforsamling i Itzehoe 1860-1863.  Efter nægtelsen af kirkebønnen blev han suspenderet. Han udgav en brochure til sit forsvar med titlen "Bøn om Belæring". Efter indrykningen af eksekutionskorpset blev han genindsat i sit embede januar 1864, og startede allerede med at prædike nytårsaften. I april 1864 var han med i en delegation som hilste og takkede kongen af Preussen - og samtidig udtrykte Slesvig-Holstens forhåbninger. 

Efter krigen tog han afstand fra Preussens annektion af Slesvig-Holsten. Juni 1866 entlediget af hertugdømmernes overpræsidium. Han blev  i juni 1867 blev afskediget fordi han ikke ville aflægge ed til Preussen. Februar 1867 blev han valgt til det nordtyske rigsdag for augustenborgerne, ligesom for øvrigt adskillige andre i Holsten. Partiet modarbejdede Slesvig-Holstens indlemmelse i Preussen. Han fik 2.617 stemmer ud af 3.152 mulige i Neumünster. 1867 blev han medlem af det nordtyske forbunds rigsdag. I 1868 nægtede han sammen med overretsråd Otto Jensen i Glückstadt at sværge troskab til den preussiske konge - noget han siden september 1865 havde udtalt at ville nægte. De blev herefter af overpræsident Scheel-Plessen afskediget uden pension. I februar 1868 fik han præsteembeder i det sydlige Tyskland (bl.a. som tredjepræst i Ansbach, Bayern) til i hvert fald begyndelsen af 1880'erne, hvorefter han trak sig tilbage og boede i Lübeck.

I 1873 vandt overretsråd Jensen en sag mod den preussiske statskasse på 15.000 pr. daler for at være blevet afskediget af samme grund. Pastor Schrader anlagde dog ikke sag. De to har formentlig kun villet aflægge ed til augustenborgeren. 

Frederik 7.s kiste i Roskilde Domkirke. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Tydske Musikanter i Jylland. (Efterskrift til Politivennen)

I flere år har vi her i Jylland været plagede med visitter af omrejsende tyske, især hannoveranske spillemænd, der af velvillige og forsonlige politiembedsmænd har fået lov til i byerne at spille for hvermands dør. Når et stykke er til ende, går en eller anden af dem op i husene for at tigge. Folk er naturligvis godmodige nok til at give dem så meget for den liflige musik, at de kære gæster er villige til at spille også på tilbagevejen og mulig komme igen ad åre. På rejsen mellem byerne driver de omkring på landet ligesom andre vagabonder langtfra landevejene, om med eller uden vedkommende politimesters tilladelse, er mig ikke bekendt. En enkelt politimester har haft takt nok til at forbyde denne uorden, og hele byen har været ham taknemmelig derfor, da musikken ikke altid er den bedste, og spillemændenes klædedragt ofte er så luvslidt og snavset som på de værste vagabonder, men tillige også for den alvorlige side af sagen. For sagen har en for øjeblikket meget alvorlig side. Så godt som alle disse spillemænd er tyske militære. Når de har udlært hjemme ved skolerne, og der i øvrigt ved deres afdeling ingen brug haves for dem, får de tilladelse til at søge føden i nogen tid på egen hånd, og jeg tvivler om, at noget land er dem så behageligt at komme til som det gæstfrie Jylland, hvor man endnu har så stor respekt for alt, hvad der taler tysk, at danske tiggere, når de er tilstrækkelig udlærte i den ædle kunst, tigger på tysk. Ved denne omstrejfen på landet og i købstæderne lærer disse folk på en behagelig og billig måde at kende veje, stier, åløb og andre terrænforhold, hvad der i en påkommende krig vil kunne gøre dem til fortrinlige vejvisere for tyskerne, når de kaldes til fanerne for at opflamme soldaternes krigslyst mod os, og vi jyder har da æren for deres opdragelse og har oven i købet betalt gildet. Hidtil er disse spillemænd optrådte i mere eller mindre militære dragter, men dog ikke ekviperede til krig; men i dag (1. novbr.) har jeg set en bande, der kunne stille sig i spidsen for en tysk bataljon, hvad øjeblik det skulle være, da medlemmerne var fuldstændig udrustede med mundering og tornyster, og i denne dragt spillede de ude på landet i kort afstand fra byen. 

(Dagbladet, 11. november 1863).

"Der kleine Geiger spielte lustig die Stücke herunter". Illustration fra: Heinrich Pfeil: Kleine Musikanten-Geschichten. Spamer, 1878.

Musikalsk set udspillede der sig allerede før kamphandlingerne gik i gang en slags "krig" mellem den slesvig-holstenske nationalsang "Schleswig-Holstein Meerumschlungen" og den danske "Dengang jeg drog af sted". Under krigen fik det tyske forbunds hære komponeret marcher til specielle anledninger i 1863 (fx "Gruss an Kiel" til sachiske troppers indmarch i Kiel 29. december 1863). Generelt set var den danske hær underlegen hvad angik musik. Danske regimenter var i starten af krigen ofte afhængige af holstenske spillemænd. Hornblæsere (signaler) kunne hurtigt få et bestemt budskab videregivet. 

I oktober 1863 havde den nationalliberale Alfred Hage (1803-1872) i Rigsrådet fundet ansættelse af tyske spillemænd til militæret for uhensigtsmæssig, med begrundelsen "Vi vare vist ligesaa musikalske som Tydskerne." (Dagbladet 12. oktober 1863). Det var ham der havde beskyttet den slesvigholstenske deputation i marts 1848 mod overfald. 

Slesvig. Folkebibliotheker. November 1863. (Efterskrift til Politivennen)

Frygten for en Krig, der for nogle faa Uger tilbage saa levende beskjæftigede Gemytterne hernede, har - skrives der fra det sydvestlige Slesvig til "Berl. Tid." - i den sidste Tid næsten ganske tabt sig, man glæder sig overalt ved Udsigten til en fredelig Løsning af de mellem Danmark og Tydskland bestaaende Stridsspørgsmaal og foretrækker almindeligt, hvad enten man hører til det ene eller til det andet Parti. Tilstanden, som den i Øieblikket er, fremfor alle de uforudseelige og mulige Eventualiteter, en Krig kan føre med sig. De udstrakte og storartede Befæstningsarbejder, der siden 1861 ere udførte i Sydslesvig, ere vel ikke uden en vis Indflydelse paa de derværende Beboeres fredelige Sindelag, idet det derved end mere er blevet dem klart, at Krigen med alle dens Byrder og Onder tungest vil komme til at trykke dem selv; men en ikke ringe Betydning i saa Henseende udøve vistnok endnu tillige de lidet misundelsesværdige og jammerlige Regeringstilstande i de nærmestliggende Lande af das grosse Vaterland, som Preussen, Mecklenburg, Hannover osv., Tilstande, i Sammenligning med hvilke selv de meest ildesindede Sydslesvigere ikke kunne Andet end prise deres egen Regering for dens Mildhed og Liberalitet.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 7. november 1863)

Comiteen for danske Folkebibliothekers Oprettelse i Slesvig har nylig udgivet sin 3die udførlige Beretning om dens Virksomhed. Det fremgaaer deraf, at Comiteen indtil nu har kunnet anvende ialt 14.895 Rd. 16 p. og uddele 65,145 Bøger og Smaaskrifter. Herved ere ikke mindre end 143 Bibliotheker oprettede over hele Slesvig lige ned til Sproggrændsen. Overalt har Comiteen kunnet finde paalidelige Mænd til at bestyre Bibliothekerne; paa ikke faa Steder have Beboerne forenet sig om aarlig at yde Bidrag til disses Vedligeholdelse og Udvidelse, og paa endnu flere staae Udlaanenes Antal i et meget glædeligt Forhold til Befolkningens Tal, endogsaa i de Dele af de blandede Distrikter, hvor Modstanden mod Sprogordningen har været meest haardnakket, f. Ex. i Angel. Naturligviis er det i disse Egne fortrinsviis Skoleungdommen, der laaner Bøgerne; men der er mange Vidnesbyrd om, at ogsaa de Ældre benytte dem, og der foreligger mange Vidnesbyrd om den Nytte, de stifte. Fra et Sogn i Flensborg Amt vidnes saaledes, at Ungdommen med Begjærlighed griber alle Børnebøger, og at de Ældre bede om Læsning af historisk Indhold og vedkommende danske Forhold; fra et andet Sogn i samme Amt hedder det, at Skolebiblioteket har en bestemt Andeel i Børnenes stærkt udprægede danske Sindelag; fra et tredie i samme Amt, at alle de sidst i Sognet konfirmerede 70 Børn efter Forældrenes Ønske konfirmeredes paa Dansk og at 4/5 af Ligtalerne i dette Aar ere begjærede holdte i samme Sprog. Selv i flere af te sydligste blandede Sogne have Bibliothekerne vakt Glæde og fundet langt flere Læsere, end det var at vente, saa der er Trang til at faae dem forøgede. Endog to tydske Præster og en tydsk Skolelærer have indsendt Begjæringer om danste Bøger. Paa den anden Side fordølges det heller ikke, at det saakaldte Confirmationspatent af 4de Januar 1861 paa enkelte Steder har viist sin hæmmende Indflydelse paa Udbredelsen af dansk Læsning, navnlig i et Par angelske Sogne, hvor Forældrene efter den Tid have forbudt deres Børn at laane danske Bøger. Naturligviis ere Fortællinger, digtede og sande, og anden Slags underholdende Læsning fortrinsviis de meest yndede Bøger, og ingen mere end Ingemanns historiske Romaner, som den slesvigske Almue kalder "Kongebøgerne", og som interessere den i den høieste Grad. - Comiteen slutter, da dens Midler nu ere udtømte, med den Opfordring til fædrelandssindede Mænd, at de ved yderligere Bidrag ville sætte den istand til at fortsatte sin Virksomhed. (Rd. Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 7. november 1863).

"Comiteen til Oprettelse af danske Folkebibliotheker i Slesvig" var blevet dannet 1851 af en række privatmænd i København. Den fungerede på basis af frivilligt arbejde. Af de 143 biblioteker lå 56 syd for den nuværende grænse. I Slesvig var det de nye danske præster og lærere som hjalp til, fx havde den her på bloggen nævnte pastor Gomme Frederik Graae et sognebibliotek for den danske menighed, med 334 lånere i 1853. Fra sidst i 1850'erne blev den slesvig-holstenske modstand stadig større i Sydslesvig, og på artiklens tidspunkt (1863) havde disse biblioteker mistet fremdriften og de danske biblioteksplaner strandede. Under krigen ophørte de praktisk talt omend komiteen fortsatte til 1876. Flensburg latinskoles bibliotek med ca. 16.000 bind af bl.a. dansk og nordisk litteratur indgik senere i Landeszentralbibliothek Schleswig-Holstein, hvis virke fortsatte i Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. 

Hs. Majestæt Kongen. En Meddelelse fra Altona til "Reform" fortæller om, hvad der er foregaaet ved den holstenske Regeringspræsident Moltkes Nærværelse nylig i Kjøbenhavn og Lyksborg. Blandt Andet siges Hs. Maj. Kongen at have udtalt sig meget mildt om Holsten, men meget bestemt med Hensyn til Slesvig. Hs. Majestæt skal gjentagende have forsikret at ville opfylde ethvert Ønske med Hensyn til Holstens Forbundsstilling, men kun forsaavidt som der ikke derved blev givet Lejlighed til Indblanding i Slesvigs indre Forhold. - "Jeg vil" - skal Allerhøjstsamme have ytret - "give Slesvigerne det fuldeste Maal af politisk Frihed, hvilket jeg af Hjertet under dem saavel som alle mine Undersaatter, men jeg har fast besluttet at bekæmpe enhver Tilbøjelighed til at arbejde hen imod Løsningen af det Baand, der rettelig forbindet Slesvig med Kongeriget. Dette skylder jeg saavel min Krones Ære som mit Folks Vel".

(Ribe Stifts-Tidende 7. november 1863).

Christian Friedrich Brandt: Jagel bei Schleswig, 1864. Landsbyen Jagel (Hjagel) ligger få kilomenter syd for Slesvig by ved Dannevirke. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.