Slesvig, Holsteen, Begyndelsen af Januar 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Om Tildragelserne i Kiel under de danske Troppers Ophold der skrives til "B. T.": "Angaaende de af tydske Blade omtalte Excesser, som danske Soldater skulle have forøvet i Kiel, erfares følgende: Indvaanerne i Kiel kunde ikke styre deres Frihedstrang og Hengivenhed mod Prætendenten, men mødte allerede den 27de December, 2 Dage for Hannoveranernes Indmarsch. med slesv. holst Kokarder og Sløifer i Mængde paa Gaden. Disse Oprørssymboler have adskillige af vore Soldater frataget de Forbigaaende; enkelte af dem havde hele Lommen fuld af Kokarder og Baand, men saavidt vides, er det kun i 2 Tilfælde kommet til Haandgribeligheder; i det ene erklærede vedkommende tydske Patriot, at han stod paa sin utvivlsomme "Rechtsboden" og vilde frabede sig "Schlägerei". I en Boutik, hvor Prætendentens Billede var stillet til Skue, blev en Rude staaet ind, og, som der siges,tillige en temmelig kostbar Vase læderet; en Hob, der sang Schleswigholstein ved Børsbygningen, blev adsplittet af Dragonerne, og en Mand fik et Slag over Armen med den flade Klinge. Voila tout! Herpaa blev der sendt Kourerer og Telegrammer til den hannoveranske General, at han endelig maatte skynde sig at komme de tror Kielere tilhjælp mod de Danskes voldsomme Excesser."

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 6. januar 1864).

August Beck (1823-1872): Billeder fra Slesvig-Holsten: Optog af beredne landfolk foran hertug Friedrichs hotel i Kiel, 3. januar 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

I Gotha er der i Slutningen af forr. Aar blevet offentliggjort den tredie Fortegnelse over de Bidrag, som ere indkomne til det "slesvigholstenske Finantsdepartement". Det fremgaaer heraf, at der indtil den 25de Decbr. ialt var indlemmet 54,157 Rdl, et Resultat, der er yderst fattigt, naar man seer hen til den Iver, hvormed den slesvigholsteenske Agitation er bleven dreven i Tydskland. (Dbl.)

I Kiel er endnu stor Stads for Herzog Friedrich, som Nytaarsdags Aften besøgte en Festforestilling for ham i Theatret, hvor, mærkværdigt nok, Hertug Carl "paa Direktionens Forespørgsel", havde stillet sin Loge til hans Raadighed!! 

Fra Altona skrives Nytaarsdag til Dagbl "Igaar ventede Mange atter "Hertug Friedrich" hertil, men han kom ikke; derimod er en af Bykollegierne udvalgt Deputation, bestaaende af Senator Molting paa Magistatens Vegne, Borgerrepræsentanternes Formand Speltt og Hr. Chr. Andresen paa Deputeretcollegiets Vegne, igaar reist til Kiel for at hilst paa den dertil ankomne nye Landsherre. Naar den herv. Magistrat endnu den 24de Decbr. vilde betænke sig og afvente det rette Tidspunkt til Hertugens Anerkjendelse, saa maa den altsaa nu have meent, at dette Tidspunct er kommet. Efter at saa mange Byers Magistrater, saaledes ogsaa Kiels Magistrat og det derv. Universitet, aabent havde fuldbyrdet Hyldingen, forekom der den vel ikke at være Andet for den at gjøre end enten at følge Exemplet eller at takke af. Den var allerede formedelst sin Tøven bleven angreben paa det Heftigste i det hamborgske Organ for de slesvigholsteenste Interesser".

Foruden Deputationen fra Altonaer Magistraten har ogsaa en fra den Segeberger Magistrat "gjort sin Opvartning" for Hertug Friedrich i Kiel. Advocat og Deputeret Stemann var Ordføreren. Hertugens Svar gjorde "et gunstigt Indtryk" og der fremhæves deri, med den i saadanne Tilfælde sætvanlige Affectation, hans af "religiøs (!) Følelse hævede Tillid og mandige Mod". Segeberger Deputationen lovede snart at komme igjen. Der synes saaledes at forestaae flere saadanne Nytaarsvisiter.

Forbundscommissairerne have taget Anledning af Gehr. Scheeles tvungne Bortrejse fra Pinneberg samt af andre "bewegende Ursachen" til at afsætte ham fra hans Post som Landdrost i Pinneberg og at overdrage den interimistisk til Landsdommer Wommelsdorf-Friedrichsen. (Flrp.) 

I Tirsdags passerede en Bataillon af det hannoveranske Linieinfanterieregiment igjennem Hamborg og blev indqvarteret i Ottensen. En anden hannoveransk Bataillon, som i flere Dage har ligget i Vilhelmsburg, 860 Mand stærk, indtraf Kl. 10 om Morgenen til Færgestedet ved Wedel og blev af Dampfærgen befordret over til den anden Bred, hvorpaa den marscherede over Altona til Nienstadten og Blankenese. Kort Tid efter kom fra Harburg den hannoveranske Ponton- og Broeqvipage samt det dertil hørende Train-Kjøretøi, som blev dirigeret deels igjennem Byen og deels over Volten til Dammthor og videre til Olbmarschen. Resten af del til den hannoveranske Brigade hørende Train er ligeledes rykket efter og har begivet sig ind i det Holsteenske. De ved Elben staaende hannoveranske Troppers Stab staaer i Nienstadten. Dens Høistcommanderende er Gen. Knesebeck.

I Eimsbüttel have Østerrigerne indrettet et Feldtlazareth paa 200 Senge.

Bivouac de troupes danoises sur les frontiers du Holstein. L' illustration  journal universel. 2. januar.1864

Om Forbundstroppernes Indmarsch i Rendsborg skrives der under 31te Decbr. fra denne By til "Hamb. N.": "Imorges tidligt forlod de Danske os, og strax efter Kl. 11 begyndte Sachsernes Indmarsch under Anførsel af den commanderende Gen. v. Hake, som hilsedes med almindelig Begejstring. Den gamle Herre hilsede venligt til alle Sider, derimod saae den bag ham ridende Gen. v. Schimpff noget mut ud, og jeg savnede ligesom mange andre Officerer den rigtige Imødekommen af Borgernes Hyldest. At Byen prangede med sort-rød-gyldne og blaa-hvide-røde Flag, og at disse Farver ogsaa vaiede foran Hovedvagten, behøver jeg vel ikke at nævne. Efter Tropperne drog under Klangen af "Schleswig-Holstein" Byens Borgere, samtlige Laug med deres Faner og Emblemer, Turnere, Skytter osv. til Torvet i Altstadt, hvor efter Afsyngelsen af "en Psalme" Advocat Wiggers under begejstret Jubel proklamerede Hertug Friedrich den Ottende. Jeg begav mig nu ud til Kronværket, hvor den danske Kommandant under Foregivende af, at han mangler Instructioner, atter havde ladet nedramme Palisader. Foran Slusebroen staaer et Kompagnis sachsiske Jægere, bagved Palisaderne dansk Infanterie, og Broen selv er deelt imellem en dansk og en sachsisk Dobbeltpost. Gen. Hake har givet en Dags Betænkning." I Forbindelse hermed kan anføres, at det i "Alt. Merc." for den 2de Januar hedder: Dagens Begivenhed er de Danskes Vægring ved at rømme Kronværket og de indtil 1851 til Rendsborg Amt hørende, senere egenmægtigt til det slesvigske Amt Hytten henlagte sex Landsbyer. Den commanderende General for Forbundstropperne er fortiden ikke istand til at gjennemføre de Danskes Fordrivelse fra denne Deel af det tydske Forbundsgebeet. Men han vil snart blive istand til ved Magt at skaffe sine Fordringer Lydighed." (Dbl.)

I Brev fra del sydlige Slesvig til Dbl. hedder det: "De slesvigske Studenter, som studere i Kiel, have været hjemme i de første Dage af Julen, men ere atter tagne til Holsteen for at tilbyde Pratententen deres Tjeneste; de have givet Afkald paa Hjemmets stille Nydelser for at være med til et Stykke "Weltgeschichte". Efter Sigende have ogsaa en stor Deel andre unge Mennesker forladt os for at faae en af de Munderinger paa, Prætendenten har bestilt i Prag. Jo nærmere Executionen kommer os paa Livet, desto mere reise Wühlerne Hovedet; de ere overbeviste om, at Slesvigholsteens Befrielsestime er nær. Flere Ting tyde hen paa, at her er en hemmelig, vidtforgrenet Sammensværgelse, og at der endog er uddeelt Vaaben til Sydslesvig. Dersom det ikke er for silde, bør Sydslesvig strax erklæres i Beleiringstistand, og alle private Vaaben udleveres."

- - -

Til Flensborg ankommer der hver Dag nye Flygtninge, som den holsteenske Terrorisme har forjaget. Der opholder sig for Øieblikket iblandt Andet Gehr. Scheele, Politiemester Willemoes-Suhm, Regjeringspræsident Moltke m. Fl. Medlemmerne af den holsteenske Regjering, en Mængde holsteenske Post- og Toldembedsmænd ere passerede nordpaa. En af de trofaste Loyale i Flensborg, Raadmand, Stænderdeputeret R. P. A. Petersen, er død paa Nytaarsdag. (Rand. Av.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 5. januar 1864).

Christian Friedrich Brandt (1823-1891): Flensborg. 1891. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Altona. Kiel. Januar. (Efterskrift til Politivennen)

I et Brev fra Holsteen i December i Sønderb. Av. hedder det: "Slesvig By skal man just ikke rose, thi ringere Qvarteer og daarligere Mad ere vist vanskelig at overkomme. Beboerne er da just heller ikke videre at paaskjønne, og man mærker strax, hvad Slags Folk man har med at gjore. Desto større er Forskjellen, naar man kommer til Holsteen, og navnlig naar det er Egnen ved Neumünster og ogsaa selve Byen. Endeel gjør det naturligviis, at Byen er en Fabrikby og saa at sige lever af Danmark, men selv ude paa Landet imellem Bønderne er Stemningen virkelig meget god. Alle sige de: "kun Fred, vi mindes meget godt den sidste Krig", men naar man saa siger til dem, at det jo er deres egen Skyld, at de faae Spektakel, saa svare de allevegne: "det er kun Advocaterne, de have jo intet at tabe". Jeg var indqvarteret et Par Dage i Neumünster, og min Vært der fortalte mig, at han var rigtig godt tilfreds med den gamle Frederik; han var dog en god Konge", men Manden meente dog, at det skulde være som før 1848. Da jeg sagde ham, at saa bleve vi Slesvigere forurettede, og Danmark endnu mere, saa fik jeg det gamle Svar ; "ja Uret gives der paa begge Sider, men Advocaterne og Literaterne ere meest skyldige".

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. januar 1864).

Optøierne i Altona. Den Rolighed og Orden, som efter Forbundskommissairernes rosende Anerkjendelse ikke er bleven forstyrret i nævnte Stad, synes at have været af en ganske eiendommelig Beskaffenhed, og de der stedfundne Excesser ere endog i mange Tilfælde udartede til personlig Vold. Hos Bagermester Ockershausen, der beskyldes for at være dansksindet, slog man Vinduerne ind, plyndrede hans Bod og gjorde anden Molest. Overpolitibetjent Brumm, der ved sin Optræden er bleven mindre afholdt af Altonas Pøbel, blev personlig insulteret, og man molesterede derefter ligeledes hans Bolig. Hos Banquier Warburg i Breitenstrasse, der under Illuminationen noget for tidlig havde slukket sine Lys, slog Pøbelen først Ruderne ind, hvorpaa den trængte ind i Huset og sønderslog Speile, Møbler og Lysekroner. En værtshuusholder i Nærheden af Trommelthor, der havde beskyttet Provst Nievert mod personlig Overlast, forstod imidlertid Feil, og skal have tilredt 5-6 Urostiftere, som trængte ind i hans Bolig, temmelig ilde, tiltrods for, at den ene af dem havde bevæbnet sig med en Kniv, hvormed han saarede Værtshuusholderen i Haanden. (B. T.)

(Østsjællands Avis (Køge) 1. januar 1864).

Ved Optøierne i Altona havde den slesvigholsteenske Pøbel, som bekjendt, været saa tapper, at slaae Ruderne ind hos Flere, som vare bekjendte for deres danske Sindelag. Et Brev til Dbl. anfører Bagerm. Ockershausen (tidligere nævnt), "en flink Mand, som paa den afdøde Konges Fødselsdag havde taget Deel i "Festmaaltidet' i Rainvilles Hotel og tidligere ved saadanne Lejligheder ogsaa havde udhængt et dansk Flag, Overpolitieofficiant Brumm, som har faaet en Orden paa Grund af sin Duelighed og Nidkjærhed, og som to Dage iforveien havde forbudt Mødet af holsteenske Stændermedlemmer i Borgerforeningens Locale, Vexelleer Warburg, som var gaaet i Selskab og ikke havde illumineret (efter et andet Blad fordi man troede, at han havde overlaget det danske Laan), Kjøbmand Sauerland, som havde overrakt Prindsessen af Wales en Foræring ved hendes Formæling, og Banquier Ree-Lichtenhein; hos Brumm ødelagde Pøbelen endog Meublerne, og han og Ockershausen maatte flygte. Kun ved een af disse Udskejelser er, saa vidt jeg har kunnet erfare, Militairet skredet ind, nemlig foran O.'S Boutik, og i den Trængsel, som opstod derved, vankede der nogle blodige Næser. Iøvrigt trak Patrouiller af Turnere gjennem Gaderne, og de Borgere, som et Par Dage iforveien havde forpligtet sig til at holde Urolighederne itømme, grebe ogsaa ind, hvor de kunde; men de kunde i det Hele ikke udrette Stort imod den sammenløbne Pøbel fra Altona og Hamborg. Flere Mennesker, som havde yttret sig misbilligende om det Forefaldne eller havde udtalt en gunstig Dom om de bortdragne danske Tropper, ere blevne gjennempryglete i de to sidste Nætter. Illuminationen var kun svag; i et Par af de mest befærdede Qvarterer, navnlig i Reichenstrasse, var den temmelig almindelig, derimod vare andre Gader og ligeledes Raadhuset ganske mørke, og i de fleste Gader vare kun enkelte Huse eller Etager oplvste. Skjøndt Illuminationen var beordret flere Dage iforveien, bestod den kun i, at der var stillet Lys i Vinduerne, der manglede ganske Transparenter" osv.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 2. januar 1864).

August Beck (1823-1872): Excesse der Dänen vor ihrem Abzuge aus Kiel. Zerstörung des Ketels'schen Ladens. Danske excesser før afgangen fra Kiel. Ødelæggelsen af Ketels' butik. Illustrirte Zeitung, 23. januar 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

"Itzeh. N." tilstaaer selv, at Forbundscommissairernes Optræden har overtruffet be dristigste Forventninger, og indrømmer, at de Forbud, som de for et Syns Skyld have udstedt, med Forsæt ere udstedte for silde, og ere satte saaledes paa Skruer, at de egentlig tillade Alt. Forbundstropperne fraternisere paa alle Maader med Befolkningen, og en korrespondent til "Hb. N." har endog seet Officerer, svingende deres Kaarder, i Elmshorn opmuntre Soldaterne til at raabe Leve for Slesvigholsteen. Under saadanne Omstændigheder er det intet Under, at Prætendenten overalt, ved dertil beskikkede Agenter, proclameres som retmæssig Hertug og at Slesvigholsteinismen udfolder sig i sin fuldeste Sands. (Rand. Av.)

Et Brev fra Kiel Nytaarsdag til Fædrl. indebolder Følgende: Prindsen opholder sig endnu her og modtager Hylding som regjerende Fyrste fra alle Kanter. Iaftes Kl. 9 fik han et Fakkeltog og holdt en Tale til Folkemassen, hvorpaa man sang et Par Fri(?)hedssange og gik til Torvet, hvor man kastede Faklerne. Samme Aften Kl. 12 samledes sammesteds Liedertaflerne og udbragte efter et Par Sange et Leve for Schleswigholstein. Idag har en Skare Bønder fra Omegnen været ridende herinde for at hilse paa Prindsen, som underholdt sig med dem paa det Venligste. Commissairerne lægge ikke den ringeste Vanskelighed iveien for hans Ophold her. Det hedder, at han snart vil drage om til de andre Byer for al lade sig hylde. - Pastor Schrader prædikede igjen idag. Iforgaars heed det, at de Danske kom tilbage over Canalen, og strax marscherede en Afdeling Sachsere ud, men den kom tilbage ved Middagstid, uden at have seet Danske. Der er blevet Embedsmændene befalet at aflægge den danske Cocarde." (Ogsaa Betegnelsen "Kongelig" over Bureauerne have Civilcommissairerne vilkaarligt ladet nedtage). 

Hele Overretten i Glückstadt' (med Undtagelse af Formanden, Gebr. Schirach) har hyldet Prætendenten. (Hdl. Av.)

Efter de fra Holsteen tilbagevendte Troppers Udsagn have de paa de fleste Steder netop under Tilbagetoget og især iblandt Landbefolkningen mødt velvillig Imødekommen og mange skildringer af Sympathier. Imedens de Augustenborgske Agitatorer herske paa Gaderne, og alle Huse maae smykkes med Oprørets Emblemer, klager Bonde og Borger i Løndom over, at nu ere de gode, fredelige Tider for stedse forbi, og de ville aldrig faae det saa godt som under Forbindelsen med Danmark. (Berl. T.) 

Fra Colding blev Nytaarsaften afsendt til 6te Inf.-Regiment 546 Par Muffediser, 49 Par Strømper og nogle uldne Shawler. (Aarh. Av.) 

Minister Simony, Geheimearchivar Wegener og Høiesteretssagfører Liebe, som Skiftecommissairer, der behandle Dødsboet efter HS. Maj. Kong Frederik, indkalde ved Proclama med 6 Maaneders Varsel i Boet alle Vedkommende.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. januar 1864).

Det kielske borgerskabs begejstring for Friedrich VIII må ses som et forsøg på at udpege en landsfyrste som kunne appellere bredt og stå som modvægt såvel mod danske Christian 9. og preussiske Wilhelm I. Politisk var dette borgerskab nok nærmere liberal-demokratisk. Dengang var demokrati ikke velanset - af konservative modstandere ofte mistænkt for at være revolutionær. Målet var som i 1848 at indføre presse-, forsamlings- og foreningsfrihed. Formentlig noget som jævne mennesker fattede sympati. 

August Beck: Sonntagswachtparade der sächsischen Bundesexecutionstruppen in Kiel. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Tema: Musik

Et overraskende antal avisartikler fortæller i hvert fald om hvordan musik indgik i civiles "bekrigelse" af hinanden. Det følgende er eksempler på den musik som oftest nævnes i aviserne.

SCHLESWIG-HOLSTEIN MEERUMSCHLUNGEN (1844)

Tekst af Matthäus Friedrich Chemnitz (o. 1844), musik af Gottlieb Bellman. Den er oprindelig skrevet som en sangfest. Sangen var en slags nationalsang for slesvig-holstenerne. I januar 1864 måtte den østrigske øverstkommanderende i Hamburg tilbagekalde et forbud mod at spille sangen, idet publikum vedholdende opfordrede til at spille den.

Danske aviser omtaler den med stor forargelse nærmest som en protest- eller oprørssang. Det var især omkvædets "Schleswig-Holstein, stammverwandt" som provokerede fordi det knyttede de to hertugdømmer sammen. Også preussiske myndigheder forbød i vid udstrækning sangen.

Hverken "Der er et yndigt land" eller "Kong Christian" nævnes som afsunget som fællessang i store forsamlinger. Det tyske Forbund havde selvsagt ikke nogen fælles nationalmelodi. Das Lied der Deutschen (Deutschlandlied, 1841), i dag bedre kendt som "Deutschland, Deutschland über alles" blev først nationalmelodi i 1922, og var i øvrigt i 1864 anset for en revolutionssang (fra den mislykkede revolution i 1848).

DEN TAPRE LANDSOLDAT (1848)

Tekst 1848 af Peter Faber. Melodi af Emil Hornemann. På dansk side synes denne krigssang at være sangen over dem alle: kampsangen fra Treårskrigen (1848-1851), "Den tapre landsoldat" også kendt som "dengang jeg drog afsted" som blev omtalt som spillet og sunget igen og igen. 

I slesvig-holstenske aviser omtales den med ringeagt. Især blev omkvædet "Hurra hurra hurra" åbenbart anset for lidt barnligt eller primitivt. Preussiske militærorkestre gik derimod ikke af vejen for at spille den som march.

O HANNEMANN

Karakteren af de to sange er som nævnt forskellig. Mens den førstes melodi og tekst har karakter at "nationalsang", er den andens militær og velegnet at marchere til. Knap så ofte er i teksterne nævnt noget som ligner en tysk pendant til "Den tapre landsoldat", nemlig "O Hannemann". Men til den er det kun lykkedes mig at finde teksten, ikke melodien. Hannemann kan vel nærmest betragtes som et nedsættende ord for danskere (dannemand).

NUN DANKET ALLE GOTT

Til kirkelige højtideligheder brugtes  "Nun danket alle Gott" Tekst ca. 1636 af Martin Rinkart. Melodi af Johann Crüger ca. 1647. Salmen blev især brugt ved takke- og trøstegudstjenester.

NU TAKKER ALLE GUD

Danske aviser harcellerede over slesvig-holstenernes brug af sangen på tysk - nærmest som var det gudsbespottelse. Men originaludgaven er altså på tysk. Den blev oversat til dansk som  Nu takker alle gud i førte halvdel af 1700-tallet.

Nun danket alle Gott/Nu takker alle gud blev fx brugt til begravelser, til nationale forsamlinger, til hyldester o. lign. De fleste præster og offentligt ansatte kom fra Danmark, og sangen er formentlig mest kendt i sin danske oversættelse. Salmen beholdt sin status helt op til afstemningen i 1920 hvor den blev brugt på begge sider af grænsen.

EIN FESTE BURG IST UNSER GOTT

I danske aviser nævntes andre salmer med dansk titel afsunget i tyske forsamlinger. Det gælder "Vor Gud han er så fast en borg" fx brugt ved de hannoveranske og sachsiske troppers indrykning i Rendsborg. Den er skrevet af Martin Luther 1528 med melodi af Joseph Klug, senere oversat til dansk "Vor Gud han er så fast en borg". Mon ikke forsamlingen snarere har sunget "Ein feste Burg ist unser Gott".?

Nogle musikstykker blev spillet ved specielle lejligheder, og et par endog til begivenheder under krigen. Nedenfor et lille udvalg af de som er nævnt i aviser:

Fr. Spohr: "Gruss an Kiel" skrevet i anledning af at den saksiske brigade rykkede ind i Kiel 19. december 1863.

Johann Strauss d. æ.: Radetzky-march (1848). 

Friedrich Zikoff: Düppeler Morgenroth (1864). Skrevet i anledning af slaget ved Dybbøl.

H. C. Lumbye: Kong Christian IXs honnørmarch (1864). Den blev dog først spillet fra 5. juni 1864. Introduktionen ("Her kommer Jens med fanen") er kendt af de fleste.

Ludvig van Beethoven: Yorsckher Marsch (1809). Blev spillet af 4 musikkorps ved stormen på Dybbøl.

Andre måder at vise sit sindelag var gennem flag: Det blå-hvid-røde slesvigholstenske fane, og Dannebrog, eventuelt iklæde sig farver eller bære bånd. I mindre grad billeder af Frederik VII og hertug Friedrich VIII. Og bruge alle tre ting på en gang.

Masseudbredelsen af sangbøger  til fællessang kom efter krigen i 1870'erne. Fx Højskolesangbogen (1894).

Østrigsk musikkorps på march. Fra Illustrirte Zeitung, 23. juli 1864.

Stemningen ved Aarsskiftet 1863/1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Preetz (Holsten), 22. december. Et privat brev afslører i den Augsb. "A.Z." følgende: Du ønsker nyt fra nord, og jeg vil fortælle dig noget om situationen i Slesvig og Danmark. En rejsende, som først i går forlod Slesvig, altså hertugdømmet, fortæller mig at det lille Danmark ligesom det store Tyskland er delt i to modstridende strømme. Et parti, hvortil hører København, de danske øer og bybefolkningen i Jylland, i hvert fald den mere velhavende del, er for grundlovens opretholdelse og for krig til døden. Derfor får den nye konge i Danmark det svært hvis han bliver presset ud i en indrømmelse på grund af stormagternes pres. For et par dage siden gik der rygter om uroligheder i København, som endnu ikke er bekræftet. Men aviserne derfra er meget forsigtige. Landbefolkningen på det danske fastland, især Jylland, er helt sikkert imod krigen, det vil sige villige til at give indrømmelse. Det værste for Danmark er dog at den danske hær også er delt i denne modsatte stemning. De slesvigske bestanddele (to bataljoner blev navngivet), som er stationeret i Slesvig by, har ikke blot nægtet troskabseden, men også vist militær lydighed. Der har været trusler om fængsling og repressalier, men forgæves. De vil ikke lave forskansningsarbejde og truer med at gå over til tyskerne i tilfælde af krig. Samme oprørskhed blandt jyderne; de siger, at en krig mod tysk overlegenhed er forgæves; de har ikke lyst til at blive slået ihjel for den danske pøbel i København. I Eckernförde, som min ledsager forlod i nat, lå ø- og fastlandsdanskere sammen. De førstnævnte truede ved deres ankomst med at give borgerne en hård lektion. De andre bevæbnede sig straks og truede med at slå de nyankomne, hvis de generede tyskerne. Nogle gik gennem byen med den "tapre soldat", andre sang "Slesvig-Holsten". En dansk betjent havde sagt, at de havde knap 25.000 mand at støtte sig til. Ingen slesvigere og ikke engang jyder vil turde modsætte sig fjenden. Da alle undtagen den sidste mand, familiefædre osv. er indkaldt, er det pres, der er opstået som følge af denne mobilisering, meget stort, og stemningen mod københavnerne er derfor meget anspændt. Kort er ikke bare noget, men meget råddent i staten Danmark.

Preetz (Holstein), 22. Dez. Einem Privatbriefe entnimmt die Augsb. "A. Z." das Folgende: Sie wünschen Nachrichten aus dem Norden, und ich bin gerade im Stande, Ihnen einiges über die Zustände in Schleswig und Dänemark mitzutheilen. Ein reisender, welcher gestern erst Schleswig d. h. das Herzogthum verlassen hat, erzählt mich, dass, ebenso wie das grosse Deutschland, auch das kleine Dänemark durch eine entgegengesetzte Strömung in sich getheilt ist. Die eine Partei, wozu Kopenhagen, die dänischen Inseln und die Stadtbevölkerung in Jütland wenigsten der begildertere Theil derselben, gehören, ist für Aufrechthaltung der Verfassung und sogleich für Krieg auf Leben und Tod. Daher wird der neue König in Dänemark einen schweren Stand haben, wenn er durch die Pressionen der Grossmächte zu einen Concession getrieben wird. Es gingen vor einigen Tagen Gerüchte von Unruhen i Kopenhagen, welche sich aber bis jetzt noch nicht bestätigt haben. Doch sind die Zeitungen von dort sehr zurückhaltend. Die Landbevölkerung des dänischen Festlandes, besonders Jütland, ist durchaus gegen den Krieg, also zur Nachgiebigkeit geneigt. Was aber für Dänemark das schlimmste ist, diese entgegengesetzte Stimmung hat auch die dänische Armee getheilt. Die schleswigschen Bestandtheile (es wurden zwei Batailllone genannt), welche in der Stadt Schleswig liegen, haben nicht nur den Fahneneid verweigert, sondern auch den militärischen Gehorsam. Man hat mit Zuchthaus und Decimirung gedroht, aber vergebens. Sie wollen keine Schanzarbeiten verrichten, und drohen im Kriegsfalle Uebergang zu den Deutschen. Dieselbe Widersetzlichkeit bei den Jüten; sie sagen dass ein Krieg gegen die Uebermacht der Deutschen vergeblich sei; sie hätten nicht Lust, sich für den dänischen Pöbel in Kopenhagen todtschlagen zu lassen. In Eckernförde, welches mein Geẅahrsmann gestern Abend verlassen, lagen Insel- und Festlanddänen zusammen. Die Ersteren drohten bei ihrer Ankunft den Bürgern eine derbe Lektion zu geben. Die Anderen bewaffneten sich sogleich und drohten die Ankömmlinge zusammenzuhauen, wenn sie die Deutschen belästigten. Die Einen zogen mit dem "tapperen Landsoldat", die Anderen "Schleswig-Holstein" singend durch die Stadt. Ein dänischer Offizier hatte geäussert, sie hätten kaum 25,000 Mann, auf welche sie sich verlassen könnten. Keine Schleswiger und nicht einmal Jüten dürften sie wagen, dem Feinde entgegenzustellen. Da Alle bis auf den letzen Mann, Familienväter u. s. w. einberufen sind, so ist der Druck, welcher durch diese Mobilisirung eingetreten ist, ein sehr grosser und darum die Stimmung gegen die Kopenhagener sehr gereizt. Kurz ist ist nicht nur etwas, sondern sehr vieles faul im Staate Dänemark.

(Miltenberger Tagblatt 1. januar 1864).

I København blev en holstensk soldat forleden slemt forslået af to tjenestepiger. Den vakre holstener, oppasser hos en dyrlæge, havde sin stadige fornøjelse af at drille pigerne ved at rakke ned på de danske. En morgenstund sagde han til den ene, som er herfra byen, at når de holstenske soldater blev indlemmede i danske regimenter og kom i krig, ville han skyde på sine danske kammerater i stedet for på tyskerne. Herover blev vort patriotiske bysbarn voldsomt opbragt, og idet hun udbrød: "Hvad for noget? Vil du skyde på danskerne, din tyske rad? Så skal du dog også ske al landsens ulykker!" greb hun hurtig en ildskuffe, som hun havde gjort glødende, da hun ventede, at han som sædvanlig ville forny sine drillerier, og slog ham dermed så voldsomt på kinden, at tyskeren hylede af smerte og raseri. Da pigen så, at han gjorde mine til at ville hævne sig, skyndte hun sig ilsomst ud af køkkendøren og ned ad trapperne. Hans ulykkesstjerne ville, at pigens medtjenerinde, som var beskæftiget ude på gangen med at vaske gulv og nu ligeledes ville hjælpe at trafakle ham med sin gulvklud, ramte ham således, at hans sporer forviklede sig i denne og han styrtede på hovedet ned ad trapperne, hvor han forslog sig fra slemt, at han kom på hospitalet; der har han nu lejlighed til vitterlig at beklage sig over de grusomme skønnes uventede barbari imod ham og udspekulere, hvormange danske kammerater der skulle falde for hans forstuvede hånd.

(Østsjællands Avis (Køge), 29. december 1863).

Bekjendtgjørelser.

Som paa anden Maade bekjendtgjort, vil der den 8. og 9. Januar førstkommende i Holsted for Ribe Amt blive leveret Heste til Armeens Brug. - Der skal paa disse to Dage modtages 169 Heste, altsaa resp. 84 og 85 hver Dag, hvilket kun og endda vanskelig vil kunne skee ved den hurtigst mulige Expedition; og ligesom det overhovedet navnlig under de nuværende Forhold er en Pligt for Udredningslægderne at forskaffe Armeen saa gode Heste som muligt, saa har jeg som Formand for Mønstringscommissionen herved villet henlede Vedkommendes Opmærksomhed saavel herpaa som paa, at det derhos vil være i deres egen Interesse strax ved første Præsentation at fremstille en aldeles tjenstdygtig og antagelig Hest, da Tiden dog utvivlsomt vil gjøre gjentagne Præsentationer umulig, og Vedkommende saaledes maa tilskrive sig selv Følgen af Forsøg paa først at fremstille mindre brugbare Heste.

Ribe Stiftsamt, den 30. Decbr. 1863. H. Nielsen.

(Vestslesvigsk Tidende (Tønder) 2. januar 1864).

EnI oppasser for Kunstmaler Jørgen Christian Schrøder. 1864. Det er nok ikke den i artiklen omtalte oppasser. Det Kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Altona. Neumünster 28. december 1863. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk artikel, original se under oversættelsen:

Kommissærens første handling er at afskedige overpræsident von Scheele og politichefen Willemoes-Suhm. To personer går til sidstnævnte; Den ene havde han altid chikaneret, fordi han var en god tysker. De siger til ham: "Du skal gå, din tid er forbi." "Hvor lang tid har jeg?" spørger han. "Fem minutter," lyder svaret. "Og kone og børn?" "De er blevet instrueret og er allerede på stationen." Den gode mand spørger, hvis han nu hylder hertugen? Han blev bestemt vist døren, så siger manden, at politimesteren for nylig betalte ham 8 thaler i bøde, han vil have dem tilbage først, og - Willemoes-Suhm må villigt tage de 8 thalere op af lommen og betale. Derefter føres han stille og roligt til banegården. Kan du, min læser, ikke også lide lynchjustitsen?

Die erste Handlung der Commissaire ist die Entlassung des Oberpräsident von Scheele und des Polizeimeisters Willemoes-Suhm. Zu dem letzteren gehen zwei Leute; den Einen hat er stets chicanirt, weil er gut deusch was. Sie sagen ihm: "Fort muss du, deine Uhr ist abgelaufen." "Wie lange Zeit habe ich?" fragt er. "Fünf Minuten," ist die Antwort. "Und Frau und Kinder?" "Sie sind instruirt und schon auf dem Bahnhof." Der gute Mann bittet, er meint, wenn er nun jetzt dem Herzog huldige? Berächtlich weist man die Thür. Da sagt der Einge, der Herr Polizeimeister habe ihn neulich wider Recht in 8 Thlr. Brüche genommen, die wolle er erst wieder haben, und - Willemoes-Suhm muss wohl oder übel aus seiner Tasche die 8 Thlr. bezahlen. Dann wird er ruhig zum Eisenbahnhofe geführt. Nicht wahr, mein Leser, die Lynchjustitz gefällt dir auch wohl?

(Die Gartenlaube : illustrirtes Familienblatt nr. 1, 1864)

Fotograf E. Lange: L. N. Scheele (1796-1874). Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Geheimeråd Ludvig Nicolaus von Scheele (1796-1874) havde en lang karriere bag sig som højtstående person i Slesvig-Holsten. Under Treårskrigen 1848-1851 var han flygtet til København, og blev 1852 landdrost i Pløn. Han var fra 1854 holstensk minister og leder af udenrigsministeriet og som sådan blev han 1854 sat under anklage af den holstenske stænderforsamling. Han søgte sig afsked i 1857 og blev igen landdrost i Pløn. Han konstitueredes som overpræsident i Altona 1861, indtil civilkommissærerne afsatte ham december 1863. Så sent som i december 1863 berettede "Börsenhalle" at von Scheele gik langt videre end den danske regering i spørgsmålet om hyldingseden: Han afskedigede øjeblikkeligt de der nægtede, indkaldte bondefogederne for at afskrække dem mod samme og desuden at stille heste til den danske hær. Danske aviser (fx Flyveposten) var uforstående overfor at Scheele skulle være upopulær, og mente det var glædeligt at se en energisk og pålidelig mand i Holsten, hvis "Exempel fortjener at efterlignes af selve den holsteenske Regjering." Civilkommissærerne opmærksomhed var rettet på ham som en af de første, og han blev afskediget og erstattet af borgmester Thaden. Han levede herefter resten af sit liv som privatperson i København.

Peter Friedrich (von) Willemoes-Suhm (1816-1891) havde før krigen bl. a. embede ved retterne i Itzehoe og Glückstadt og var 1847-48 volontør i Udenrigsministeriet i København. I 1849 bypræsident i Glückstadt og borgmester samme sted 1850-1852. Herefter politimester i Wandsbek, fra 1862 politimester i Altona. I 1866 blev Willemoes-Suhm preussisk amtmand over Rendsborg Amt, og ved indlemmelsen i Preussen blev han 1867 landråd over kredsen Rendsborg. I 1877 blev han i stedet landråd i kredsen Segeberg og døde i dette embede 1891.

Scheele og Willemoes rejste til Flensborg. Samme sted og tid som også general de Meza, divisionsgeneral Gerlach og brigadekommandør Lasson var på gennemrejse til Slesvig. 

Oversættelse af tysk artikel, original se under oversættelsen:

Neumünster, 28. december. På trods af at der for få dage siden blev arbejdet på det nye voldsted nær vores by, og danskerne for ganske nylig opførte sig, som om de ville gøre modstand her, forlod de i dag vores by til tonerne af ​​den "tapre landsoldat", i samme øjeblik som sakserne rykkede ind fra den anden side med "Slesvig-Holsten". Som alle andre steder strålede vores lille by snart i tyske og slesvig-holstenske farver, og de retirerende danskere hørte stadig "Hurra" bag sig, hvormed de tyske tropper blev mødt. Lokaludvalget her var allerede mødt før danskerne rejste for at drøfte hyldningen af hertug Frederik. Da de var ved at gå ud for at gøre dette, dukkede den saksiske generals adjudant pludselig op til at påpege, at proklamationen ikke ville blive tolereret, men at forsamlingen ville blive spredt af sakserne.

Borgerne påberåbte sig deres rettigheder og indgav en resolut protest. Adjudanten henviste til forbundskommissærernes seneste proklamation; det samme gjorde komitéens medlemmer, idet de understregede, at møder til fordel hertugen heller ikke efter dette var forbudte. Til sidst erklærede adjudanten, at dersom man vilde indskrænke sig til blot at udtrykke sympati for Frederik VIII, vilde han ikke gribe ind; men det ville ske, så snart spørgsmålet om anerkendelse blev stillet til de forsamlede. Udvalget forbeholdt sig ret til at protestere og erklærede, at det ønskede at begrænse sig til en redegørelse for de faktiske forhold og en simpel forklaring til hertugen. Hyldesthandlingen foregik også på denne måde; de fleste af de tilstedeværende bemærkede næppe forskellen mellem sympatierklæringen og en formel proklamation.

August Beck (1823-1872): Die deutschen Executionstruppen: Sachsen. Illustrierte Zeitung Bd. 42, 2. januar 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Neumünster, 28. Dez. Trotzdem noch vor einigen Tagen an der bei unserer Stadt neuerrichteten Schanze gearbeitet ward, und die Dänen noch vor Kurzem thaten, als ob sie hier Widerstand leisten würden, verliessen sie heute unter den Klängen des "tapferen Landsoldaten" unsere Stadt, im selben Augenblick, als die Sachsen von der anderen Seite mit "Schleswig-Holstein" einzogen, und, wie überall, prangte auch unser Städtchen alsbald in deutschen und schleswig-holsteinischen Farben, und den abziehenden Dänen tönte noch das "Hurrah", mit dem die deutschen Truppen begrüsst wurden, ins Ohr. Das hiesige Lokalkomite war bereits vor dem Abzug der Dänen zusammengetreten, um die Proklamation Herzog Friedrichs zu berathen. Als es sich, um dies ins Werk zu setzen, hinaus zu begeben im Begriffe stand, erschien plötzlich der Adjutant des sächsischen Generals, um anzuseigen, dass die Proklamation nicht geduldet, sondern die Versammlung durch die Sachsen auseinander gejagt werden würde. 

Die Bürger beriefen sich auf ihr Recht und legten entschieden Protest ein. Der Adjutant berief sich am die neueste Proklamation der Bundeskommisse; dasselbe thaten die Komiemitglieder, indem sie hervorhoben, dass Kundgebungen für den Herzog selbst nach dieser nicht verboten seien. Schliesslich erklärte der Adjutant, wenn man sich auf einen blossen Sympathieausdruck für Friedrich VIII. beschränken wolle, werde er nicht dagegen einschreiten lassen; doch würde diess geschehen, sobald die Frage der Aneerkunnung an die Versammelten gerichtet werden würde. Sich einen Protest vorbehaltend, erklärte das Komite, sich auf eine Darstellung der Sachlage und einfache Erklärung für den Herzog beschränken zu wollen. In dieser Weise fann denn auch der Huldigungsakt statt; die meisten der Anwesenden merkten kaum den Unterschied zwischen einer blossen Sympathieerklärung und förmlichen Proklamirung.

(Miltenberger Tagblatt  1. januar 1864).

Kiel. Elmshorn. 27. december 1863. (Efterskrift til Politivennen)

Den store Folkeforsamling i Elmshorn har i Søndags proklameret Hertugen af Slesvigholsteen. Efter hamborgske Blade havde der fra alle Dele af Holsten og selv fra Sydslesvig samlet sig en stor Folkemængde, der anslaaes til 20- 30,000 Mennesker. Saavel fra Altona som fra Kiel ankom to Extratog. Kl. 2½ aabnedes Forsamlingen paa Kvægmarkedspladsen, der tilligemed de tilstødende Gader naturligviis var festlig smykket med slesvigholsteenske Faner osv. Et ved Talerstolen placeret Musikkorps spillede Choralen "Nu takker Alle Gud," hvilken Forsamlingen istemte med "blottet Hoved". Advokat Rave fra Itzehoe betraadte Tribunen og hilsede Forsamlingen i Udvalgets Navn. "Enhver maatte - sagde han - i dette høitidelige Øieblik rette det alvorlige Spørgsmaal til sin Samvittighed, om han fremdeles vilde underkaste sig den hidtil bestaaende Voldsregering, eller med Liv og Blod værne om sin retsmæssige Landsherre og de af ham besvorne Landsrettigheder, Han henviste til den fra Fædrene nedarvede Skik, at udraabe dens Fyrste under aaben Himmel, og opfordrede Forsamlingen til ved Haandsoprækning at bekræfte, at den anerkjender og hylder Hertug Frederik VIII som sin retmæssige Landsherre. Alle Hænder fløi i Veiret og under tordnende Raab fra Mængden udraabtes Frederik VIII til Hertug af Slesvigholsteen. Derpaa oplæste Advokat Wiggers, under uendelige Hurraraab, følgende Adresse til den nye Landsherre. "Durchlauchtigste Hertug, naadigste Fyrste og Herre! Af de her forsamlede slesvigholsteenske Statsborgere er Deres Høihed under umaadelig Jubel høitidelig udraabt til vor retsmæssige Landsherre, til Hertug af SIesvigholsteen, Dette er allerede skeet paa mange Steder, og vore Medborgere længere mod Nord ønske længselsfuldt snart at kunne gjøre det samme, Statsgrundloven af 15de Septbr. 1848, som Deres Høihed ved fri Beslutning har gjenoprettet og som vi med glad Tak anerkjende, vil for alle Tider med Endrægtighedens Segl knytte Fyrste og Folk sammen. Med Længsel vente vi, at Deres Høihed selv vil vise sig i vor Midte og modtage vor Hyldest! Vor Ungdom venter utålmodig paa at blive kaldt til Fanerne, for under Deres høihjertede Anførsel at drage ud og befrie de slesvigske Brødre fra det fremmede Herredømmes nedværdigende Aag. Hvilke Offre det end maatte koste, at naae dette ærefulde Maal, saa kan og vil Landet bringe dem. Friheden og den nationale Selvstændighed kan aldrig kjøbes for dyrt. Vor Sag er retfærdig. Fyrstens Ret og Folkets Ret gaae Haand i Haand. Gud give os sin Velsignelse til, at Deres Høihed maa blive Slesvigholsteens Frelser! Gud være med vort dyrebare Fædreland! Elmshorn, den 27de Decbr. 1863." Efterat denne Adresse var bleven billiget af Forsamlingen, meddeelte Wiggers, at den vilde blive overrakt Hertugen af 5 Medlemmer af Udvalget med det Ønske, at han snarest mulig personlig vilde begive sig til sit Land. Efterat en Choral paany var afsungen, betraadte Hr. Metz fra Darmstadt, som speciel Afsending fra de tydske Deputeredes 36te Udvalg Tribunen og blev naturligviis modtagen med uhyre Jubel. Han bragte de "brave Slesvigholstenere Hilsen og Haandslag" fra Millioner af Tydskere og skildrede "begeistret" Tydsklands Sympathi for den slesvigholsteenske Sag Saa sandt som Himlen idag var bleven klar efter Storm og Regn, saa sandt - yttrede han - vil et enigt og efter Frihed stræbende Folk vinde Seir i deres gode Ret. Taleren udtalte Tydsklands Tak for de Offre, Slesvigholstenerne allerede havde bragt, og velsignede Fremtidens Bedrifter; han sluttede med den Forsikkring, at Tydskland vilde staae Hertugdømmerne bi og opfordrede til et Leve for det frie Slesvigholsteen. Efterat Forsamlingen paa Opfordring af Wiggers havde udbragt el Leve for "Et enigt, frit og mægtigt Tydskland" og efterat den slesvigholsteenske Nationalhymne var afsungen, sluttedc Advokat Rave Forsamlingen Kl. 3½ med et Leve for Hertug Frederik VIII.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 29. december 1863).

Elmshorner Volksversammlung fandt sted 27. december 1863 og ca. 20.000 mennesker deltog. Yderligere 4.000 nåede ikke frem. Byen lå bekvemt på jernbanelinjen så folk kunne komme fra mange verdenshjørner. Blandt talerne var advokat Wilhelm Eduard Wiggers og landsretsdommer Christian Rave, Itzehoe. Den danske hær trak sig ud af Holsten den 24. december, og den 25. blev Elmshorn besat af tyske forbundstropper. 

Elmshornforsamlingen kan ses som en slags "pagt" mellem en repræsentant for monarkifyrstemagt (Friedrich VIII) og en bevægelse for folkesuverænitet. Mødet fik langt større tilslutning end forventet. Det lykkedes Bismarck at få den preussiske kejser Wilhelm I til at anse mødet for at være revolutionært og demokratisk og dermed skadelig. Han havde endnu ikke taget beslutning om hertugdømmerne, men mødet overbeviste ham om farligheden ved augustenborgeren. Det lykkedes ikke senere denne at frigøre sig fra omdømmet om at han var gerådet i demokratiets lejr.

Heller ikke Østrig bakkede op om Friedrich VIII. På langt sigt var det Bismarcks hensigt at at indlemme hertugdømmerne i Preussen. En plan som der på daværende tidspunkt formentlig var et stort flertal imod i Slesvig-Holsten - man så nødig at danskerne blot blev udskiftet med preusserne.

Oversættelse af tysk artikel. Original, se nedenfor:

 

Siden underskrivelsen og bekendtgørelsen af ​​den nye grundlov for Danmark-Slesvig har stemningen i Nordslesvig været så anti-dansk, så resolut slesvig-holstensk, at de længes efter øjeblikket lige så meget som vi alle gør, når de "får noget luft" for at tale til fordel for hertug Friedrich. Samme stemning hersker blandt alle de slesvigske tropper, som ikke lægger skjul på deres utilfredshed og deres sande følelser, og som straf beordres på tur af danske officerer i Mören, eller til at udføre skansearbejde på helligdage. Generelt er danskerne selv vores bedste agitatorer. Kravet om levering af heste havde den bedste effekt overalt, både hos dem, der afleverede, og hos dem, der stillede hestene til rådighed eller skulle levere dem, såsom i det slesvigske. Her har vi stadig gaderne fyldt med danske soldater. Det er håbet, at vi vil se tyske tropper på mandag.

Die Stimmung auch im nördlichen Schleswig ist seit der Unterschrift und Bekanntmachung der neuen Verfassung für Danemark-Schleswig so antidänisch, so entschieden schleswigholsteinisch, dass sie ebenso sehnlich wie wir alle den Augenblick herbeiwünschen wo sie "Luft kriegen" um sich für den Herzog Friedrich auszusprechen. Die gleiche Stimmung herrscht unter sämmtlichen schleswigischen Truppen, die ihren Unmuth und ihre wahre Gesinnung nicht verstecken, und dafür zur Strafe von dänischen Officieren in Mören spazieren geführt werden, oder auch an Festtagen Schanzarbeiten machen müssen. Ueberhaupt sind die Dänen selbst unsere besten Agitatoren. Die Ausschreibung der Pferdelieferung hat überall die beste Wirkung hervorgebracht, sowohl bei denen die sich gefügt als bei denen welche de Pferde gestellt haben, oder stellen mussten, wie im Schleswischen. Hier haben wir die Strassen noch immer voll von dänischen Soldaten. Man hofft dass wir am Montag deutsche Truppen sehen werden.

(Allgemeine Zeitung 30. december 1863).

Oversættelse af uddrag af bog om danskernes udtog af Kiel, se original nedenfor:

Dødsstilhed herskede i byen om morgenen den 29. december, eftersom man stadig kunne forvente brutalitet og uforskammethed af danskerne selv i de sidste timer af deres tilstedeværelse; Fra klokken 8 om morgenen stod danskerne ved deres samlingssteder. Klokken 12 kom endelig ordren om at marchere ud, og undertrykkerne trak sig tilbage i tavshed. Knap var alle danskere kommet udenbys, før gaderne, der hidtil var så stille, pludselig klædte sig i festtøj; Alle flokkedes sammen i usædvanlig begejstring, flag, kranse og guirlander prydede hvert hus og Kiel havde ikke set en dag som denne i lang tid. De kære hjemmefarver flagrede fra byens højeste tårne ​​sammen med hele fædrelandets tricolore. 12.30 ankom de føderale kommissærer, respektfuldt mødt af byens myndigheder. Samtidig dukkede 300 mand hannoveranske Cambridge dragoner og saksisk infanteri som entusiastisk blev modtaget som befriere! Kranse og blomster regnede ned over tropperne, som prydede deres hjelme og geværer med dem; Ved markedspladsen holdt advokat Ritzsche den første tale, entusiastisk, kort, kraftfuld; med et tordnende jubel for Tyskland skiltes masserne. I mellemtiden var kommissærerne steget af i rådhuset; v. Könneritz holdt en hjertelig tale til beboerne og takkede dem for den venlige modtagelse, idet han især understregede, at de alle var inspireret af den samme ånd. Om aftenen var Kiel strålende oplyst, og dermed var denne dag, der var så vigtig og uforglemmelig for Kiel, for Holstens indbyggere, forbi.

Todtenstille herrschte am Morgen des 29. Dezembers in der Stadt, da man von der Brutalität und Rohheit der Dänen auch noch in den letzten Stunden ihrer Unwesenheit das Aeußerste erwarten konnte; von Morgens 8 Uhr an standen die Dänen auf ihren Sammelplätzen. Um 12 Uhr endlich kam der Befehl zum Ausmarſch und in lautloser Stille zogen die Unterdrücker ab. Noch waren nicht alle Dänen aus der Stadt, als die bis jetzt so stillen Straßen sich plötzlich festlich kleideten; in ungewöhnlicher Aufregung strömte Alles zusammen, Fahnen, Kränze und Laubgewinde schmückten jedes Haus und einen solchen Tag hatte Kiel schon lange nicht mehr gesehen. Von den höchsten Thürmen der Stadt flatterten die theuren Heimathsfarben vereint mit der Tricolore des Gesammtvaterlandes. Um 12½ Uhr trafen die Bundescommissäre ein, ehrfurchtsvoll begrüßt von den städtiſchen Behörden. Zugleich erschienen 300 Mann hannövr. Cambridge-Dragoner, und sächsische Infanterie, als Befreier mit Begeisterung empfangen! Kränze und Blumen regneten förmlich auf die Truppen, die ihre Helme und Gewehre damit schmückten; auf dem Marktplatz hielt Advokat Ritzsche die erste Rede, begeistert, kurz, kräftig; mit donnerndem Hoch auf Deutschland trennte sich die Volksmasse. Mittlerweile waren die Commissäre im Rathhaus abgestiegen; v. Könneritz hielt eine herzliche Ansprache an die Bewohner und dankte für die freundliche Aufnahme, indem er hauptsächlich betonte, daß ja Alle von demselben Geiste befeelt seien. Abends war Kiel glänzend illüminirt und so war auch dieser Tag, so wichtig und unvergeßlich für Kiel's, für Holſteins Bewohner, vorüber.

("Der Schleswig-Holsteinische Krieg 1864", (1867) s. 33)

Die Proklamirung des Herzogs von Schleswig-Holstein vom Balkon des Bahnhofs in Altona. Nach einer Originalzeicnung von Walter. Über Land und Meer : deutsche illustrierte Zeitung. 11. 1863/64. No. 017, 01.1864. Banegården blev bygget 1844 på Altona-Kiel-banen. I 1898 blev banen flyttet nogle hundrede meter nordligere (Altonaer Hauptbahnhof). Den gamle banegård blev herefter ombygget og udvidet. Siden slutningen af 2. verdenskrig er bygningen blevet brugt som rådhus. Det daværende gamle rådhus fra 1716 blev ødelagt i 1943.

Oversættelse af tysk artikel. Originalen er nedenunder: 

Kiel, 26. december Hvis jeg skrev til Dem i går, at vort folks holdning til dansk arrogance fortjener at blive kaldt beundringsværdigt, må jeg bekræfte denne dom endnu mere i dag, hvor deres tålmodighed er blevet sat på en hård prøve. Denne aften, da mørket faldt på, marcherede huse af danske soldater gennem byens hovedgader og begyndte at begå alle mulige udskejelser, smadre store spejlbogstaver i diverse butiksvinduer, fornærme civile, jage dem ind i husene med trukket bajonet osv. Det siges, at danske betjente skal have fremkaldt skandale ved at vise sig i en metalvare-butik, hvor billeder af hertug Friedrich VIII har været til salg i nogle dage og revet dem itu. Da udenforstående, der så dette gennem det store butiksvindue fra gaden, udtrykte deres utilfredshed, gik danske soldater først i gang med at smadre ruder i den butik. At der var hekseri med i spillet, fremgår af, at soldaterne indtil da havde optrådt meget roligt og fredeligt. Da den opståede tumult truede med at blive farlig, samledes en række borgere på én gang og bestræbte sig med held på at sikre roen ved at bede så mange civile som muligt om at forlade gaderne og lukke butikkerne. På politiets anmodning greb militærkommandoen så endelig ind med patruljer og appeller. Det er forståeligt, at vi under sådanne forhold ser frem til ankomsten af ​​de føderale tropper med smertefuld utålmodighed. Først tirsdag den 29. ankom sådanne (hannoveranske dragoner) hertil gennem de føderale kommissærer.

Kiel, 26. Dec. Wenn ich Ihnen gestern schrieb dass die Haltung unserer Bevölkerung der dänischen Anmassung gegenüber eine bewundernswerthe genannt zu werden verdient, so muss ich dieses Urtheil heute noch mehr bestätigen, wo ihre Geduld auf eine schwere Probe gestelt wurde. Min einbrechender Dunkelheit zogen heut Abends Hausen dänischer Soldaten durch die Hauptstrassen der Stadt, und begannen allerlei Excesse zu verüben, die grossen Spiegelschreiben in verschiedenen Schaufestern der Läden einzuwerfen, Civilisten zu insultieren, mit gezogenem Seitengewehre in die Häuser zu verfolgen u. s. w. Man erzählt dass dänische Officiere den Skandal provocirt hätten, indem sie in einem Quincaillerie-Laden, wo seit einigen Tagen Bilder des Herzogs Friedrich VIII zu verkaufen sind, sich solche zeigen liessen und zerrissen. Als dann Aussenstehende, welche dieses durch die grossen Schaufenster von der Strasse aus mit angesehen, darüber ihren Unwillen zu erkennen gegeben, hätten dänischen Soldaten in jenem Laden zuerst Scheiben zertrümmert. Dass Hexerei mit im Spiel gewesen, erhellt aus daraus dass bis dahin die Soldaten sich hier sehr ruhig und friedfertig betrugen. Als der entstandene Tumult gefährlich zu werden drohte, trat sofort eine Anzahl Bürger zusammen, und bemühte sich mit Erfolg die Ruhe dadurch zu sichern, dass sie so viel als möglich alle Civilisten baten die Strassen zu verlassen, sowie die Läden zu schliessen. Auf Acquisition der Polizei schritt dann endlich auch das Militärcommando durch Patrouillen und Appell-Blasen ein. Dass unter solchen Verhältnisse wir mit schmerzlicher Ungeduld dem Einrücken der Bundestruppen entgegensehen, ist begreiflich. Erst auf Dienstag den 29 d. sind solche (hannoverische Dragonen) durch die Bundescommissäre hier angelangt. 

(Allgemeine Zeitung 30. december 1863).

Einzug der Bundescommissaire in Kiel am 29 december 1863. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

De opsætsige holsteenske soldater. Om den igaar omtalte Hjemforlovelse af en Afdeling holsteenske Soldater skrives fra Pløen til "Alt M.": To af Holstenere bestaaende Kompagnier af 14de Regiment (i Ratzeborg), der i de sidste 8 Dage have ligget der i en Styrke af 400 Mand og givet flere Tegn paa Misstemning, erholdt i Søndags Befaling til at afmarschere til Slesvig, efter at stærke danske Afdelinger havde spærret den gamle Kieler Landevei og et andet dansk Korps, der bestod af Infanteri og kavalleri, besat Segeberg Landevei. I det Øieblik, da der kommanderedes "Marsch", svarede hele Mandskabet med et tordnende "Holdt!' Alle Forsøg paa Overtalelser og Trusler vare forgjæves. Soldaterne erklærede, at de ikke vilde tjene mod Tydskland. Den Kommanderende, Oberstlieutenant Hein, lod Soldaterne gaae hjem i deres Kvarterer og beordrede dem til at stille paany Kl. 10. I et derpaa afholdt Krigsraad ansaae man det, trods de danske Soldaters Overmagt, for betænkeligt at anvende Magt. og Kl. 10 kom der Befaling til at permittere Mandskabet, under den Betingelse, at det øieblikkelig afleverede sine Vaaben. Men Soldaterne afslog det, og begyndte at synge "Schleswig-Holsteen", idet de Iadede deres Geværer. Samtidigt rykkede det mod Syd posterede danske Korps ind, og en Katastrofe syntes uundgaaelig. (I en anden Beretning hedder det at "Hanerne knækkede, og der faldt ogsaa nogle Skud"). Imidlertid forhandledes der videre og Soldaterne kapitulerede omsider paa den Maade at hver afleverede sin Armatur mod samtidig at modtage et Permissionspas. Kl. 12 forlode de holsteenske Soldater Pløen; de skulle meest være fra Amterne Trittau og Tremsbuttel. 11 Officerer og nogle lauenborgske Underofficerer gik Nordpaa.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 31. december 1863).

Hertug Friedrich VIII havde i den tyske Forbunddag støtte fra især Bayern, Baden, Sachsen, Württemberg og Hessen-Darmstadt - og generelt alle som gerne så en modvægt mod Østrig og Preussen. De to sidste var for Christian 9., mens Danmarks stemmeret var blevet suspenderet hvad angik Holsten. Af speciel betydning var det at Bismarck ikke ønskede "augustenborgeren". Friedrich kom til Glückstadt den 30. december 1863 og rejste derfra videre til Kiel. Civilkommissærerne blev overrasket over hans tilstedeværelse, men beroligedes ved at Friedrich forsikrede at han respekterede den nyindsatte administration. De gav ham efterfølgende lov til at forblive i Slesvig-Holsten mod at han ikke krævede at blive hertug og at hans regering holdt sig tilbage.

Fra dansk side insisterede man på Novemberforfatningen som skulle træde i kraft 1. januar 1864. Preussen og Østrig anmodede derfor den 28. december Forbundsdagen om at tage Slesvig som pant for at tvinge Danmark til at opgive Novemberforfatningen. Det nægtede Forbundsdagen at gå med til og i stedet gik de to lande enegang - den 21. januar. Mere om dette senere.

P. Blanchard m.fl.: Manifestation en faveur du duc Frédéric d'Augustenbourg à Altona. Demonstration til fordel for hertug Frederik af Augustenborg i Altona. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.