Rendsborg. Januar 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Den 7. januar 1864 erklærede general v. Hake i forbundsforsamlingen at eksekutionsstyrkernes opgave var fuldført. Han mente dog ikke at han kunne modstå et angreb fra de danske styrker. 

Oversættelse af tysk artikel, original se nedenfor:

Fra den forladte broderstammes lande. 1. Et besøg i Rendsburg.

-- -

Det er to år siden, jeg var i Rendsburg sidste gang. Byen var da fuld af danske tropper; danske embedsmænd og dansk politi undertrykker alle borgerlige og individuelle frihedsrettigheder. I pressen forbød den danske regering tankefrihed og den offentlige mening. Borgernes nationale, tyske bevidsthed skulle vige for danskheden. Men befolkningens energi og vedholdenhed var stærkere end hele den danske regeringsmekanismes indsats. Som tidligere i Lombardiet, gør vi stadig i dag i Venezia alle enstemmigt den hårdeste modstand mod danskerne. Intet tysk hus var åbent for danskerne, endnu mindre et tysk hjerte. De danske embedsmænd og officerer var ikke tilladt i noget selskab; de var ikke inviteret til nogen festival eller bal; man talte ikke til dem, man hilste ikke på dem, man sad ikke med dem ved samme bord i kroen. De levede ensomme, som i en øde ørken, kun afhængige af at klare sig selv og deres familier. Den, der brød denne besværgelse, som blev draget omkring danskerne, blev selv udstødt af hele samfundet. Han gik lige så ensom foragtet omkring. I tolv år opretholdt borgerne i Rendsburg denne modstand med en sjælden konsekvens og vedholdenhed, med en ihærdig energi, som langobarderne i Milano og Brescia kunne have misundt. Nu så jeg Rendsborg igen, Rendsborg befriet fra dansk styre.

"Tror du," svarede han, "at dette barbari kunne være begået af andre end danskerne? Pludselig gik det op for dem, at den gamle bydel hørte under Slesvig, og de agtede kun at lukke Rendsborg indtil "det sydlige jysk brohoved", der, som du kan se, adskiller den gamle bydel fra Renstadt for enden af ​​Jungfernstieg-promenaden, bag forterne. Det var der, man ville etablere sig og fælde alle træerne her på promenaden, for at have fri plads til deres kanoner, hvis sakserne kom gennem Neustadt. Ser du her og der, tyve skridt længere, revnerne i jorden på tværs af stien?"

"Ja, jeg ser dem. Hvor kommer de fra?"

"Danskerne havde bygget to rækker palisader på tværs af gaden for bag sig at forsvare passagen mellem de to forter til den gamle bydel.

"Nå, og hvor er palisaderækkerne blevet af?"

"Det var for latterligt," sagde advokaten, "to gange på to dage rejste de palisaderækkerne og rev dem ned igen. Deres ubeslutsomhed var lige så stor som luften til at stoppe her, midt i Rendsborg i deres tilbagetog. "

-- -

"Er det rigtigt, at danskerne tog alt, hvad der ikke var sømmet fast og slæbte det med sig?"

"Åh nej," svarede han og lo, "de tog endda det, der var nittet og naglet. De brød ovnene ud af kasernen, de flåede lygtepælene ud derovre; i kasernen, på sygestuen mangler alt, de trak endda sømmene ud af væggen, som de havde hængt tøj på. Alle telegrafinstrumenter mangler i telegrafkontoret. Jeg fik at vide, at de endda flåede gulvene op og lavede kasser af brædderne."

"Og pengene i kassen?"

"Tror du, at danskerne efterlader penge? Nej, det ville være for naivt!"

Aus den Landen des verlassenen Bruderstammes. 1. Ein Besuch in Rendsburg.

- - -

Es sind nun zwei Jahre, dass ich zum letzten Male in Rendsburg war. Die Stadt lag damals voll von dänischen Truppen; dänische Beamten und dänische Polizei unterdrücken alle bürgerliche und individuelle Freiheit. In der Presse knebelte die dänische Regierung die Freiheit des Gedankens und die öffentliche Meinung. Das nationale, deutsche Bewusstsein der Bürger sollte dem Dänenthum weichen. Aber die Energie und die Zähigkeit der Bevölkerung waren stärker, als alle Anstrengungen des dänischen Regierungsmechanismus. Wie ehemals in der Lombardei, wir heute noch in Venetien, setzen alle einmüthig den Dänen den zähesten Widerstand entgegen. Den Dänen öffnete sich kein deutsches Haus, noch weit weniger ein deutsches Herz. In keiner Gesellschaft hatten die dänischen Beamten und Officiere Zutritt; zu keinem Feste, zu keinen Balle wurden sie eingeladen; man sprach nicht mit ihnen, man grüsste sie nicht, man sass nicht mit ihnen im Gasthause an demselben Tisch. Sie lebten einsam, wie in einer menschenleeren Wüste, nut auf den Umgang mit sich selbst und mit ihren Familien angewiesen. Wer diesen Bann brach, den man um die Dänen gezogen, der was selbst von der ganzen Geselsschafft ausgestossen. Verachtet ging er ebenso einsam umher. Zwölf Jahre haben die Rendsburger Bürger diesen Widerstand mit einer seltenen Consequenz und Ausdauer durchgesetzt, mit einer zähen Energie, um welche die Lombarden in Mailand und Brescia sie hätten beneiden können. Jetzt sah ich Rendsburg wieder, das von der dänischen Herrschaft befreite Rendsburg.

- - - (Skribenten møder dernæst sin ven, advokat Fischer som udtaler om vandaliseringen af træer mm.)

"Glauben Sie", erwiderte er, "dass diese Barbarei jemand anders begangen haben kann, als die Dänen? Es fiel ihnen plötzlich ein, dass die Altstadt zu Schleswig gehöre, und sie hatten die Absicht, Rendsburg nur bis "Südjütlands-Brückenkopf" zu räumen, der, wie Sie sehen, dort am Ende der Promenade des Jungfernstieges die Altstadt von der Renstadt trennt. Hinter den Forts, dort wollten sie sich festsetzen und sämmtliche Bäume hier auf der Promenade niderhauen, um für ihre Kanonen freien Spielraum zu haben, wenn sie Sachsen durch die Neustadt heranzögen. Sehen Sie da und dort, zwanzig Schritte weiter die Berstiefungen im Boden quer über den Weg?"

"Ja, ich sehe sie. Woher rühren sie?"

"Die Dänen hatten zwei Palissadenreihen quer über die Strasse gebaut, um hinter ihnen den Durchgang zwischen den beiden Forts nach der Altstadt zu vertheidigen."

"Nun, und wo sind de Palissadenreihen geblieben?"

"Es was zu lächerlich," sagte der Advocat, "zweimal haben sie die Palissadenreihen in zwei Tagen aufgebaut, und wieder niedergerissen. Ihre Unentschlossenheit war eben so gross, wie die Luft, hier, mitten in Rendsburg Halt zu machen in ihrer Retirade."

- - -

"Ist es denn wahr, dass die Dänen Alles fortgenommen und mitgeschleppt haben, was nicht niet- und nagelfest war?"

"O nein," erwiderte er lachend, "sie haben sogar das mitgenommen, was niet- und nagefast war. Sie haben die Oefen aus den Baracken gebrochen, sie haben die Laternenpfähle dort drüben ausgerissen; in den Casernen, im Lazareth fehlt Alles, sie haben sogar die Nägel aus der Wand gerissen, an denen sie Kleidungsstücke aufgehängt hatten. Im Telegraphenamt fehlen alle telegraphischen Instrumente. Man erzählte mir, dass sie sogar die Fussböden aufgerissen und aus den Bretern Kisten gezimmert haben."

"Und das Geld in den Cassen?"

"Glauben Sie etwa, dass die Dänen Geld liegen lassen? Nein, das wäre doch zu naiv!"

- - -

(Die Gartenlaube : illustrirtes Familienblatt. No. 5, januar 1864)

Annonce i Vestslesvigsk Tidende (Tønder) 9. januar 1864.

En betydelig Rekvisition er skrives der fra Kiel til "Hb. Nachr." - af de Danske paalagt det sydøstlige slesvigske Godsdistrikt, Dänischwohld. Distriktet bestaaer af 35 Godser og har omtrent 13 000 Indbyggere. Det skal nu til Krigskjørsler stille 300 tospændige Vogne med en Kudsk tiI hver og levere 3,000,000 Pd Halm i Slesvig By. Derhos er man tillige bleven underrettet om, at de 1500 Vogne, der maae benyttes til Transporten af Halmen, i nogle Doge ville blive holdte til Disposition. Ligesom ved Heste Udskrivningen i Holsten, paaberaaber man sig en eller anden gammel Forordning af 1763. Distriktet er ikke istand til at opfylde disse enorme Fordringer. Naar det stiller de 300 Vogne, ville Bønderne allerede være berøvede Halvparten af deres Heste.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 7. januar 1864).

Fra Omegnen af Rendsborg i Søndags skrives til Hemp. Av.:

- - -

"Hvad Beboerne her angaaer, da troer jeg sikkert, at det langt overvejende Fleertal helst vil være fri for al denne Commers og leve i Ro og Fred; de have den sidste Krig i altfor frisk Minde til atter at længes derefter; de ere naturligviis meget tilbageholdende i deres politiske Udtalelser ligeover for os, og der vil i Reglen være forgjæves at forsøge paa at faae en bestemt Udtalelse af dem. Grunden hertil kan maaskee være den meget gyldige og slet ikke usandsynlige, at de Fleste slet ingen politisk Overbeviisning have, men blindthen følge de Wühlere, der engang have faaet Privilegium paa at være deres Ledere. Ligeover for Soldaterne vise de sig i Reglen ret velvillige og overlade dem saa mange Sengeklæder, Dækkener etc., som de kunne undvære, men der findes jo naturligviis Undtagelser herfra, og ikke faa Soldater maae tage tiltakke med at sove paa den bare Halm, kun tildækkede af deres Overkapper, hvilket jo langtfra er tilstrækkeligt til at kunne holde Varmen i denne kolde Tid, selv om de ligge i et Værelse, der om Aftenen opvarmes; de maae saa hjælpe sig med den "naturlige Varme og krybe tæt op til hinanden."

- - -

I Breve fra Slesvig til Dbl. hedder det: "Befolkningen i Byerne begynder at hæve Hovedet, og Smitten sydfra er naaet selv til Flensborg, hvor "Schleswigholstein meerumschlungen" engang imellem synges paa offentlig Gade af en eller anden "gesinnungstüchtig Ladendiener" i Angelbostrasse. Beriderne dele heldigviis ikke denne oprørske Stemning, og navnlig ere Bønderne i Angeln optraadte langt mere loyalt end i 1848." 

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 7. januar 1864).

Illustration fra det humoristiske ugeblad Kladderadatsch 10. januar 1864: "Grosses europæisches Frühjahrs-Pauken-Concert. Das Zeichen zum Anfang gibt ein Kanonenschuss in Holstein, worauf Alle sogleich losschlagen. NB. Man hat sich für diesen Fall aber zu hüten, dass die Pauke kein Loch kriegt." eller på dansk: "Stor europæisk forårspaukekoncert. Signalet til start er et kanonskud i Holsten, hvorpå alle straks slår til. NB. I dette tilfælde skal man passe på, at kedlen ikke får et hul". Pausen har indskriften: Europa. Revolution.

Oversættelse af tysk notits, original nedenfor:

I byerne i Sydslesvig vokser gæringen kraftigt som følge af at de ​​føderale tropper nærmer sig. Det gælder især i byen Slesvig, der altid var meget tysksindet; og fra Tönningen (ved Ejderens udmunding) skriver "Westschleswig'she Zeitung": "Hvis vi ikke havde vores danske militær, ville revolutionen foregå lige så godt her som i Holsten; for befolkningen i Slesvig -Holsten ikke kan vente på det øjeblik, hvor de kan udråbe til prinsen af ​​Augustenburg."

In den Städten Südschleswigs hat die Gährung in Folge der Annäherung der Bundestruppen sehr zugenommen. Man erfährt diess namentlich aus der Stadt Schleswig, die ja immer sehr deutsch gesinnt war; und aus Tönningen (an der Mündung der Eider) schreict die "Westschleswig'she Zeitung:" "Hätten wir nicht unser dänisches Militär, so wurde die Revolution hier ebenso gut im Gange seyn wie in Holstein; denn die Schleswig-Holsteiner können auch hier den Augenblick nicht erwarten wo sie den Prinzen von Augustenburg proclamiren können."

(Allgemeine Zeitung 8. januar 1864)

Imedens Universitetet (i Kiel) kan betegnes som den augustenborgske Idees ledende Centrum kan Advokatstanden, navnlig dens yngre Medlemmer, ansees som dens virksomme Organer. Det lader i Virkeligheden til, som om der i nogle Aar har existeret en formelig Organisation af den augustenborgske Propaganda, som blev ledet fra den augustenborg-schesvigholsteenske Emigrations Hovedqvarterer i Gotha (Francke og Sammer) Berlin (Reventlow, O. Rantzau og Olshausen) og Hannover (Warnstedt og Schow) med Filiale i Hamborg, men udstrakte sine Forgreninger igjennem hele Holsteen indtil de nogenlunde betydelige Landsbyer. Overalt vare Advocaterne Bevægelsens Formænd og Ledere. Der existerede en Centralcommittee i selve Landet som modtog sine Instructioner udenfra; Augustenborgernes Organ i Pressen, "Nordd. Grenzbote" lededes af Advocat Römer i Elmshorn. Prætendentens Proklamation i Rendsborg. Pløn Ahrensbock, Neustadt, Neumünster, Itzehoe m. m. lededes af Advocater, som ikke alle kunne henregnes iblandt de Hæderliges og Anseetes Tal. Reventlow er en yngre Broder af Grev Arthur R., hvis loyale Anskuelser han dog aldrig har deelt. 1848 var han iblandt de ved Bou fangne Studenter og gjorde et dristigt, men mislykket Forsøg paa at undvige fra Fangeskibet; som Advocat i Kiel blev han snart en af de dristigste Agenter for Augustenborgeren, paa hvis Vegne han nu fungerer som "Befuldmægtiget" i Hamborg (maaskee for Hvervingen?). Alle augustenborgske Agenter ere tillige Medlemmer af den tydske Nationalforening, hvis Bestyrelse da heller ikke havde undladt at sende en af sine meest renommerede Reisetalere, Advocat Metz fra Darmstadt, til den store Folkeforsamling, der forleden afholdtes i Elmshorn. Charakteristisk for den augustenborgske Agitation er det imidlertid, at iblandt de 5 Medlemmer af den Deputation, der valgtes for at overbringe Forbundsforsamlingen de af Forsamlingen vedtagne Beslutninger, fandtes to Udlændinge, nemlig en Churhesser (Godsejer Wachs af Hanerau) og en Hannoveraner (Apotheker Geske i Altona); et nyt Beviis paa, hvor lidet Bevægelsen er rodfæstet i selve Befolkningen. -Dette fremgaaer endnu tydeligere af den Omstændighed, at Bevægelsen i Altona og Wandsbeck fra først til sidst er ledet ved den hamborgske Committee, som bestaaer af den slesvig-holsteenske Emigrations mest ungdommelige, men ikke mindst fanatiske Medlemmer. (Flvp.) 

De holsteenske Bønder omkring Rendsborg, hedder det i et Brev derfra i Dagbl., "ere loyalt sindede, og en af Wühlerne yttrede forleden, da Talen faldt paa disse: "Die Buren sind was schlechtes Tyg! De wollen wir nicht mit", og man har heller ikke hørt, at der har været Bønder tilstede ved dette "Wühlerei".

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 8. januar 1864).

Tegning fra Münchener Punsch, 10. januar 1864. Titlen lyder: "Die Exekutionstruppen haben den Dänen so nachzurücken, dass während der Zwischenzeit keine Erhebung stattfinden kann." Bagved kommer nemlig preussere og østrigere. Alle tramper over de liggende slesvigske og holstenske bønder som siger: Holsteiner: "Du, Bruder, ich fühle mich frei! Soll ich aufsteh'n? Schleswiger: Wegen dem Augenblick ist's nicht der Müh' werth; du musst ja doch gleich wieder nieder". "Holsteiner: Du, bror, jeg føler mig fri! Skal jeg rejse mig? Schleswiger: For øjeblikket er det ikke besværet værd; du skal snart ned igen".

Politisk Møde. Den 6te afholdtes et saadant i Veile , som var besøgt af omt. 400 Mennesker. Der vedtoges følgende to Resolutioner:

1. Grundloven for Danmark Slesvig af 18de Novbr. 1863, er det eneste sikre Værn for Danmarks Riges Selvstændighed og Frihed. En Opgivelse af den vilde være Danmarks Sønderlemmelse, og ethvert Forsøg herpaa maa det danske Folk modsætte sig med al mulig Kraft, medens det er villigt til at bringe ethvert Offer for dens Opretholdelse.

2. For at Rigsraadet til enhver Tid kan sammenkaldes, anse vi det for paatrængende nødvendigt, at Valgene til det foretages strax.

Endvidere nedsattes en permanent Komite, med det Hverv under Landets nuværende farefulde Forhold opmærksomt at følge Begivenhedernes Gang, og, saasnart den fandt det nødvendigt, da enten at sammenkalde Møder eller overhovedet at foretage de Skridt, Omstændighederne maatte paabyde. (En lignende Komite er bleven nedsat paa et politisk Møde i Kjøbenhavn, hvor man ikke fandt det hensigtsmæssigt for Øjeblikket at foretage en større politisk Demonstration).

(Ribe Stifts-Tidende 9. januar 1864).

Oversættelse fra tysk artikel, original se nedenfor:

Fra det sydøstlige Slesvig lider den 5. januar Slesvig frygteligt under det nuværende pres. For at give dig et udpluk af de afpresninger, som de danske undertrykkere foretrækker, giver jeg dig følgende. De danske militærmyndigheder har forlangt 300 to-spandsvogne og levering af 3 millioner pund halm til Slesvig fra vort smukke land sydøstlige adelsgodsdistrikt, omkring 4 kvadratmil i størrelse og indeholdende 35 godser. Omkring 1.500 vogne ville være nødvendige til transport, hvilket svarer til en tredjedel af godsejernes samlede kapacitet og halvdelen af ​​bøndernes. Denne afpresning er et sidestykke til den holstenske hesteværnepligt. Landet er ikke materielt i stand til at bære disse ofre, og det bør heller ikke frivilligt bringe dem, da tilbageleveringen af ​​vognene ikke er garanteret, hvilket oversat til dansk betyder konfiskation af vognene og holdene. (N.Z.)

Aus dem südostlichen Schleswig, 5 Jan. Schleswig hat unter dem gegentwärtigen Druch entsetzlich zu leiden. Um ihnen eine Probe der von den dänischen Unterdrückern beliebten Erpressungen zu geben, theile ich Ihnen folgendes mit. Von den südostlichen adeligen Güterdistrcit unseres schönes Landes, gegen 4 Quadratmeilen gross und 35 Güter umfassend, sind von den dänischen Militärbehörden 300 zweispännige Wagen und die Lieferung von 3 Millionen Pfund Stroh nach Schleswig verlangt worden. Zum Transport würden etwa 1500 Wagen erforderlich seyn, was einem Drittel der Gesammtleistungsfähigkeit der Gutsbesitzer und der Hälfte der der Bauern gleichkommt. Diese Erpressung ist ein Seitenstück zur holsteinischen Pferde-Aushebung. Das Land is materiell nicht im Stande diese Opfer zu tragen, dürfte sie auch freiwillig nicht bringen, da die Rücksendung der Wagen nicht garantirt ist, was, ins Dänische übersetzt so viel wie Confiscirung der Wagen und Gespanne heisst. (N. Z.)

(Allgemeine Zeitung 9. januar 1864)

Jammerhyl. "Som et Sidestykke til Hesteudpresningen i Holsten" kommer der et Jammerhyl fra Dänischwold af 4. dennes til "Kiel. Woch." over, at "de Danske" (!) have paalagt Distriktets 35 Godser strax at stille 300 tospændige Vogne og levere 3 Mill. Pd. Halm; og fremdeles ville de danske Barbarer i nogle Dage beholde de Vogne, som kjøre Halmen til Slesvig! (Dvk.)

(Ribe Stifts-Tidende 9. januar 1864).

Vore Forposter ved den nordlige Ende af Jernbanebroen i Rendsborg. Fra: To hundrede træsnit: Tegninger fra krigen i Danmark 1864. 

Slesvig, Holsteen, Begyndelsen af Januar 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Om Tildragelserne i Kiel under de danske Troppers Ophold der skrives til "B. T.": "Angaaende de af tydske Blade omtalte Excesser, som danske Soldater skulle have forøvet i Kiel, erfares følgende: Indvaanerne i Kiel kunde ikke styre deres Frihedstrang og Hengivenhed mod Prætendenten, men mødte allerede den 27de December, 2 Dage for Hannoveranernes Indmarsch. med slesv. holst Kokarder og Sløifer i Mængde paa Gaden. Disse Oprørssymboler have adskillige af vore Soldater frataget de Forbigaaende; enkelte af dem havde hele Lommen fuld af Kokarder og Baand, men saavidt vides, er det kun i 2 Tilfælde kommet til Haandgribeligheder; i det ene erklærede vedkommende tydske Patriot, at han stod paa sin utvivlsomme "Rechtsboden" og vilde frabede sig "Schlägerei". I en Boutik, hvor Prætendentens Billede var stillet til Skue, blev en Rude staaet ind, og, som der siges,tillige en temmelig kostbar Vase læderet; en Hob, der sang Schleswigholstein ved Børsbygningen, blev adsplittet af Dragonerne, og en Mand fik et Slag over Armen med den flade Klinge. Voila tout! Herpaa blev der sendt Kourerer og Telegrammer til den hannoveranske General, at han endelig maatte skynde sig at komme de tror Kielere tilhjælp mod de Danskes voldsomme Excesser."

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 6. januar 1864).

August Beck (1823-1872): Billeder fra Slesvig-Holsten: Optog af beredne landfolk foran hertug Friedrichs hotel i Kiel, 3. januar 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

I Gotha er der i Slutningen af forr. Aar blevet offentliggjort den tredie Fortegnelse over de Bidrag, som ere indkomne til det "slesvigholstenske Finantsdepartement". Det fremgaaer heraf, at der indtil den 25de Decbr. ialt var indlemmet 54,157 Rdl, et Resultat, der er yderst fattigt, naar man seer hen til den Iver, hvormed den slesvigholsteenske Agitation er bleven dreven i Tydskland. (Dbl.)

I Kiel er endnu stor Stads for Herzog Friedrich, som Nytaarsdags Aften besøgte en Festforestilling for ham i Theatret, hvor, mærkværdigt nok, Hertug Carl "paa Direktionens Forespørgsel", havde stillet sin Loge til hans Raadighed!! 

Fra Altona skrives Nytaarsdag til Dagbl "Igaar ventede Mange atter "Hertug Friedrich" hertil, men han kom ikke; derimod er en af Bykollegierne udvalgt Deputation, bestaaende af Senator Molting paa Magistatens Vegne, Borgerrepræsentanternes Formand Speltt og Hr. Chr. Andresen paa Deputeretcollegiets Vegne, igaar reist til Kiel for at hilst paa den dertil ankomne nye Landsherre. Naar den herv. Magistrat endnu den 24de Decbr. vilde betænke sig og afvente det rette Tidspunkt til Hertugens Anerkjendelse, saa maa den altsaa nu have meent, at dette Tidspunct er kommet. Efter at saa mange Byers Magistrater, saaledes ogsaa Kiels Magistrat og det derv. Universitet, aabent havde fuldbyrdet Hyldingen, forekom der den vel ikke at være Andet for den at gjøre end enten at følge Exemplet eller at takke af. Den var allerede formedelst sin Tøven bleven angreben paa det Heftigste i det hamborgske Organ for de slesvigholsteenste Interesser".

Foruden Deputationen fra Altonaer Magistraten har ogsaa en fra den Segeberger Magistrat "gjort sin Opvartning" for Hertug Friedrich i Kiel. Advocat og Deputeret Stemann var Ordføreren. Hertugens Svar gjorde "et gunstigt Indtryk" og der fremhæves deri, med den i saadanne Tilfælde sætvanlige Affectation, hans af "religiøs (!) Følelse hævede Tillid og mandige Mod". Segeberger Deputationen lovede snart at komme igjen. Der synes saaledes at forestaae flere saadanne Nytaarsvisiter.

Forbundscommissairerne have taget Anledning af Gehr. Scheeles tvungne Bortrejse fra Pinneberg samt af andre "bewegende Ursachen" til at afsætte ham fra hans Post som Landdrost i Pinneberg og at overdrage den interimistisk til Landsdommer Wommelsdorf-Friedrichsen. (Flrp.) 

I Tirsdags passerede en Bataillon af det hannoveranske Linieinfanterieregiment igjennem Hamborg og blev indqvarteret i Ottensen. En anden hannoveransk Bataillon, som i flere Dage har ligget i Vilhelmsburg, 860 Mand stærk, indtraf Kl. 10 om Morgenen til Færgestedet ved Wedel og blev af Dampfærgen befordret over til den anden Bred, hvorpaa den marscherede over Altona til Nienstadten og Blankenese. Kort Tid efter kom fra Harburg den hannoveranske Ponton- og Broeqvipage samt det dertil hørende Train-Kjøretøi, som blev dirigeret deels igjennem Byen og deels over Volten til Dammthor og videre til Olbmarschen. Resten af del til den hannoveranske Brigade hørende Train er ligeledes rykket efter og har begivet sig ind i det Holsteenske. De ved Elben staaende hannoveranske Troppers Stab staaer i Nienstadten. Dens Høistcommanderende er Gen. Knesebeck.

I Eimsbüttel have Østerrigerne indrettet et Feldtlazareth paa 200 Senge.

Bivouac de troupes danoises sur les frontiers du Holstein. L' illustration  journal universel. 2. januar.1864

Om Forbundstroppernes Indmarsch i Rendsborg skrives der under 31te Decbr. fra denne By til "Hamb. N.": "Imorges tidligt forlod de Danske os, og strax efter Kl. 11 begyndte Sachsernes Indmarsch under Anførsel af den commanderende Gen. v. Hake, som hilsedes med almindelig Begejstring. Den gamle Herre hilsede venligt til alle Sider, derimod saae den bag ham ridende Gen. v. Schimpff noget mut ud, og jeg savnede ligesom mange andre Officerer den rigtige Imødekommen af Borgernes Hyldest. At Byen prangede med sort-rød-gyldne og blaa-hvide-røde Flag, og at disse Farver ogsaa vaiede foran Hovedvagten, behøver jeg vel ikke at nævne. Efter Tropperne drog under Klangen af "Schleswig-Holstein" Byens Borgere, samtlige Laug med deres Faner og Emblemer, Turnere, Skytter osv. til Torvet i Altstadt, hvor efter Afsyngelsen af "en Psalme" Advocat Wiggers under begejstret Jubel proklamerede Hertug Friedrich den Ottende. Jeg begav mig nu ud til Kronværket, hvor den danske Kommandant under Foregivende af, at han mangler Instructioner, atter havde ladet nedramme Palisader. Foran Slusebroen staaer et Kompagnis sachsiske Jægere, bagved Palisaderne dansk Infanterie, og Broen selv er deelt imellem en dansk og en sachsisk Dobbeltpost. Gen. Hake har givet en Dags Betænkning." I Forbindelse hermed kan anføres, at det i "Alt. Merc." for den 2de Januar hedder: Dagens Begivenhed er de Danskes Vægring ved at rømme Kronværket og de indtil 1851 til Rendsborg Amt hørende, senere egenmægtigt til det slesvigske Amt Hytten henlagte sex Landsbyer. Den commanderende General for Forbundstropperne er fortiden ikke istand til at gjennemføre de Danskes Fordrivelse fra denne Deel af det tydske Forbundsgebeet. Men han vil snart blive istand til ved Magt at skaffe sine Fordringer Lydighed." (Dbl.)

I Brev fra del sydlige Slesvig til Dbl. hedder det: "De slesvigske Studenter, som studere i Kiel, have været hjemme i de første Dage af Julen, men ere atter tagne til Holsteen for at tilbyde Pratententen deres Tjeneste; de have givet Afkald paa Hjemmets stille Nydelser for at være med til et Stykke "Weltgeschichte". Efter Sigende have ogsaa en stor Deel andre unge Mennesker forladt os for at faae en af de Munderinger paa, Prætendenten har bestilt i Prag. Jo nærmere Executionen kommer os paa Livet, desto mere reise Wühlerne Hovedet; de ere overbeviste om, at Slesvigholsteens Befrielsestime er nær. Flere Ting tyde hen paa, at her er en hemmelig, vidtforgrenet Sammensværgelse, og at der endog er uddeelt Vaaben til Sydslesvig. Dersom det ikke er for silde, bør Sydslesvig strax erklæres i Beleiringstistand, og alle private Vaaben udleveres."

- - -

Til Flensborg ankommer der hver Dag nye Flygtninge, som den holsteenske Terrorisme har forjaget. Der opholder sig for Øieblikket iblandt Andet Gehr. Scheele, Politiemester Willemoes-Suhm, Regjeringspræsident Moltke m. Fl. Medlemmerne af den holsteenske Regjering, en Mængde holsteenske Post- og Toldembedsmænd ere passerede nordpaa. En af de trofaste Loyale i Flensborg, Raadmand, Stænderdeputeret R. P. A. Petersen, er død paa Nytaarsdag. (Rand. Av.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 5. januar 1864).

Christian Friedrich Brandt (1823-1891): Flensborg. 1891. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Altona. Kiel. Januar. (Efterskrift til Politivennen)

I et Brev fra Holsteen i December i Sønderb. Av. hedder det: "Slesvig By skal man just ikke rose, thi ringere Qvarteer og daarligere Mad ere vist vanskelig at overkomme. Beboerne er da just heller ikke videre at paaskjønne, og man mærker strax, hvad Slags Folk man har med at gjore. Desto større er Forskjellen, naar man kommer til Holsteen, og navnlig naar det er Egnen ved Neumünster og ogsaa selve Byen. Endeel gjør det naturligviis, at Byen er en Fabrikby og saa at sige lever af Danmark, men selv ude paa Landet imellem Bønderne er Stemningen virkelig meget god. Alle sige de: "kun Fred, vi mindes meget godt den sidste Krig", men naar man saa siger til dem, at det jo er deres egen Skyld, at de faae Spektakel, saa svare de allevegne: "det er kun Advocaterne, de have jo intet at tabe". Jeg var indqvarteret et Par Dage i Neumünster, og min Vært der fortalte mig, at han var rigtig godt tilfreds med den gamle Frederik; han var dog en god Konge", men Manden meente dog, at det skulde være som før 1848. Da jeg sagde ham, at saa bleve vi Slesvigere forurettede, og Danmark endnu mere, saa fik jeg det gamle Svar ; "ja Uret gives der paa begge Sider, men Advocaterne og Literaterne ere meest skyldige".

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. januar 1864).

Optøierne i Altona. Den Rolighed og Orden, som efter Forbundskommissairernes rosende Anerkjendelse ikke er bleven forstyrret i nævnte Stad, synes at have været af en ganske eiendommelig Beskaffenhed, og de der stedfundne Excesser ere endog i mange Tilfælde udartede til personlig Vold. Hos Bagermester Ockershausen, der beskyldes for at være dansksindet, slog man Vinduerne ind, plyndrede hans Bod og gjorde anden Molest. Overpolitibetjent Brumm, der ved sin Optræden er bleven mindre afholdt af Altonas Pøbel, blev personlig insulteret, og man molesterede derefter ligeledes hans Bolig. Hos Banquier Warburg i Breitenstrasse, der under Illuminationen noget for tidlig havde slukket sine Lys, slog Pøbelen først Ruderne ind, hvorpaa den trængte ind i Huset og sønderslog Speile, Møbler og Lysekroner. En værtshuusholder i Nærheden af Trommelthor, der havde beskyttet Provst Nievert mod personlig Overlast, forstod imidlertid Feil, og skal have tilredt 5-6 Urostiftere, som trængte ind i hans Bolig, temmelig ilde, tiltrods for, at den ene af dem havde bevæbnet sig med en Kniv, hvormed han saarede Værtshuusholderen i Haanden. (B. T.)

(Østsjællands Avis (Køge) 1. januar 1864).

Ved Optøierne i Altona havde den slesvigholsteenske Pøbel, som bekjendt, været saa tapper, at slaae Ruderne ind hos Flere, som vare bekjendte for deres danske Sindelag. Et Brev til Dbl. anfører Bagerm. Ockershausen (tidligere nævnt), "en flink Mand, som paa den afdøde Konges Fødselsdag havde taget Deel i "Festmaaltidet' i Rainvilles Hotel og tidligere ved saadanne Lejligheder ogsaa havde udhængt et dansk Flag, Overpolitieofficiant Brumm, som har faaet en Orden paa Grund af sin Duelighed og Nidkjærhed, og som to Dage iforveien havde forbudt Mødet af holsteenske Stændermedlemmer i Borgerforeningens Locale, Vexelleer Warburg, som var gaaet i Selskab og ikke havde illumineret (efter et andet Blad fordi man troede, at han havde overlaget det danske Laan), Kjøbmand Sauerland, som havde overrakt Prindsessen af Wales en Foræring ved hendes Formæling, og Banquier Ree-Lichtenhein; hos Brumm ødelagde Pøbelen endog Meublerne, og han og Ockershausen maatte flygte. Kun ved een af disse Udskejelser er, saa vidt jeg har kunnet erfare, Militairet skredet ind, nemlig foran O.'S Boutik, og i den Trængsel, som opstod derved, vankede der nogle blodige Næser. Iøvrigt trak Patrouiller af Turnere gjennem Gaderne, og de Borgere, som et Par Dage iforveien havde forpligtet sig til at holde Urolighederne itømme, grebe ogsaa ind, hvor de kunde; men de kunde i det Hele ikke udrette Stort imod den sammenløbne Pøbel fra Altona og Hamborg. Flere Mennesker, som havde yttret sig misbilligende om det Forefaldne eller havde udtalt en gunstig Dom om de bortdragne danske Tropper, ere blevne gjennempryglete i de to sidste Nætter. Illuminationen var kun svag; i et Par af de mest befærdede Qvarterer, navnlig i Reichenstrasse, var den temmelig almindelig, derimod vare andre Gader og ligeledes Raadhuset ganske mørke, og i de fleste Gader vare kun enkelte Huse eller Etager oplvste. Skjøndt Illuminationen var beordret flere Dage iforveien, bestod den kun i, at der var stillet Lys i Vinduerne, der manglede ganske Transparenter" osv.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 2. januar 1864).

August Beck (1823-1872): Excesse der Dänen vor ihrem Abzuge aus Kiel. Zerstörung des Ketels'schen Ladens. Danske excesser før afgangen fra Kiel. Ødelæggelsen af Ketels' butik. Illustrirte Zeitung, 23. januar 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

"Itzeh. N." tilstaaer selv, at Forbundscommissairernes Optræden har overtruffet be dristigste Forventninger, og indrømmer, at de Forbud, som de for et Syns Skyld have udstedt, med Forsæt ere udstedte for silde, og ere satte saaledes paa Skruer, at de egentlig tillade Alt. Forbundstropperne fraternisere paa alle Maader med Befolkningen, og en korrespondent til "Hb. N." har endog seet Officerer, svingende deres Kaarder, i Elmshorn opmuntre Soldaterne til at raabe Leve for Slesvigholsteen. Under saadanne Omstændigheder er det intet Under, at Prætendenten overalt, ved dertil beskikkede Agenter, proclameres som retmæssig Hertug og at Slesvigholsteinismen udfolder sig i sin fuldeste Sands. (Rand. Av.)

Et Brev fra Kiel Nytaarsdag til Fædrl. indebolder Følgende: Prindsen opholder sig endnu her og modtager Hylding som regjerende Fyrste fra alle Kanter. Iaftes Kl. 9 fik han et Fakkeltog og holdt en Tale til Folkemassen, hvorpaa man sang et Par Fri(?)hedssange og gik til Torvet, hvor man kastede Faklerne. Samme Aften Kl. 12 samledes sammesteds Liedertaflerne og udbragte efter et Par Sange et Leve for Schleswigholstein. Idag har en Skare Bønder fra Omegnen været ridende herinde for at hilse paa Prindsen, som underholdt sig med dem paa det Venligste. Commissairerne lægge ikke den ringeste Vanskelighed iveien for hans Ophold her. Det hedder, at han snart vil drage om til de andre Byer for al lade sig hylde. - Pastor Schrader prædikede igjen idag. Iforgaars heed det, at de Danske kom tilbage over Canalen, og strax marscherede en Afdeling Sachsere ud, men den kom tilbage ved Middagstid, uden at have seet Danske. Der er blevet Embedsmændene befalet at aflægge den danske Cocarde." (Ogsaa Betegnelsen "Kongelig" over Bureauerne have Civilcommissairerne vilkaarligt ladet nedtage). 

Hele Overretten i Glückstadt' (med Undtagelse af Formanden, Gebr. Schirach) har hyldet Prætendenten. (Hdl. Av.)

Efter de fra Holsteen tilbagevendte Troppers Udsagn have de paa de fleste Steder netop under Tilbagetoget og især iblandt Landbefolkningen mødt velvillig Imødekommen og mange skildringer af Sympathier. Imedens de Augustenborgske Agitatorer herske paa Gaderne, og alle Huse maae smykkes med Oprørets Emblemer, klager Bonde og Borger i Løndom over, at nu ere de gode, fredelige Tider for stedse forbi, og de ville aldrig faae det saa godt som under Forbindelsen med Danmark. (Berl. T.) 

Fra Colding blev Nytaarsaften afsendt til 6te Inf.-Regiment 546 Par Muffediser, 49 Par Strømper og nogle uldne Shawler. (Aarh. Av.) 

Minister Simony, Geheimearchivar Wegener og Høiesteretssagfører Liebe, som Skiftecommissairer, der behandle Dødsboet efter HS. Maj. Kong Frederik, indkalde ved Proclama med 6 Maaneders Varsel i Boet alle Vedkommende.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 3. januar 1864).

Det kielske borgerskabs begejstring for Friedrich VIII må ses som et forsøg på at udpege en landsfyrste som kunne appellere bredt og stå som modvægt såvel mod danske Christian 9. og preussiske Wilhelm I. Politisk var dette borgerskab nok nærmere liberal-demokratisk. Dengang var demokrati ikke velanset - af konservative modstandere ofte mistænkt for at være revolutionær. Målet var som i 1848 at indføre presse-, forsamlings- og foreningsfrihed. Formentlig noget som jævne mennesker fattede sympati. 

August Beck: Sonntagswachtparade der sächsischen Bundesexecutionstruppen in Kiel. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Tema: Musik

Et overraskende antal avisartikler fortæller i hvert fald om hvordan musik indgik i civiles "bekrigelse" af hinanden. Det følgende er eksempler på den musik som oftest nævnes i aviserne.

SCHLESWIG-HOLSTEIN MEERUMSCHLUNGEN (1844)

Tekst af Matthäus Friedrich Chemnitz (o. 1844), musik af Gottlieb Bellman. Den er oprindelig skrevet som en sangfest. Sangen var en slags nationalsang for slesvig-holstenerne. I januar 1864 måtte den østrigske øverstkommanderende i Hamburg tilbagekalde et forbud mod at spille sangen, idet publikum vedholdende opfordrede til at spille den.

Danske aviser omtaler den med stor forargelse nærmest som en protest- eller oprørssang. Det var især omkvædets "Schleswig-Holstein, stammverwandt" som provokerede fordi det knyttede de to hertugdømmer sammen. Også preussiske myndigheder forbød i vid udstrækning sangen.

Hverken "Der er et yndigt land" eller "Kong Christian" nævnes som afsunget som fællessang i store forsamlinger. Det tyske Forbund havde selvsagt ikke nogen fælles nationalmelodi. Das Lied der Deutschen (Deutschlandlied, 1841), i dag bedre kendt som "Deutschland, Deutschland über alles" blev først nationalmelodi i 1922, og var i øvrigt i 1864 anset for en revolutionssang (fra den mislykkede revolution i 1848).

DEN TAPRE LANDSOLDAT (1848)

Tekst 1848 af Peter Faber. Melodi af Emil Hornemann. På dansk side synes denne krigssang at være sangen over dem alle: kampsangen fra Treårskrigen (1848-1851), "Den tapre landsoldat" også kendt som "dengang jeg drog afsted" som blev omtalt som spillet og sunget igen og igen. 

I slesvig-holstenske aviser omtales den med ringeagt. Især blev omkvædet "Hurra hurra hurra" åbenbart anset for lidt barnligt eller primitivt. Preussiske militærorkestre gik derimod ikke af vejen for at spille den som march.

O HANNEMANN

Karakteren af de to sange er som nævnt forskellig. Mens den førstes melodi og tekst har karakter at "nationalsang", er den andens militær og velegnet at marchere til. Knap så ofte er i teksterne nævnt noget som ligner en tysk pendant til "Den tapre landsoldat", nemlig "O Hannemann". Men til den er det kun lykkedes mig at finde teksten, ikke melodien. Hannemann kan vel nærmest betragtes som et nedsættende ord for danskere (dannemand).

NUN DANKET ALLE GOTT

Til kirkelige højtideligheder brugtes  "Nun danket alle Gott" Tekst ca. 1636 af Martin Rinkart. Melodi af Johann Crüger ca. 1647. Salmen blev især brugt ved takke- og trøstegudstjenester.

NU TAKKER ALLE GUD

Danske aviser harcellerede over slesvig-holstenernes brug af sangen på tysk - nærmest som var det gudsbespottelse. Men originaludgaven er altså på tysk. Den blev oversat til dansk som  Nu takker alle gud i førte halvdel af 1700-tallet.

Nun danket alle Gott/Nu takker alle gud blev fx brugt til begravelser, til nationale forsamlinger, til hyldester o. lign. De fleste præster og offentligt ansatte kom fra Danmark, og sangen er formentlig mest kendt i sin danske oversættelse. Salmen beholdt sin status helt op til afstemningen i 1920 hvor den blev brugt på begge sider af grænsen.

EIN FESTE BURG IST UNSER GOTT

I danske aviser nævntes andre salmer med dansk titel afsunget i tyske forsamlinger. Det gælder "Vor Gud han er så fast en borg" fx brugt ved de hannoveranske og sachsiske troppers indrykning i Rendsborg. Den er skrevet af Martin Luther 1528 med melodi af Joseph Klug, senere oversat til dansk "Vor Gud han er så fast en borg". Mon ikke forsamlingen snarere har sunget "Ein feste Burg ist unser Gott".?

Nogle musikstykker blev spillet ved specielle lejligheder, og et par endog til begivenheder under krigen. Nedenfor et lille udvalg af de som er nævnt i aviser:

Fr. Spohr: "Gruss an Kiel" skrevet i anledning af at den saksiske brigade rykkede ind i Kiel 19. december 1863.

Johann Strauss d. æ.: Radetzky-march (1848). 

Friedrich Zikoff: Düppeler Morgenroth (1864). Skrevet i anledning af slaget ved Dybbøl.

H. C. Lumbye: Kong Christian IXs honnørmarch (1864). Den blev dog først spillet fra 5. juni 1864. Introduktionen ("Her kommer Jens med fanen") er kendt af de fleste.

Ludvig van Beethoven: Yorsckher Marsch (1809). Blev spillet af 4 musikkorps ved stormen på Dybbøl.

Andre måder at vise sit sindelag var gennem flag: Det blå-hvid-røde slesvigholstenske fane, og Dannebrog, eventuelt iklæde sig farver eller bære bånd. I mindre grad billeder af Frederik VII og hertug Friedrich VIII. Og bruge alle tre ting på en gang.

Masseudbredelsen af sangbøger  til fællessang kom efter krigen i 1870'erne. Fx Højskolesangbogen (1894).

Østrigsk musikkorps på march. Fra Illustrirte Zeitung, 23. juli 1864.

Stemningen ved Aarsskiftet 1863/1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Preetz (Holsten), 22. december. Et privat brev afslører i den Augsb. "A.Z." følgende: Du ønsker nyt fra nord, og jeg vil fortælle dig noget om situationen i Slesvig og Danmark. En rejsende, som først i går forlod Slesvig, altså hertugdømmet, fortæller mig at det lille Danmark ligesom det store Tyskland er delt i to modstridende strømme. Et parti, hvortil hører København, de danske øer og bybefolkningen i Jylland, i hvert fald den mere velhavende del, er for grundlovens opretholdelse og for krig til døden. Derfor får den nye konge i Danmark det svært hvis han bliver presset ud i en indrømmelse på grund af stormagternes pres. For et par dage siden gik der rygter om uroligheder i København, som endnu ikke er bekræftet. Men aviserne derfra er meget forsigtige. Landbefolkningen på det danske fastland, især Jylland, er helt sikkert imod krigen, det vil sige villige til at give indrømmelse. Det værste for Danmark er dog at den danske hær også er delt i denne modsatte stemning. De slesvigske bestanddele (to bataljoner blev navngivet), som er stationeret i Slesvig by, har ikke blot nægtet troskabseden, men også vist militær lydighed. Der har været trusler om fængsling og repressalier, men forgæves. De vil ikke lave forskansningsarbejde og truer med at gå over til tyskerne i tilfælde af krig. Samme oprørskhed blandt jyderne; de siger, at en krig mod tysk overlegenhed er forgæves; de har ikke lyst til at blive slået ihjel for den danske pøbel i København. I Eckernförde, som min ledsager forlod i nat, lå ø- og fastlandsdanskere sammen. De førstnævnte truede ved deres ankomst med at give borgerne en hård lektion. De andre bevæbnede sig straks og truede med at slå de nyankomne, hvis de generede tyskerne. Nogle gik gennem byen med den "tapre soldat", andre sang "Slesvig-Holsten". En dansk betjent havde sagt, at de havde knap 25.000 mand at støtte sig til. Ingen slesvigere og ikke engang jyder vil turde modsætte sig fjenden. Da alle undtagen den sidste mand, familiefædre osv. er indkaldt, er det pres, der er opstået som følge af denne mobilisering, meget stort, og stemningen mod københavnerne er derfor meget anspændt. Kort er ikke bare noget, men meget råddent i staten Danmark.

Preetz (Holstein), 22. Dez. Einem Privatbriefe entnimmt die Augsb. "A. Z." das Folgende: Sie wünschen Nachrichten aus dem Norden, und ich bin gerade im Stande, Ihnen einiges über die Zustände in Schleswig und Dänemark mitzutheilen. Ein reisender, welcher gestern erst Schleswig d. h. das Herzogthum verlassen hat, erzählt mich, dass, ebenso wie das grosse Deutschland, auch das kleine Dänemark durch eine entgegengesetzte Strömung in sich getheilt ist. Die eine Partei, wozu Kopenhagen, die dänischen Inseln und die Stadtbevölkerung in Jütland wenigsten der begildertere Theil derselben, gehören, ist für Aufrechthaltung der Verfassung und sogleich für Krieg auf Leben und Tod. Daher wird der neue König in Dänemark einen schweren Stand haben, wenn er durch die Pressionen der Grossmächte zu einen Concession getrieben wird. Es gingen vor einigen Tagen Gerüchte von Unruhen i Kopenhagen, welche sich aber bis jetzt noch nicht bestätigt haben. Doch sind die Zeitungen von dort sehr zurückhaltend. Die Landbevölkerung des dänischen Festlandes, besonders Jütland, ist durchaus gegen den Krieg, also zur Nachgiebigkeit geneigt. Was aber für Dänemark das schlimmste ist, diese entgegengesetzte Stimmung hat auch die dänische Armee getheilt. Die schleswigschen Bestandtheile (es wurden zwei Batailllone genannt), welche in der Stadt Schleswig liegen, haben nicht nur den Fahneneid verweigert, sondern auch den militärischen Gehorsam. Man hat mit Zuchthaus und Decimirung gedroht, aber vergebens. Sie wollen keine Schanzarbeiten verrichten, und drohen im Kriegsfalle Uebergang zu den Deutschen. Dieselbe Widersetzlichkeit bei den Jüten; sie sagen dass ein Krieg gegen die Uebermacht der Deutschen vergeblich sei; sie hätten nicht Lust, sich für den dänischen Pöbel in Kopenhagen todtschlagen zu lassen. In Eckernförde, welches mein Geẅahrsmann gestern Abend verlassen, lagen Insel- und Festlanddänen zusammen. Die Ersteren drohten bei ihrer Ankunft den Bürgern eine derbe Lektion zu geben. Die Anderen bewaffneten sich sogleich und drohten die Ankömmlinge zusammenzuhauen, wenn sie die Deutschen belästigten. Die Einen zogen mit dem "tapperen Landsoldat", die Anderen "Schleswig-Holstein" singend durch die Stadt. Ein dänischer Offizier hatte geäussert, sie hätten kaum 25,000 Mann, auf welche sie sich verlassen könnten. Keine Schleswiger und nicht einmal Jüten dürften sie wagen, dem Feinde entgegenzustellen. Da Alle bis auf den letzen Mann, Familienväter u. s. w. einberufen sind, so ist der Druck, welcher durch diese Mobilisirung eingetreten ist, ein sehr grosser und darum die Stimmung gegen die Kopenhagener sehr gereizt. Kurz ist ist nicht nur etwas, sondern sehr vieles faul im Staate Dänemark.

(Miltenberger Tagblatt 1. januar 1864).

I København blev en holstensk soldat forleden slemt forslået af to tjenestepiger. Den vakre holstener, oppasser hos en dyrlæge, havde sin stadige fornøjelse af at drille pigerne ved at rakke ned på de danske. En morgenstund sagde han til den ene, som er herfra byen, at når de holstenske soldater blev indlemmede i danske regimenter og kom i krig, ville han skyde på sine danske kammerater i stedet for på tyskerne. Herover blev vort patriotiske bysbarn voldsomt opbragt, og idet hun udbrød: "Hvad for noget? Vil du skyde på danskerne, din tyske rad? Så skal du dog også ske al landsens ulykker!" greb hun hurtig en ildskuffe, som hun havde gjort glødende, da hun ventede, at han som sædvanlig ville forny sine drillerier, og slog ham dermed så voldsomt på kinden, at tyskeren hylede af smerte og raseri. Da pigen så, at han gjorde mine til at ville hævne sig, skyndte hun sig ilsomst ud af køkkendøren og ned ad trapperne. Hans ulykkesstjerne ville, at pigens medtjenerinde, som var beskæftiget ude på gangen med at vaske gulv og nu ligeledes ville hjælpe at trafakle ham med sin gulvklud, ramte ham således, at hans sporer forviklede sig i denne og han styrtede på hovedet ned ad trapperne, hvor han forslog sig fra slemt, at han kom på hospitalet; der har han nu lejlighed til vitterlig at beklage sig over de grusomme skønnes uventede barbari imod ham og udspekulere, hvormange danske kammerater der skulle falde for hans forstuvede hånd.

(Østsjællands Avis (Køge), 29. december 1863).

Bekjendtgjørelser.

Som paa anden Maade bekjendtgjort, vil der den 8. og 9. Januar førstkommende i Holsted for Ribe Amt blive leveret Heste til Armeens Brug. - Der skal paa disse to Dage modtages 169 Heste, altsaa resp. 84 og 85 hver Dag, hvilket kun og endda vanskelig vil kunne skee ved den hurtigst mulige Expedition; og ligesom det overhovedet navnlig under de nuværende Forhold er en Pligt for Udredningslægderne at forskaffe Armeen saa gode Heste som muligt, saa har jeg som Formand for Mønstringscommissionen herved villet henlede Vedkommendes Opmærksomhed saavel herpaa som paa, at det derhos vil være i deres egen Interesse strax ved første Præsentation at fremstille en aldeles tjenstdygtig og antagelig Hest, da Tiden dog utvivlsomt vil gjøre gjentagne Præsentationer umulig, og Vedkommende saaledes maa tilskrive sig selv Følgen af Forsøg paa først at fremstille mindre brugbare Heste.

Ribe Stiftsamt, den 30. Decbr. 1863. H. Nielsen.

(Vestslesvigsk Tidende (Tønder) 2. januar 1864).

EnI oppasser for Kunstmaler Jørgen Christian Schrøder. 1864. Det er nok ikke den i artiklen omtalte oppasser. Det Kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Altona. Neumünster 28. december 1863. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk artikel, original se under oversættelsen:

Kommissærens første handling er at afskedige overpræsident von Scheele og politichefen Willemoes-Suhm. To personer går til sidstnævnte; Den ene havde han altid chikaneret, fordi han var en god tysker. De siger til ham: "Du skal gå, din tid er forbi." "Hvor lang tid har jeg?" spørger han. "Fem minutter," lyder svaret. "Og kone og børn?" "De er blevet instrueret og er allerede på stationen." Den gode mand spørger, hvis han nu hylder hertugen? Han blev bestemt vist døren, så siger manden, at politimesteren for nylig betalte ham 8 thaler i bøde, han vil have dem tilbage først, og - Willemoes-Suhm må villigt tage de 8 thalere op af lommen og betale. Derefter føres han stille og roligt til banegården. Kan du, min læser, ikke også lide lynchjustitsen?

Die erste Handlung der Commissaire ist die Entlassung des Oberpräsident von Scheele und des Polizeimeisters Willemoes-Suhm. Zu dem letzteren gehen zwei Leute; den Einen hat er stets chicanirt, weil er gut deusch was. Sie sagen ihm: "Fort muss du, deine Uhr ist abgelaufen." "Wie lange Zeit habe ich?" fragt er. "Fünf Minuten," ist die Antwort. "Und Frau und Kinder?" "Sie sind instruirt und schon auf dem Bahnhof." Der gute Mann bittet, er meint, wenn er nun jetzt dem Herzog huldige? Berächtlich weist man die Thür. Da sagt der Einge, der Herr Polizeimeister habe ihn neulich wider Recht in 8 Thlr. Brüche genommen, die wolle er erst wieder haben, und - Willemoes-Suhm muss wohl oder übel aus seiner Tasche die 8 Thlr. bezahlen. Dann wird er ruhig zum Eisenbahnhofe geführt. Nicht wahr, mein Leser, die Lynchjustitz gefällt dir auch wohl?

(Die Gartenlaube : illustrirtes Familienblatt nr. 1, 1864)

Fotograf E. Lange: L. N. Scheele (1796-1874). Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Geheimeråd Ludvig Nicolaus von Scheele (1796-1874) havde en lang karriere bag sig som højtstående person i Slesvig-Holsten. Under Treårskrigen 1848-1851 var han flygtet til København, og blev 1852 landdrost i Pløn. Han var fra 1854 holstensk minister og leder af udenrigsministeriet og som sådan blev han 1854 sat under anklage af den holstenske stænderforsamling. Han søgte sig afsked i 1857 og blev igen landdrost i Pløn. Han konstitueredes som overpræsident i Altona 1861, indtil civilkommissærerne afsatte ham december 1863. Så sent som i december 1863 berettede "Börsenhalle" at von Scheele gik langt videre end den danske regering i spørgsmålet om hyldingseden: Han afskedigede øjeblikkeligt de der nægtede, indkaldte bondefogederne for at afskrække dem mod samme og desuden at stille heste til den danske hær. Danske aviser (fx Flyveposten) var uforstående overfor at Scheele skulle være upopulær, og mente det var glædeligt at se en energisk og pålidelig mand i Holsten, hvis "Exempel fortjener at efterlignes af selve den holsteenske Regjering." Civilkommissærerne opmærksomhed var rettet på ham som en af de første, og han blev afskediget og erstattet af borgmester Thaden. Han levede herefter resten af sit liv som privatperson i København.

Peter Friedrich (von) Willemoes-Suhm (1816-1891) havde før krigen bl. a. embede ved retterne i Itzehoe og Glückstadt og var 1847-48 volontør i Udenrigsministeriet i København. I 1849 bypræsident i Glückstadt og borgmester samme sted 1850-1852. Herefter politimester i Wandsbek, fra 1862 politimester i Altona. I 1866 blev Willemoes-Suhm preussisk amtmand over Rendsborg Amt, og ved indlemmelsen i Preussen blev han 1867 landråd over kredsen Rendsborg. I 1877 blev han i stedet landråd i kredsen Segeberg og døde i dette embede 1891.

Scheele og Willemoes rejste til Flensborg. Samme sted og tid som også general de Meza, divisionsgeneral Gerlach og brigadekommandør Lasson var på gennemrejse til Slesvig. 

Oversættelse af tysk artikel, original se under oversættelsen:

Neumünster, 28. december. På trods af at der for få dage siden blev arbejdet på det nye voldsted nær vores by, og danskerne for ganske nylig opførte sig, som om de ville gøre modstand her, forlod de i dag vores by til tonerne af ​​den "tapre landsoldat", i samme øjeblik som sakserne rykkede ind fra den anden side med "Slesvig-Holsten". Som alle andre steder strålede vores lille by snart i tyske og slesvig-holstenske farver, og de retirerende danskere hørte stadig "Hurra" bag sig, hvormed de tyske tropper blev mødt. Lokaludvalget her var allerede mødt før danskerne rejste for at drøfte hyldningen af hertug Frederik. Da de var ved at gå ud for at gøre dette, dukkede den saksiske generals adjudant pludselig op til at påpege, at proklamationen ikke ville blive tolereret, men at forsamlingen ville blive spredt af sakserne.

Borgerne påberåbte sig deres rettigheder og indgav en resolut protest. Adjudanten henviste til forbundskommissærernes seneste proklamation; det samme gjorde komitéens medlemmer, idet de understregede, at møder til fordel hertugen heller ikke efter dette var forbudte. Til sidst erklærede adjudanten, at dersom man vilde indskrænke sig til blot at udtrykke sympati for Frederik VIII, vilde han ikke gribe ind; men det ville ske, så snart spørgsmålet om anerkendelse blev stillet til de forsamlede. Udvalget forbeholdt sig ret til at protestere og erklærede, at det ønskede at begrænse sig til en redegørelse for de faktiske forhold og en simpel forklaring til hertugen. Hyldesthandlingen foregik også på denne måde; de fleste af de tilstedeværende bemærkede næppe forskellen mellem sympatierklæringen og en formel proklamation.

August Beck (1823-1872): Die deutschen Executionstruppen: Sachsen. Illustrierte Zeitung Bd. 42, 2. januar 1864. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Neumünster, 28. Dez. Trotzdem noch vor einigen Tagen an der bei unserer Stadt neuerrichteten Schanze gearbeitet ward, und die Dänen noch vor Kurzem thaten, als ob sie hier Widerstand leisten würden, verliessen sie heute unter den Klängen des "tapferen Landsoldaten" unsere Stadt, im selben Augenblick, als die Sachsen von der anderen Seite mit "Schleswig-Holstein" einzogen, und, wie überall, prangte auch unser Städtchen alsbald in deutschen und schleswig-holsteinischen Farben, und den abziehenden Dänen tönte noch das "Hurrah", mit dem die deutschen Truppen begrüsst wurden, ins Ohr. Das hiesige Lokalkomite war bereits vor dem Abzug der Dänen zusammengetreten, um die Proklamation Herzog Friedrichs zu berathen. Als es sich, um dies ins Werk zu setzen, hinaus zu begeben im Begriffe stand, erschien plötzlich der Adjutant des sächsischen Generals, um anzuseigen, dass die Proklamation nicht geduldet, sondern die Versammlung durch die Sachsen auseinander gejagt werden würde. 

Die Bürger beriefen sich auf ihr Recht und legten entschieden Protest ein. Der Adjutant berief sich am die neueste Proklamation der Bundeskommisse; dasselbe thaten die Komiemitglieder, indem sie hervorhoben, dass Kundgebungen für den Herzog selbst nach dieser nicht verboten seien. Schliesslich erklärte der Adjutant, wenn man sich auf einen blossen Sympathieausdruck für Friedrich VIII. beschränken wolle, werde er nicht dagegen einschreiten lassen; doch würde diess geschehen, sobald die Frage der Aneerkunnung an die Versammelten gerichtet werden würde. Sich einen Protest vorbehaltend, erklärte das Komite, sich auf eine Darstellung der Sachlage und einfache Erklärung für den Herzog beschränken zu wollen. In dieser Weise fann denn auch der Huldigungsakt statt; die meisten der Anwesenden merkten kaum den Unterschied zwischen einer blossen Sympathieerklärung und förmlichen Proklamirung.

(Miltenberger Tagblatt  1. januar 1864).