Nordslesvig og Jylland, 19de til 22de September 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Slesvigske Tilstande (Dagbl.). Arrestationerne i Nordslesvig vedbare. Blandt de senest arresterede nævner "Nordsl. Tidende" Lods Jep Jepsen fra Orø, der fængsledes den 12te September, fordi han ved et Besøg af preussiske Officerer paa Orø heiste Dannebrog. Han beskyldes tillige for i sin Tid at have givet Anledning til, at to Gaardmænd fra Orø, F. Mortensen og Nissen, arresteredes af de Danske.

(Fyns Stiftstidende 19. september 1864).

Om Bevægelsen i Nordslesvig udtaler "Köln. Ztg." i en Berliner-Skrivelse af 15de September sig paa følgende Maade: "Man kan gjerne dadle Kongen af Danmarks Svar til den nordslesvigske Deputation ligeoverfor de af ham indgaaede Forpligtelser, man kan beklage og fordømme Agitationen i Nordslesvig som unyttig; saa meget er vist, at Tilstanden i det nordlige Slesvig for Øieblikket er i høi Grad uhyggelig. De mange Klager i de slesvigholsteenske Blade over dansk Sindelag ei blot af mange navngivne Personer, men af hele Distrikter og Egne, give det bedste Vidnesbyrd om, hvor feilagtige de Forestillinger ere, man tidligere har søgt at udbrede om hele Hertugdømmets tydske Sindelag. Af 85 danske Præster ere allerede de 83 afsatte, og i Sydslesvig klager man over, at enhver Præst, som forstaaer Dansk, strax bliver forflyttet til Nordslesvig. Ogsaa de fleste civile Embeder i Slesvig ere ny besatte med Tydskere; men dette er ikke tilstrækkeligt for det tydske Parti. Hver Dag betegnes Afsættelsen af samtlige Embedsmænd, der ere blevne ansatte af den danske Regering, som en ubetinget Nødvendighed, dersom den danske Agitation i Nordslesvig slal undertrykkes. Men heller ikke hermed er Partiet tilfreds. Medens Tydskerne i Slesvig med Rette for sig gjøre Krav paa den meest uindskrænkede Agitationsfrihed med Hensyn til Foreninger, Folkeforsamlinger og Resolutioner, forlange de samtidig, at enhver Meningsyttring af det danske Parti skal undertrykkes med hensynsløs Vold. I hele Skarer blive Nordslesvigerne kastede i Fængsel, blot for en Adresses Skyld, og Herredsfogderne og Gendarmerne vise i det tydske Parties Øine endnu ikke den fornødne Energi. Vi have ofte revset det som dansk Tyranni, naar de "stakkels Tydskere" i Slesvig blot for en undertegnet Adressses Skyld bleve stævnede for Retten og idømte Pengebøder; naar nu de danske Slesvigere af samme Grund kastes i Fængsel, saa kunne vi umulig rose dette som tydsk Frihed. Som Undskyldning kan man ikke anføre Andet, end hvad "Nordd. Allg. Ztg." siger, at der hersker en Overgangstilstand i Slesvig. Vi frygte kun, at disse exceptionelle Tilstande, disse Agitationer og hemmelige Foreninger, Huusundersøgelser, og Arrestationer ikke saa let ville ophøre, og at Tilstanden i Nordslesvig i en mindre Maalestok ikke ville være stort bedre end i Venetien. For Øieblikket kan der ikke tænkes paa at forandre denne Politik, der er vedtagen ved Fredspræliininaireme af 1ste August, men Fremtiden vil vise, om det var klogt, ikke at tage nogetsomhelst Hensyn til Nationaliteterne ved Ordningen af denne langvarige nationale Kamp.

Nordslesvigernes Adresse til Civilkommissairerne er, forsynet med 6000 Underskrifter, bleven modtagen af disse. Medens saaledes den civile Myndighed i Hertugdømmet ikke har villet vedkjende sig, at Adressen indeholdt noget Lovstridigt, optræde navnlig de militaire Autoriteter med største Strenghed, og Pladskommandanten i Aabenraa bekjendtgjør saaledes gjennem Byens tydske Avis, at "Udbredelsen af slige Petitioner ligesom Samlingen af Underskrifter vil uden Skaansel blive straffet med Krigslovens Strenghed."

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 20. september 1864).

Tilstanden i Slesvig. I Anledning af de i Nordslesvig cirkulerende Adresser ere nu ogsaa de fientlige Militærautoriteter optraadte. Saaledes er der fra Hovedkvarters i Aabenraa udgaaet følgende Bekjendtgjørelse: "Det er kommet til Kundskab her, at der fra Udlandet (!) udbredes Petitioner til Underskrift, og at Hertugdømmet Slesvigs Beboere have taget Deel i Udbredelsen af disse Petitioner og samlet Underskrifter til dem. Det maa herved tjene til deres Kundskab, at Krigstilstanden for Tiden endnu bestaaer, og at Udbredelsen af saadanne Petitioner og Indsamlingen af Underskrifter uden Hensyn vil blive straffet efter Krigslovenes Strænghed." Det første Offer for denne Bekjendtgjørelse er en Malermester Iversen i Haderslev, der i Onsdags, ifølge "Nordsl. Tid", er bleven arresteret "som en af Agitationens underordnede Haandlangere". En anden Arrestation har fundet Sted i Sundeved, idet en forhenværende dansk Soldat ved Navn Stillhoff er bleven fængslet og indsendt som Arrestant til Flensborg. Han blev tagen til Fange den 18de April ved Dybbøl, men frigiven som Slesviger. Senere begav han sig dog atter til Kongeriget og indtraadte paany i den danske Armee. Efterat være permitteret af denne og hjemvendt til sit Fødested, er han nu bleven belagt med Arrest, og da hans Brøde stilles lige med Landsforræderi (!), venter man, at han vil blive dømt til Tugthuusstraf. Sandsynligviis er det Hensigten paa denne Maade at fremtvinge en Løsladelse af de for Desertion af den danske Armee til Tugthuusstraf dømte Slesvigere, efter hvis Frigivelse man sagtens ogsaa vilde frigive Stillhoff. (Dagbl.)

- Fra Mellemslesvig erfarer "Berl. Tid.", at Nordslesvigernes Adresse til Civilkommissærerne er bleven overgiven til disse af en Deputation og modtagen af Civilbestyrelsen i Flensborg. Den var trods alle Forfølgelser og Gensdarmernes uafbrudte Jagt efter underskrevne Exemplarer forsynet med 6000 Underskrifter.

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 21. september 1864).

Fjenden i Nørrejylland. Fra Silkeborg skrives under 19de ds. i Byens Av.: Det preussiske Regiment, som ventedes hertil igaar, udeblev, efter hvad vi erfare, af den Grund, at det havde modtaget en forandret Ordre, hvorefter det ad Østkysten skulde marschere nordpaa. Som Følge heraf er næsten hele Indholdet af det herværende Forplejningsmagasin idag bleven ført til Skanderborg; kun Havren og Fouragen er bleven tilbage for at sælges, da det vilde være forbundet med for store Bekostninger at lade samme transportere til Magasinet i Skanderborg. Efter Sigende vil kommandantskabet ogsaa blive forlagt til Skanderborg idag eller imorgen, og ville vel de Officerer, som i nogen Tid have foretaget Opmaalinger her i Egnen, med det Samme forlade Byen for ikke mere at vende tilbage. - Under 20de ds. har Jyllands militaire Gouverneur, General Vogel v. Falkenstein, udstedt følgende Bekjendtgjørelse: "En kongelig dansk Øvrighed i Kjøbenhavn har dersteds udstedt Tjenst-Instructioner for de herværende Embedsmænd og uden videre pr. Couvert tilstillet den herværende Forvaltnings-Autoritet samme til videre Befordring, ganske som paa sædvanlig Forretningsviis en dertil berettiget høiere Autoriter instantsmæssig giver sin Underautoritet et Paalæg. Da den nuværende Forvaltning af Jylland, saavelsom de for Tiden under samme fungerende danske Embedsmænd, overhovedet ikke staaer i nogetsomhelst tjenstligt Forhold til Kjøbenhavn, saa kan en saadan Anmasselse af de derværende Autoriteter her kun mødes med at blive upaaagtet; men jeg seer mig derved foranlediget til at bringe de herværende Embedsmænd i Erindring, at de ene og alene ressortere under det herværende Militair-Gouvernement og desaarsag kun have at modtage Befalinger eller Instructioner fra dette. Enhver Handling herimod vil af mig blive anseet og straffet som en Forseelse imod den for Tiden i Jylland bestaaende Landshøihed."

(Fyens Stiftstidende 22. september 1864).

Heltene fra den danske krig. General Vogel v. Falckenstein, general v. Manstein (leder af 6. infanteridivision, bl.a. ved Dybbøl og Als), admiral Jachmann (leder af den preussiske flåde i Østersøen), general Herwarth v. Bittenfeld (chef for Korps I der deltog i overgangen til Als hvor han sluttede sig til Manstein). Illustration fra en skolebog af Frans Otto og Ferdinand Schmidt: "Preussens Geschichte in Wort und Bild ... für Schule und Haus". 1884.

Nordslesvig. Jylland 16de til 19de September 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Befolkningen i Nordslesvig finder sig ikke længere saa rolig i Alt, som den før giorde; den mærker, at det bliver Alvor, og at det ikke kan nytte at sidde rolig og vente paa bedre Tider. Bestræbelserne for at beholde Embedsmændene nytte naturligviis Intet; Hammelev Sogn afgiver især et slaaende Exempel herpaa. Da Pastor Find skulde afsættes, sendtes saaledes en Deputation til Civilcommissairerne med en Adresse om at maatte beholde ham som Præst; men uagtet Adressen var underskreven af alle Sognefolkene, paa Tre nær, toges der ikke mindste Hensyn til den, medens andre Steder een eller to tydske Sognefolks Ønsker have været nok til at faae den gamle Præst bortjaget og en ny indsat. Det viser tydelig nok, hvad Hensyn der tages til Befolkningens Ønsker, naar de gaae i en anden Retning end de Regjerendes. Lignende Forsøg ere giorte flere Gange, altid med samme Resultal; kun en eneste Gang har Befolkningen ppnaaet sit Ønske, idet den ved Adresser og gjentagne Deputationer til Civilcommissairerne fik Udviisningsordren tilbagekaldt for Physicus Madvig i Haderslev; Embedet var der ikke Tale om; Ønsket gik kun ud paa at beholde ham som privat Læge. De nye Embedsmand blive heller ikke modtagne paa det Bedste; som Exempel kan anføres, at Pastor Eckell i Hammelev holdt sin Tiltrædelsesprædiken for de tre Personer, der ikke havde underskrevet Adressen om at beholde Find, tilligemed et Par Tydskere fra Nabosognene, medens forresten Sognefolkene samme Søndag i Masse kjørte til den danske Nabopræsts Kirke. Pastor Neergaard i Starup havde ved samme Leilighed ti Tilhørere, medens Kirken var overfyldt, da Pastor Tolderlund holdt sin Afskedsprædiken. Og endnu værre saae det ud i Vonsbæk, hvor Hr. Matzen maatte lade sig nøie med Degnen og hans Kone, foruden nogle Confirmanter, der vare tilsagte til Møde; ligesom samme Præst heller ikke har kunnet bevæge nogen eneste Bonde i Sognet til at give sig Huusly, indtil han kan flytte ind paa Præstegaarden, og derfor ogsaa har maattet tage sin Tilflugt til Degnen.

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 16. september 1864)

De i Lemvig Havn henliggende beslaglagte Skibe, henved 40 i Tallet, skulle nu, efter Militairgouvernementets Bestemmelse, føres til Aalborg. Aarsagen hertil maa sandsynlig være, at Fjenden nu har indseet Umuligheden af at føre Skibene ud af Aggerkanal paa Grund af den lave Vandstand. Da Skibene, der for en Deel ere smaa og kun benyttes til Fjordfart, ere Eiernes eneste Erhverv, indgave disse for nogen Tid siden en Ansøgning til den fjendlige Overkommando om at maatte benytte Fartøjerne paa Fjorden, imod at vedkommende Kommuner garanterede deres Tilstedeværelse, naar denne fordredes. Denne Ansøgning blev afslaaet. Skibseierne gjorde ved Andragendets Indgivelse Vedkommende opmærksom paa, at Fartøjerne vare udsatte for at bedærves af Søorm, ved i længere Tid at henligge i Lemvig Havn og som et Beviis for denne Paastands Rigtighed medsendtes et Stykke Træ, som i nogen Tid havde ligget der og som derved var aldeles ødelagt. Mulig kan denne Oplysning ogsaa være Grunden til nævnte Foranstaltning. (M. Av.)

Aalborgs Rømning. I Mandags og i Tirsdags rømmedes Aalborg militaire Sygehuus af Preusserne og samtlige Syge og Læger ere afreiste sydpaa. Den endnu der liggende lille Afdeling af det tidligere afreiste 50de Regiment samt nogle faa Husarer fulgte efter i Onsdags tilligemed Feltpostkontoiret og Telegrafstationen. (Ab. S.)

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 16. september 1864).

Oversættelse af tysk artikel, oversættelsen se nedenfor:

Fra hertugdømmet Slesvig, 11. sept. Ifølge den danske kirkekalender for hertugdømmet Slesvig er af de 228 prædikanter, der var i embedet den 1. november 1863 (Als og Tønninglen naturligvis undtaget) 118 født i Slesvig, hhv. , som det siges, i "Sønderjylland", 26 i Nørrejylland, 57 på Øerne, 1 på Island, 1 på Færøerne, 12 i Holsten og 4 (?) i andre tyske lande; d.v.s. 143 fra hertugdømmerne og Tyskland, 85 fra Danmark. Ifølge samme oplysninger blev 122 af samtlige prædikanter på Gottorp, i Glückstadt og i Flensborg undersøgt, i København 106, hvilket viser, at 21 slesvigske indfødte ikke bestod eksamen i landet, men i København. Af disse er siden 1. februar indtil nu enten gået væk eller blevet afskediget af den øverste civile myndighed: biskoppen, fra provstiet Aabenraa 5, fra provstiet Eiderstedt 2 (født i Slesvig-Holsten), fra provstiet Flensborg 28, fra provstiet Gottorf 11 (heraf 1 fra hertugdømmerne), fra provstiet Haderslev 10 (herunder 1 eksamineret på Gottorf); 1 fra Hütten provsti, 4 fra Husum og Bredstedt prost, 7 fra Sønderborg provsti, 14 fra Tønder provsti, altså 83 i alt. Det ses heraf, at de civile myndigheders arbejde med at omorganisere  allerede har gjort betydelige fremskridt. (H.N.).(H.N.).

Aus dem Herzogthum Schleswig, 11. Sept. Nach der Angabe des dänischen Kirchenkalenders für das Herzogthum Schleswig waren von den 228 am 1 Nov. 1863 fungirenden Predigern (wobei Alsen und Tönninglehn natürlich ausfeschlossen sind) 118 geboren in Schleswig, oder, wie es heisst, in "Sönderjylland," 26 in Nordjütland, 57 auf den Inseln, 1 auf Island, 1 auf den Faröern, 12 in Holstein und 4 (?) in andern deutschen Ländern; also aus den Herzogthümern und Deutschland 143, aus Dänemark 85. Nach derselben Angabe waren von den sämmtlichen Predigern auf Gottorp, in Glückstadt und in Flensburg 122 examinirt, in Kopenhagen 106, woraus hervorgeht dass 21 geborne Schleswiger nicht das Examen im Land, sondern in Kopenhagen bestanden haben. Von diesen sind seit dem 1 Febr. bis jetzt entweder davongegangen oder durch die oberste Civilbehörde entlassen: der Bischof, aus der Probstei Apenrade 5, aus der Probstei Eiderstedt 2 (in Schleswig-Holstein geboren), aus der Probstei Flensburg 28, aus der Probstei Gottorf 11 (darunter 1 aus den Herzogthümern), aus der Probstei Hadersleben 10 (daunter 1 auf Gottorf examinirter); aus der Probstei Hütten 1, aus den Probstein Husum und Bredstedt 4, aus der Probstei Sonderburg 7, aus der Probstei Tondern 14, also zusammen 83. Es ergibt sich hieraus, dass das Reorganisationswerk der Civilbehörde schon bedeutend vorgeschritten ist. (H. N.).

(Allgemeine Zeitung 16. september 1864)

Et tilbageblik til 1848: Friserfest i Bredsted. Illustrirte Chronik, No. 8, 1848

Brandskaden i Fredericia. (Frd. Av ) Efter hvad vi have bragt i Erfaring, udgjør Beløbet af de Brandskader, der ere indtrufne her i Byen under Belejringen og den paafulgte fjendlige Okkupation, ialt en Sum af 75,034 Rd., hvilken Sum udkommer saaledes: 1) Ved Beskydningen d. 20de og 21de Marts d, A, afbrændte 36 Gaarde og Huse, og den derved foranledigede Brandskade udgjorde 53,510 Rd. 2) For nogle Huse og Gaarde samt et Teglværk i paa Byens Mark, der afbrændtes efter militair Foranstaltning. 12,592 Rd. 3) Forskjellige andre Brandskader, der antages fremkaldte ved Uforsigtighed af Indkvarteringen 8,932 Rd. Disse Brandskader udgjøre imidlertid kun en ringe Deel af det Tab, Byen i det Hele taget har lidt ved Krigen, og den Skade paa Bygninger og Bohave, der iøvrigt er foranlediget deels ved Beskydningen og deels ved den af den stærke Indkvartering m. m. tilføiede Overlast, - der for Øieblikket ei lader sig nøiagtig opgive - , vil formeentligen langt overstige fornævnte Sum. Det er navnlig den nordlige Deel af Byen, der under Beskydningen Ieed mest, og uagtet der næsten faldt Granater i samtlige Byens Kvarterer, er det dog i Særdeleshed den nordlige Deel af Riddergade, Prindsessegade og Kjøbmagergade, der har været udsat for Ødelæggelse, ligesom ogsaa de fleste Brandskader der ere indtrufne. Naar der endvidere tages Hensyn til de Tab, Byens Befolkning har lidt deels ved Udredelse af Flytningsomkostninger for Familie og Bohave, deels ved Næringstab, idet som bekjendt alle Erhverv ved Handel, Fabriks- og Haandværksdrift, Søfart og Fiskeri i et meget langt Tidsrum have været standsede, saavelsom ved Ydelser af forskjellig Art til de fjendlige Tropper, vil det være indlysende, at Fredericia næstefter Sønderborg er bleven haardest hjemsøgt under Krigen. 

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 17. september 1864).

- Fra Nykjøbing skrives den 15de Septbr. i "Morsø Av.": Samtlige i Limfjorden beslaglagte Skibe ere ifølge Ordre fra Wien nu blevne frigivne, imod at den kgl. danske Regjering ligeoverfor de allierede Magters Regjeringer erklærer sig for Debitor af et saa stort Beløb, som den Sum maatte andrage, til hvilken Fartøierne ved en Taxationsforretning maatte blive ansatte. Samtidig med Efterretningen herom ankom en østerrigsk Marinelieutenant til Lemvig med den Instruction: strax at drage Omsorg for at Skibene bleve vurderede og derefter tilbageleverede Eiermændene med Frihed til al seile hvorhen de ville. Taxation har fundet Sled i Mandags Eftermiddag og allerede igaar ankom tvende af de ti i Nykjøbing hjemmehørende Fartøier hertil.

- Fra Holstebro skrives den 10de Septbr., at de deri Byen liggende 300 Mand østerrigske Tropper have faaet Ordre til at drage sydpaa inden 8 Dage. Endeel syge Soldater vare allerede den foregaaende Dag transporterede sydpaa. 

- Ogsaa de i Lemvig liggende østerrigske Tropper skulle en af de første Dage forlade Byen.

(Skive Avis 17. september 1864).

Fra Fredericia-Egnen: "Man skulde troe, at Indqvarteringstrykket i vor Egn efterhaanden vilde formindskes; men dette er desværre langtfra Tilfældet. Leverancerne til Magasinerne ere siden sidste Vaabenhvile stegne til det Dobbelte, i flere Retninger til det Tredobbelte, og nu, da alt Forraad er opspiist, have mange Sogne for ublue Priser maattet indkjøbe, hvad de ikke havde. Her er den ærede Forpleiningscommission i Kolding kommen Beboerne til Hjælp ved at overlade dem Havre til den meget lempelige Priis af c. 5 Rd. 3 Mk. pr Tønde eller 3½ sk. pr. Pd. (den har ellers til almindeligt Hold her i Egnen kun kostet 3 Rd. 2 Mk. a 4 Rd. pr. Td.). At mange Sogne, ja saa godt som alle uden Undtagelse, ere komne i svære Restancer med Leveringerne, ligger i Sagens Natur, - og dog maa Alt inden kort Tid præsteres, ellers trues der med militair Execution. Ingen maa troe, at Tropperne nøies med hvad der leveres fra Magasinerne; i Husene er der desuden siden 26de Juni reqvireret alle mulige Gjenstande, saasom Æg, Smør, Kyllinger, Ænder, Høns, alle Slags Grøntsager, Kartofler, Mælk, Flæde, Sukker, Kaffe, Thee osv., og paa sine Steder er det med disse Reqvisitioner gaaet til Yderligheder, der grændse til det Utrolige." (Bl. T.)

- - -

Hobro, den 11te Septbr. Efterat den sidste halve Snees preussiske Husarer igaar Morges har forladt os for ligesom de tidligere (efter den 1ste August) herigjennem dragne større Troppeafdelinger at begive sig sydpaa, er der nu saavidt vides ingen preussiske Tropper Nord for Hobro eller i Byens Omegn; det her etablerede Magasin til Troppernes Forplejning er opløst og Alt venter nu efterhaanden tilbage til den gamle fredelige Tilstand, som nu i mere end 4 Maaneder har været ukjendt her. Idet vi nu haabe for sidste Gang at have seet de fjendtlige Tropper i vor By, skylde vi at udtale, at Troppernes Forhold har i det Hele taget været roesværdigt og baaret Vidnesbyrd om en stræng og samvittighedsfuld Iagttagen af militair Disciplin, men vi kunne da paa den anden Side heller ikke nægte os den Tilfredsstillelse at udtale, at Æren for at vor By har kunnet gjennemgaae saa vanskelige og byrdefulde Tilstande uden større Ulemper end de, der altid ville være uundgaaelige under en fjendtlig Occupation, ogsaa for en stor Deel tør tilskrives Byens Befolkning selv, idet det er lykkedes Befolkningen ligeoverfor Fjenden at undgaae saavel taabelige Yttringer af Animositet som upassende Familiaritet, og netop ved at iagttage den rette Middelvej i sit Forbold mod Landets Fjender, at afvinde disse en Agtelse, som har afspillet sig i deres hele Optræden. (Hobro Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 19. september 1864).

Østrigsk-slesvigsk gendarmeri. Illustrirte Zeitung, nr. 1096 1864.

Jylland 15de September 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Skive. Det forleden Dag hertil Byen ankomne preussiske Militair forlod atter Byen igaar Morges og marscherede ad Viborg til.

- Igaar vendte Eieren af Østergaad, Rigsraad Brinck-Seidelin tilbage hertil, efter i Viborg at have udstaaet den ham paa Grund af Skattenægtelse af det preussiske Militairgouvernement idømte 3 Dages Fængselsstraf.

(Skive Avis 15. september 1864).

Gejstligheden i Slesvig. Ifølge Angivelse i Kirkekalender for Hertugdømmet Slesvig vare af de 228 den 1ste November 1863 der fungerende Præster 118 fødte i Sønderjylland, 26 i Nørrejylland, 57 paa Øeerne, 1 paa Island, 1 paa Færøerne, 21 i Holsten og 4 i Tydskland. Af disse samtlige Præster have 106 taget Examen ved Kjøbenhavns Universitet, 122 paa Gottorp, i Glückstadt og i Flensborg. Siden første Februar ere af disse enten dragne bort eller ogsaa afskedigede af Civilbestyrelsen: Slesvigs Biskop, i Aabenraa Provsti 5, i Ejderstedt Provsti 2 (fødte i Hertugdømmerne) i Flensborg Provsti 28, i Gottorp Provsti 11 (deriblandt 1 fra Hertugdømmerne), i Haderslev Provsti 10 (deriblandt 1 paa Gottorp examineret), i Hütten Provsti 1, i Provstierne Husum og Bredsted 4, i Sønderborg Provsti 7, i Tønder Provsti 14; tilsammen 83.

(Ribe Stifts-Tidende 15. september 1864).

Forberedelser til de tydske Troppers Tilbagemarsch. (AH. Av ) I Søndags vare Amtmændene fra fem østjydske Amter kaldte til Aarhuus til en Forhandling med Militair-Gouvernementet, hvorved man traf en Overeenskomst med dette om, at de paa forskjellige Steder værende, under den preussiske Kommandantur umiddelbart liggende Reservemagasiners Beholdning overgaaer til Amterne, imod at disse paatage sig at levere c. 97,000 Mundportioner og c. 25,000 Rationer, naar de fremmede Tropper foretage deres Tilbagemarsch, paa de Steder, som disse forlange, Den paatagne Leverance vil udgjøre ikke betydeligt mindre end Beholdningen i Magasinerne, hvorimod den tilsvarende Fordeel for Tropperne ligger i at have de anordnede Portioner til Disposition til Udlevering, hvor de gjøres fornødne. Efter Forlydende skulle de preussiske øverste Autoriteter have udtalt sig som om de sikkert antage, at Troppernes Udmarsch var nærforestaaende. - Efter Forhandlingerne vare d'Hrr, Amtmænd indbudne til Diner hos Hs. Exe, General v. Falckenstein, hvilken Indbydelse imidlertid kun Hr, Kammerherre Bretton fra Viborg saae sig istand til at efterkomme.

- De tydske Troppers Route, naar Tilbagemarschen skal foregaae, er bestemt saaledes, at Hovedstyrken marscherer over Randers, Haldum, Skanderborg, Horsens, Veile, Kolding, og kun de Afdelinger, som komme fra Viborg samt fra Grenaa Ebeltoft-Halvøen, ville passere over Aarhuus, for ved Skanderborg at slutte sig til Hovedrouten.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 15. september 1864).

Ifølge "Nordsl. Tid." ere følgende Mænd fra Haderslev Vesteramt arresterede for Deelagtighed i Bestræbelser for at bevare Nordslesvigs Forbindelse med Danmark (som Tilhængere af Foreningen "Holger Danske"): Capellan Grove Rasmussen fra Gram, Skolelærer Holm fra Gram, Billum fra Kastrup, Petersen fra Gabel, Skolelærer Paulsen fra Skrydstrup, Hansen fra Øslerlinnet, Hansen fra Læk, Lykke fra Stenderup, Bjerrum fra Rustrup, Sørensen fra Fohl, Lund fra Brandsgaard, From fra Eudrupskov, Schmidt fra Thiset cg Snedker Kruse fra Skrydstrup. 

Antallet af de fordrevne slesvigske Embedsmænd angives til 650. Om holsteenske heri ere indbefattede, vides ikke. (A. Av.)

I Mandags Morges forlode de forhenværende Præster ved den frie danske Menighed i Flensborg Byen, for at begive sig til Kiøbenhavn. Forinden deres Afreise havde saavel Pastor Graae som Pastor Munk modtaget mangfoldige Beviser paa den Agtelse og Hengivenhed, som de havde erhvervet sig i deres Menighed. Saaledes havde en Deputation af Menigheden overrakt Pastor Graae Tegningen til en meget smuk Sølvbordopsats, med Tilføjende, at hans Afskedigelse var kommen Menigheden saa uventet, at man ikke havde saaet Tid til at faae selve Bordopsatsen færdig, saa meget mindre som det forekom Deputationen passende, at Gaven forfærdigedes i Flensborg. - Pastor Munk erholdt fra den danske Borgerskole et smukt forarbejdet Drikkehorn, i hvilket der var indgravet et Løfte om snart at see den afholdte Lærer vende tilbage til sin Virksomhed. Ved Dampskibets Afgang havde der paa Skibsbroen, Quaien og i mangfoldige Baade i Havnen samlet sig en talrig Skare af Danske, som vilde bringe deres Sjælesørger det sidste Levvel. Da Dampskibet afsejlede, viftedes der med Lommetørklæder, og gjentagne Hurraraab viste de forbavsede Preussere paa de omliggende Krigsskibe, at Danskheden endnu havde talrige Repræsentanter i Slesvigs Hovedstad.

- - -

Aalborg. 14de Septbr. - Idag afrejste paa reqvirerede Vogne den sidste Afdeling af de herværende preussiske Tropper tilligemed Feltpostcontoiret og Telegraphstationen. Denne sidste fjendtlige Besættelse har varet siden 9de Juli, og uagtet Troppernes Forhold i det Hele taget har været ganske upaaklageligt, er Glæden over at være bleven dem qvit, forhaabentlig for stedse, dog almindelig. De i Magasinerne værende Beholdninger medtoges. (A. St.-Td.)

Randers , 9de Septbr. - For første Gang i de sidste 4 Uger foretoges her idag en Troppedislocation, idet 2 af de Compagnier, der laae indqvarterede her, droge til de omliggende Landsbyer, hvorimod 4 Compagnier, der have ligget i Egnen, foreløbig skulle forblive her. Ligeledes ere omtrent 300 Rekruter ankomne for at erstatte den afgaaede Reserve, der oversteeg de Nyankomnes Antal med omtrent 300, da samtlige her i Jylland liggende Regimenter kun skulle bestaae af den almindelige Fredsstyrke, 802 Mand i hver Bataillon.- Omendskjøndt man i Regelen ikke kan klage over de herliggende Troppers Opførsel, saa har der dog igaar en halv Miil herfra tildraget sig en af de uhyggelige Scener, hvoraf vi her i Omegnen allerede iforveien have oplevet enkelte. En Soldat vilde fra en Landmands Mark borttage et Neg Havre, men blev af Eieren forhindret heri. Der udvidede sig en lille Kamp om Byttet, der gik saa vidt, at Soldaten trak sit Sidegevær og saarede Landmanden i Armen og Haanden. Flere Soldater kom til, efterat Landmanden, tiltrods for sine Saar, havde kastet Soldaten til Jorden. Anmeldelse skete strax til Hauptmanden, der sad ved Middagsbordet i en nærliggende By, men strap begav sig til Stedet, hvor Gjerningen var begaaet, og lod Ugjerningsmanden arrestere, hvorhos han lovede ham, at han nok skulde saae en saadan Straf, at han herefter tabte Lysten til at drage Sabel mod værgeløse Folk. (Folk. Av.)

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 15. september 1864)

Fra Randers skrives i Fredags til "Fks. Av.": For første Gang i de sidste 4 Uger foretoges her idag en Troppedislocation, idet 2 af de Kompagnier, der laae indqvarterede her, droge til de omliggende Landsbyer, hvorimod 4 Compagnier, der have ligget i Egnen, foreløbigt skulle forblive her. Ligeledes ere omtr. 300 Rekrutter ankomne for at erstatte den afgaaede Reserve, der oversteg de Nyankomnes Antal med omtrent 300, da samtlige her i Jylland liggende Regimenter kun skulle bestaae af den almindelige Fredsstyrke, 802 Mand i hver Bataillon. Paa mange Steder har Landbefolkningen havt god Gavn af Soldaterne, da disse paa Grund af den store Folkemangel, der hersker, have hjulpet dygtigt med ved Høsten, med hvilken det desværre for Øieblikket ikke seer godt ud, da vi nu omtrent have havt 5 Dages næsten uafbrudt Regnvejr. Bygget og navnlig Hveden er paa mange Steder uhøstet, af Rug og Havre er næsten Alt i Huus. - En spansk og en fransk Officeer, Begge unge Mennesker, ankom i Løverdags til Veile; formodentligt ville de nok lidt længere nordpaa, for at see noget af det øvrige Jylland. - Omendskjøndt man i Regelen ikke kan klage over de herliggende Troppers Opførsel, saa har der dog igaar en halv Miil herfra tildraget sig en af de uhyggelige Scener, hvoraf vi her i Omegnen allerede iforveien have oplevet enkelte. En Soldat vilde fra en Landmands Mark borttage et Neg Havre, men blev af Eieren forhindret heri. Der udviklede sig en lille Kamp om Byttet, der gik saa vidt, at Soldaten trak sit Sidegevær og saarede Landmanden i Armen og Haanden. Flere Soldater kom til, efter at Landmanden tiltrods for sine Saar havde kastet Soldaten til Jorden. Anmeldelse skeele strax til Hauptmanden, der sad ved Middagsbordet i en nærliggende By, men strax begav sig til Stedet, hvor Gjerningen var begaaet, og lod Ugjerningsmanten fængsle , hvorhos han lovede ham, at han nok skulde faae en saadan Straf, at han herefter tabte Lysten til at drage Sabel imod værgeløse Folk. De øvrige Soldater vare meget opbragte over deres Kammerats Adfærd, men vare komne for silde til at forhindre den.

- - -

- Det preussiske Militairgouvernement for Jylland har nu bestemt, at de i Lemvig Havn henliggende beslaglagte Skibe, henved 40 i Tallet, skulle føres her til Aalborg. Aarsagen hertil, mener Nykj. Av., er sandsynligviis den, at Fjenden nu har indseet Umuligheden af at føre Fartøierne ud af Aggercanal paa Grund af den lave Vandstand. Da Skibene, der for endeel

ere smaa og kun benyttes til Fjordfart, ere Eiernes eneste Erhverv, indgave disse for nogen Tid siden en Ansøgning til den fjendtlige Overcommando om at maatte benytte Fartøierne paa Fjorden, imod at vedk. Communer garanterede deres Tilstedeværelse, naar denne fordredes. Denne Ansøgning blev afslaaet og deelte saaledes Skjæbne med den tidligere omtalte ana. Ophævelsen af Forbudet imod Udførselen af tørret Havre Skibseierne gjorde ved Andragendets Indgivelse Vedk. opmærksomme paa, at Fartøierne vare udsatte for at bedærves af Soorm ved i længere Tid at henligge i Lemvig Havn og som Beviis for denne Paastands Rigtighed medsendtes et Stykke Træ, som i nogen Tid havde ligget der og som derved var aldeles ødelagt. Muligt kan denne Oplysning ogsaa være Grunden til den nu tagne Bestemmelse om Fartøiernes Transport til Aalborg.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 15. september 1864).

Søndergade i Horsens. Illustreret Tidende 7. juli 1861.

Jyder og Kjøbenhavnere. 8de til 12te September 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Ribe, den 6. September.

Efterat der allerede tidligere fra Kommunalbestyrelsen er indgivet tvende Andragender til Indenrigsministeriet, dels om Ophævelsen af Toldgrændsen ved Kongeaaen, saaledes at Ribe atter kan komme i uhindret Samkvem med den øvrige Del af Kongeriget, dels om at dets Opland, som strækker sig 3 Mil syd for Ribe maa bevares, er der i Søndags af en stor Forsamling af Næringsdrivende heri Byen vedtaget og underskrevet følgende Andragende til Finansministeriet:

"Vi undertegnede Beboere af Ribe hen vende os til det høje Finansministerium med den mest indtrængende Begjæring om, at det maa lykkes Ministeriets Bestræbelser snarest muligt at inddrage Ribe By under samme Toldbestyrelse som det øvrige Jylland, saaledes at Ribe Byes Opland nord for Kongeaaen ikke afskjæres fra Samkvemmet med Byen ved en Toldgrændse. 

Det Tryk som for Tiden hviler paa Ribe paa Grund af Toldgrændsen ved Kongeaaen, er af en langt mere indgribende og ødelæggende Beskaffenhed end Krigstilstanden, efterdi Ribes Beliggenhed gjør hele dens Existens afhængig af en fri og uhindret Samfærdsel med det øvrige Jylland. Vel har Ribe By en stor Interesse af sit Opland mod Syd og Øst, og det vil navnlig naar en Toldgrændse skal drages syd for Byen være af overvejende Vigtighed for dets materielle Velvære at Oplandet ikke formindstes, og at Grændsen drages saa sydlig som muligt; men dette kan tog ikke sættes i Sammenligning med Betydningen af Oplandet nord for Byen.

Det vil ikke alene være overflødigt, men tillige umuligt, at opregne alle de særlige Tilfælde, som virke saa ødelæggende paa Byens Næringsdrift paa Grund af at Toldgrændsen adskiller os fra det øvrige Jylland, da vi bedst betegne Tilstanden, naar vi sige at Ribe hurtig og grundig bliver ødelagt saafremt denne Tilstand skal vedvare blot i nogen Tid, og at dets Existens som Kjøbstad og Handelsby fuldstændig maa ophøre og Byen reduceres til en agerdyrkende Flække, saafremt der ikke hurtig raades Bod paa denne anomale Tilstand; men vi ville dog tillade os at nævne, at foruden at Byens Haandværkere og Industridrivende samt de Handlende hvis Næringsvej er indskrænket til det nærmeste Opland, mindst nu savne over Halvdelen af deres Kunder, og saaledes ogsaa Værtshusholdere og Arbejdsbefolkningen de med Bondens Frekvens nødvendige Beskjæftigelser og Fortjeneste, saa tæller Ribe desforuden flere ikke ubetydelige industrielle Bedrifter og Handelsforretninger, hvis Omraade strækker sig langt videre end til det nærmeste Opland, ja endogsaa et af Landets største Manufakturer, som beskjæftiger og ernærer et stort Antal Mennesker, og hvis Virksomhed øjeblikkelig maa ophøre saafremt Samkvemmet med det øvrige Danmark endnu længere forhindres.

Vi tillade os derfor indstændigst at andrage at indtil Grændsen syd for Byen reguleres Ribe maa ligesom under forrige Vaabenhvile faa sit tidligere danske Toldvæsen sat i Virksomhed, og den dermed følgende Forbindelse med det øvrige Kongerige retableret.

Denne vor indstændigste Begiæring anbefale vi til det høie Finansministeriums særlige Omsorg.

(Ribe Stifts-Tidende 8. september 1864).

"Aarhuus Avis" indeholder en Artikel: Jyderne og Kjøbenhavnerne, hvori det ibl. A. hedder: "Naar man taler med Kjøbenhavnerne om Jyllands Stilling under det sidste halve Aars Krigsforhold, da er det ikke ganske ualmindeligt at høre den Mening udtale, at afseet fra det moralske Tryk, som ved den jydske Hærs Occupation ubestrideligt har maattet hvile paa Befolkningen, saa have Jyderne dog i materiel Henseende ikke været saa ilde stedte, - ja at der tvertimod endog skulde være tjent gode Penge ved de tydske Tropper. Hvor falsk denne Anskuelse er, kan vistnok enhver Anden end en rigtig "indfødt" Kjøbenhavner ved  en Smule Eftertanke sige sig selv uden videre Beviis, og desværre vil ogsaa for ham Eftertiden give den Overtydning, som i Øieblikket kun kan opnaaes ved nogen sund Menneskeforstand. Men Aarsagen til denne vrange Mening turde maaskee kunne paavises, og vi for vort Vedkommende søge den nærmest i den Omstændighed, at den kjøbenhavnske Presse har været overmaade slet betjent med Hensyn til Efterretninger fra Jylland under Krigen, medens den uafladelig gav i mange Henseender overdrevne og upaalidelige Beretninger om, hvad der passeredc herovre, er det meget sandsynligt, at naar da en "ærlig Jyde" i Samtale med Kjøbenhavneren senere gjorde opmærksom paa de store Overdrivelser og upaalidelige Meddelelser, saa har man derfra sluttet sig til, at ogsaa hvad der virkelig blev urokket som Sandhed kunde slaaes hen som Overdrivelse. Hvad der saaledes med temmelig Sikkerhed kan paavises som Aarsagen til de vrange Forestillinger om den materielle Tilstand herovre, turde muligt ogsaa gjælde med Hensyn til den Ukyndighed om Stemningen, som har viist sig og viser sig at herske hos vore kjøbenhavnske Medborgere." - Medens vi ikke kunne anerkjende, som f. Ex. af "Fdrl." paastaaet, at nogen væsentlig Forandring er foregaaet med Hensyn til Jydernes Følelse og Tænkemaade ligeoverfor Fædrelandets Sag og Vurderingen af Frihedens Goder, kunne vi paa den anden Side ikke dølge, at der vistnok er foregaaet nogen Forandring i Henseende til med hvilke Øine Jyderne betragte Københavnerne som staaende i Spidsen og givende Tonen an for Folkestemningen i Landet. Det Omslag, som greb den kjøbenhavnske Befolkning i Midten af Juli, var saa pludseligt og fik saa stærkt Charakteren af at være hidført ved personlig Frygt for at Hovedstaden selv skulde komme til at føle Krigens umiddelbare Byrder, at man ikke kan fortænke Jyderne, naar de ere komne til at nære Tvivl om der virkelig er noget Hold i de ofte saa fordringsfuldt fremtrædende kjøbenhavnske Stemninger. Naar man faaer Øinene opladte for, med hvilken Lethed Hovedstaden fra en stærk patriotisk Stemning kunde gaae over til en panisk Skræk, saa faaer man ikke de bedste Tanker om, hvorledes de 100,000 maanedlige Tivolibesøgere vilde kunne underkaste sig sen Selvfornægtelse og Tilsidesættelse af al personlig Beqvemmelighed og Forlystelse, som følger med en fremmed Occupation. Men naar man da, efter at Faren er overstaaet, seer de samme Medborgere, hvis Hjerte nys var sjunket saa langt ned, atter begynde at reise sig paa Tæerne og, forglemmende det Exempel, de selv have givet, begynde at ville tage Jyderne i Skole for deres Holdning, saa kunne vi ikke tilbageholde den Advarsel, at skal Kløften imellem Kjøbenhavnerne og Provindsbeboerne ikke udvides, saa bør de Første i Erkjendelse af, al de ved deres egen Optræden for endeel have tabt den Position, som de tidligere indtoge, lade de Sidste selv raade for deres Stemninger og Holdning. Og hvad Jyllands Stemning angaaer, da troe vi at kunne udtale, at den ingensinde har været eller er anderledes, end at dens Beboere med Resignation ville bære de Byrder og de Lidelser, som Fædrelandets sande Vel kræver af det, men at de ikke ville fortsætte Selvopoffrelsen alene for at kunne følge med i hensigtsløse og unyttige Demonstrationer, som væsentligt faae Udseende af en reent personlig Opposition."

Fra den 20de April til den 16te August har der i Hobro dagligt i Gjennemsnit været indqvarteret: 64 Officerer, 1060 Underofficerer og Menige samt 203 Heste, hvilket for del samlede Tidsrum giver del forbavsende Facit af: 7016 Officerer, 115,506 Underofficerer og Menige og 32,006 Heste. Der har været Dage, da Byen har havt en Indqvartering af 125 Officerer, 2400 Underofficerer og Menige samt 700 Heste. Naar man ved Siden deraf - siger Byens Av. - seer hen til den Plads, som har maattet afgives til Vagtlocaler, Lazarether, Bureauer, Magaziner m. m., vil det ikke kunne bestrides, at Hobro i Forhold til sin Størrelse (c. 150 Huuseiere med henimod lige saa mange Leiere) har havt sin Deel af den allierede Armee indenfor sine Mure, og at Beboerne finde Byrden trykkende, er neppe uden Grund.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 9. september 1864).

Illustration fra det humoristiske ugemagasin Kladdaradatsch 25. september 1864: "Die wiener Conferenz zur Beschaffung eines billigen Friedens mit Dänemark möchte schon gern thätig sein, allein de Fachmänner-Commission liefert ihr nicht die gehörigen Vorarbeiten."

Silkeborg, den 12te Septbr.

- Ifølge indløben Ordre til de her og i Omegnen i den seneste Tid indkvarterede Batailloner af Elisabeth-Garden, forlade de imorgen Egnen. Disse Tropper, der bestaae af Schlesiere og Posenere, efterlade her det bedste Lov for Disciplin, Orden og Mandstugt. Den her paa Silkeborg værende Bataillonskommandeur Major v. Pannervitz og Kommandanten Premierlieutenant v. Bentheim have i alle Forhold, hvori de ere komne i Berøring med Autoriteterne og Beboerne, viist særdeles Forekommenhed, Velvillie og Humanitet. Om denne Afmarsch sydpaa er eensbetydende med at Jylland skal rømmes af de allierede Tropper eller ikke, derom haves endnu ikke Vished; men det er dog sandsynligt at det forholder sig saaledes. Foreløbig, hedder det, vil det i Viborg og Skive garnisonerende 50de Regiment komme hertil, om kun paa Gjennemmarsch vides eiheller med Vished.

(Silkeborg Avis. Et politisk- og Avertissementsblad 12. september 1864)

Oversættelse af tyske artikler, oversættelse følger nedenfor:

Fra Østslesvig, 5. sept. I et brev fra "Alt. Nachr." læser vi om den nuværende tilstand i Dybbøl og Sønderborg. Derefter blev gårde genopbygget fra de nedbrændte gårde, og af de 50 ruingårde i Dybbøl kommune er mere end 20 i øjeblikket ved at blive fuldt genopbygget; Af de 28 beboelseshuse, der udgjorde selve landsbyen Dybbøl, er kun 7 forblevet beboelige, de resterende 21 skal fuldstændig bygges op fra grunden sammen med udhusene. At flere udlejere der og i Sønderborg endnu ikke har besluttet at rydde murbrokkerne og opføre en ny bygning, skyldes i høj grad mangel på midler snarere end mangel på arbejdskraft. Folk var forbløffede og henrykte over de store donationer, der strømmede fra den tyske brodernation til at hjælpe indbyggerne fra syd, som var så uheldige og skadede som følge af krigen i Dybbøl, i Sønderborg og på Als, men beklagede at disse store beløb var næppe mere end en dråbe i ulykkens store hav; skaden er sådan at den kun kan helbredes over tid og gennem statslige midler. I Sønderborg kan man stadig se hele gader ligge i ruiner.

Aus dem östlichen Schleswig, 5 Sept. Einem Brief der "Alt. Nachr." entnehmen wir einiges über den gegenwärtigen Zustand Düppels und Sonderburgs. Darnach war von den niedergebrannten Gehöften Stabegaarde wieder aufgebaut, und von den gegen 50 im ganzen ruinirten Landstellen in der Gemeinde Düppel sind zur Zeit über 20 im vollen Aufbau begriffen; von den 28 Wohnhäuser, aus welchem das Dorf Düppel selbst bestand, sind nur 7 bewohnbar geblieben, die übrigen 21 müssen mit den Nebengebäuden von Grund auf neu wiederhergestellt werden. Dass mehrere Hauswirthe daselbst und in Sonderburg noch nicht zum Aufräumen der Schutthausen und zum Neubau sich entschlossen haben, liegt grösstentheils mehr am Mangel der Geldmittel als der Arbeitskräfte. Man war erstdaunt und hoch erfreut über die grossen Geldspenden welche als Beihülfe den durch den Krieg in Düppel, in Sonderburg und auf Alsen so unglücklichen und beschädigten Einwohnern aus dem Süden von dem deutschen Brudervolk zoflossen, bedauerte jedoch nebenbei dass diese grossen Summen kaum mehr als ein Tropfen ins grosse Meer des Unglücks sey; der Schaden seu überhaupt von der Art, dass er nur in der Länge der Zeit und durch Staatsmittel geheilt werden könne. In Sonderburg sieht man noch ganze Strassen in Trümmern liegen.

(Allgemeine Zeitung 12. september 1864)

Fra Nordschlesvig, 7. Sept., "Schl. Ztg." skrives: "Som allerede nævnt tidligere lykkedes det de nye slesvigske gendarmer at arrestere nogle få agitatorer i Haderslev Amt som var i gang med at indsamle underskrifter fra landsbefolkningen til en adresse til kongen af ​​Danmark for at forblive under den danske krone. Disse folk er studerende på Københavns Universitet eller landsbyskolelærere. I de sidste par dage er der foretaget en husransagning i Aabenraa Amt hos en fanatisk indvandret dansk landmand, og forberedelser til en adresse med lignende indhold fundet hos ham. Det er meget beklageligt at man her stadig kan finde folk villige til at udføre sådanne aktiviteter, men de indsamlede underskrifter er meget få og kommer næsten udelukkende fra uvidende tjenere.

Aus Nordschleswig, 7 Sept., wird der "Schl. Ztg." geschrieben: "Wie schon früher erwähnt, istd es im Amte Hadersleebn den neuen schleswigischen Gendarmen gelungen einige Agitatoren zu verhaften, welche bei dem Landvolk für eine Adresse an den Konig von Dänemark behufs ferneren Verbleibens bei der dänischen Krone Unterschriften sammelten. Diese Leute sind als Studenten der Universität Kopenhagen, resp. als Dorfschullehrer, recognoscirt worden. In den letzten Tagen hat man im Amte Apenrade bei einem fanatischen eingewanderten dänischen Bauern Hausdurchsuchungen gehalten, und bei ihm Vorbereitungen zu einer Adresse von änhlichem Inhalt gefunden. Es ist sehr zu bedauern dass sich hier zu dergleichen Umtrieben noch Leute bereit finden lassen, doch sind die gesammelten Unterschriften sehr spärlich, und rühren fast nur von unwissenden Dienstboten her.

(Allgemeine Zeitung 12. september 1864)

Indsamlingen af underskrifter til en adresse var dog en del større end der antydes i artiklen. Den havde til formål at få den dansktalende del af Slesvig længst mod nord og på Als til at blive udskilt fra Slesvig. Adresserne blev sendt til civilkommissærerne og til kongen i København. En løsning som meget minder om det som blev til virkelighed ved afstemningen i 1920. Der blev også appelleret til den tysktalende del af Slesvig om at støtte op bag dette ønske. Bevægelsen havde formentlig sit udspring i klubben "Harmonie" i Haderslev. I Haderslev blev på samme tid dannet en Turnerforening af den tyske befolkning. 

Skive. Det her i Byen liggende preussiske Militair blev igaar forøget med et Compagni Infanteri, saa her nu for Øieblikket ligger en Bataillon Infanteri og 1 Eskadron Husarer.

- Rigsraadsmedlem, Proprietær Brinck Seidelin til Østergaard i Salling blev i Løverdags Aftes af det pressiske Militair indbragt hertil Byen som Arrestant. Efter et kort Ophold her førtes Hr. Brinck-Seidelin under militair Bevogtning til Viborg, hvorfra han efter Sigende skal føres til Aarhuus.

(Skive Avis 12. september 1864)

Brinck-Seidelin blev løsladt efter 3 dage. Og senere forsøgt arresteret senere, men han var da bortrejst. Falkenstein truede med at beslaglægge hans ejendom, men den 7. november 1864 sluttede sagen med at militærguvernøren afgjorde:

"Da sich aus dem Berichte des Amthauses vom 4te d. M. herausgestellt hat, dass der Proprietær Brinck-Seidelin kein Proprietair ist, so erledigen sich damit die gegen seine Besitzung angeordneten Massregeln von selbst." (Sjællands-Posten 14. november 1864).

Det er uvist hvilken Brinck-Seidelin der er tale om. Embedsmanden Ludvig Christian Brinck-Seidelin (1787-1865) havde været medlem af stænderforsamlingen og af den grundlovgivende rigsforsamling. Men han havde ikke sæde i Rigsdagen eller Rigsrådet. Hans søn, Johan Christian Brinck-Seidelin (1827-1908) købte i 1871 Salling Østergård. Han sad i Folketinget fra 1864 og siden i Landstinget 1866-1875. I 1866 angives hans stilling som proprietær.

Ved valget til rigsrådets folketing i maj 1865 blev Brinck-Seidelin slået med 318 stemmer mod hans egne 264 stemmer af gårdmand Lybye i Viborg Amt.

Under overskriften "Ein neuer Donats" har Bismarck snuppet Danmarks venstre ben, Slesvig-Holsten. Han siger: "So, üb' Dich schön, mein Sohn! Es wird schon geh'n!" En stemme fra venstre siger: "Und wenn Du fällst, dann hast Du hier 'ne Stütze." Fra "Leuchtkugeln", 1. september 1864.

Uskyldig dansk Spion benaadet. 6te til 7de September 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Oversættelse af tysk notits, original nedenfor:

Den nye borgmester i Aabenraa, Richardi, fratrådte sit embede og vendte tilbage til Kiel, fordi byens slesvig-holstenere krævede mere hensynsløse fremgangsmåder mod de dansksindede borgere, end han ville beskæftige sig med, og fordi han ikke kunne lide forhold overhovedet. Advokat Gottburgsen i Rendsburg, hjemmehørende i Slesvig og tidligere medlem af centralkomiteen for slesvig-holstenske foreninger, er nu trådt i hans plads.

Der neue Bürgermeister in Apenrade, Richardi, hat sein Amt aufgegeben und ist nach Kiel zurückgekehrt, weil die Schleswig-Holsteiner der Stadt ein rücksichtsloseres Verfahren gegen die dänischgesinnten Bürger von ihm forderten als worauf er sich einlassen wollte, und weil ihm überhaupt die Zustände nicht gefielen. An seine Stelle ist nun Advocat Gottburgsen in Rendsburg, ein geborner Schleswiger, bisher Mitglied des Centralausschusses der schleswig-holsteinischen Vereine, getreten.

(Allgemeine Zeitung 6. september 1864)

Richardi havde afløst borgmester Peter Iver Julius Lunn (1813-1907) som sammen med herredsfoged Bluhme var blevet sat i husarrest i april 1864 da man mente at have fundet beviser for at de havde hemmeligt samkvem med danskerne på Als. Lunn havde været borgmester, byfoged og byskriver i Aabenraa siden 1850. Han blev løsladt og afskediget en måned efter. Han blev derefter herredsfoged og skriver i Hasle, Vester Lisberg, Framlev og Sabro herreder fra 1866.

Den som Spion af Østerrigerne fængslede, nu frigivne pension. Vagtmester Johnsen skriver i "Cold. Av.": "Den 9de Marts d. A. blev jeg paa Veien fra Colding til Veile fængslet som formeentlig Spion og hensad i Fængslerne i disse tvende Byer indtil den 30te Mai. inden min Dom faldt, som lød paa 10 Aars haardl Fængsel i svært Jern. Den 1ste Juni, om Morgenen Kl. 4½, blev jeg bortført, Hænder og Fødder sammenlænkede. Min Doms Fuldbyrdelse var begyndt! Samme Dags Aften modtog min Kone en Gave fra en Østerriger, overbragt af tvende Officerer, af 10 preussiske Thaler med den Bemærkning: "de Smaa maatte ikke lide Nød!" Den samme Østerriger tilskrev under 10de Juni en dansk Embedsmand, at det var ham en kjær Pligt at kunne meddele denne, at han havde indsendt et Bønskrift til sin Herre, Keiseren, om at benaade mig ved den kommende Fredsslutning. Keiseren havde paalagt ham til den Tid at minde Allerhøistsamme om Bønnen. Østerrigeren tilføiede: "Idet jeg har den Ære at tilmelde Deres Høivelbaarenhed dette med Tilføiende, at jeg i rette Tid ikke skal undlade at gjøre de fornødne Skridt, beder jeg Deres Høivelbaarenhed godhedsfuldt at underrette Madam Henriette Johnsen herom, for at dette kan tjene den uskyldige Familie til Trøst." Men hvem var da denne Mand? Hvem var da denne østerriger, der i et fjendtligt Land handlede saaledes imod en Mand og hans Familie, som de østerrigske Krigslove havde dømt saa haardt? Denne Mand er Generalfeldtmarschallieutenant i den keiserlige Armee. Hans Navn er von Gablenz!"

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 6. september 1864).

Den danske Menighed i Flensborg vil efter Forlydende ikke blive ophævet, som det har været fortalt i tydske Blade, men derimod ville samtlige dens Privilegier blive den fratagne, saa at blandt Andet Menighedsmedlemmerne ville blive nødsagede til tillige at være i en af Byens tydske Menigheder og betale Afgifter begge Steder, hvoraf Følgen naturligviis vil blive, at den uformuende Deel af Menigheden vil tråde ud, fordi den ikke har Raad til al betale til to Præster paa engang for alle mulige kirkelige Handlingers Foretagelse, Og netop blandt den fattige Deel af Flensborgs Befolkning rekrutteredes den danske Menighed for en stor Deel, Man har desuden ogsaa paa anden Maade sørget for at gjøre Folk kjede af at gaae til dansk Gudstjeneste, thi efterat have afskediget begge de i Menigheden meget afholdte danske Præster Graae og Munch, har man nu til dansk Præst udnævnt en Person, hvem uden Tvivl meget faa af Flensborgs dansksindede Borgere ønske at benytte som Præst - nemlig en vis theologisk Kandidat Karstens, der er en Skolelærersøn fra Grumtofte i Angel. Han har udelukkende studeret ved Kjøbenhavns Universitet og har bl. A, under sit Ophold der i Byen ligget paa Regentsen, og har efter den Tid været Huuslærer paa en Herregaard i Sjælland, Da det imidlertid begyndte at see ud til, at Danmark skulde miste Slesvig, og der desuden blev saa mange Præstekald ledige ved de danske Præsters Forjagelse, besluttede Hr, Karstens ogsaa at drage over til Slesvig og tilbyde Civilkommissairerne sin Tjeneste, hvad han da ogsaa udførte. Civilkommissairerne (eller nok snarere den nye slesvigske Superintendent, Provst Godt i Grumtofte) fandt imidlertid Hr. Karstens's Fortid noget mistænkelig, og man betydede ham derfor, at han enten skulde modtage Embedet som dansk Præst i Flensborg eller ogsaa slet ikke vilde blive befordret. Uagtet det uhyggelige Forhold, som han jo kunde forudser at ville komme til at staae i til sin Menighed, tog han imod Embedet og vil nu en af Dagene blive indsat. At den danske Menighed imidlertid ikke vil komme til at blomstre, medens Hr, Karstens er Præst, er sikkert nok, og det er vel ogsaa de nye tydske Magthaveres Ønske, - De danske Borgerskoler i Flensborg ville rimeligviis ogsaa om nogen Tid paa en eller anden Maade blive ophævede eller bragte til at uddø (Dtlgr.)

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 6. september 1864).

Gomme Frederik Aug. Graae var præst ved Helligåndskirken 1851-1864, og Frederik Vilhelm Munck kateket 1862-1864. S. Karstens fungerede som kateket i 1864. Herefter blev han præst i Kliplev 1865-1906.

Oversættelse af tysk artikel, se original nedenfor:

Altona, 3. sept. Den tysksindede befolkning giver også indrømmelser til Preussen i Sundeved og på Als, dog kun med forbehold for anerkendelse af den uafhængige hertug Frederik VIII, for hvem embedsmændene hidtil har vist meget lidt råderum til Slesvig, og som tværtimod understreger at Slesvig og selv Schauenburg-andelen i Holsten overgik i de tyske stormagters retmæssige besiddelse. I Gråsten udtalte "Sundevedforeningen" sig, som jeg ville nævne, for hertug Friedrichs nært forestående magttiltrædelse, for forening med Preussen i de tre kendte henseender og imod Scheel-Plessens repræsentation af hertugdømmerne; ligeledes i Augustenborg på Als hvor foreningen for ovennævnte hersker der skulle regere "i kraft af befolkningens vilje (d.v.s. tysksindet) og i kraft af den ældgamle statsret", ligeledes med resolutionerne fra byrådet i Neumünster, som også indrømmede at underordne sig under Preussen, for så vidt som en sådan kræver tysk interesse, og erklæret mod friherre. v. Scheel-Plessen. Flere og flere dels byer, dels landsamfund i Holsten (f.eks. flækken Pretz, som ikke havde sendt nogen, gennem flækkekollegiet, de slesvig-holstenske foreninger i Wandsbeck og i Flintbeck sogn) bliver også mere og mere involveret, så at det er et tåbeligt foretagende af "Nordd. Allg. Ztg." at skulle sætte bystyret ud af trit med befolkningens vilje. I Husum derimod hvor stemningen, som nye rapporter bekræfter, generelt er blevet meget trykket, har borgerforeningen (Slesvig-Holsten) udtrykt interesse for den der fremsatte ansøgning om at tilslutte sig byrådets beslutninger, og dermed kan bykollegierne, der som nævnt havde stemt for en midlertidig regering og øjeblikkelig annektering til Preussen, for at give et mistillidsvotum, ikke blive enige. -

Altona, 3 Sept. Die deutschgesinnte Bevölkerung kommt Preussen auch im Sundewitt und auf Alsen entgegen, aber nur unter Vorbehalt der Anerkennung des selbsständigen Herzogs Friedrich VIII, für welchen Schleswig herauszugeben die Officiösen bis jetzt sehr wenig Luft zeigen, die im Gegentheil hervorheben dass Schleswig und sogar der schauenburgische Antheil an Holstein in den rechtmässigen Besitzt der deutsschen Grossmächte übergegangen seyen. In Gravenstein hat sich, wie ich erwähnen wollte, der "Sundewitter Verein" für Herzog Friedrichs alsbaldigen Regierungsantritt, für den Anschluss an Preussen in den bekannten drei Beziehungen und gegen Scheel-Plessens Vertretung der Herzogthümer ausgesprochen; ebenso hat sich in Augustenburg auf Alsen der Verein für den genannten Herscher, der "kraft des Willens der Bevölkerung (d. h. deutschgesinnten) und kraft des uralten Landesrechts" zu regieren habe, ferner für die Beschlüsse des Neumünster'schen Städtetags, die ja ebenfalls Unterordnung unter Preussen zugeben, soweit solche das deutsche Interesse fordert, und gegen den Frhrn. v. Scheel-Plessen erklärt. Den beschlüssen des Städtetags treten auch immer mehr theils städtische, theils ländliche Gemeinden in Holstein (so z. B. der Flecken Pretz, welcher ihn nicht beschickt hatte, durch das Fleckenscollegium, die schleswig-holsteinischen Vereine zu Wandsbeck und im Kirchspiel Flintbeck) bei, so dass es ein thörischtes Unternehmen der "Nordd. Allg. Ztg." war den Städtetag ausser Zusammenhang mit dem Willen der Bevölkerung zu setzen. In Husum dagegen, wo, wie neue Nachrichten bestätigen, die Stimmung überhaupt sehr gedrückt geworden ist, hat sich der Bürger-(schleswig-holsteinische) Verein über den dort gestellten Antrag, den Beschlüssen des Städtetags beizutreten und so den Stadtcollegien, welche, wie erwänht, für Interimsregierung und unmittelbaren Anschluss an Preussen gestimmt hatten, ein Mistrauensvotum zu geben, nicht einigen können. -

(Allgemeine Zeitung 7. september 1864. Fra omkring dette nummer begyndte nyheder fra Slesvig-Holsten at vises under "Deutschland" og ikke så før i et selvstændigt afsnit i denne avis).

Illustration fra det humoristiske ugemagasin Kladderadatsch 25. september 1864: "Folgen des Eigensinnes eines Mannes, der sich seinen Rock mit wenigen Ausbesserungen hätte erhalten können, und nun leicht den schönsten Theil desselben verlieren kann" (Konsekvenser af stædigheden hos en mand, der kunne have beholdt sin frakke med få reparationer, og som nu let kan miste den smukkeste del af den). Bladet vurderede altså at pga. Christian 9.s egensind ville han ikke have små forbedringer af sin frakke, og på grund af det nu risikerer at miste begge frakkeskøder, Slesvig og Holsten.