Troppeudbrud. Aabenraa. Slesvig-holstenere i Kjøge. Afmarsch fra Aalborg. 1ste til 4de November 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Jylland efter Fredsslutningen. Foreløbig vil Fredsslutningen ikke bevirke nogen Forandring i Tilstanden i Jylland, idet de fjendlige Tropper, saalænge de ere der, ville beholde samme Myndighed som hidtil. Dette meddeelte Indenrigsministeren under en Sammenkomst, han i Loverdags havde med de jydske Rigsdagsmedlemmer. Ved samme Lejlighed meddeelte Ministeren endvidere, at Regeringen havde henvendt sig i Wien og Berlin (Geheimeraad Brastrup skal være sendt dertil) for at opnaae en Lettelse for Jylland i dets Byrder, men forgjæves, og at det ikke var gaaet den bedre med dens Bestræbelser hos de neutrale Magter. England havde svaret, at det aldeles ikke mere vilde have med vore Affairer at gjøre; fra Frankrig kom der slet intet Svar, og Rusland beklagede ikke at formaae Noget for Øieblikket, hvorfor det raadede os til som den Overvundne rolig at finde os i vor Skjæbne.

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 1. november 1864).

Skandalen ved Afstemningen i Aabenraa. (Rd. Av.) Man erindrer maaskee endnu den mærkværdige Afstemning over Skolesproget, som for en Tid siden gik for sig i Aabenraa, og hvor der kom et Resultat frem saa gunstigt for Hjemmetydskerne, som de vel selv neppe havde vovet at haabe (412 stemte for Tydsk 258 for Dansk). Samme Gang som "Flb. Nordd. Ztg." med megen Bram fortalte det, debiterede Bladet foruden endeel andre Løgne (saaledes vare Tallene forvandskede) ogsaa den, at midt under Afstemningen traadte en "anseet Borger' op og erklærede med Vidner at ville bevise, at en vis Hr. N. Sørensen udbetalte 24 sk. til Enhver, der vilde stemme for dansk Sprog; denne Erklæring blev strax ført til Protokols, og som en Følge heraf blev Sørensen arresteret, hvor han sikkerlig vilde faae sin fortjente Straf for sin slette Opførsel. - Hvormange sande Ord der var i det usIe Blads hele Referat, nemlig ikke eet eneste, fremgaaer af en Erklæring, som nævnte Sørensen (bekjendt tro dansk Mand) har ladet indrykke i "Köln. Zt.' for i Torsdags. Det oplyses der, at "hin Skandalmager, som ganske vist ved sin løgnagtige og for al Grund blottede Erklæring forstyrrede Afstemningens Gang, hvorved han gav Anledning til et pøbelagtigt Udbrud af hans Kammerater, var alt andet end en "anseet Borger', idet han nemlig er en indvandret Skrædersvend ved Navn Delffs, der arbejder hos en Klædefabrikant, og følgelig hverken var berettiget til at stemme eller overhovedet til at vise sig i Salen. Hans Erklæringer og Sørensens Moderklæring bleve ganske rigtig førte til Protokols; men Undersøgelserne, der fandt Sted samme Dag, og dreves med den største Omhyggelighed, kom desuagtet til det Resultat, at det Hele var en opdigtet, grov Usandhed. Heraf følger det vel af sig selv, at Fortællingen om Arrest og Straf er Iigesaa sandhedstro. N. Sørensen har forresten anlagt Sag mod nævnte Skrædersvend for ondskabsfuld "Bagvaskelse og Æreskrænkelse"

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 1. november 1864).

Fra Eideren, den 23de Octbr. Efter det i Frederiksstad udkommende Ugeblad for Landskaberne Stavelholm og Eidersted, skal der være kommet Ordre fra Wien til de i Eidersted og omliggende Landskaber cantonnerende Troppers Tilbagemarsch. Man vil endvidere have erfaret at de for Tiden i Jylland værende østerrigske Troppeafdelinger skulle paa deres efter al Sandsynlighed snart indtrædende Tilbagemarsch nærmest bevæge sig henad Slesvigs Vestkyst, for idetmindste for en Deel at gaae over Eideren ved Frederiksstad. Som det endvidere af paalideligste Kilde erfares, turde det være temmelig utvivlsomt, at enkelte Afdelinger af den tilbagegaaende østerrigske Hær ere bestemte til at tage Cantonnement syd for Eideren, i Ditmarsken eller andre Districter af Holsten, og skulle de Vedkommende allerede i saa Henseende have erholdt fornødne Ordrer.

- - -

I Aalborg bekjendtgjør Politimester Johnsen den 31te, ifølge en Skrivelse af 30te fra Commandanten, "at han paa Gaderne har truffet flere civile Personer iførte kasserede og ved Auction bekomne preussiske Vaabenfrakker med fuldstændige Distinctioner, saasom Skulderknapper og Regimentsnumere, at dette ikke gaaer an og derfor forbydes, og at han vil afstraffe enhver Overtræder af dette Forbud."

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 2. november 1864).

Ifølge "Voss. Zt." forlanger Preussen af den nye Stat Slesvig-Holsten følgende Rettigheder for at tage den under sine Ørnevinger: Det maa have Ret til efter de i Preussen gjældende Regler at udskrive Soldater og Matroser, hvis Underhold, Uniformering og Pensionering bestrides af Hertugdømmernes Kasse, medens Preussen afholder Udgifterne til Vaaben og Munition. Endvidere maae Hertugdømmerne betale en Trediedeel af hvad der vil behøves til Anskaffelse og Vedligeholdelse af Flaadens Materiale. Preussen overtager forpligtelsen til at befæste de slesvig-holstenske Havne og Landets vigtigste strategiske Punkter, hvorfor der tilkommer det Ret til at anlægge Krigshavne samt at benytte alle Communications- og Befordringsmidler i militaire Øiemed, paa samme Maade som i selve Preussen. Fjerdedelen af de dertil medgaaende Omkostninger udredes af Hertugdømmerne, der næsten udelukkende ville komme til at nyde Godt deraf. De i Hertugdømmerne udskrevne Tropper forblive i deres Hjem paa tre Batailloner nær, der tilligemed hele Cavalleriet forlægges til preussiske Garnisonssteder. Iøvrigt maa Preussen være berettiget til at forlægge saamange af sine Tropper til Hertugdømmerne, som Omstændighederne udkræve, da det ogsaa i Fredstider kan blive nødvendigt at concentrere en preussisk Troppestyrke ved den jydske Grændse og de nærmestliggende Havnepladser. Men ingen andre end under preussisk Commando staaende Tropper tør drage igjennem Hertugdømmerne, medmindre den preussiske Overcommando udtrykkeligt har tilladt det, og ligesaalidt bør fremmede Krigsskibe løbe ind i slesvig-holstenske Havne eller farvande. De diplomatiske Poster og Consulaterne overtager Preussen, uden at det tilstedes Hertugdømmerne at være særskilt repræsenterede. Desuden maae disse indtræde i det preussisk-tydske Toldforbund og overlade Bevogtningen af Toldgrændsen til det preussiske Militair og dets Toldembedsmand. I Krigstilfælde skal Preussen have Ret til at forbyde Ind- og Udførselen af visse Gjenstande samt til at forstærke Udskrivningen, hvorimod det overtager Forpligtelsen til i Hertugdømmerne at concentrere en Troppeafdeling og holde en Flaadeafdeling i Søen, der er den danske Armee overlegen. Hverken i Krigs- eller fredstid tør der finde andre Hvervinger eller Udskrivninger Sted end preussiske. Kun paa en Overeenskomst, der indeholder disse Betingelser, kan man vente at Preussen vil indgaae.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 3. november 1864)

"Schl. Holst. Z." det slesvigh. Democraties Organ, skriger i vilden Sky: "Det tydske Folk er bleven bedraget for denne store Times Glæde. Dersom Slesvig-Holsten var bleven befriet i oprigtigt Fællesskab mellem det tydske Folk og dets Fyrster, vilde det have været et af de smukkeste Blade i den tydske Historie; men nu har Intriguens Politik frataget denne Daad dens skjønneste Betydning, har fremkaldt Strid og Tvedragt, hvor Enigheden burde raade, og vakt en forbittrelse i Tydskland, som ei var langt fra at udarte til en Borgerkrig (i Rendsborg?). Og hvorledes har man behandlet det slesvigholstenske Folk! Med Vold er det holdt borte (!) fra Kamppladsen, den ene Udmygelse efter den anden har det maattet taale. Hverken paa Londonerconferencen eller ved selve Fredsslutningen har man tilladt det Land, om hvis Skjæbne det gjaldt, at hæve sin Røst. Man har ikke blot formeent os at gribe til Vaaben, men indtil nu forhindret enhver Sammenkaldelse af vore Stænder. Vi skulle forblive værgeløse, vi skulle ikke komme tilorde, men finde os i, at være en Hjord, over hvilken den mægtige Seirherre efter Behag træffer sin Bestemmelse." Bladet slutter med at forudsige, at Straffen snart vil ramme Stormagterne for deres Misgjerninger. "Af de Statsmænd, som have ført det afgjørende Ord ved Fredsslutningen har den ene (Grev Rechberg) igaar ophørt med at være Minister, og den anden (Bismarck), som har benyttet et stort nationalt Anliggende til Opnaaelsen af indre Partiformaal. skylde vi ingen Tak; han har allerede høstet sin Len (i det preussiske Demokraties Underkuelse)!

- - -

Aarhuus. den 3die Novbr. Det bekræfter sig, hvad vi igaar udtalte en Formodning om, nemlig at de tydske Tropper allerede med næst lige ville begynde en Række Dislokationer, der skulle forberede Udmarschen af Jylland saa hurtig som muligt, naar Fredsratificationen er givet, eller endog som det synes, naar Rigsraadet har givet sit Samtykke til Freden. De fra førstkommende Mandag begyndende Dislokationer gaae, efter hvad vi kunne skjønne, ud paa at trække Tropperne, som ligge Nord paa, ned til Egnen imellem Aarhuus og Horsens. I Borum skal der efter hvad vi erfare, oprettes et Magazin til Forplejning af c. 2000 Md. og c. 900 Heste fra førstkommende Mandag. Her i Byen ville, som det lader, forskjellige Regimenter drage igjennem og afløse hinanden i Qvartererne; men Belægningsstyrken vil indtil videre forblive den samme som hidtil, uden forsaavidt som der nok vil komme en Stab mere hertil i Qvarteer. Efter hvad der fra god Kilde meddeles, er en lignende Bevægelse allerede paabegyndt med de østerrigske Tropper, som ligge Syd paa. (Ah. Av.)

- - -

Frederikshavn, den 3die Novbr. Idag er den tredie - vi tør vel sikkert haabe den sidste - fjendtlige Okkupation af vor By hævet, idet det der liggende Compagni imorges Kl. 7 paa Vogne er befordret til Aalborg. Var end Antallet af de fjendtlige Tropper, der i den sidste Tid have ligget der, saaledes kun ringe, har dog den sidste Okkupation været forbunden med betydelig Udgivt, idet Communen, for at skaffe Plads til en heel Bataillon, ved Troppernes Ankomst den 4de maatte kasernere en heel Deel Mandskab i de større ledigværende Bygninger og anskaffe mange dertil fornødne Reqvisiter. Oprettelsen af Feltlazarethet var ligeledes forbunden med megen Bekostning. Hvad der foruden de Ulemper og det Tryk, der for Byen og Egnen naturliget! følger med de fjendtlige Troppers Nærværelse, især har været ubehageligt for Landbostanden, er den forholdsviis betydelige Vognpark af 31 Vogne, der hele Tiden har maatte staae til Disposition. Over Troppernes Forhold har der iøvrigt ikke været egentlig Grund til Klage; i et Par Tilfælde have civile Personer maattet taale nogle Dages Fængselsstraf paa Grund af Klammeri med de fiendtlige Soldater. (Fdrkd. A.)

- - -

Viborg. General Kaminsky med Brigadestab og 2 Batailloner afgik imorges herfra ad Aarhus til. Styrken holder Rast et Par Mile herfra, i Landsbyen Høibjerg og Omegn, hvorfra imorgen marscheres videre. Fra Skive indtraf 1 Bataillon dertil i Efterm.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 4. november 1864).

Til Kjøge ankom nylig de første Cappeler Skippere med Fødevarer. Byens Av. har imidlertid ikke seet en eneste Kjøgianer gjøre Indkjøb hos dem og betragter det som et stort Beviis paa Kjøges "patriotisme". Det forekommer os snarere at maatte være et Beviis paa, at enten ere Tiderne for magre i Kjøge eller at man er tilstrækkeligt forsynet med fødevarer til at man behøver at tye til Cappelen. Skulde det derimod være et Vidnesbyrd om Patriotisme, hvorved Kjøge saaledes har vundet en ny Berømthed, saa maa let ogsaa heri have naaet et langt højere Standpunct end Kjøbenhavn; thi der siger Dgst. med veemodigt Tilbageblik paa Kjøges stolte Daad: "Desværre kunne vi ikke sige det Samme her i Byen. Der har her, lige siden Samfærdselen med Slesvig blev aabnet, navnlig ved Gammelstrand ligget en Mængde af de bekjendte Cappeler Skibe med Ost, Smør, Frugt osv., men skulde man her bedømme Patriotismen efter den Afsætning, som disse Varer have, maatte man komme til det Resultat, at Kjøbenhavnerne eller ialtfald de kjøbenhavnske Damer ere meget lidet patriotiske. En saadan Maalestok kan nu vel ikke godt anlægges som Patriotismen (nei virkelig?), men vi skulle ikke nægte, at det er i høi Grad harmeligt for en dansk Mand at see det haanlige Smiil, hvormed flere af disse Skippere, der ere bekjendte som Slesvigholstenere af det reneste Vand, meget ofte stikke de gode danske Penge i Lommen. Og naar de saa komme hjem, fortælle de ganske sikkert skjønne Historier om "die dummen Dänen". Det maatte da være ved at see den foranstaaende Betragtning eller rettere denS Slutning, thi naar Kjøberindende have Smag for Osten, saa er det jo netop huusholderisk klogt, at de søge den hvor de maatte finde den bedst og billigst, uden at generes af dumme Smiil ombord eller af fortrædelige Blikke, naar de gaae sen dyrere Høkerkjælder forbi. Skammen eller Spotten rammer da rettere dem, "som tænke ilde derom" eller som, af Mangel paa et virkeligt Object, coquettere med en smagløs Spækhøker-Patriotisme.

- - -

Aalborg, den 4de November

Imorges afmarscherede efter Bestemmelsen 50de Regiment og imorgen afgaaer 10de Regiment paa 60 Mand nær, som paa Mandag følge efter tilligemed det svære Feldtlazareth. Det hertil idag fra Frederikshavn ankomne Compagnie af 10de Reg. afgik tilvogns her fra Byen igaar Morges Kl. 7. Frederikshavn har været occuperet af preussiske Tropper ialt 47 Dage: første Gang i fjorten Dage, nemlig fra 12te til 26de Juli, anden Gang i 3 Dage, nemlig 4de, 5te og 6te August og tredie Gang i 30 Dage, nemlig fra 4de Octbr. til 3die Novbr. Af den Bataillon, der den 4te Octbr. kom dertil og ifølge Militairgouvernementets Bekjendtgjørelse skulde have ligget i Vinterqvarteer der, marscherede imidlertid allerede den Ude de 2 kompagnier derfra; den 13de afgik nok et Compagnie, saa der blev kun eet tilbage. - Var end Antallet af de fjendtlige Tropper, som i den sidste Tid have ligget der, saaledes kun ringe, har dog, efter Byens Av., den sidste Occupation været forbunden med betydelig Udgift, idet kommunen, for at skaffe Plads til en heel Bataillon, ved Troppernes Ankomst den 4de maatte kasernere en heel Deel Mandskab i de Porre ledigværende Bygninger og anskaffe mange dertil fornødne Reqvisiter. Oprettelsen af Feldtlazarethet var ligeledes forbunden med megen Bekostning. Hvad der foruden de Ulemper og det Tryk, der for Byen og Egnen naturligen følger med de fjendtlige Troppers Nærværelse, tsar har varet ubehageligt for Landbostanden, er den forholdsviis betydelige Vognpark af 31 Vogne, der hele Tiden har maattet staae til Disposition. Over Troppernes Forhold har der iøvrigt ikke været egentlig Grund til Klage; i et Par Tilfælde have civile Personer maattet taale nogle Dages Fængselsstraf paa Grund af Klammeri med de fjendtlige Soldater.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 4. november 1864).

Den biennorrhoiske Øiensygdom. Fra en af Hovedstadens meest anseete og agtede Læger har "Berl. Td" modtaget en Skrivelse, hvoraf den meddeler Følgende: "Den Gift her i Staden, hvorpaa jeg herved vil henlede Opmærksomheden, er en i stærk Tiltagende værende biennorrhoisk Øienbelændelse - ogsaa en Følge af - Krigen, opstaaet nærmest ved Smitte fra de hjemvendte Soldater, der atter have faaet den fra Fjender (især Østerrigerne). Sygdommen findes i især hos fattige Børn fra Smaagaderne (Pedermadsensgang f. Ex) og Børnene smitte de Voxne - hele Familier indlægges paa Hospitalerne, og Kommunehospitalet er alt overfyldt af disse Patienter. Fra Sundhedskommissionens Side gjøres hidtil Intet, uagtet det er meldt til den, og uagtet de epidemiske Ugelister hver Uge omtale Sygdommens Tiltagen. Der burde skaffes afsondret Plads til de Øiensyge, og hyppig visiteres i alle fattige Skoler og Asyler, for at Sygdommen itide kunde komme under Behandling, og Smitte forebygges".

(Kongelig allernaadigst privilegeret Horsens Avis eller Skanderborg Amtstidende 4. november 1864).

Dansk landpostbud i Jylland. Illustrirte Zeitung 15. oktober 1864.

Tyvebande af Børn. (Efterskrift til Politivennen)

Tyvebande af Børn. (Hors. Av.) Forleden Dag havde Politiet i Kjøbenhavn attraperet en heel lille Tyvebande af Børn. De haabefulde Smaae, 12 i Tallet, mødte i Løverdags i den offentlige Politiret med deres respective Mødre, som alle - paa een nær hørte til den fattigste Befolkning. Det fremgik af Rapporterne og Drengenes egen Tilstaaelse, at de, altid flere i Selskab, havde foretaget en overordentlig Deel Tyverier, men dog altid i mindre Maalestok, navnlig af Brød hos Hofbager Brunn paa Christiansborg Slot, af Æbler hos Slotsgartneren paa Frederiksberg, af Vindruer hos en Frugthandler, af Cigarrer hos en Cigarhandler etc. etc. Det var lutter smaa Drenge - de fleste naaede neppe til Skranken - og de 9 af dem var endogsaa under 10 Aar, at de af denne Grund ikke kunde straffes. De tre Andre derimod vare i en Alder af 11-12 Aar. og da to af dem havde været blandt Hovedmændene og Anstifterne, ligesom de ogsaa selv havde udøvet de fleste Tyverier, fandt Dommeren, at der dog var Anledning til at straffe dem, men han vilde dog til næste Retsmøde, paa Tirsdag, betænke sig paa, om han vilde lade dem i straffe af Politiet med Riis eller i Skolen. Fyrene vare blevne grebne paa fersk Gjerning, da Politiet netop i denne Tid er ude for at passe paa saadanne Børn, eftersom Demoralisationen blandt Ungdommen i Henseende til Tyverier bliver større og større i Hovedstaden. De to af de nævnte Drenge, en lille paa knap 9 Aar og en af Hovedmændene ere langtfra trængende, de gaae i Betalingsskole og ere meget velklædte. 

(Skive Avis 3. november 1864)

Jylland. Afmarch fra Aarhuus. 25de til 31te Oktober 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Thisted, den 25de Oktober. Da Kammerherre Rosenkrantz efter over 2 Maaneders Fraværelse vendte i Begyndelsen af September tilbage til det ham "anbetroede Amt", var der dem, som mente, at han vilde for Alvor til at tage fat paa Embedsforretningerne, men man tog feil. Efter 14 Dages Ophold, under hvilket han dog præsiderede i sit troe Amtsraad, begav han sig paa en ny Udflugt, hvorfra han nu efter 5 Ugers Forløb er retourneret. Naar det fortælles, at denne sidste Reise var en nødvendig Rekreation for hans Rigsraadsvirksomhed, er dette naturligvis en Spøg, og Amtets Beboere have atter fuld Føie til at besvære sig saavel over Fraværelsen som over Konstitueringen af en Embedsmand, som derved bliver sin egen Overinstants. Vi vide imidlertid meget vel, at enhver Klage over hans Embedsvirksomhed og hvad dermed staaer i Forbindelse vil lyde forgjæves, saalænge der ved Roret er et Ministerium, der henregner ham blandt sine Fuldtroe i politisk Retning, men det er ogsaa netop den Kjendsgjerning, hvorpaa vi ønske at henlede Opmærksomheden, at han ingensinde har været saa hyppigt eller saa længe fraværende som nu, da han paa høiere Steder er bleven en velseet Personlighed. Naar man seer, at Thisted Amtmand, der oppebærer en maanedlig Gage af 438 Rd. foruden Fribolig o. a. M., kan tilbringe en Tredjedel af Aaret langt borte fra sit Amt, udenat Regjeringen har Noget at indvende derimod, er der Grund til at spørge, om det herefter skal være Principet i Administrationen, at Embedsmændene ikke ere til for Folkets Skyld men omvendt. Det er under alle Omstændigheder et sørgeligt Tidens Tegn, at Sligt taales.

(Thisted Amtsavis 25. oktober 1864).

Ogsaa i Aarhuus forsikkres, efter Byens Av., og det fra Tydskerne selv, at der er kommet Ordre til at Alt skal holdes beredt til Afmarsch i den nærmeste Tid; navnlig skulle Lazaretherne rømmes saa hurtigt som muligt. For nogle Dage siden kom endeel Syge dertil fra Randers og befordredes sydpaa, for det Første til Haderslev. Et andet og tredie Hold ventes om nogle Dage dertil fra Viborg og Aalborg. Det hed i Aarhuus igaar, at ifølge en dertil indtruffen Depeche skulle Preusserne rømme Jylland inden 6 Uger fra den 10de October. - Derimod fortælle Rejsende hertil idag fra Randers, at derfra er afgaaet et Commando for i Haderslev at hente nye Uniformer til de i Randers liggende Tropper, hvilket just ikke tyder paa nogen nær forestaaende Udrykning, eller maaskee snarest at Occupationstropperne ere lige forberedte paa at blive og paa at marschere med korteste Varsel, eftersom - Sagernes Gang fører det med sig.

Til Nykjøbing paa Morsø ankomme, efter Byens Av., jævnligt med Dampskibet "Aalborg" lystreisende preussiske Officerer, hvis Ophold dog kun er kortvarigt, idet de benytte den halve Time, Dampstibet bruger for at losse og lade, - til at see dem lidt om der i Byen.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 25. oktober 1864).

Wiener-freden 30. oktober 1864 betød at den danske konge afstod Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen og Østrig. Holsten stod imidlertid stadig under det tyske forbunds administration (Nieper, Könneritz og Hake), hvilket skabte en ejendommelig situation i Forbundsdagen. Det løste Østrig og Preussen ved den 1. december 1864 at få Forbundsdagen til at opløse eksekutionen, hvorefter kommissærer og militær blev trukket tilbage fra Holsten. Da Preussen i begyndelsen af 1867 helt indlemmede Slesvig-Holsten i Preussen, var også Friedrich VIIIs rolle endegyldigt udspillet.

På Århuswiki findes denne beskrivelse af en indkvartering under besættelsen af Jylland:

Besættelsen af Aarhus forløb forholdsvist fredeligt, og der var ikke nogen videre sammenstød mellem aarhusianerne og de tyske tropper. Flere samtidsberetninger beskriver endog ofte enkeltpersoner meget positivt, som forfatteren Sophus Gustav Bauditz (1850-1915) (1850-1915) i sine erindringer, om én af familiens indkvarteringer:

– Den første, min Moder fik i Indkvartering, var en ung Prins af Ahrensberg – Rytterofficer – og hans Adjutant. Inde i "Salen", hvor der var redt til Prinsen, hang i Daguerreotypi et Gruppebillede af mine Forældre og mig – min Fader selvfølgelig i Uniform. Et Øjeblik efter at min Moder havde vist de ubudne Gæster ind i deres Værelser, bankede det paa Døren, og der stod Prinsen. Han havde aabenbart straks kendt min Moder, paa Billedet set, at hendes Mand maatte være dansk Officer, og kom nu for i en deltagende, underlig bevæget Tone for at spørge, om hun nylig havde haft gode Efterretninger fra ham.

– Nej, vi var i lange Tider uden Efterretninger.

Om han ikke havde været med ved Dybbøl?

– Nej, han var ved General Hegermanns Korps.

Prinsen følte sig synlig lettet, men spurgte saa, om da ikke andre af Slægten havde været med ved Dybbøl.

– Jo, to af min Faders Brødre, og den ene af dem – det var Major Bauditz – vidste vi var bleven haardt saaret og fanget den 17. Marts.

Saa forklarede Prinsen, at hans Adjutant havde ligget paa Johannitterlazarettet i Flensborg sammen med min nævnte Onkel, og at det havde berørt ham, Prinsen, i højeste Grad pinligt at være, som han først havde troet, indkvarteret hos den saarede danske Officers Hustru. Nu tilbød han venligt at ville skrive til Grevinde Stolberg, der ledede Sygeplejen paa Johannitterlazarettet, for at vi gennem hende kunde faa Efterretning om min Onkel; det gjorde han, og nogen Tid efter fik vi ogsaa Brev fra hende – det meldte desværre kun Død.

Men Prinsen vilde ikke som Fjende volde en dansk Officers Hustru Uro eller Ulejlighed, sagde han, han skulde nok selv skaffe sig et andet Logis, og næste Morgen ganske tidligt saa' vi ham ride bort, høfligt hilsende til Vinduet – den hvide Rytterkappe flagrede efter ham, da han drejede om ad Guldsmedgade.

"Den ridderlige Prins" gjorde et stort indtryk på den unge Bauditz, der senere brugte ham som inspiration til to af personerne i sin roman Krøniker fra Garnisonsbyen (1892).

Den slesvigholstenske "Nordd. Z." i Flensborg for 17de tilstaaer selv meget naivt, at Gjenudgivelsen af den dansksindede "Freia" i Aabenraa gjør opmærksom paa det utvivlsomme Misgreb, som "Apenrader Nachrichten" (det nye tydske og tydsksindede Blad) begik derved, at Bladet (i en langt overvejende dansk By med en reent dansk Omegn) udkommer udelukkende paa Tydsk; et idet mindste tildeels (!) paa dansk skrevet Blad er for Omegnens Landbefolkning endnu c: inden den blev fortydsket en Fornødenhed; at Landboerne for "Apenrader Nachrichtens" Skyld skulde lægge sig efter at lære Tydsk, var vel for Meget at forlange. Heller ikke kan man fortænke Aabenraas Omegn deri, at den hellere læser et dansk jog loyalt! Lokalblad, end den i Haderslev udkommende [tydsksindede] "Nordslesvigske Tidende".

Fra det østlige Slesvig lader det sandhedskjærlige "Hb. Nachr." sig tilskrive Følgende: Man har ikke lagt de afsatte Præster i Nord- og Mellemslesvig fjerneste Hindring iveien, naar de i deres Prædiken vilde tage Afsked med deres Menigheder. Som det var at vente af de Vedkommendes fanatiske Charakteer", er denne Skaansel næsten overalt bleven misbrugt, idet de Herrer Præster anvendte den sidste Time, de havde at tilbringe paa Prædikestolen, til at indpode i deres Tilhørere Had og Foragt mod det nuværende Regime og Haabet paa at Danmark snart igjen vil vinde sit gamle Herredømme. En af de saaledes afskedigede Præster, og dertil en af de meest fanatiske, den "berygtede" Mørk Hansen i Felsted, har endog fornylig udgivet sin Afskedsprædiken i Trykken. Næsten med rene Ord prædikes her Oprør mod den bestaaende Orden, hvorfor ogsaa Politiet i Haderslev beslaglagte et Parti af nævnte Piece.

Den bekjendte "Kirkeraad" Bolquards ventes nu, ligesom adskillige andre oprørske Embedsmænd. tilbage til Slesvigholsten, hvor han, ifølge "Nordd. Z.", skal beklæde sit tidligere Embede som Præst ved Johanneskirken i Flensborg og Provst for Flensborg Provsti. Ifølge s. Bl. er den nye const. Herredsfoged i Tyrstrup Herred, forhenv. preussisk Divisionsaud. Andersen, nu definitivt entlediget af preussisk Tjeneste, med Titel af Justitsraad, for at tage fast Ansættelse i Slesvig.

Efter "Fl. Nordd. Z." er Herredsfoged. Kammerjunker v. Berger i Glucksborg afskediget og i hans Sted kommen en Hr. v. Ahlefeldt, tidligere Kredsdommer i det Preussiske. 

Endeel patriotiske (!) Damer i Haderslev have tilstillet General Wrangel en broderet Sophapude med Slesvigs og Holstens Vaaben, til derpaa at helde sit trætte Hoved efter Befrielseskampen. (A. Av.)

- - -

Aalborg, den 25te Octbr. Hertil idag ankomne Reisende fra Randers fortælle, at derfra er afgaaet et Commando for i Haderslev at hente nye Uniformer til de i Randers liggende Tropper, hvilket just ikke tyder paa nogen nær forestaaende Udrykning, eller maaskee snarest at Occupationstropperne ere lige forberedte paa at blive og paa at marschere med korteste Varsel, eftersom Sagernes Gang fører det med sig. (Ab. Av.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 26. oktober 1864)

- Fra Skive tilskrives der os den 26de Oktober: I de sidste 3 Uger have vi her i Skive havt preussisk Indkvartering. Den første Uge havde vi een Bataillon, men da forøgedes Byrden, idet vi fik 2 Batailloner, som synes her at have taget stadigt Vinterkvarter. Den ene Bataillon er af 10de, den anden af 52de preussiske Infanteri-Regiment. Uagtet Skolen, Klubben, Raadhuset og en ledigstaaende privat Bygning med stor Bekostning for Kommunen ere omdannede til Kaserner, var Byen dog i den Grad overfyldt med Militair, at Preusserne selv fandt det rigtigt af sanitaire Hensyn at sende 2 Kompagnier paa Landet, hvoraf det ene blev indkvarteret i Høm, det andet i Resen. Byens Embedsmænd, Kjøbmænd og Haandværkere, ja endogsaa Daglejerne have Indkvartering og føle vistnok Alle denne trykkende Byrde. Imidlertid kunne vi dog ikke sige, at Tropperne forøge Trykket ved deres Adfærd. De opføre sig i det Hele taget godt og længes Alle efter at komme hjem ligesaa meget, som vi længes ester at blive dem kvit. De eneste Symptomer paa en nær forestaaende Afmarch ere, at Preusserne have forøget Vognparken fra 24 til 80 Vogne, og at de have bestilt Forpleining til 4 Dage forud.

(Dagbladet (København) 31. oktober 1864).

General Kommando des IIten kombinierten Armee Corps in Jütland. Falkenstein, General. Hohenlohe, Østrigsk Oberst. Oestr. Exi. Abele. Hardenberg, Greve. Grossmann, R., Ind. Wartensleben, Greve. Falkenstein II, I. R. Igel v., Løjtnant. Richthofen, v., Løjtnant. Sänger, v., Oberstløjtnant. Scheibert, Løjtnant. Malischewsky, v., Løjtnant. Lork, v., Løjtnant. Hayde, Løjtnant. Falkenstein I, v., Løjtnant. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Af en senere artikel fra 1865 fremgår følgende:

Sindssygeanstalten ved Aarhuus. Aarhuus, den 3die August. ( Aarhuus Av.) Af en Beretning om sindssygeanstalten her ved Byen erfares, at Antallet at Mandfolk vedbliver deri at være større end Antallet af Fruentimmer, og at det derfor kan befrygtes, at den nørrejydske Anstalt allerede i en ikke meget fjern Fremtid vil vise sig af utilstrækkeligt Omfang for mandlige Patienters Vedkommende. Meget paafaldende er det forøvrigt, at denne Overvægt af Mandfolk egentlig kun skyldes Vendsyssel og Thy, der har 35 Mandfolk og 2 Fruentimmer i Anstalten, medens den Deel af Jylland, som ligger Syd for Limfjorden, har 128 Mandfolk og 126 Fruentimmer. Denne betydelige Overvægt af Mandfolk i Anstalten fra den nordenfjordske Deel af Jylland er saameget mærkeligere, som Sindssygetællingen i 1860, der i det Hele havde flere sindssyge Fruentimmer end Mandfolk i Jylland, netop udviste et betydelig større Overvægt af Fruentimmer i Hjørring og Thisted Amter end enten i de øvrige 8 Amter tilsammen eller i hele det samlede Jylland. Paa forbigaaende Omstændigheder kan dette ikke beroe, thi saalænge Anstalten har bestaaet, har der været en uforholdsmæssig Overvægt af Mandfolk over Fruentimmer fra Vendsyssel og Thy. - Occupationen hidførte ikke Ulemper af Betydning for Anstalten, skjøndt den idelig omsvævedes af preussiske Militaire, og det lykkedes den at undgaae enhver officiel Berøring med Fjenden, indtil General Falkenstein den 27de October lod en temmelig grundig Undersøgelse af dens Lokaliteter anstille ved den preussiske Armees Overintendant, med det angivne Formaal, at gjøre sig bekjendt med Bygningernes Indretning, for i fornødent Fald at kunne disponere derover, hvilken Demonstration dog ikke havde videre Skridt til Følge.

(Flyveposten 7. august 1865)

Holmstedt dømt som Landsforræder. (Efterskrift til Politivennen)

Høiesteretsdom i en Sag om Landsforræderi. Igaar stadfæstede Høiesteret efterfølgende, ved Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret afsagte Dom: 

Under nærværende Sag, til hvis Paakjendelse Retten er bemyndiget ved allerhøieste Reskript af 27de Juni d. A., tiltales Arrestanten Peter Holmstedt for Landsforræderi. 

Efter den af Arrestanten afgivne Tilstaaelse og det iøvrigt Oplyste havde Arrestanten paa en den 6te og 7de Mai d. A. foretagen Reise fra Aarhuus til Boulstrup og derfra tilbage til førstnævnte By hørt omtale, at den danske Post blev landsat ved Boulstrup fra Dampskibe, der vare stationerede ved Samsø, at Kjøbmand Wistoft i et Pakhuus i Boulstrup havde liggende et stort Parti Byg, og at der laae danske Tropper paa Samsø, og da Arrestanten var kommen tilbage til Aarhuus, fattede han den 8de s. M., paa hvilken Dag en stor Deel af Jylland var besat af Fjenden, det Forsæt, at give den fjendtlige Kommandant i Aarhuus Underretning om de ovenommeldte Omstændigheder, for saaledes at skaffe sig nogle Penge. Da Arrestanten imidlertid ikke var det tydske Sprog mægtig, henvendte han sig til Fiskehandler Georg Christoph Sonntag i Aarhuus, for at faae en skriftlig Angivelse udfærdiget paa Tydsk, hvorfor Arrestanten lovede Sonntag Halvdelen af den forventede Doucør. Sonntag lod ogsaa, som om han gik ind paa Arrestantens Forslag; men anmeldte strax Sagen for Politiet, ved hvis Foranstaltning Arrestanten blev anholdt i Besiddelse af den af Sonntag skrevne Angivelse stilet til Kommandanten i Aarhuus, hvilken Angivelse Arrestanten havde tænkt at ville aflevere samme Dag, uden dog efter hans Forklaring endnu at have fattet Mod til en endelig Beslutning om at udføre sit Forsæt. Som Følge heraf maa Arrestanten, der er skjønnet at være langt over kriminel Lavalder og ikke funden førhen straffet her i Landet, hvor han, der er født i Sverig, efter hvad der er oplyst, har opholdt sig siden 1856, ansees skyldig i Attentat paa den i Danske Lovs 6-4-6 in sine omhandlede Forbrydelse, hvorfor han vil være at ansee med en Straf, der efter Omstændighederne findes at burde bestemmes til Tugthuusarbeide i 8 Aar. Han vil derhos have at udrede denne Aktions Omkostninger osv.

Hvad der giver denne Sag en forhøiet Interesse er, at bemeldte skandinaviske Broder havde henvendt sig til Sonntag, som var en Tydsker, og som i Begyndelsen afviste ham, sigende: "Vel er Du en Svensker og jeg en Tydsker, men Ingen af os bør dog forraade Danmark." Da imidlertid Holmstedt vedblev sit Forlangende, gik Sonntag paa Skrømt ind derpaa, saaledes som ommeldt i Dommen, for at kunne faae Sagen anmeldt for Politiet. Holmstedt var Arbeidsmand og bekjendt som en drikfældig Person.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 19. oktober 1865).

På daværende tidspunkt havde landsbyen Boulstrup ved Århusbugten en ladeplads med pakhus og toldassistentbolig. Omtale af sagen i Københavns kriminal- og politiret den 2. august 1864 stod fx i Korsør Avis 8. august 1864. Han blev her idømt 8 års tugthusarbejde. Sagen blev offentliggjort i Højesteretstidende, s. 443-444.

Slesvig. Eftervirkninger af Krigen. 18de til 22de Oktober 1864. (Efterskrift til Politivennen)

Hertugdømmet Slesvig. "B. T." har modtaget følgende Brev fra Mellemslesvig, dateret den 12. Oktbr. Igaar er der i Aabenraa forefaldet en Begivenhed, der vil give de tydske Blade Stof til stort Brouteri; der er nemlig blevet foretaget en Afstemning, om Skolesproget i Byens Skoler skal vedblive at være Dansk eller forandres til Tydsk, og de Tydsksindede fik Majoriteten. Allerede for lang Tid siden havde Byens tydsksindede Parti til Civilkommissærerne indgivet en Petition, hvori de androge paa denne Forandring. Hidtil havde man ikke hørt om noget Resultat af dette Skridt, men iforgaars bleve Byens Indvaanere ganske uventet - idetmindste hvad de Dansksindede angaaer - anmodede om, den næstfølgende Dags Morgen at indfinde sig paa Raadstuen, for at afstemme om Skolesproget. Det falder strax i Øjnene, at denne korte Indvarsling har været et velberegnet Koup for at overraske de dansksindede Borgere; thi at de tydske Ledere have været bekjendte med Sagen for, kan der ingen Tvivl være om. I ethvert Tilfælde havde det alene Rigtige været, ved denne Lejlighed som andre lignende, at bekjendtgjøre Terminen for Afstemningen idetmindste otte Dage i Forvejen. Men saaledes som det skete, at Mange først hen imod Aften fik Bud om at Møde den næste Dags Morgen, ja Folk fra Byens Landsogn endog forst samme Morgen da Afstemningen skulde foretages, og Andre slet ingen Indbydelse, maatte naturligvis Mangfoldige være forhindrede i at indfinde sig, og det maatte efter Omstændighedernes Natur være de Dansksindede, som denne Skjæbne maatte ramme. - Allerede Klokken 8 1/4 aabnede Amtmand Jürgensen Forretningen ved i en tydsk Tale at underrette de Forsamlede om, at Civilkommissærerne med Hensyn til den omtalte Petitton havde paalagt Skolekollegiet at foranstalte en almindelig Afstemning, om Skolesproget for Fremtiden skulde være Dansk eller Tydsk; han fremhævede med meget Eftertryk, at Afstemningen jo ikke maatte betragtes som et politisk Foretagende men at den var af ren praktisk Betydning, der imidlertid var meget stor, da det gjaldt em intet Mindre, end om vore Børn skulde blive delagtige i tydsk Kultur og "Sittlichkeit" eller ikke; han tilføjede, at hvis Afstemningens Resultat skulde blive det danske Undervisningssprogs Bibeholdelse, saa skulde der dog blive givet de selvsamme Timer tydsk Undervisning som nu, medens i modsat Tilfælde, naar Afstemningen førte til tydsk Skolesprog, skulde der gives ugenlige Timer dansk Undervisning. Efter dette tydske Foredrag resumerede Amtmanden dets Indhold i Korthed paa Dansk, og kom ved denne Lejlighed til af afgive en Erklæring, som der ikke noksom kan lægges Mærke til. Da han nemlig talte om, at der, hvis ogsaa Skolesproget skulde blive Tydsk, dog vilde blive givet nogle Timer i Ugen Undervisning i Dansk, tilføjede han: "Det vil sige i det danske Skriftsprog, thi den danske Dialekt kan læres paa Gaden." Der ligger en overraskende Aabenhjertighed og Naivitet i denne Udtalelse. En mere uforbeholden Tilstaaelse af, at Folkesproget er Dansk, kan hverken ønskes eller gives, og at aflægge en saadan Tilstaaelse i det Øjeblik, da man vil lade afstemme om Indførelsen af tydsk Skolesprog i Almueskolerne, fortjener særlig at beundres. - Efterat Amtmanden havde endt sin Tale, begyndte Afstemningen og fortsattes med stor Hurtighed. Fra tydsk Side blev strax en stor Mængde Fruentimmer indført til Afstemning, og mange hentede ud af deres Boliger fra alle Byens Kanter: der var mødt Alt og samlet Alt, hvad der sværmer for og finder sin Fordel ved at udgive sig for Tydsk, og saaledes blev det endelige Resultat, at 412 stemte for Indførelsen af tydsk Skolesprog, 204 for Bibeholdelsen af det danske Undervisningssprog. 

Man vilde imidlertid tage højligen fejl, dersom man vilde anse disse Talstørrelsers Forhold for det virkelige Udtryk af vor Befolknings Ønske i den omhandlede Sag. Vor Byes rigelig 5000 Indvaanere kunne antages at udgjøre c. 1000 Familier, der maa altsaa ogsaa være omtrent 1000 Stemmeberettigede; men da ikkun 676 have afgivet deres Stemme, have c. 324 ikke stemt. Af det tydske Parti manglede sikkerligen ikke een stemmeberettiget Sjæl; for dets Tilhængere vare alle Omstændigheder saa gunstige som kun tænkes kan; Intet var at riskere, alle Midler vare bragte til Anvendelse. Afstemningen var snildt anordnet og blev ledet ganske i deres Favør. Den danske Befolkning derimod befandt sig i den allerugunstigste Stilling; overrasket ved Sagens uventede og uforsvarlig pludselige Fremstilling og Afgjørelse, trykket fra alle Sider og Kanter og bunden ved utallige Hensyn til Nutid og Fremtid, maa man endnu undres over, at saamange Stemmegivende mødte og stemte, - og man er fuldkommen berettiget til at paastaa, at de rigeligt 300 Stemmer, der ikke bleve afgivne, vilde være faldne paa dansk Side, naar Intet havde bundet og trykket den frie Stemmeytring, og Alting var bleven foranstaltet saaledes, som det burde være skeet. Der kan endnu tilføjes, at al Kontrol ved Afstemningen var udelukket: ingen Oplæsning af hvert enkelt Votum efter dets Angivelse fandt Sted, hele Forretningens Ledelse var udelukkende i Tydsk-sindedes Hænder, og da enhver Tilstedeværende fik Tilhold om, strax at begive sig bort efterat have stemt - naturligvis for at gjøre Plads for Andre - , kunde Ingen forblive i Salen og følge Afstemningens Gang fra Begyndelse til Ende.

En meget forargelig og forstyrrende Scene blev opført af en fremmed Skrædersvend, der arbejder her i Byen. Midt under Forretningen trængte han sig hen til Bordet, for hvilket ve Afstemmende mødte, og fremførte den aldeles usandfærdige Paastand, at Boghandler Sørensen gav Enhver 24 Skilling, der vilde stemme for dansk Undervisningssprog. Som en aldeles Ubeføjet, burde Mennesket strax af Politiet være ført ud af Salen, men hans Angivelse blev af hans Ligesindede hilset med Bravo- og Hurraraab, og der blev skreget efter Sørensen. Denne, der befandt sig i et tilstødende Værelse, traadte, saasnart han erfarede Anledningen til Spektaklet, ind i Salen og gik hen til Afstemningsbordet, hvor han erklærede højt og lydeligt, at Skrædersvendens Udsagn var en grov Usandhed, og forlangte, at Sagen maatte blive retslig undersøgt og han, der foer med Usandhed, behørig afstraffet. Borgmesteren lovede, at Sagen skulde komme til retslig Undersøgelse og Paakjendelse. Dermed var dette Intermezzo til Ende, men dets Indvirkning paa de Tilstedeværende var ogsaa til de Tydsksindedes Fordel; thi ikke faa Dansksindede forlode Salen da Tumulten begyndte, for ikke paa den ene eller anden Maade at komme i Ulejlighed.

Ligesaa hastig som Afstemningen blev sat i Scene, ligesaa hurtigt vil man nu nok sørge for at faa det naturlige Sprogforhold indført i Skolerne, saasnart Civilkommissærerne have sanktioneret, hvad Majoriteten ved Afstemningen har vedtaget, og denne Sanktion vil sikkerligen ikke længe lade vente paa sig.

(Ribe Stifts-Tidende 18. oktober 1864).

Den omtalte afstemning blev fx omtalt i Allgemeine Zeitung den 18. oktober 1864. Ved afstemningen i 1920 var der tysk flertal i købstæderne Aabenraa (2224 danske, 2725 tyske), Tønder (761 danske, 2504 tyske) og Sønderborg (2029 danske, 2601 tyske) samt landdistrikter som bl.a. Højer (219 danske, 581 tyske) og Tinglev (448 danske, 582 tyske). Haderslev var den eneste købstad med dansk flertal (5209 danske, 3275 tyske).

I "Nordslesvigsk Tidende" af 13de ds. skrives fra Haderslev: I Eftermiddag begynder vor lærde Skoles Vinterhalvaar. - Den nye Skolebygning, der hidtil har været afbenyttet som Lazareth, er nu i den nævnte Anledning rømmet og tagen i Brug af de nye Lærere med deres 110 nye Lærlinge, "der for Fremtiden ikke efter dansk (?) Methode skulle lære Ramsen udenad, men efter den tydske Methode oplæres til selvtænkende Mænd. Der vil forøvrigt med Underviisningen blive taget et saadant Hensyn til det danske Sprog, som de nordschleswigske (sic!) Forhold udkræve".

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 18. oktober 1864).

Fra Fredericia Egnen skrives til "B. T.": Man skulde tro, at Indkvarteringstrykket i vor Egn efterhaanden vilde formindskes, men dette er desværre langtfra Tilfældet. Leverancerne til Magasinerne ere siden sidste Vaabenhvile stegne til det Dobbelte, i flere Retninger til det Tredobbelte, og nu, da alt Forraad er opspist, have mange Sogne for ublue Priser maattet indkjøbe, hvad de ikke havde. Her er den ærede Forplejningskommission i Kolding kommen Beboerne til Hjælp ved at overlade dem Havre til den meget lempelige Pris af c. 5 Rd. 3 Mk. pr. Tvnde eller 3½ sk pr. Pd. (den har ellers til almindelig Hold her i Egnen kun kostet 3 Rd. 2 Mk. a 4 Rd. pr. Tønde). At mange Sogne, ja saa godt som alle uden Undtagelse, ere komne i svære Restancer med Leveringerne, ligger i Sagens Natur - og dog maa Alt inden kort Tid præsteres, ellers trues der med militær Exekution. Ingen maa tro, at Tropperne nøjes med, hvad der leveres fra Magasinerne; i Husene er der desuden siden 26. Juni rekvireret alle mulige Gjenstande, saasom Æg, Smør, Kyllinger, Ænder, Høns, alle Slags Grøntsager, Kartofler, Mælk, Flode, Sukker, Kaffe, The osv., og paa sine Steder er det med disse Rekvisitioner gaaet til Aderligheder, der grændse til det Utrolige medens mange Officerer, navnlig af de østerrigske Tropper, have i dette Stykke som i Alt vist en Humanitet, man i høj Grad maa agte. I den senere Tid gaaer det ud over Hønsehusene og Kartoffelmarkerne - ja af denne sidste Rodfrugt beholde vi Intet for Vinteren. Hertil komme nu de vedvarende Ægtkjørsler, trekkende ril enhver Tid for Landmanden, men dobbelt troklende under en vanskelig og besværlig Høst som iaar. Det hændes ikke saa sjeldent, at naar en Mand er lige ved at kjøre sit Korn ind og vil benytte den enkelte Dags Tørvejr med det Par Heste, han endnu har tilbage kommer en Underofficer farende frem med det lidet glædelige Tilraab: "gleich aufpannenk" Af alt dette ville Øboerne kunne skjønne, hvor ilde vi ere farne, og hvor lykkelige de ere imod os, der daglig pines af et Tryk hvorpaa vi endnu ikke se Ende.

(Ribe Stifts-Tidende 19. september 1864).

Flere af de i den sidste Tid afskedigede danske Præster i Nordslesvig er det blevet forbudt at holde Afskedsprædiken, mens de forlade deres Menigheder. Dette er ibl. A. Tilfældet med den i Engsted Sogn, Apenrade Amt, ansatte Pastor Poulsen, som endog fra den nye slesvigholstenske Amtmand Jürgensen i Apenrade fik et bestemt Forbud imod at gaae rundt til sine Sognefolk for at tage Afsked, ligesom der fra Gensd'armeriets Side blev holdt et stadigt Tilsyn med Præsten for at paasee, at han ikke overtraadte det ham givne Forbud. Bønderne i Ensted Sogn, der med Undtagelse af en i Sognet bosiddende tydsksindet Bonde, en Broder til Amtmand Jürgensen, stode paa en særdeles god Fod med deres Præst og i høi Grad beklagede denne Afskedigelse, lode sig imidlertid ikke skræmme af Gensdarmerne, men indfandt sig talrigt i Præstegaarden for at tage Afsked med Pastor Poulsen, ligesom de ved hans Afreise paa forskjellige Maader lagde deres Hengivenhed for ham for Dagen. (S. BI.)

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 19. oktober 1864).

Oversættelse af tysk artikel, se original herunder:

På de gentagne fordringer fra slesvigerne om at rydde ud i de danske embedsmand, skriver  "Nordd. Allg. Ztg." i en salig tone, at det krav var dikteret af "blindt nationalhad" og derfor sandsynligvis ville krænke nordslesvigernes krav på national lighed. - Flensborg "N.-Ztg." beskriver nu denne opfattelse som en fejlvurdering af de faktiske forhold. I 10 år havde den danske regering arbejdet systematisk med at fordanske Slesvig og havde i den forbindelse især kirken og skolen i tankerne. Med systemets fald må redskaberne dog også falde. I Nordslesvig er kirke og skole stadig i hænderne på mænd som er nøje udvalgt og installeret af et fanatisk parti. Kun ved at fjerne disse hovedagitatorer for et "Danmark til Ejderen" vil det være muligt at skabe en fuldstændig fred mellem den tysktalende og dansktalende del af Slesvigs indbyggere.

- Auf die wiederholte Forderung der Schleswiger, mit dem dänischen Beamtenthum in Schleswig aufzuräumen, antwortete die "Nordd. Allg. Ztg." in salbungsvollem Tone, dass jene Forderung von "blindem Nationalhass" diktiert und deshalb geeignet sei, die Anspüche der Nordschleswiger auf nationale Gleichberechtigung zu verletzen. - Die Flensburger "N.-Ztg." bezeichnet jetzt diese Auffassung als Verkennung det Thatsächlichen Verhältnisse. Zehn Jahre hatte die dänische Regierung die Danisirung Schleswigs systematisch betriben und hierbei namentlich Kirche und Schule im Auge gehabt. Mit dem System müssten aber auch die Werkzeuge desselben fallen. In Nordschleswig sind Kirche und Schule noch immer in den Händen von Männern, die von einer fanatischen Partei mit Vorgedacht ausgewählt und eingesetzt worden. Nur durch Entfernung dieser Hauptagitatoren für ein "Dänemark bis zur Eider" wird ein vollständiger Frieden zwischen dem deutsch- und dänischredenden Theil der Bewohner Schleswigs hergestellt werden können.

(Fürther Tagblatt : General-Anzeiger für Fürth und Umgegend 19. oktober 1864).

I Tirsdags og Onsdags fandt, ifølge "Rosk. Av.", en Fest Sted i Roeskilde for Underofficiererne og de Menige ved de i Byen og i Omegnen cantonerende 2 Infanteri-Regimenter, den første Dag for 20de Regiment og ben næste Dag for 9de Regiment. Omtrent Kl. 6 stillede Mandskabet paa Hestetorvet, og en halv Times Tid derefter gik man tilbords, Underofficiererne i det smukt decorerede Telt, som senere benyttedes til Dandsen, og Mandskabet i det med Grønt, Blomster og Flag smykkede Locale, som afbenyttes til Bazaren, og i hvis ene Ende et smukt Transparent var anbragt. Efterat Capt. Sveistrup i Comiteens Navn havde budt Gjæsterne et smukt og hjerteligt Velkommen, holdtes der en Række Taler, saaledes for Kongen, for Fædrelandet, for General Wilster, for Regimentscommandeurerne, for Officiererne, for Damerne, for Comiteen, og w. Fl. General WiIster, der begge Aftener beærede Festen med sin Nærværelse, og de øvrige tilstedeværende Officierer underholdt sig paa en ligefrem og hjertelig Maade med Mandskabet, hvilket bidrog meget til at forhøje den almindelige Glæde og Munterhed; ligeledes deeltoge saavel Generalen som de øvrige Officierer i Dandsen, som varede til Kl. 12. Arrangementet var meget vellykket.

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 19. oktober 1864).

- Sundhedstilstanden her i Amtet lader fortiden Meget tilbage at ønske. Som tidligere meldt ere de sanitære Forhold paa Mors og tildels i Thy mindre tilfredsstillende, og i det nærliggende Hanherred viser der sig en ondartet Tyfus, paa sine Steder endog med Sprinkler og Blodgang.

(Thisted Amtsavis 22. oktober 1864).

Christian Friedrich Brandt (1823-1891): Apenrade. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.