Den 2. marts 1867 blev smedesvend Rathjes hustru Emilie Dorthea Kirstine Brun myrdet i Louisegade (nu Prins Jørgensgade).
Belønning af 200 Rd.
Ved Indbrud forbundet med Mord er Løverdagen den 2den d. M., mellem Kl. 5 og 7 Eftermiddag, i Stedet Nr. 11 i Louisegade paa Nørrebro bortstjaalet:
"3 danske Femrigsdalersedler.
16 Sølvrigsdalere (1 med Chr. VII. Præg).
Forskjellige udenlandske Sølvmynter, hvoriblandt engelsk Shilling.
2 halve dito.
1 Vestindisk 20 Cents.
l Russisk 20 Copek.
1 Østerrigsk Mynt.
1 Schweitzisk do.
1 Spansk do.
Flere smaa svenske Mynter, hvoriblandt 24 Sk., 12 Sk., samt nogle mindre Mynter (Øre), ialt til en samlet Værdi af 10 Rd.
En Roset af Hvide og røde Silkebaand, noget større end en Specie, i hvis Midte er Heftet "den broderlige Arbeidsklasses Hjælpeforenings" Emblem i Sølv, forestillende en Bikube, mrkt. 1854.
3 Sølvspiseskeer af Kjøbenhavns Prøve, vundne i Industrilotteriet, af almindelig Facon, Uden Mærke.
Et Sølvcylinderuhr, Porcellainsskive, mørke Romertal, Staalvisere, riflet bagpaa med udgraveret Zirat, hvis Form og Betydning ikke kan opgives; Uhrets Kapsel var til at aabne ved en Springfjeder, og ved Uhret hængte en Traadlidse til at tage om Halsen.
En Sølvkjæde, 10 a 11 Tommer lang, Vægt 5 Lod. bestaaende af smaa Ringe; ved Kjæden en lille Krog til at sætte i Vesten, samt en Uhrnøgle af et Francs Stk., med Napoleon d. 1stes Billede
En Guld Pladering med rød Steen og Blomsterforsiring, mrkt. indeni "W.R."
En oval Guld Brosche med en udstaaende Kant paa hver Side med bruunrøde Steen og med ved hængende lille tynd Guldkjæde.
En saagodtsom ny, mørk Læder-Tegnebog, foret med rødt Saffian og forsynet med flere Rum og nogle hvide Blade, hvorpaa fandtes endeel tydske Optegnelser."
En Belønning af 200 Rd. udloves til den eller dem, der maatte meddele saadanne Oplysninger, at Gjerningsmandens Opdagelse derved bevirkes og en forholdsviis mindre til Enhver, der bringer nogen af de ovennævnte koster tilstede eller meddeler andre til Opdagelsen bidragende Oplosninger
Kjøbenhavns Politikammer, den 4de Marts 1867
V. Crone
(Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger 6. marts 1867)
Om poliidirektør Crone, se nekrologen ved hans død i 1888.
Mordofferet blev begravet den 14. marts 1867 fra Almindelig Hospital. Sørgetoget passerede hele vejen til kirkegården gennem gader tæt besat af mennesker
- De nærmere Omstændigheder ved Mordet i Louisegade paa Kjøbenhavns Nørrebro ere, ifølge "F. Stiftst.", følgende :
Den Myrdede havde forladt sit Hjem Kl. omtrent 5 for hos en Urtekræmmer at hente nogle Varer, og hun maa være kommen tilbage med disse meget kort Tid efter. Under hentes Fraværelse havde Morderen med en falsk Nøgle skaffet sig Adgang til Leiligheden og havde samlet Konerne, da han hørte hende komme tilbage. Han flygtede da gjennem Soveværelset ud i Kjøkkenet hvorfra det vilde have været ham let ubemærket at slippe bort; men dette har han neppe vidst. Konen, der var 44 Aar gammel og efter kun 2-3 Maaneders Bekjendtskab med sin Mand var bleven gift med ham for omtrent 1 Aar siden, gjemte i Dagligværelset de hos Urtekræmmeren hentede Varer, hvorefter hun gik igjennem Soveværelset til Kjøkkenet. Da hun lukkede dette op, maa Tyven være sprungen frem og øieblikkelig have grebet hende om Halsen med venstre Haands Tommelfinger paa struben og Pegefingeren i Nakken, samt have holdt med saa stor Kraft, at hun hverken kunde skrige eller slide sig løs, uagtet hun var et stort og kraftigt Fruentimmer. Han maa derefter øieblikkelig have stødt hende tilbage i Værelset henimod Vinduet, og samtidig - idet han maaske, da han var kjendte hende, pludselig har fattet den Beslutning at dræbe hende for at skjule Tyveriet - har han med et saakaldet Kobeen eller et Brækjern, som han har haft i Haanden, og som i den ene Ende har været forsynet med en knortet Knap og i den anken Ende har været kløftet, bibragt hende først eet og derefter flere - ialt 13 - Slag i Hovedet, hvorved der er fremkaldt flere absolut dødelige Saar. Derefter har han forladt Leiligheden med det allerede iforveien sammenskrabede Bytte, og har lukket efter sig. Mærkværdigt nok har Ingen i Huset heri den mindste Støi. En ovenover Soveværelset, hvori Mordet foregik, boende Kone har hele Eftermiddagen siddet hjemme, og da to Søstersønner af den Myrdede et Par Timer tidligere vare i Besøg hos denne, har hun hørt, at der blev talt nedenunder, ja, da der er meget lydt i Huset, har hun endog kunnet gjengive enkelte Brudstykker af den der førte Samtale; men til Mordet har hun aldeles Intet hørt. Liget er naturligviis blevet obduceret, og man har - rigtignok maskee efter vel mange Dages Forløb - vovet at anstille et Experiment, som, efter hvad der berettes fra Udlandet, flere Steder der skal være gjort med Held, nemlig ved Hjælp af Afspeilingen i den Myrdedes Øie at erholde et Billede af Morderen; men et saadant Billede har ikke været til at opdage, og Experimentet lykkedes ikke.
(Holstebro Avis og Avertissementstidende 19. marts 1867).
I marts anholdt byfogden i Hillerød en den 1. marts 1867 benådet tugthusfange, Ole Sørensen. Beretningerne i aviserne er - set i lyset af den senere retssag - med en del urigtige oplysninger.
Mordet paa Nørrebro i Kjøbenhavn. Den i Hillerød anholdte tidligere Tugthuusfange Ole Sørensen, som er funden i Besiddelse af Størstedelen af de ved Mordet i Louisegade røvede Koster, hørte til de Straffefanger, som den 1ste Marts ifølge kgl. Resolution bleve løsladte fra Straffeanstalterne, idet den Straf, som de vare idømte, var uforholdsmæssig stor i Forhold til den nye Straffelovs Bestemmelser. Ved sin Løsladelse var Ole Sørensen i Besiddelse af 15 Rd., der vare Overarbejdspenge, som han havde fortjent i Straffeanstalten. Fra Kjøbenhavns Politikammer skulde han transporteres til sin Forsørgelseskommune, Sigerslevøster, nordvest for Slangerup, og Transporten blev iværksat samme Dag, som han blev løsladt. Efterat han i Vibenshuus havde forbrugt nogle af sine sammensparede Penge, kjørte han tilligemed den, som skulde ledsage ham, med en Bonde for en akkorderet Betaling til i Nærheden af Lyngby, hvor han opholdt sig om Natten og atter brugte nogle Daler. Den følgende Morgen skulde Transporten gaae videre, men Ole Sørensen undløb og drev omkring, indtil han blev paagreben som Løsgænger i Frederiksborg Birks Jurisdiktion. En af de i Anledning af Mordet i Louisegade udsendte Overbetjente af Kjøbenhavns Politi fik dette at vide, ligesom Kjøbenhavns Politi ogsaa fik Kundskab om en meget omstændelig Forklaring af den Anholdte om, hvorledes han havde drevet omkring den 2den Marts, Dagen, da Mordet i Louisegade blev begaaet, hvem han havde været sammen med osv. Tildeels paa Kjøbenhavns Polities Anmodning blev der anstillet en nøiagtig Undersøgelse om Rigtigheden af dette Udsagn, men det viste sig, at Ole Sørensen saa langtfra havde nærmet sig Slangerup, som han havde forklaret, at han tvertimod om Løverdagen havde været i Kjøbenhavn. Ved derefter med stor Utrættelighed at fortsætte Forhøret over ham i Tirsdags lykkedes det Politimesteren i Frederiksborg Birk, Kammerjunker Scholten, at faae Forbryderen til at tilstaae ikke alene Opholdet i Kjøbenhavn, men ogsaa at han havde begaaet Tyveriet hos Rathje i Louisegade, samt at han havde været i Besiddelse af de ved dette stjaalne Koster. I Onsdags har han tillige aflagt fuldstændig Tilstaaelse om at have myrdet Rathjes Hustru.
(Svendborg Amtstidende 22. marts 1867)
Mordet i Louisegade. Den af Arrestanten Ole Sørensen afgivne Forklaring angaaende det af ham begaaede Drab paa Smedesvend Rathjes Hustru gaaer i det Væsentlige ud paa Følgende, Han er født den 15te December 1832 i Sigerslevøster i Steve Sogn, Frederiksborg Amt og Søn af Huusmand Søren Larsen og Kone Kathrine Jensdatter. Hans Moder døde kort efter hans Konfirmation i om hans Fader lever endnu, veed han ikke, da han ikke har talt med ham i de sidste 10 Aar. Han tjente i sit Fødesogn indtil han blev indkaldt og gjorde Tjeneste i 1850. Kort efter at være permitteret som Soldat blev han straffet for attenteret Voldtægt med 2 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød og kort derefter med 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød, senere med 1 Aars Forbedringshuusarbejde, og endelig med 4 Aars Forbedringshuusarbeide. Alt for simpelt Tyveri. Han har udstaaet 3½ Aar af de sidste 4 Aar og blev benaadet den 1ste ds.
Da han tilligemed 3 andre Transportanter fra Kjøbenhavns Amts nordre Birks Politikammer skulde transporteres til Lyngby og var kommen til Store Vibenshuus, formaaede de Transportføreren til at gaae med dem derind for at drikke Brændeviin og spise noget Mad. Arrestanten udgav der næsten 1 Rd. for sit Vedkommende. I et Værtshuus noget derfra ved Landevejen til Lyngby vare de ligeledes inde og nyde Forfriskninger for nogle Mark og kom derfra til at kjøre til Lyngby for 2 Mk. hver, som Arestanten betalte.
I Lyngby forlod Transportføreren dem i Store Kro, for at hente en Afløser, der kunde føre dem videre, og her trakterede Arrestanten sine Kammerater tilligemed nogle andre sig i Kroen erholdende Personer med Spise og kouleurte Snapse for omtrent 14 Mk., hvorefter han, der nu var bleven beruset, undveg fra de Andre og begav sig til Kjøbenhavn, hvor han ankom Kl. 9½ om Aftenen og hvor han tilbragte Natten hos et offentligt Fruentimmer i Pedermadsensgang. Efter den paafølgende Morgen at have trukket Kaffe og spiist Frokost gik han ud i Byen og kjøbte sig en ulden Trøie og en Kaskjet samt nogle andre Smaating og besøgte derefter forskjellige Værtshuse, hvor han ogsaa gav Penge ud. Da han midt paa Eftermiddagen næsten havde udgivet alle de af ham fra Straffeanstalten medbragte 15 Rdl., besluttede han sig til at begaae Tyveri, og da han dertil behøvede en Hovednøgle, kjøbte han sig en saadan hos en Jernkræmmer, hvor han foregav at have tabt sin Nøgle til Logiet. Han vandrede nu ud paa Nørrebro for at stjæle, var ogsaa forskjellige Steder inde, uden at det lykkedes ham, fordi der altid var Færdsel paa Trapperne, men endelig kom han paa venstre Haand fra Nørrebrogade ind i en Gade, hvis Navn han ikke kjender, hvor der næsten ingen Folk gik, og da han der ved at see ind igjennem Vinduerne i en lav Stue bemærkede, at der ingen Mennesker vare tilstede, aabnede han Døren med sin medbragte Nøgle. Han stod inde i Stuen og saae sig om, men neppe havde han været der nogle Øieblikke, før han hørte Nogen nærme sig Døren, ad hvilken han var kommen ind, og han skyndte sig derfor fra dette Værelse ind i det tilstødende Sengekammer, ud i Kjøkkenet eller bag sammes Dør, hvor han afventede hvad der vilde skee med ham. Han hørte Nogen gaae og pusle i Sengekammeret, indtil der paa eengang fremstillede sig for ham et ham ubekjendt Fruentimmer, som meget truende sagde, idet hun saae ham, "Hvad, er her Tyve!" og greb op efter hans Haar, som om hun vilde anholde ham. I samme Øieblik greb han, der siger, at han gyste ved Tanken om, at han nu atter skulde gaae ind i Tugthuset, hende med venstre Haand om Struben og Halsen saa kraftig, at hun ikke kunde skrige, og bibragte hende samtidigt med en stor Foldekniv, som han havde i sin Lomme, et stærkt Slag i Hovedet, saa at hun strax segnede om paa Gulvet, hvor han vedblev at staae hende i Hovedet med den lukkede Kniv, indtil hun intet Livstegn gav fra sig. Derefter satte han sig i Besiddelse af de tidligere omtalte Koster, samt af en Portemonnaie, indeholdende 4 a 5 Rdl.. der laae i Ligets Lomme, tilligemed 2 Nøgler.
Med dette Udbytte, som han skjult, i sine Lommer, begav han sig ligesaa ubemærket bort, som han var kommen ind, og han troer nok, at han aflaasede Døren med den Dræbtes Nøgler ved sin Bortgang, som han antager fandt Sted Kl. 5½ eller saa omtrent. Han begav sig derpaa ud ad Lygteveien og Frederikssund Landevej til Søborghuus, hvor han indlog en Forfriskning, og hvorfra han umiddelbart derefter kjørte med en Bonde til Uggeløse, hvor han tilbragte Natten udenfor Byen hos en Huusmand. Han drev derefter i de følgende Dage om der i Egnen, indtil han den 6te ds. bestemte sig til frivillig at melde sig hos Politimesteren i Hillerød som undvegen Transportant.
De stjaalne Koster, med Undtagelse af de danske Penge, har han skjult i Jorden paa et Sted, han nærmere vil kunne paavise.
(Kjøge Avis 24. marts 1867)
Den 1. april blev han ledsaget af politiet til Frederikssund hvor han påstod at have nedgravet nogle koster i en grusgrav. Man fandt dog ingenting. Dette ledte politiet på den tanke at der var en hæler, eller at Ole Sørensen havde sagt det for at komme ud (dette var ganske almindeligt). Han tilbagekaldte herefter sin tilståelse. I denne var der ifølge politiet imidlertid oplysninger som kun kunne være blevet givet af gerningsmanden - han kunne fx påvise stedet og indretningen i værelserne.
Senere på måneden viste det sig imidlertid at Ole Sørensen havde et alibi, idet et par mænd bevidnede at de havde spillet kort med ham på gerningstidspunktet. Undersøgelsen trak nu ud, og Ole Sørensens forklaringer blev mere og mere modsætningsfulde. I august kom sagen til doms, hans forsvarer var digteren, overretsprokurator H. H. Nygaard. Politidirektør påstod under hele forløbet at Ole Sørensen var på niveau med et dyr og stemplede ham som den skyldige. Den 14. januar 1868 afsagdes dommen: Ole Sørensen blev frifundet.
“Ole Sørensen, født i Sigerslevøster, Strøe Sogn, straffet 3 Gange, med V: og B: for att-?-: Voldtægt og med 1 og 4 Aar Forbdharbeide for Tyveri; anholdt i Marts 1867 for Drab paa Reithers Hustru i Louisegade. – ” [1867]. Genealogisk Forlag.
Ole Sørensen eller Drabet i Louisegaden. Den fra Drabet i Louisegade bekjendte Ole Sørensen er igaar ved Criminal- og Politirettens Dom frifunden for Actors Tiltale, dog med Paalæg af Sagens Omkostninger.
Den afsagte Dom lyder ifølge "Berl. Tid." saaledes :
I nærværende Sag tiltaltes Arrestanten Ole Sørensen for overlagt eller forsætlig Drab og Tyveri.
Løverdagen den 2den Marts. f. A. blev der om Eftermiddagen til Kjøbenhavns Politi gjort Anmeldelse om, at Smedesvend Rathjes Hustru Emilie Dorthea Kirstine Brun var af bemeldte hendes Mand ved dennes Hjemkomst fra sit Arbeide paa Kjøbenhavns Banegaard Kl. omtrent 6½ funden dræbt og liggende paa Gulvet i deres Leilighed i Louisegade 11 i Stuen som bestod af 2 Værelser og Kjøkken, nemlig en Stue til Gaden med Udgang til Forstuen og et Soveværelse til Gaarden paa 1 Fag med 2 Døre, en til fornævnte Værelse og en til Kjøkkenet. Efter Mandens Forklaring begav han sig ved sin Hjemkomst ad en Laage til Køkkendøren, men da der, efter at han havde banket paa, ikke blev lukket op, gik han tilbage gjennem Gadedøren, lukkede sig selv ind og gik ind i Sovekammeret, hvor han fandt Liget af sin Hustru liggende paa Ryggen med Hovedet mellem en Stol ved Vinduet og et sammesteds henstaaende Bord, den høire Kind mod Gulvet og Benene mod Døren ind til Køkkenet, og Blodet flød endnu af endeel friske Saar i Hovedet, medens hendes Klædedragt ikke røbede anden Uorden, end at Trøien var knappet op foran, og at Haaret, som hun ellers bar i Næt, var faldet ned. Ved at eftersee sine Gjemmer savnede Rathje et Sølvuhr, som hang paa Væggen i Sovekammeret, samt af en uaflaaset Chiffonniere i det forreste Værelse 3 Femdalersedler, 10 Sølvdalere, c. 10 Rd. i forskjellige udenlandske Mønter, 3 Sølvspiseskeer, en Sølvuhrkjæde, en Guldbrosche, en Ring, endvidere et Emblem for den broderlige Arbeidsclasses Forening, en Tegnebog, hvori nogle Lotterisedler m. v., hvorhos der af den Dræbtes Lomme var udtaget en Portemonnaie med Penge, som Rathje foreløbig anstog til 1 Rd. 3 Mk., men senere til 4 a 5 Rd., og 2 med en Messingring sammenføjede Nøgler.
Ved den over Liget afholdte Obductionsforretning fandtes paa Hovedet 13 Saar af forskjellig Størrelse, 8 paa den venstre Side af Hovedet fra Tindingen opad, 2 lige i Issen og 3 paa Hovedets høire Side foruden 2 mindre Saar og Rifter. Saarenes Rande viste sig stumpt afskaarne, og deres Længde fra noget over en Tomme til en halv Tomme, samt Breden mellem 2 og 3 Linier, hvorhos af Saarene paa den venstre Side, af hvilke de fleste trængte ind til Benet, tvende havde en charakteristisk Form, idet Saarets Continuitet blev afbrudt af en Hudbro af 1 a 2 Liniers Brede, hvorved det fik Udseende af at være frembragt med et kløftet Instrument. Hele høire Tindingebeen fandtes knuust og bevægeligt, ligesom hele denne Side af Hovedet tydeligt viste sig at være indfalden. Paa Halsen lige nedenfor Luftrørshovedet fandtes en rødlig hudløs Plet af en Tomme i Ovadrat, pergamentagtig indtørret, men uden Blodudtrædning, og en lignende Stribe paa høire Side af Halsen, straat op mod Øiet. Obducenterne sluttede herefter, at den Paagjældende med venstre Haand havde grebet og forsøgt at qvæle den Afdøde, medens han samtidigt med den høire Haand havde ført et dræbende Slag, hvorhos bemærkedes, at samtlige Læsioner i Hovedet tydede paa, at Slagene vare udførte med en overordentlig Voldsomhed og Styrke, og at den charakteristiske Form af enkelte af Saarene tillige syntes at antyde, at Mordinstrumentet maatte have været af en kløftet Beskaffenhed, enten en Hammer med tvedeelt Eg eller et lignende Instrument med kløftet Eg.
Medens der af Kjøbenhavns Politi anstilledes Undersøgelser om Gjerningsmanden til det saaledes forøvede Drab cg Tyveri, uden at det endnu var lykkedes at opdage denne, meldte Arrestanten sig selv den 6te Marts næstefter for Politimesteren i Hillerød som undvegen Transportant, idet han, der ifølge Landsover- samt Hof- og Stadsrettens Dom af 28de August 1863 havde været anseet efter Frdn. af 11te April 1840 § 15 med Forbedringshuusarbeide i 4 Aar, af hvilken Straf den fra 1ste Marts f. A. tilbagestaaende Deel var eftergiven ham ved allerh. Resolution af 4de Jan. f. A., var den 1ste Marts af Kjøbenhavns Politi hjemsendt til Strø Sogn i Frederiksborg Birk, efter til Politiprotokollen over mistænkelige Personer at have faaet det sædvanlige Tilhold om ikke uden Anmeldelse at indfinde sig i Kjøbenhavn, og derpaa havde forladt sine Bevogtere i Lyngby.
Under et over Arrestanten, der ikke fandtes i Besiddelse af Penge eller andet Mistænkeligt, optaget Forhør oplystes det, at hans Angivende om, hvor han, efter at have unddraget sig Transporten i Lyngby, havde opholdt sig i de mellemliggende Dage, var urigtigt, idet han navnlig ikke havde været i Slangerup om Løverdagen, og paa gjentaget Forehold af Birkedommeren i Frederiksborg Birk, at han var seet i Kjøbenhavn Løverdagen den 2den Marts, vedgik han, hvad han hidtil havde skjult, at han havde været sammesteds bemeldte Dag og den foregaaende Nat, idet han fra Lyngby var gaaet tilbage til Hovedstaden, havde tilbragt Natten der og først den 2den Marts begivet sig til Søborghuus Kro, hvorfra han var kommen til at kjøre videre med en Bonde. Arrestanten indrømmede endvidere i Forhør af 18de Marts at have gjort sig skyldig i Tyveri i Kjøbenhavn, hvorved han stjal baade Sølv, Sedler og fremmede Mønter, uden dog at kunne forklare noget Nærmere herom, idet han efter yderligere Formaning til Sandhed yttrede, at han igrunden havde sagt for meget. I Forhøret den følgende Dag vedgik han, efter at det bl. A. var foreholdt ham af Dommeren, at Omstændighederne ikke efterlade nogen Tvivl om, at han havde gjort sig skyldig i det Tyveri m. v., der var forøvet paa Kjøbenhavns Nørrebro Løverdagen den 2den Marts under vaklende Forklaringer og gjentagen Negten, at han endvidere havde stjaalet 3 Sølv Spiseskeer, men derimod ikke noget Uhr eller nogen Sølvkjæde, og forklarede, at de af ham stjaalne Penge laae paa Bordet eller en Commode i et Værelse, hvis Vinduer vendte ud til Gaden, og i et følgende Forhør samme Dag gav han, efter udenfor Retten at have yttret til Arrestforvareren, at Ingen skulde faae ham til at tilstaae, hvor de stjaalne Koster vare, at Tyveriet var forøvet i en af Hovedgaderne paa Nørrebro, efter at han var passeret over Søen, at det var i en Stueetage 3 Trappetrin op, og at Dørene vare uaflaasede.
Efterat en Meddelelse om det i Forhøret Passerede, der lod formode, at Arrestanten var skyldig i Drabet paa Rathjes Hustru, var afgiven til Kjøbenhavns Politi, og saavel Politidirecteuren i Kjøbenhavn som Politiinspecteur Hertz vare afreiste til Frederiksborg, lykkedes det Sidstnævnte at faae Arrestanten til at afgive en Tilstaaelse udenfor Retten om at være skyldig i det ham paasigtede Drab og Tyveri, hvorfor han strax blev transporteret til Hovedstaden, og i Forhør her i Retten afgav Arrestanten den 20de Marts f. A. en Tilstaaelse, der i det Væsentlige gik ud paa Følgende:
Da Arrestanten havde unddraget sig Transporten i Lyngby 1ste Marts f. A. gik han lige tilbage til Kjøbenhavn og tilbragte Natten og næste Formiddag hos et offentligt Fruentimmer i Pedermadsens Gang, og da han forlod hende, gik han, der i Overarbejdspenge ved sin Løsladelse fra Straffeanstalten havde faaet udleveret den foregaaende Dag 15 Rd. 13 sk, men havde forbrugt en Deel til Fortæring og til Indkjøb af en Kaskjet, en Portemonnaie, en Nattrøie og et rødt Lommetørklæde, i den Hensigt at forskaffe sig flere Penge ved at begaae Tyveri ned til en Jernkræmmer heri Staden og kjøbte for 1 Mk. 8 sk en Nøgle, som han antog kunde benyttes til at lukke forskjellige Laase op med, og forføiede sig derpaa ud paa Nørrebro, hvor han først fandt Lejligheden til at stjæle beqvem, da han var kommen til et i en ham ubekjendt Gade beliggende Huns, hvor han kigede ind ad Vinduerne i Stueetagen, og da han Ingen saae derinde, gik han ind i Forstuen og aabnede Døren tilhøire med den kjøbte Nøgle. Efter at være kommen ind i Stuen hørte han Nogen komme og flygtede derfor ind i en anden Deel af Lejligheden, som han ikke nærmere kunde angive, hvor han skjulte sig. Da Rathjes Hustru, ved at gaae længere ind i Værelset opdagede ham og efter hans Forklaring udbrød: "hvad! er her Tyve?" og i det Samme vilde gribe ham i Haaret, hvorved hun kom til at kradse ham i Panden, greb han hende øjeblikkeligt med den venstre Haand i Struben, saa at hun gabede, og optog af sin Buxelomme en Foldekniv, hvormed han, uden at aabne den, gav sig til at slaae hende med Knivens jernbesatte kløftede Ende i Hovedet, i den bestemte Hensigt at dræbe hende, for at han ikke paany skulde blive anholdt og inddømt i Straffeanstalten, hvorfra han lige var løsladt, og han vedblev da at qværke og staae hende med Kniven i Hovedet, indtil hun, der ikke havde streget, men kun gjort krampagtige Bevægelser, ikke mere gav noget Livstegn frasig, hvorfor han antog hende for død. Han gik derpaa ind i Værelset til Gaden, hvor han tilvendte sig de savnede Gjenstande og Penge, deriblandt et Uhr og en Sølvkjæde, og tog derhos af den Dræbtes Lomme en Portemonnaie med 4 a 5 Rd. og 2 sammenhængende Nøgler. Han forlod derpaa Lejligheden ad samme Vei, han var kommen, uden at kunne erindre, om han aflaasede Døren, og begav sig ad Parcelveien ud ad Nørrebro til Søborghuus Kro, hvor han vil have byttet en af de stjaalne Femdalersedler, hvad der dog ikke var oplyst, og kom til at kjøre med Gaardmand Mathias Larsen fra Badstrup og derpaa med Ungkarl Jens Simonsen til Uggeløse og tilbragte Natten hos en Skovløber Johansen i Uggeløse Hegn, hvor han i Skoven skjulte samtlige de stjaalne Koster, indsvøbte i et blaat Lommetørklæbe, og drev derpaa omkring de følgende Dage, indtil han meldte sig selv den 6te Marts.
Den af Arrestanten saaledes afgivne Tilstaaelse vedblev han i det følgende Forhør den 28de Marts under nærmere Forklaring om Enkeltheder saavelsom under en Udfølgning den følgende Dag til Paaviisning af Idealiteterne m. v., idet det i den derom indgivne Rapport bl. A. hedder, at han ved Ankomsten til Blaagaardsgade erklærede, at han kjendte denne derfra, at der henlaae endeel glacerede Drainrør, at han førte Betjenten om ad Korsgade, hvor han paaviste et Værtshuus, hvor han havde været inde for at nyde Noget, forbi Slotsgade og Korsgade over en Mark til Parcelveien og om ad Louisegaden, idet han, ankommen til Stedet Nr. 11, erklærede: "Her er det Sted, hvor jeg slog Konen ihjel", og han derefter paaviste med stor Nøiagtighed, hvorledes han var kommen ind i Stuen ved Hjælp af den ene Nøgle, da Smæklaasen ikke var for, hvorledes han havde skjult sig og senere grebet Fruentimmeret, som han angav at være omtrent ligesaa høi som han selv, uden at kunne beskrive hendes Paaklædning, og erklærede, at der paa Sengen laae et stribet Sengetæppe, hvis Farver han ikke erindrede. Rigtigheden af denne Rapport fastholdt Arrestanten i Forhør af 30te Marts og erkjendte navnlig, at han uden Veiledning havde paaviist Gerningsstedet og de nærmere Omstændigheder, og da en den 28de s. M. foretagen Udfølgning til Uggeløse for at paavise, hvor Kosterne vare skjulte, ikke havde ført til noget Resultat, angav han at have skjult dem i et eensomt beliggende Huus paa Udesundby Mark. Under en fornyet Udfølgning den 1ste April til dette Sted, hvilken foretoges i Forhørsdommerens Overværelse, viste det sig imidlertid, at ogsaa dette Foregivende var urigtigt, idet Intet fandtes ved den anstillede Undersøgelse, og efterat Arrestanten derpaa den 4de April for Retten havde negtet sig skyldig i den af ham vedgaaede Forbrydelse og angivet at have besøgt en Person, boende paa Uttersløv Mark, som han kjendte fra Straffeanstalten, og derfra begivet sig lige til Søborghuus Kro, men dog paany efter Formaning til Sandhed vedgaaet sig skyldig under Angivende af, at han fra Uttersløv var vendt tilbage til Nørrebro, men uden at kunne sige, hvor Kosterne vare, fastholdt han i et Forhør den følgende Dag under en nærmere detailleret Forklaring om, hvorledes han havde tilbragt Tiden den 2den Marts og senere indtil sin Anholdelse, sin engang afgivne Tilstaaelse, idet han bl. A. forklarede, at Sengetæppet var stribet eller tærnet med røde Farver, at han fra Sengen stjal et eensfarvet blaat fiirkantet Bomuldstørklæde, som han tidligere havde glemt at omtale, hvori han indsvøbte Kosterne, efterat han havde aftørret noget Blod, der fra den Dræbte har sprøjtet paa hans Beenklæder, samt endvidere, at den Kniv, han havde benyttet under Gjerningen, havde han kjøbt hos en Jernkræmmer tilligemed Nøglen; men forøvrigt vare hans Forklaringer i dette Forhør vaklende, og han fremkom med forskjellige Antydninger af, at han ikke var skyldig, uden dog bestemt at fastholde dette.
I det paafølgende Forhør den 0de April negtede Arrestanten derimod at være skyldig i den ham paasigtede Forbrydelse, idet han paastod, at han, efter at have forladt den ovennævnte Bekjendt paa Uttersløv Mark, hvis Navn var Christoffer Sørensen, hvilket, efter hvad der er oplyst, maa antages at være skeet Kl. 2½ a 3 om Løverdagen den 2den Marts, ikke vendte tilbage til Hovedstaden, men derimod gik lige til Søborghuus Kro, og medens han ikke kunde angive nogen Grund, hvorfor han under Forhøret i Frederiksborg havde lagt Skjul paa, at han om Løverdagen havde været i Kjøbenhavn, paaberaabte han sig derimod, at han var bleven foranlediget til at tilstaae Tyveriet under Forhøret i Frederiksborg derved, at han var bleven presset saa stærkt og holdt saa længe i Forhør, at han tilsidst slet ikke vidste, hvad han sagde, og, som han udtrykte sig, det ene Ord tog det andet, og at han af Arrestforvareren havde faaet at vide, at det Tyveri, han sigtedes for, skulde være forøvet paa Nørrebro, ligesom Birkedommeren i Frederiksborg Birk gjentagne Gange oplæste for ham af en trykt Seddel de stjaalne Koster.
Med Hensyn til det ham paasigtede Drab paastod han ligeledes at være bleven stærkt fristet af Politiinspecteur Hertz, der foreholdt ham, at alle Mennesker vidste, at han var Gerningsmanden, saa at det ikke kunde nytte ham at negte det, og at Straffen ikke vilde blive saa haard, da han formeentlig havde gjort det i en beruset Tilstand, - saa hans Tilstaaelse for denne kun bestod i, at han sagde Ja, medens Hertz foreholdt ham alle Enkeltheder ved Drabet; i det første Forhør for Retten, under hvilket Hertz var tilstede, vilde han derfor ikke fragaae, hvad han for denne havde vedgaaet, og senere antog han, at det ikke kunde nytte ham noget.
Under Paaviisningen vil han af Betjentene være bleven ført hen i Nærheden af Gjerningsstedet, og det var efter hans Forklaring let at paavise dette, da endeel Mennesker vare forsamlede udenfor Stedet, ligesom han ogsaa med Hensyn til Paaviisningen inde i Lejligheden paastaaer at være veiledet og at have gjættet sig til, hvad han sagde.
Denne Forklaring om at være uskyldig i Drabet og Tyveriet har Arrestanten senere ved blivende fastholdt i Retten, idet han ikkun under en Samtale med Forhørsdommeren den 7de Mai udenfor Retten under megen Vaklen paany erkjendte sig skyldig, hvortil han senere angav som Grund, at han har været fortumlet i Hovedet, og navnlig har han ogsaa negtet at have havt Blodpletter paa sine Beenklæder, og paastaaet, at Rifterne i Panden hidrørte fra, at han i Arresten i Frederiksborg kom til at støde sig mod et Kakkelovnsrør.
Med Hensyn til Tiden, paa hvilken den under Sagen omhandlede Forbrydelse maa antages forøvet, er det af forskjellige Vidner forklaret, at de have seet Rathjes Hustru Kl. 5 eller 5 1/4 den paagjældende Eftermiddag, idet hun, efter hvad der er oplyst, maa antages paa den Tid at have gjort nogle Indkjøb hos en Urtekræmmer paa Nørrebrogade, og selv uden Hensyn til disse Tidsangivelsers muligt mindre Paalidelighed kan det dog ikke antages, at hun er kommen hjem forinden Kl. 5, paa hvilken Tid en i Huset boende Person ved at passere op ad Trappen til sin Leilighed paa første Sal vil have bemærket, at Døren til Rathjes Leilighed fra Forstuen til Værelset til Gaden stod paa Klem og blev sagte lukket i, uden at det har kunnet oplyses, ved hvem dette stete.
Paa den anden Side er det med Hensyn til Tiden for Arrestantens Ankomst til Søborghuus Kro af de afhørte Vidner forklaret, at denne fandt Sted Kl. 5 eller endog tidligere, og af et enkelt Vidne ialfald før 5½, idet de slutte fra, at det endnu var lyst, da han kom, at han opholdt sig omtrent en Timestid, medens der blev spillet Kort uden Lys, og at det først begyndte at blive mørkt, da han fjørte med Gaardmand M. Larsen fra Gadstrup, saa at Arrestanten, selv under Hensyn til, at han efter to Vidners Forklaring var noget forpustet og svedt ved sin Ankomst, ikke efter Tiden for Solens Nedgang den paagjældende Dag, nemlig Kl. 5½, og Afstanden mellem Gjerningsstedet og Søborghuus Kro, der i rask Gang neppe kan tilbagelægges i mindre end 45 Minuter, kunde, efterat have forøvet den ham paasigtede Forbrydelse, være naaet til fornævnte Kro til den af Vidnerne angivne Tid, naar disses Forklaringer sammenholdes med, hvad der er oplyst om Ankomsten til Uggeløse. Om nu end disse Forklaringer som nærmest indeholdende et tildeels usikkert Skjøn over Dagslyset og Klokkeslettet tabe noget af deres Betydning derved, at de ere afgivne omtrent en Maaned efter Drabet og, for flere af de Paagjældendes Vedkommende, efterat de havde læst et udførligt Referat i Aviserne af de nærmere Omstændigheder, hvorunder Forbrydelsen formodedes udført, og indbyrdes talt om, at Arrestanten ikke kunde være Gjerningsmanden, maae de dog bidrage til at vække Tvivl om, hvorvidt dette er Tilfældet.
Ligesom derhos ikke en eneste af de ved Tyveriet bortstjaalne Koster er kommen tilstede under Sagen eller engang nogen Oplysning har kunnet tilvejebringes om, at Arrestanten har været i Besiddelse af saadanne eller forbrugt flere Penge, end han havde med fra Straffeanstalten, medens han dog efter hans Tilstaaelse ikke strax skjulte Kosterne, men havde dem hos sig paa Veien til Uggeløse, uden at han, som forklaret, kunde have dem skjulte i Lommen paa Beenklæderne, da denne, efter hvad der er oplyst, ikke var stor nok til at skjule ialfald Spiseskeerne, og det heller ikke synes rimeligt, at han skulde have nedgravet de rede Penge, der, forsaavidt de ikke vare fremmede Mønter, neppe kunde røbe ham, medens det ikke er oplyst, at han paa Veien, navnlig i Søborghuus Kro, har byttet nogen Femdalerseddel, - saaledes er heller ikke det Redskab, hvormed Forbrydelsen skulde være forøvet nemlig en Foldekniv, selv om det efter den af Stadslægen afgivne Forklaring maa antages, at Læsionerne kunne være frembragte ved en saadan, naar den var tilstrækkelig stor samt kantet og kløftet, kommet tilstede, og det har heller ikke kunnet oplyses, at han har været i Besiddelse af en saadan Foldekniv, som han efter sin Forklaring vil have kjøbt hos en Jernkræmmer, ligesaa lidt som det er lykkedes at faae oplyst, hvor han har kjøbt den Nøgle, han vil have benyttet til at skaffe sig Indgang med, og som han vil have betalt med 1 Mk. 8 sk, skjøndt den almindelige Priis for gamle Nøgler efter det Oplyste ikkun maa antages at være 8 sk. Tilstedeværelsen af Blodpletter paa Arrestantens Beenklæder har ikke heller ved den anstillede chemiske Undersøgelse kunnet eftervises, skjøndt en Udstraalen af Blod fra den Dræbtes Legeme maa ansees for ikke usandsynlig, og de Mærker, der ere forefundne paa en i Stuen tætved den Dræbtes Legerne henstaaende Stol af Slag, som formeentlig fejlagtigt havde rammet Stolen, synes ikke at kunne hidrøre fra en Kniv.
Foruden at Arrestantens Tilstaaelse i flere Henseender er usandsynlig, navnlig forsaavidt han fra Uttersløv skulde være vendt tilbage til Staden for at begaae Tyveri, skjøndt han endnu ikke havde forbrugt sine Penge, og den af ham indkjøbte gamle Nøgle skulde have passet i det ørste Sted, han forsøgte den, skjøndt dertil udfordredes en Pibenøgle med Kam, som man vanskeligt kunde kjøbe hos en Jernkræmmer, og forsaavidt Smæklaasen, som han paastaaer, ikke skulde have været for, skjøndt dette efter hvad der er oplyst altid pleiede at være Tilfældet, og han skulde have medtaget det blodige Lommetørklæde, er den i andre Punkter, med Hensyn til hvilke han, saafremt han var Gjerningsmanden, ikke let kunde tage Feil, ligefrem urigtig og synes at tyde paa en Gjætning, saasom naar han beskriver Uhret paa en Maade, der ikke passer, angiver den stjaalne Ring at være en glat Guldring istedetfor en Pladering med rød Steen, og at Uhret hængte i en Sølvtjæde til at tage om falsen, medens det hængte i en Lidse og Sølvkjæden, der var en Vestekjæde, laae i Chiffonnieren.
Forsaavidt Tilstaaelsen kunde synes bestyrket ved enkelte Omstændigheder, saasom Arrestantens Opgivende i Forhør af 5te April, at han tillige stjal fra Sengen et sammesteds liggende, som han beskriver det, eensfarvet blaat Lommetørklæde, medens det først senere af Smedesvend Rathje forklares, at han havde savnet et saadant, maa det bemærkes, at dette af Rathje er angivet at være blaat og graat smaatærnet, og at han ikke erindrer, hvor det laae, og ikke engang er vis paa, om det ikke er bortkommet ved en anden Leilighed, og naar Arrestanten har opgivet, at et Sengetæppe, der laae paa Sengen, var stribet eller tærnet med røde Farver, passer dette heller ikke paa det i Retten tilstedebragte Sengetæppe, der er befundet at være hvidt med rødgule Striber.
At Arrestanten under Forhøret i Frederiksborg lagde Skjul paa, at han havde været i Kjøbenhavn Løverdagen den 2den Marts, kan have sin Grund i, at han havde handlet imod det ham af Kjøbenhavns Politi givne Tilhold, og forsaavidt det af et Vidne er forklaret, at han samme Dags Aften under et Ophold i Uggeløse havde flere store Sølvmønter i sin Portemonnaie og omtalte, at han havde flere fremmede Penge, og viste et besynderligt Forhold ved ikke at turde gaae alene gjennem Skoven, er Intet nærmere oplyst, om han virkelig har havt fremmede Penge, da ingen saadanne ere sete i hans Besiddelse,, og Sølvpengene kunde være Resten af hans fra Straffeanstalten medbragte Penge.
Naar det herefter, da Arrestantens Tilstaaelse saaledes ikke blot i alt Væsentligt er ubestyrket, men endog ligefrem svækket ved hvad der iøvrigt er oplyst, maa synes uforklarligt, hvad der kan have bevæget Arrestanten, der end ikke har paaberaabt sig at have været nogen ulovlig Tvang undergiven under sin Arrestation, til at afgive og gjennem flere Forhør og under en Udfølgning at fastholde en Tilstaaelse om at være skyldig i en saa betydelig Forbrydelse som den ham paasigtede, naar han virkelig var uskyldig, maa det bemærkes, at efter den af Retsvidnerne ved Frederiksborg Birk afgivne Forklaring maa det antages, at Arrestantens Forklaringer, hvorunder Tilstaaelsen efterhaanden fremkom, ere afgivne under nogen Veiledning fra Dommerens Side og Forehold af de enkelte Koster, der skulde være stjaalne, uden at nogen sammenhængende og selvstændig Forklaring, hvad der ogsaa fremgaaer af selve Protokollationen, fremkom fra Arrestanten, ligesom det er oplyst, at Forhøret den 18de Marts fortsattes fra Kl. 2 til 10½ Eftermiddag med to Afbrydelser mellem 4 og 5 og mellem 7 og 8 paa henimod en Timestid hver, og den følgende Dag fra Kl. 8-10½ Formiddag, derefter fra Kl. 1-4 og fra 8-10 Eftermiddag, og at Arrestforvareren i Mellemtiden om Formiddagen sidstnævnte Dag efter Dommerens Ordre havde Arrestanten for og søgte at indvirke paa ham, i hvilken Henseende han ikke har kunnet benegte, at han muligen har omtalt, at det Arrestanten paasigtede Tyveri var begaaet paa Nørrebro, og at naar han havde begaaet Tyveriet, havde han naturligviis ogsaa slaaet Konen ihjel. Under Examinationen er det bl. A. af Dommeren gjentagne Gange foreholdt Arrestanten, at han var seet i Kjøbenhavn om Løverdagen den 2den Marts, skjøndt ikke Andet laae til Grund for dette Forehold, end at der kunde være Sandsynlighed for, at han var vendt tilbage hertil staden den 1ste Marts, samt at en Antydning om, at Arrestanten skulde være seet her i Staden uden nærmere Angivelse af, naar dette skulde være, fandtes i en Rapport af 13de Marts fra 2 af Kjøbenhavns Polities Betjente, der havde været sendte til Frederiksborg for at indhente nærmere Oplysning om Arrestantens Ophold siden han unddrog sig Transporten.
Medens saaledes den i Frederiksborg Birks Politiret afgivne Tilstaaelse efter den hele Maade, hvorpaa den er fremkommen, ikke kan ansees for paalidelig, ligesom den efter sit Indhold er ikke blot ufuldstændig, men i flere Punkter ligefrem urigtig, gjælder dette i samme Grad om den for Politi-Inspecteur Hertz udenfor Retten afgivne Tilstaaelse om Drabet, idet denne er fremkommen, som det udtrykkeligt er erkjendt, under Forehold af alle Enkeltheder med Hensyn til, hvorledes Gjerningen, efter hvad der var oplyst, maatte antages at være forøvet, efter det Billede, der var udkastet i en efter Drabet indgiven og af vedkommende Politiassistent forfattet Rapport, og navnlig under Forehold af det, Arrestanten havde gjort, og, da han endnu vedblev at negte sin Skyld, under Forehold af, at nogle pletter paa Arrestantens Beenklæder, som Hertz antog kunde hidrøre fra Blod, vare Blod af den Dræbte, der raabte om Hevn, og at han formodentlig havde handlet i en Ritus, hvorfor straffen vilde blive mildere. Derefter skal Arrestanten vel have sagt, at han havde dræbt Konen, og at Blodet fra hende var straalet op paa ham, og at nogle Rifter, han havde i Panden, vare fremkomne derved, at hun greb ham efter Haaret, samt hulket og sagt, at han ikke havde kunnet sove i 5 Nætter, fordi han havde seet Konen for sig, men haabede at faae Ro; men ligesom Arrestanten, der forøvrigt skildres som værende af en dorsk Natur, ikke efter hvad der er oplyst har senere enten i eller udenfor Retten viist nogen Anger over den af ham vedgaaede Forbrydelse, men tvertimod omtalt den med Ligegyldighed, saaledes har bemeldte Politiinspecteur Hertz forklaret, at han ved Udfølgningen til Uggeløse den 28de Marts fik nogen Tvivl om, at Arrestanten var Gjerningsmanden, da han den Dag kunde faae ham til at sige, hvad det skulde være. Hvad selve Udfølgningen til Gjerningsstedet angaaer, er det vel af de tilstedeværende Politiofficianter benegtet, at Arrestanten under samme skulde være bleven veiledet, og til Beviis for, at han havde paaviist selvstændigt, er der fremhævet nogle Enkeltheder, saasom at Arrestanten angav, at der stod et Klædeskab, og at den Dræbte havde Noget paa Hovedet, som Arrestanten ikte vidste hvad var, hvilket skulde sigte til et Net; men afseet fra, at Paaviisningen af de Gader, ad hvilke han var passeret til Gjerningsstedet, vel stemmer med hans første Forklaring, men ikke passer forsaavidt det senere er oplyst, at han har været i Uttersløv og derfra maatte være vendt tilbage hertil Staden for at forøve Forbrydelsen, er det ogsaa oplyst, at foruden den Arrestanten ledsagende Politiinspecteur Hertz med 2 Overbetjente vare endvidere Politiinspecteur Clausen, Assistenterne Rantzau og Thortsen og endnu en Overbetjent tilstede ved denne Leilighed, som det hedder, uden egentlig Nødvendighed, men af Interesse for Sagen og for at blive bekjendte med idealiteterne, at navnlig begge Assistenterne, der vare i Uniform, ankom til Louisegaden førend Arrestanten, og at Inspecteur Clausen og den ham ledsagende Overbetjent, der forøvrigt vare civilklædte, gik noget foran fra Korsgade til Parcelveien, at der paa Marken over til Parcelveien var Fodspor i Sneen, og at der i selve Louisegaden opholdt sig en 10 a 12 Mennesker foruden og nogle af dem muligen endog udenfor selve Stedets Gadedør.
I Henhold til det saaledes Anførte finder Retten, uanseet Bestemmelserne i Dansk Lovs 1-15-1 Betænkelighed ved at lægge den af Arrestanten afgivne og senere tilbagekaldte Tilstaaelse til Grund for en Domfældelse, hvorfor han vil blive at frifinde for Actors Tiltale, dog at han udreder Actionens Omkostninger, derunder Salair til d.e beskikkede Sagførere med 15 Rd. til hver.
Sagførelsen har været lovlig.
Thi kjendes for Ret:
Arrestanten Ole Sørensen bør for Actors Tiltale i denne Sag fri at være, dog at han udreder Actionens Omkostninger, derunder Salair til Actor og Defensor, Procuratorerne Ronge og H. H. Nyegaard 15 Rd. hver.
At efterkommes under Adfærd efter Loven
(Flyveposten 15. januar 1868)
Overretsprokurator H. H. Nygaards meget lange forsvarsindlæg blev aftrykt i Dagbladet (København) 18. januar 1868. Den 11. maj 1868 stadfæstede Højesteret frifindelsen. Af yderligere oplysninger havde retten en erkæring fra stadslægen om at det var højst usandsynligt at drabet kunne være forøvet med den lukkede foldekniv som Ole Sørensen havde forklaret var mordvåbnet. Københavns Politi blev efterfølgende skarpt kritiseret for hvordan det havde optrådt i denne sag, og Crone måtte erkende at Ole Sørensen var uskyldig.
Helt i tidens ånd mistænktes en række personer. I januar rettedes opmærksomheden mod svenskeren Carl Ludvig Bjørnberg som begik et mord i Lersøen. Også en underofficerer ved garden var på tale. Guldtyven Andersen blev ligeledes nævnt, selvom han sad i Glückborg Tugthus. indtil december 1869. Endnu i 1878 var sagen stadig uopklaret.
Der blev forfattet en skillingsvise om Ole Sørensen der om end den ikke udpeger ham som morder, dog antydede at han nok snart ville blive det. Politidirektør Crone fik herefter Ole Sørensen sendt til USA, forsynet med rejsepenge, så han kunne klare sig i en længere periode. Hvilket var en kendt procedure. Han forsvandt herefter i aviserne.
