Barnefødsel i Dølgsmaal og Mord. (Efterskrift til Politivennen)

Barnefødsel i Dølgsmaal og Mord. Sorø, den 4de Januar (B. Av.) En Gaardmandsfamilie her i Jurisdiktionen, bestaaende af Mand, Kone, Datter og Svigermoder, hensidder for Tiden i den herværende Arrest, Datteren som mistænkt for Fødsel  i Dølgsmaal og Barnemord, og de Øvrige for Meddeelagtighed i disse Forbrydelser. Foranlediget ved de Rygter, som gik i Egnen i den sidste Tid, satte Politiet sig i Bevægelse, og da der ved den foreløbige Undersøgelse fremkom begrundet Mistanke, bleve alle de nævnte Personer i Torsdags anholdte omtrent samtidig, hvilket skete paa de forskjellige Steder, hvor de i Øieblikket opholdt sig, og videre Undersøgelse strax anstillet. Det lykkedes ogsaa samme Dag at bringe tilstede Liget af et nyfødt Barn, der blev fundet nedgravet nogle Tommer under Steengulvet i Gaardens Mælkekjælder i en temmelig opløst Tilstand, og Gårdmandsdatteren skal igaar have tilstaaet i Retten, at hun i Slutningen af November Maaned f. A. har født dette Barn og har ombragt det strax efter Fødselen, dog efter et før Fødselen fattet Forsæt.

(Sjællands-Posten (Ringsted) 7. januar 1873).

Om der er tale om samme sag eller ej:

Barnefødsel i Dølgsmaal og Fostermord. Ved Sorø Birks Extraret er der, ifølge "Sorø Avis", den 3die dS. afsagt Dom i en tidligere omtalt Sag, hvorunder en Gaardmandskone i Fjenneslev tiltaltes for Drab, hendes Datter for Fostermord eller Forsøg derpaa i Forbindelse med Fødsel i Dølgsmaal, og en Tjenestekarl for Utugt mod et Pigebarn samt Anvendelse af Trusler for at forskaffe sig Adgang til Utugt. Det er under Sagen oplyst, at da Datteren i afvigte November Maaned havde født et fuldbaaret Pigebarn, lagde hun strax dette i et til Sand bestemt Rum og dækkede lidt Sand over det. Moderen kom lidt senere ud og hørte Barnet græde under Sandet, og da i det Samme en Huusmand kom gaaende, dækkede hun, for at skjule Gjerningen, mere Sand over det, hvorved Barnet blev kvalt, og en halv Time efter bar hun Barnet op paa Loftet og skjulte det i en der staaende Kiste. Det er altsaa Moderen og ikke Datteren, der har dræbt Barnet, men af Datterens Forklaring fremgaaer det, at dette ogsaa vilde være omkommet ved den af hende brugte Fremgangsmaade, og at hun forud havde fattet det Forsæt at dræbe Fosteret, hvis dette blev født levende. Hvad Tjenestekarlen angaaer er det oplyst, at han stadig har staaet i utugtig Forbindelse med Datteren lige siden hun var 7 Aar gammel (hun er nu 19), og at han tildeels har brugt Trusler for at vedligeholde denne Forbindelse. Ved Dommen blev Moderen anseet med Tugthuusarbeide i 8 Aar, Datteren og Karlen med Forbedringshuusarbeide hver i 4 Aar.

(Sjællands-Posten (Ringsted) 21. april 1873).

Fastelavn. (Efterskrift til Politivennen)

Fastelavnsmandag er nu forbi med sine overgivne forlystelser - skrives der til os fra København. Maskeradedragterne er hængt til side og den brogede vrimmel af historiske og fantastiske skikkelser atter forvandlet til københavnere. Når undtages forlystelserne i Valby hvor endnu stadigvæk halsen trækkes af gasen og katten slås af tønden, forsvinder mere og mere de gamle fastelavnsskikke. Således kastes der nu ikke længere skillinger og boller i grams fra Børstrappen til de nedenunder forsamlede drenge, og fastelavnsnarrene bliver sjældnere og sjældnere på gaden…

(Jyllandsposten skrev 2. marts 1873. Uddrag)

Fødsel og Barnemord. (Efterskrift til Politivennen)

Efter at det var kommet Politiet for Øre, at der paa en Fabrik her i Byen var opstaaet Mistanke om, at en der arbejdende Pige havde født i Dølgsmaal, blev denne Pige igaar Middags anholdt og afgav derefter følgende Tilstaaelse om den hende paasigtede Forbrydelse. Hun er svensk af Fødsel og ankom her til Landet for henved 5 Aar siden. Efter at have født 2 Børn (af hvilke dog det ene var dødfødt) uden for Ægteskab, traadte hun i et utugtigt Forhold til en Skrædersvend, ved hvem hun blev frugtsommelig. Forholdet imellem hende og hendes "Kjæreste" var imidlertid ikke altid det bedste. Han var jævnligt beruset og truede hun ham da ofte med, at hun, hvis han vedblev at behandle hende slet, vilde dræbe det Barn, hvormed hun var frugtsommelig, selv om hun derfor skulde  paadrage sig Straffearbeide. Han lod imidlertid ikke til at tage sig denne Trudsel nær og hun meente den da heller ikke alvorligt. Først da "Kjæresten" i August Maaned f. A. havde forladt Byen og var ophørt med at skrive til hende, besluttede hun sig til at ombringe sit Foster, idet hun, der ingen Hjælp fik til det Barn, hun allerede havde til Forsørgelse, og nu maatte forudsee, at hele Byrden af det Barn, hun ventede at nedkomme med, ogsaa vilde falde paa hende alene, forudsaae, at hun ikke vilde kunne bære den saaledes forøgede Byrde. Hun hemmeligholdt derfor sit Svangerskab baade overfor de andre Huusbeboere og hendes Medarbejdere paa Fabrikken og begav sig, da hun i Torsdags Morges følte sig ilde tilpas, hjem uden at omtale for Nogen, hvad hun ventede. Hun gik strax tilsengs og modtog kort efter Middag Besøg af en Bekjendt, men uagtet Veerne allerede da paakom hende, betvang hun sine Smerter, saaledes at den Fremmede Intet mærkede, og fødte hun sit Barn til Verden ½ Time efter at den Fremmede havde forladt hende. Barnet gav en klagende Lyd fra sig, men da hun lod det forblive liggende under Dynen, forstummede Lyden snart, og da hun kunde skjønne, at det var qvalt, viklede hun det, efter at være kommen til Kræfter, ind i et Stykke Linned og lod det blive liggende i Sengen hos sig. Den paafølgende Morgen stod hun op, lod Barnet blive liggende i Sengen og tilbragte hun den paafølgende Nat udenfor sit Hjem hos en Veninde. Dagen efter, om Løverdagen, bandt hun 2 Muursteen ved det indsvøbte Barneliig, viklede et Stykke graat Papir om hele Pakken og bar den derpaa gjennem Byen ud til Hasseriisaaen, hvor hun kastede Barnet fra sig. Efter hendes Paaviisning blev Liget af et fuldbaaret Drengebarn fundet i Aaen igaar Eftermiddags og vil nu blive underkastet en legal Obductionsforretning for at prøve Rigtigheden af den afgivne Tilstaaelse.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 30. januar 1873).

Hasseris Å løber lidt vest for Aalborg.

Fødsel i Dølgsmaal. (Efterskrift til Politivennen)

- Under en af Høiesteret idag paakjendt Justitssag var Arrestantinden Dorthea Cathrine Schøtt, Damms Enke, der i flere Aar havde staaet i Forhold til en herboende Grosserer, overbeviist om deels gjentagne Gange - efter hendes Paastand fra først af tilstyndet dertil af den paagjældende Grosserer - at have gjort sig skyldig i Forsøg paa Fosterfordrivelse, deels at have, da hun skammede sig ved at bringe et udenfor Ægteskab avlet Barn til Verden, besluttet, da hun mærkede at være frugtsommelig, at føde i Dølgsmaal og at dræbe Barnet, hvis det maatte blive født levende, hvilket sidste Forsæt hun ogsaa udførte ved under Fødselen at snøre et Seglgarn fast om Barnets Hals for at qvæle det og forhindre, at det skreg. Hun indsvøbte derpaa Barnets Liig i Paklærred, og saasnart hun kunde gaae ud, skaffede hun sig en Steen, lagde denne ind i Pakken, hvori Barnets Liig laa, og kastede derpaa samme en Aften ud i Peblingesøen, hvor det blev fundet af en Politibetjent. Skjøndt Sundhedscollegiet havde udtalt, at Aarsagen til Barnets Død ikke af de foreliggende Oplysninger kunde paavises, formeente dog Criminal- og Politiretten, at disse ikke have Føie til at betvivle, at Barnet, der af Sundhedscollegiet antoges at have været født fuldbaaret og at have levet og aandet, var afgaaet ved Døden paa Grund af Arrestantindens Anbringelse af Seglgarnet om dets Hals. Ved Criminal- og Politirettens Dom var Arrestantinden for begge fornævnte Forbrydelser anseet med Straf af Tugthuusarbeide i 6 Aar, hvilken Straf Høiesteret stadfæstede. (Drl. Td.).

(Aarhuus Stifts-Tidende 23. oktober 1872).

Johanne Vilhelmine Lippert. (Efterskrift til Politivennen)

En ung Tvv. En Enke anmeldte den 1ste d. M., at der Dagen iforveien var blevet frastjaalet hende et Par Gedeskinds Stavler og et Par Brunels do. samt flere andre Klædningsstykker, og at hun havde Mistænke til en ung Pige. der i to Dage havde gaaet tilhaande hos hende, men derefter var udebleven. Denne Pige kunde vel være omtrent 17 Aar gammel, havde blondt, kort afklippet Haar og var iført sort og hvidtærnet Nederdel, med en Strimmel forneden, brunt Liv, graat uldent Shavl og en brun Straahat. Ved dette Signalement blev Politiets Opmærksomhed henledet paa et tidligere straffet Fruentimmer ved Navn Johanne Vilhelmine Lippert eller Kern, som Dagen efter blev truffen i Dandsesalonen "Aftenstjernen". Hun havde i nogen Tid været uden Logis og om Natten drevet om paa Gaderne. Fredagen den 30te f. M. søgte hun efter Avisen Tjeneste hos den Bestjaalne og blev fæstet ugevis imod at ligge hjemme om Natten. Allerede da hun søgte Tjenesten, var det hendes Hensigt at begaa Tyveri hos Enken og derefter at udeblive. Om Fredagen fandt hun ingen Leilighed til at stjæle, og hun gik derfor om Aftenen ud paa Amager og tog Natteophold i en Gang i det Sted , hvor hendes Forældre bo. Lørdag Morgen indfandt hun sig atter i sin Kondition, og da hun om Eftermiddagen befandt sig alene i den Bestjaalnes Sovekammer, tilvendte hun sig de to Par Støvler, der stod paa en Hylde, og desuden flere andre Klædningsstykker, der dels hang paa Væggen, dels laa i en Kasse. Det ene Par Støvler trak hun paa, det andet pantsatte hun for 1 Rd., men dette var dog det eneste af de stjaalne Koster, hun gjorde i Penge. Rigsdaleren forbrugte hun til Fornøielser, Spise- og Drikkevarer. Den Tiltalte havde endvidere gjort sig skyldig i Løsgængeri. Hun har tidligere været straffet fem Gange for Tyveri, hvilken Forbrydelse hun flere Gange havde forøvet under saadanne Omstændigheder, at den maatte henføres under det Slags Tyveri, der i Straffeloven betegnes som grovt, og da hun endnu ikke er fyldt sit 18de Aar, er hun herfor bleven straffet med Fængsel paa sædvanlig Fangekost henholdsvis i 40, 60, 60, 30 og 80 Dage. Ved den nu af Kriminalretten afsagte Dom ikjendtes hun Straf af Forbedringshusarbeide i 8 Maaneder.

(Dagens Nyheder 20. september 1872)

“Johanne Vilhelmine Lippert el: Korn; født i Kbh: d: 15/12 54 og indtil sit 18de Aar straffet 6 Gange for Tyveri; Leilighedstyverier. Mist: Prot. H. 211.” [1873]. Forbryderalbum. Genealogisk Forlag.

Dommen blev stadfæstet ved Højesteret 22. oktober 1872. Dansesalonen Aftenstjernen var åbnet omkring 1865. Dansesalonen Stjernen, eller kort: Stjernen. Den lå i Lille Regnegade. Lokalerne var oprindelig blevet benyttet af et dampkøkken for kvarterets fattige. Køkken og spisesale var tegnet af arkitekt J. D. Herholdt. I 1860'erne blev køkkenet omdannet til et danselokale med en stor gasstjerne (deraf navnet). Det var ikke et af byens fornemste etablissementer, og formentlig samlingssted for prostituerede. De dansende kvinder kom fortrinsvis fra Store og Lille Brøndstræde. Den 12. februar 1878 mødtes her en gruppe socialister som oprettede Socialdemokratisk Forbund med bl.a. C. C . Andersen, I. C. Hørdum og E. Wiinblad i bestyrelsen. A. C. Meyer blev senere valgt som forretningsfører. Den ældste af H. C. Lumbyes sønner, Carl Lumbye, dirigerede en overgang  på Aftenstjernen. Huset blev nedrevet omkring 1908 og vægmalerierne eksisterede da stadig.