Optrin på Vestre Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen).

Fra København skrives til "Kolding Avis": Et sjældent udslag af råhed og brutalitet fandt sted i fredags ved en begravelse på Frederiksbergs Vestre Kirkegård. Da præsten havde forrettet jordpåkastelsen (den afdøde var en ældre kone) og derefter havde forladt graven, trådte en del af følget op på denne, for at kaste et blik ned på kisten. Mellem disse befandt sig også en af den afdødes sønner, og mens han stirrede ned på kisten, gav han sig pludselig til at spytte ned på den og udbrød: "Der ligger Du, Du gamle ..........." Denne hans opførsel vakte en så almindelig og berettiget indignation at det kun var med nød han undslap for at få en velfortjent korporlig revselse. Efter hvad vi erfarer er der fra det offentliges side gjort skridt for at undersøge sagen nærmere og derefter eventuelt anlægge sag mod den pågældende.

(Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger, 23. juni 1882)

Vestre Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen)

Hr. Redaktør! 

Det må vist nok være vedkommende autoriteters opgave at virke til at begravelsesceremonierne på kirkegårdene får et så lidet uhyggeligt præg som vel muligt. Imidlertid findes der på Vestre Kirkegård i kapellets umiddelbare nærhed opført et bur til opbevaring af hunde, som det behager de herrer af følget at medtage. De der indespærrede dyr opfører en forfærdelig musik, som så godt som overalt, hvor man opholder sig på kirkegården, er til stor gene for andagten. Såfremt det ikke aldeles kan formenes folk at tage hunde med på kirkegården, ville det, forekommer det mig, for at undgå det nævnte spektakel være heldigere, om man lod hundene gå løse og benyttede de penge, der indkom ved realisationen af hundearresten, til hjælp ved anskaffelsen af et lille stueorgel i kapellet. Den musik egner sig meget bedre til formålet.

(Nationaltidende, 8. juni 1882)

Begravelse på Vestre Kirkegaard. (Efterskrift til Politivennen).

For et halvt år siden gik jeg en formiddag en tur ud på Vestre Kirkegård. Der var netop en begravelse. En simpel, sort fyrretræskiste, kun smykket af to kranse. Jeg trådte nærmere hen til følget, der kun bestod af en ung pige og et ungt menneske, rimeligvis et par forlovede. Tog jeg fejl? - Nej, det var jo den lille pige fra kvistkamret, og den døde var hendes moder, der endelig havde fundet den ro og hvile, hun ikke fandt i livet. Jeg blottede uvilkårligt mit hoved, da kisten sænkedes ned, idet jeg sendte et "Hvil sødt!" til den døde, og et "til lykke" til de to forlovede,

René.

(Social-Demokraten, 19. juli 1882.)

Vesterbro 1882. (Efterskrift til Politivennen)

I starten af 1880'erne var der en del debat i aviserne om Stormgades forlængelse, anvendelsen af Sydhavnen og Tivoli. I en debatartikel omtales forholdene på Vesterbro således:

- - -

At der er stor Trang til en sydlig Forbindelse mellem Vesterbro og Byen, synes at maatte være aabenbart for Enhver, og det en Trang, som er af en langt større Betydning for Byen - ikke alene for "Westend" - end Tivoliøen og tilstødende Arealer. Den lange Forstad, som begynder omtrent ved Frihedsstøtten og ender ved sorte Hest, strækker sig i en Bredde af 1000 - Alen og har et stort Antal Gader mod Syd, der ere henimod 1000 Alen lange. Af disse indeholde Absalonsgade og Dannebrogsgade 50-60 Ejendomme, Saxogade 35, men denne saavelsom flere andre ville blive endnu længere end de to nysnævnte. Da disse Gader for en stor Del dannes af Bygninger med Smaalejligheder, findes her en talrig Befolkning sammenstuvet, som ingen Steder kan komme uden at gaa betydelige Omveje, eftersom Gaderne tildels ere uden Forbindelse indbyrdes og navnlig kun staa i Forbindelse med Byen ad Vesterbrogade I denne Hovedgade udmunde Roskilde Landevej med megen Bondekjørsel i Frederiksberg Allee og Gamle Kongevej med al Færdselen fra Sidevejene, men desuden maa al Færdselen fra Oplandet Syd fra Vesterbrogade ned ad denne Hovedgade; saaledes fra den store By Valby, for Fabrikkerne deromkring, ved Bakkegaardsvej og Vesterfælledvej. Carlsberg Bryggerier. Cikoriefabrikkerne, Cementfabrikken, et Jernstøberi, et Garveri, en Lervarefabrik, Bryggeriet i Rahbeks Allee, Frederiksholms Teglværker m. V. ligesom til den alt nu stærkt benyttede Vestre Kirkegaard; endvidere fra Forretningerne ved selve Stormgades Forlængelse, Gasværket, Kvægtorvet, flere kemiske Fabrikker, to store Sandpladser, Sten- og Tømmerpladse; endelig gaar ogsaa Meget af den betydelige og stadig voxende Trafik ved Gasværkhavnen om ad Vesterbrogade, ligesom fra Tømmerpladserne, da Gaden "Ved Kalvebodstrand", hvor tillige Havnebanen passerer, dels gaar meget afsides og dels paa sine Steder indsnevres betydelig. Det er en Uting, at at denne svære Kjørsel skal passere Hovedgaderne, saa meget mere, da den den derved føres ned ad de smalle Hovedgader inde i Byen. 

- - -

(Dagbladet (København) 2. marts 1882)

Illustreret Tidendes version af Vesterbros Passage, nuværende Vesterbrogade. Set fra omkring Frihedssøjlen ind mod Rådhuspladsen, med Tivoli til højre i billedet. 1879/1880. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Fra "Vestre Kirkegaard". (Efterskrift til Politivennen)

Vi har fået meddelelse om en tildragelse på Vestre Kirkegård, som kaster et nyt ejendommeligt lys over vort bekendte kommunale smøleri. Forrige mandag den 1. maj ankom nemlig et Ligfølge til nævnte kirkegård for at overvære begravelsen af en afdød smed H., men hvor stor var ikke følgets forbavselse, da det af graverkarlen fik den meddelelse, at han ikke fra begravelseskontoret havde modtaget nogen ordre om at grave en grav til et voksent lig. Efter længere tids talen frem og tilbage og først efter at den imidlertid ankomne præst erklærede, at den afdødes familie havde bragt alt det fornødne i orden, besluttede graverkarlen sig til at opkaste graven, hvilket bevirkede, at følget fik lov til at vente 2 timer ud over den fastsatte tid, inden det kunne forlade kirkegården. 

Vi spørger nu: hvorledes kan det gå til, at begravelseskontoret, som jo får betaling for sit arbejde, ikke bedre røgter sit hverv end det er sket i omtalte og måske mange lignende tilfælde? Tror kontoret måske, at arbejderne, af hvilket dette følge tilfældigvis bestod, har råd til at ofre flere arbejdsdage, for at løbe til nar for de herrer, der ikke kan overkomme at udfylde en lille lap papir med nogle bogstaver? Det ville naturligvis være for meget at vente af de overordnede myndigheder at få denne sag undersøgt og vedkommende skyldige draget til ansvar, men så meget burde der dog kunne forlanges af dem, at de søger at forebygge disse misligheder for fremtiden. 

(Social-Demokraten 7. maj 1882.)